På høje tid

Vesterbrogade med Axelborg og Axel Towers

Mikkel Bryggers Gade

Nytorv

Knarbrostræde

Gammel Mønt

Rosenborg slot

Gammel Mønt, fra den anden side

I går var en særlig dag. Hver dag er særlig egentlig. Som min mor sagde, hver dag er Nytårsaften. Og det er jo sådan set rigtigt. Men i går var særlig derhen, at jeg mødtes med en veninde, jeg har kendt i ca. 20 år, men aldrig har mødt. Nu skulle hun til København, og så skulle vi da helt sikkert mødes.

Hun er som jeg også adopteret og også fra Tyskland, og det var det fælleskab, der bragte os ammen for snart lang tid siden. Det bliver det så ved med. Det var hende, der tog sin test og fik resultater samtidig med mig. Det var fantastisk, at vi har kunnet dele oplevelserne. Der er stadig meget, at efterforske og hun kan være mig til hjælp for modsat mig, taler hun tysk og kan hjælpe mig med det. Og det er mest på den side, der skal “rodes” nu.

Altså skulle vi da helt sikkert mødes nu, hvor hun kom her. Hun skulle lande på hovedbanen klokken 12.40, men var der hele 40 min. tidligere, så jeg stod i Netto, da hun ringede og sagde, at hun var landet. Nå, men hun ventede og jeg kunne være, der på meget kort tid. Det var jeg, og så skulle vi ud og have noget frokost. Vi skulle på 42Raw. Vi gik derned og så gav det pludselig mening, at man ikke kunne bestille bord, men alt det skriver jeg mere om herovre senere. Mens vi ventede på, at der blev plads, gik vi en tur over i Kongens Have en tur. Min veninde har ikke været her siden sin skoletid for længe siden, så det var sjovt at vise hende rundt. Vi gør mere næste gang.

Efter et smut i Kongens have, gik vi retur og fik dejlig frokost og snakken gik i en grad, så pludselig var klokken 17, og vi var helt blæst af alt den snak. Så vi gik til Nørreport og fandt Metroen til hende og jeg susede så op og fik toget hjem. Hold nu op, jeg var træt. Men glad for en velllykket dag. Men ekstra træt bliver man, når man er svimmel og jo mere træt, og jo mere jeg gør, jo mere svimmel. Jeg gik over 11.000 skridt i går, så det blev da til noget. Og med tanke på, at jeg ikke har lavet noget rigtigt de sidste lange stykke tid, så trætter det i sig selv.

I dag har jeg slappet af her med computeren og så har Toby (min venindes hund) været her for en kort bemærkning. Men jeg siger så vidt muligt ikke nej til at have ham. Det er så hyggeligt og jeg elsker den lille fis. Min veninde kom forbi efter ham, og så havde hun købt et par persienner mere, jeg manglede for mig, lige som jeg skulle låne saven igen. Vi drak en kop te og spiste lidt kage.

Nu vil jeg sove og så må vi se, hvordan i morgen. Planen er banen, men hvis det bliver snevejr og hundekoldt, tror jeg, at jeg bliver her, men lad os nu se. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend og igen takke min veninde, for en dejligt selskab.

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Julefrokost i centrum

I lørdags havde jeg Julefrokost med min søster inde i byen. Jeg havde købt et Tipstertilbud på nettet til The a La Menthe. Og jeg havde set frem til det. Det blev en skuffelse, men det skriver jeg mere om her.

Inden jeg nåede derop, var jeg stået af på Nørreport St. Det viste sig, at det havde været langt lettere at stå af på Vesterport. Dertil kom, at min GPS fik et anfald af Juleforstoppelse og ville sende mig i, hvad jeg dog kunne regne ud, måtte være den helt forkerte retning. Jeg spurgte en mand, og han kunne vise mig i rigtig retning og til sidst vandt også GPS ud af det. Min søster og jeg hyggede os og fik en god sludder om løst og fast, og gik så hver til sit igen. Jeg gik op mod Vesterport, men tog en afstikker som det ses og tog lidt fotos.

