Anmeldelse af anmeldelse – Spis, bed, elsk!

Jeg har godt nok ikke set filmen endnu. Så på den baggrund, kan man sige, at jeg udtaler mig, uden at vide, hvad jeg taler om. Og så alligevel ikke. For det er tydeligt at den MANDLIGE anmelder, i forvejen intet har til overs for en bestemt type film, og Julia Roberts.

Nu har jeg så ingen mand, der kan kræve skilsmisse, hvis jeg går ind og ser denne film, eller ve oh skræk, foreslog han kom med, og fik udvidet sin horisont. Jeg vil mene, at skal der så lidt til, så det vist manden, der skal skiftes ud. Og nu kunne det jo være, jeg ville tage en sød veninde med i stedet. Det er måske ikke en mandefilm, men hvad så?? Måske det havde været smartere at sætte en kvalificeret anmelder til at skrive en anmeldelse som ham, der har skrevet den, tydeligt ikke er kvalificeret til.

Nu er det meget sjældent, jeg her enig med anmeldere, og jeg håber bestemt, jeg er synes om filmen. Uanset, er jeg stadig kritisk overfor den måde, den er skrevet på, og de holdninger, der ligger til grund og manglen på saglighed.

Anmeldelsen får af mig ikke engang de to stjerner han har “begavet” filmen med. Jeg glæder mig til at se den, og høre, hvad I andre synes om den – også uden skilsmisser!

I love trouble (1994)

Igår så jeg film. Jeg havde optaget “I love trouble (1994)” og nu skulle jeg se den. Grunden til jeg optog, var selvfølgelig, at den har to af mine absolutte favoritter med. Julia Roberts er stort set altid leveringsdygtig i godt skuespil og en god historie, og ligeledes forholder det sig med Nick Nolte, hvis fandenivoldske charme, jeg aldrig har kunnet stå for. Og i denne film, får man den i store doser.

Nick Nolte er journalisten Peter Bracket ansat på Chicago Chronicle og Jullia Roberts er ditto Sabrina Peterson ansat på Chicago Globe. De mødes første gang til noget, der først bare ser ud til at være et forfærdeligt toguheld, men som historien udvikler sig, bliver det klart, at noget andet og mere og mange, mange penge er på spil. Hvad skal jeg ikke afsløre.

Filmen har præg af tidligere tiders komedier med et anslag af alvor fra 30’erne og 40’erne, og stemningen er også derhen af. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var, der fik mig til at føle mig så godt tilpas. Det var netop det – hele måden den er filmet på, tonen og lyssætning ikke mindst. Den skulle så også være et re-make af en film fra den tid, men da jeg ikke har set den, vurderer jeg udelukkende denne film, for hvad den er.

Efter min mening en dejlig film, man altid kan se og begge skuespillere gør det strålende. Den skal ikke tages for mere end den er, men den er rar og hyggelig og bestemt værd at se – og da så ganske især, hvis man som jeg holder af Roberts og Nolte.

Opdateret 5. juli 2020