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal synes om Axel Tower, men det er et oplagt fotomål, men dem der kender mig vil vide, at jeg langt hellere fotografere de gamle bygninger, som der heldgvis også er mange af i København. Jeg er stadig ikke kommet mig over bemalingen på Palads, som jeg synes, er ren vandalisme, og så er jeg sådan set ligeglad, hvem der har designet det på, hvad var en smuk gammel bygning. Men det er så bare min mening.

SAS-hotellet, er ikke ligefremt nyt, men er så tilpas moderne (intetsigende?) i sin uformning, at det kunne være bygget i går. Det samme gælder for bygningen, der førhen i dalig tale var Hafnia-bygningen (nu Discovery Networks). De er ikke til at komme udenom, men at kalde dem pæne eller forskønnende på nogen måde, ville være en overdrivelse i mine øjne.

Men man skal jo være alsidig og de er en del af byen og således skal det moderne også med her engang imellem, og som jeg siger, de kan være gode nok at fotografere trods min modvilje.

Efter lidt fotografering vendte jeg næsen hjemover og stod af på Nordhavn St. for at gå i ALDI som ligger lige ved, hvor jeg skulle handle lidt. Så jeg var godt træt, da jeg endelig landede her.

Du kan se alle fotos her.

Nyboder og lægevisit

Fredag var jeg monsterdårlig. Siden har jeg været mere eller mindre dårlig. Over lørdagen gik det sådan set godt nok, da jeg bl.a. var til reception. Søndag slappede jeg bare af, men kunne da godt mærke jeg ikke var frisk, frisk. Mandag morgen var jeg DÅRLIG som i monsterdårlig. Kvalm, svimmel og i det hele taget ikke til pænt brug og da slet ikke til, at skulle ud og ride. Jeg har heldigvis en aftale, der gør at jeg ikke forsømmer så meget, som jeg kunne, ved ikke at møde op til mine rideture. Mine ture er en ekstra til hesten, og for mig en stor fornøjelse. Men sgu ikke, når det hele sejler og det er heller ikke sikkerhedsmæssig i orden, havde jeg kunnet. Så det blev under dynen i går.

Således var jeg langt fra at være sikker på, om jeg kunne tage til hudlægen, hvor jeg skulle ind og have tjekket et par dimser, der var dukket op. Den slags skal man jo holde øje med. Og selv og fastslå om de var det ene eller det andet, kunne jeg jo ikke. Det viste sig, at de var helt harmløse ligesom dem jeg har iøvrigt (medfødte, modsat de andre). Den melding var jeg jo glad for, men knap så glad var jeg for meldingen om, at de er aldersbetingede!!! Det lader til, at jeg skal have den slags gener i det hele taget, meget tidligt. Jeg har altid været foran og er også født for tidligt, men den slags, er jeg nu helst fri for. De skal ikke fjernes, men hvis jeg gerne vil have dem væk, kan hun af kosmetiske grunde klemme dem af. Det tænker jeg så lige over.

Jeg var i rigtig god tid, og jeg benyttede chancen til lige at gå over til Nyboder, hvor jeg aldrig har fået fotograferet noget eller kigget nærmere. Det gjorde jeg så i dag. Det ser ud til at, hvad der også kunne være rigtig spændende at se – den del, der vender mod en lille gård i midten, er aflåst, og således kan man “kun” se facaderne. De er skam også pæne nok, intet om det.

Nu skal jeg bare slappe af og prøve at blive helt frisk (nej det er jeg stadig ikke) og så måske få pyntet lidt til Jul, hvis jeg kan orke det. Vi får se…..

Bullshit – en bog om forgangne tider eller?

Privatfoto fra bogen – Længst til venstre ses Makrellen med sin kone Pia bagpå

Jeg har altid været facineret af dem – rockere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kommer fra sådant et miljø. Jeg fik måske noget af en forklaring nyeligen, da jeg fandt min biologiske familie, for også der, var der en fancination af nogle af de her ting. F.eks. delte min søster og jeg en afhængighed af virkelighedens krimeshows og i det hele taget lignede vi hinanden ekstremt meget. Desværre var der ikke megen kontakt til hende det sidste år, hun levede, men jeg nåede nok til, at vide, hvor det kommer fra – også via vores fælles far. Man kan ikke sige, at min bror er facineret den vej rundt, for han har meget af sit voksne liv været på den helt anden side af loven, der bekæmper dem.

Hvorom alting er, har den altid været der for mig. Altid på afstand selvfølgelig. Da den her bog kom frem, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle lyttes, så hurtigt som den kom på lydbog. Nu er det jo ikke alt, der kommer på lyd, men eftersom denne bog modtog 2017 Cavlingprisen, skrevet af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, var jeg ret skråsikker på, at det ville ske. Det gjorde det også relativt hurtigt, og godt for mig. Den har så lige været gemt lidt, men nu har jeg lyttet den. Og jeg forstår, hvorfor den har fået prisen. Den er ualmindeligt grundigt gennemarbejdet og fanstisk fortalt og gør et stykke Danmarkshistorie meget levende.

Ekstra sjovt er den selvfølgelig at læse eller lytte (her skal også lyde en stor ros til oplæser Maria Garde, som gør et fantastisk arbejde også), når man har levet i den tid. F.eks. kan jeg jo huske mange af de steder der bliver nævnt. Ikke fordi jeg som sådan kom der, men om ikke andet ved man hvor nogle ting er, ligesom jeg som ung faktisk huske, at jeg var konfronteret med Bullshit på vores lokale diskotek Ryttergården, hvor der nu er børnehave. Det var ikke ligefrem en flok man sådan overså.

Bogen fortæller selvfølgelig Markrellens (Præsident for Bullshit) historie og flere af de mandlige medlemmer, men bogen fortæller i høj grad også kærester/koner og familiens historie, og vi hører fra flere der har været i kontakt med de her nøglepersoner, da de var unge og det hele startede.

Netop fordi det er så grundigt, og der er så meget historie med, er det ikke så vanskeligt at forstå længere, hvordan tingene havner, hvor de gør og hvorfor både de her mænd vælger det liv og hvorfor pigerne også bliver tiltrukket af miljøet. Mange gange, er det de kommer fra faktisk værre eller også har de simpelthen ingenting, og som det også nævnes i bogen – ingen, som i overhovedet ingen, viser dem en anden mulighed. Jeg tror flere af dem, måske kunne være “reddet” (hvis man ser sådan på det), men jeg tror bestemt også, at hovedparten aldrig ville ønske at blive reddet og måske aldrig ville se det meningsløse i volden, drabene og alle de efterdønninger det giver for de efterladte. Det gør det nemlig selv nu, så lang tid efter. For folk glemmer nok om en hals, at Makrellen, Jønke, Gnid m.fl. har familie og efterladte og det hele påvirker jo også dem.

Om Rocker/bandekrige er et fortidslevn, tror jeg vist roligt, vi kan konstatere, at det er det ikke. Der har været skyderier for ikke så længe siden. Og jeg tror ikke, det er et problem, der forsvinder. Måden man levede på i 70’erne og 80’erne var selvfølgelig anderledes, men de grundlæggende problemer vil nok altid være der i større eller mindre omfang og dermed også give grobund for, at folk søger de her fælleskaber.

Jeg kan kun sige, at interessere historie dig, og emnet som sådan, så skal du bestemt læse bogen. Den er vanvittig gribende og velskrevet. Vil du læse flere bøger om emnet, kan jeg nævne følgende:

2018 – Fra broderskab til mønsterbrud- En ex-rockers kamp for at overvinde fortiden af Rolf Hermansen

2018 – Oliver Louai – søn af Sandberg

2017 – Bad Company- fire år i Bandidos af Peter Graae

2017 – Når helvede fryser til is af Lars Toxværd

2016 – Exit Hells Angels af Søren Baastrup

2016 – Exit Sandbergaf Søren Baastrup

20½4 – Jeg lever stadig af Jørn Jønke Nielsen

2013 – Expect no mercy- en rockers erindringer af Søren Baastrup & Lennart Elkjær

2001 – Hell’s Angel – The Life and Times of Sonny Barger and the Hell’s Angels Motorcycle Clubaf Keith Zimmerman & Kent Zimmerman

Artikler:

5. februar 2018 – Vice – Rockerne i Bullshit ejede deres kærester. Nu fortæller kvinderne deres egen historie

25. okt. 2017 – B.T. – 30 år efter den første rockerkrig: Nu fortæller Bullshit-datter om mordet på sin berygtede far

15. marts 2017 – B.T. – Toprocker er død: Han skød rocker-krigen i gang

10. august 2013 – Ekstrabladet – Historisk rockermords-hus til salg

1. maj 2007 – Samvirke – Enken efter Makrellen

22. maj 2002 – Ekstrabladet – Sådan skød vi Høvding

Ugen der gik – meget København

Det har været en travl uge, også lidt for travl. Jeg ved ikke, hvorfor mine arrangementer altid har det med at klumpe sig sammen…Det er nok ikke kun mig, der har det sådan, men for mig, er det ekstra uheldigt, når det sker for “regningen” kommer altid. Jeg synes dog, at det har været noget bedre på det sidste den vej rundt, så jeg i det mindste ikke bliver syg, men stadig. Jeg ved, jeg skal passe på. Det var således held i uheld, at den aftale, jeg havde i går, faktisk blev aflyst. Det endte dog med, at jeg så tog i stalden, så den vej rundt “holdt jeg ikke fri”.

Ugen startede på bedste vis med ridetur på ham den skønne, hvor jeg var afsted i 1½ time. Rigtig skønt. Tirsdag var det så stalddag, og efter det skulle jeg så mødes med en af pigerne fra stalden, og vi skulle spise pizza på Madenitaly inde i byen. Før holdt de til på Papirøen, som jo nu er nedlagt (øv,øv) og har som erstatning lavet en decideret restaurant, der ikke kun omfatter pizza. Mere om det herovre, når jeg får energien til det.

Onsdag var så en meget tiltrængt fridag her. Netop fordi energien er begrænset, så når jeg så ikke det, jeg gerne vil her, for den er jo brugt. Så når der endelig sådan en uge er en fridag, så er jeg nødt til at slappe helt af. Det gjorde jeg så, og torsdag undlod jeg så, at tage i stalden. Det var fordi, jeg senere den dag igen skulle til København og mødes med en anden staldveninde og spise mere pizza et andet sted Plads N – også det vil jeg nævne sammen sted som ovenfor i nærmere detaljer. Selskabet begge dage var det allerbedste, og lige hvad man kan trænge til i svære tider.

Det er svært, for der er mange omlægninger/ændringer på mange måder lige nu. Det er jeg i forvejen ikke god til, og det er ligesom på meget væsentlige punkter i mit liv. Måske det hele ender godt. Det håber jeg da. Der er kun at prøve at tage det hele som det kommer, men det er ikke lige let på alle punkter. Heldigvis bliver vennerne ved at være venner, selvom vi bliver spredt ud og ikke mere, er samme sted.

I går var så slut på en uge med masser af dejligt selskab, både i stalden og i København. Det er godt nok sjældent, at jeg er København to gange på en uge, men så har vi også prøvet det. Her i weekenden har jeg ikke de vilde planer. Som jeg nævner ovenfor med begrænset energi, så er jeg nødt til at samle noget nu her. Så alt, jeg når er på plussiden. Nu har jeg da om ikke andet endelig fået lagt fotos op og skrevet her. Alle fotos er fra turen i tirsdags. Nu håber jeg, at I har en dejlig weekend.

Sjældent og for første gang – CPHJF

For lidt siden aftalte jeg med min søster, at vi skulle ses. Hun spurgte, om vi skulle tage ind og høre noget jazz, da det indtil i dag har været Copenhagen Jazzfestival>. Det ville jeg rigtig gerne. Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg sidst har været ude og høre jazz. Men jeg har helt sikkert aldrig været det sammen med min søster. Og så var det da ikke for tidligt, eftersom vi begge godt kan lide. Hun ville finde noget og vende tilbage. Hun fandt et arrangement kl. 15 i Kongens Have (onsdag). Vi ankom og fik os placeret og fandt vin, kage og snacks frem. Det holdt ikke længe. Skal vi ikke bare sige, at det band bestemt ikke “var os” og hvis det var Jazz, så hedder jeg Kong Karl den 14. Jeg ved ikke lige, hvad de har tænkt på, at sætte dem på Jazzfestival. En fejl efter min, søsters og mange fleres mening, der også udvandrede fra, hvad jeg i bedste fald ville kalde organiseret larm. Smag og behag, men jazz var det ikke, og bliver heller aldrig.

Altså måtte vi finde på noget andet. Vi satte os så langt fra larmen, som muligt (det er iøvrigt utroligt, så højt det er) og slappede lidt af, indtil vi skulle videre. Så drog vi til Studenterhuset, hvor der var rigtig jazz i form af Claus Waidtløv Trio og det var bare super, super godt og vi nød det og en iskold øl i fulde drag. Det var rigtig dejligt, at vi fik rigtig jazz og så af den kvalitet. Især for mig, der ikke har hørt andet. Min søster havde været til et par andre arrangementer. Næste år tror jeg, at jeg vil gøre en dyd ud af, at høre mere. Som min søster sagde, man skal næsten være et skarn, når nu tilbudene er der. Og det har hun da helt ret i.

Fotos er fra dels min tur ind og imens og på vejen hjem. Jeg tog toget til Svanemøllen St. på vej ind og cyklede derfra, og så cyklede søster og jeg sammen hjemover og skiltes i Hellerup, hvor hun skal ind i landet og jeg længere nordover. Du kan holde musen over fotos og se teksten til fotos.

Jeg var godt træt, da jeg nåede hjem, men ikke desto mindre var jeg i stalden i går. Så i dag har det været dejligt at være hjemme, hvor jeg har lavet mad i lange baner og rigtig hygget mig. I morgen står den på projekter igen og så galop senere på dagen. Foreløbig ønskes I en god weekend.

Søndagsupdate

Jeg har ikke rigtig skrevet på senest. Og det er med god grund. Der sker ikke så meget lige nu. Jeg har faktisk ikke engang været i stalden. Det er usædvanligt, og jeg var heller ikke til løb i går. Faktum er, at jeg ikke er på toppen og så vil jeg hellere nusse rundt her. En slags sommerferie for mig, at gå her og hygge og få ordnet en masse projekter. Og dem er der nok af. Nogen af dem, er fra før min far gik bort. Men det skrider fremad nu, og det giver også en slags overskud. Jeg tænker, vi alle har perioder, hvor vi har brug for at “trække stikket lidt ud”? Under alle omstændigheder har jeg lært at lytte, når systemet fortæller mig, at jeg skal og har behov.

I dag har jeg fået en reol/hylde til mit køkkenn forærende. Nu forestår arbejdet med at få det overskab ned, der hænger der, og få malet køkkenet i samme omgang og…..ja hylden skal også have en tur, men jeg skal først beslutte, hvilken farve. Så endnu et projekt, som også har været tiltrængt længe. Jeg skal nok vise den på et tidspunkt, men lige nu står den i kælderen.

Forleden købte jeg en buket pæoner billigt. Det var så med god grund, for de holdt ikke længe på nær en knop, som jeg så følte mig inspireret til at sætte i den kinesiske vase på foto. Den gav jeg mine forældre da de havde sølvbryllup. Den stod på et meget flot chatol min mor og far havde på en endevæg i stuen. Nu har jeg den så. Hos mor stod den bare til pynt, og det kan også være den skal det, når blomsten ikke kan mere.

Helt symptomatisk, så gik det hverken værre eller bedre, at vores ene hest gik hen og vandt, nu jeg selvfølgelig ikke var der. Dens første sejr i karrieren. Og en rigtig god veninde havde ikke en, men hele to sejre.

Med andre ord, jeg lader op med de små ting. Jeg har behov for at prøve alt hvad jeg kan for det kniber, at finde de positive takter lige i øjeblikket. Men jeg tænker de kommer igen, det plejer de da. Jeg håber, I har haft en god weekend og nydt det gode vejr.

Fotos er så opstillingen i mit vindue med den kinesiske vase og mors portræt, som også har fået et par knækkede petunier som selskab. Nederst er foto fra min tur til byen. De smukke blomster op ad den grafittiplagede mur med kig mod Israels Plads og legeplads. Det er iøvrigt nok den grimmeste og mest mislykkede plads i hele københavn. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de har tænkt på. Der ligger nogen af Københavns ældste og flotteste ejendomme ud til den plads som er et betonhelvede af rang, uden træer og med en boldbaner, larmende og gold. Hold nu op, hvor må de være kede af det, dem som har smukke, smukke lejligheder her. Jeg fatter ikke, man kan lave noget, så forfærdeligt i det hele taget, men da slet, slet ikke der!

Bytur med indlagt parkvandring og drinks

Dagen i går var afsat til hygge, efter stalden. Det bliver nogengange lidt rigeligt med flere ting på en dag, men det gik. Først var der stalden, hvor den stod på hestevask i lange baner. Fik hygget med flere, men måtte sande igen, hvorfor jeg nogengange også hader sporten. En yndlingshest er blevet flytttet til et andet sted. Det er rigtig hård ved mig. Især nu, hvor jeg stadig prøver at vænne mig til, ikke have Kickertutten. Anyway, det spørges der jo ikke om, så jeg må bare tilpasse mig, men Guderne skal vide, at det for mig og de andre, er det sværeste ved sporten og selvfølgelig når vi mister heste på ulykkelig vis.

Det var en af pigerne fra stalden, jeg skulle på farten med senere, og vi var som ofte de sidste til at gå og havde ikke travlt. Hun kørte hjem (hun bor i byen) og jeg kørte også hjem og fik et bad (sjældent har et bad, været så dejligt). Midt i, at jeg var ved at gøre klar blev jeg ringet op, og det forsinkede mig, for det var en samtale, jeg var nødt til at tage. Men der var ikke noget, der hastede.

Så kom jeg afsted og var lige forbi for at få mit togkort fornyet. Det skulle selvfølgelig også være besværligt, men jeg fik det klaret og kørte mod byen. Vi mødtes og var først et smut forbi African Touch, hvor jeg ikke havde været før. Det var en fejl, for de havde så mange dejlige ting (se kollagen). Blandt andet nogle puder, jeg mægtigt godt kunne lide. Sjovt nok tog jeg ingen fotos af dem, for jeg tænkte ligesom, at jeg skulle stoppe på et tidspunkt. De var ikke bilige og det er tingene ikke derinde, men de er jo importeret langvejs fra og håndlavede og unikke. Krusene var jeg også vild med og…..Anyway. Vi var sultne, for ingen af os havde fået noget siden om morgenen og vi var henne omkring klokken 15 nu.

Jeg havde købt et Tipstertilbud til Green Burger (100% vegansk), og det var så det, vi skulle bruge. Godt vi mødte sultne, for det var mættende og dejlig mad, og vi kunne trille derfra.. Vi gik en tur over og kiggede på markedet ved Torvehallerne (se kollage) og det er sjovt at kigge, men meget der er uhyrligt dyrt. Grønsags- og blomstermarkedet er dog rimeligt og som det ses, var der fantastiske blomster og ikke specielt dyrt i forhold til, hvad man giver for noget relativt kedeligt. Jeg købte et par kaktus med hjem, dem har jeg altid godt kunnet lide, og så købte jeg en bakke nye kartofler som jeg har spiste nogen af i dag. Det er om at nyde det mens det er her.

Da vi havde fået nok af det, ville min veninde give en drink og vi gik over til La Hacienda og fik en drink. Et glas rose. Det var bortset fra horder af larmende unger (vi undrede os over, hvorfor de skal larme SÅ meget), rigtig dejligt at sidde der, men jeg tror, jeg vælger et andet sted næste gang. Man kunne dårligt få ørenlyd. Nu var vi i parken så vi gik en tur, og der var basis for et par gode fotos. Da vi havde gået en runde, var vi lige forbi Torvehallerne igen, jeg skulle have kaktus, som jeg havde set tidligere og så hævede vi mødet. Jeg sprang på toget, og stod af på Nordhavn, for jeg skulle lige i ALDI og hente nogle forsyninger. Og så hjem igen. Da jeg stod på perronen der mødte jeg en veninde, som jeg har gået i Folkeskolen med. Vi har længe talt om at ses, men livet har det med at komme i vejen. Heldigvis har vi forståelse begge veje, og ventet bare til tingene forhåbentlig passer bedre og der er knap så meget at se til. Nu fik vi lige en sludder i toget, for vi skulle af samme sted. Dejligt lige at se hende også. Den perfekte slutning på en dejlig, men en varm og lang dag.

Østergro, Lundtofte og Taarbæk

Mandag var en travl dag og hele ugen bliver travl. Faktisk for travl, men det er det bedste selskab og som jeg før har sagt, engang imellem, er der bare ikke noget at gøre ved, at tingene falder oveni hinanden.

Det er en noget turbulent tid, hvor jeg udover hygge med veninderne, render til undersøgelser i et væk. Næste uge ryger der også flere dage på den konto. Og for at få overskud til det, er det nok fint nok, at fylde op med gode oplevelser også mens vejret er så flot.

Mandag var således en gammel aftale, jeg havde med en hesteveninde, som ville invitere mig ud og spise. Et specielt sted, og det var specielt og rigtig, rigtig hyggeligt og dejlig mad. Udsigten var der bestemt heller intet i vejen med og i det hele taget, var det bare en rigtig god oplevelse. Vi vidste ikke, at man kunne bestille vegansk, og fik den vegetariske udgave, men ville begge gerne have haft den veganske. Så det gør vi næste gang. For vi var enige om, at det ville vi rigtig gerne igen.

Man kan kun sidde der en time, for så kommer næste hold. Og så vidste vi ikke helt, hvad vi ville. Inden vi skulle mere, havde vi en aftale om, at vi skulle på Lundtofte Kirkegård og hilse på min venindes mand og andre vi også kender derude. Og det var vi så. Der er utroligt dejligt, og vi nød også der at gå rundt og kigge på blomster og bare slappe af.

Vi havde talt om kaffe her, men vejret var ikke til kaffe. Vi havde mere lyst til en is. Så vi kørte til Lyngby Sø, men til vores store overraskelse, fandt vi et lukket ishus. Vejret var da ellers helt perfekt til at holde åben, så det gav ikke mening. Og der var masser af mennesker fra sejlklubben.

Nå, men vi kunne jo ikke gøre fra eller til, så vi tog videre, og blev enige om Tårbæk Havn, og der fik vi en is og så var der ovenikøbet Jazz på havnen også, hvor vi sad og nød solen gå nedad og alle de glade mennesker, der var samlet der. Så alt i alt en rigtig dejlig aften, med god mad, fantastisk selskab og dejlige oplevelser hele vejen rundt Man kan ikke bede om meget mere.