En tur i Nansensgade

Jeg kom til byen forleden dag. Ikke at jeg ikke har været under krisen, hvilket du kan se her og her blandt andet, udover gåture i mit eget område. Men den sociale kontakt, har jo været begrænset længe, så at komme ud og spise igen, er jo dejligt.

Jeg var i god tid, og således kunne jeg hellige mig lidt tid til at kigge mig lidt omkring. Jeg er kørt forbi både Vendersgade, som Nansensgade støder op til mange gange, men har aldrig været der før. Der ligger nogle fantastiske ejendomme i de her gader. Nok nogle af de fineste i København. Derfor piner det mig jo også ganske alvorligt, at se de rædsler, der er smidt op imellem de her mageløse ejendomme. Du kan selv kigge på fotos og dømme selv.

Efter vi havde spist, var vi lige nede i en meget charmerende Antikvarboghandel, der ligger derinde. Hvis du alligevel er derinde omkring skal du kigge ned i den. Den sjove kvindefigur sidder lige over boghandlen. Jeg troede jo ikke, der var andre sjove antikvariater tilbage næsten (udover det, jeg var med til at indvi) , så jeg blev da glad for at falde over det her. Min søster købte 3 bøger der. Jeg læser jo ikke fysiske bøger, men jeg kan godt lide at kigge og atmosfæren i et antikvariat.

Alt i alt en dejlig dag, men jeg var ked af de grimme nye bygninger. Efter den gode mad, tænkte jeg, at jeg havde godt af at cykle hjem. Så det gjorde jeg. Det var lidt træls – ikke fordi det som sådan var hårdt, men det blæste, og jeg kan ikke lide blæst, som jeg vist har nævnt. Og så var jeg træt i forvejen, så da jeg endelig landede, var jeg godt brugt.

Siden har jeg haft tømrer, der skulle fixe min tagrende. Vandet løb simpelthen ovenover, hvor det ellers skulle løbe ned i røret. Som ventet, var den godt stoppet med blade og gode ting, og så fik den en gang silicone i samlingerne, så det burde fixe det problem for langt tid nu. Ellers har jeg fået lavet en masse praktisk.

Alt det her coronaisolation, er ved at blive lidt træls. Egentlig ville jeg have været afsted i stalden i dag, men så fik jeg jo tømrer. Og så har jeg faktisk også været på tur med min veninde forleden. Ad det, så plejer jeg aldrig at få myggestik. Ikke ret mange ihvertfald. På den tur, blev jeg stukket for et helt år. Jeg har aldrig haft så mange myggestik, der kløede så meget. Nu får jeg heldigvis snart et socialt arrangement igen, så jeg bliver ikke helt sær og Gudskelov for nettet og de muligheder, det giver for kommunikation med venner og familie. Hvordan klarer I jer? Nu åbner det jo mere op, og det må jeg sige, jeg er glad for.

1+

Ud og se incl. Corona

For lidt over en uge side, var jeg på farten ind til byen. Det blev noget af en lang tur hele vejen til Blågårdsgade på cykel. Grunden var, at jeg på Facebook så et tilbud, jeg ikke lod mig sige to gange. Så op på cyklen med mig og afsted. Turen ind til byen er jo fin, og langs søerne også, når vejret er så fint som det var der.

Udover selve oplevelsen derinde, som du kan læse om på linket, så sørgede jeg for at køre en lidt anden vej hjem og fik taget lidt bystemning med kameraet. København har mange flotte gader og bygninger, som heldigvis ikke alle er helt ødelagt, omend der arbejdes på det! Hvis ikke det er grimme skilte i uhørte mængder, så er der vejarbejde – alle steder! Det er helt sindssygt! Og grimme skilte og ditto ved vejarbejde etc. pynter altså ikke. I England har de stort set ikke skilte, men klarer det med striber på vejen. Oh kæreste i himlen, kunne vi ikke indføre det generelt. Der er vel ingen, der finder skilte kønne?

Nu fik jeg en dosis af byen. Det er ikke noget, jeg har behov for sådan ofte, når jeg sådan lige har været der, er mit behov sådan set dækket for et godt stykke tid. Der er bare det ved det, at hver gang, der starter noget vegansk, så er der der det sker. Det er jeg lidt træt af. Så jeg håber snart, nogen får øjnene op for, at der kan startes andre steder også (slet skjult hentydning til mit område selvfølgelig).

Iøvrigt fik jeg den uge klokket rigtig mange km på cyklen og det samme denne uge. Motion er godt, men jeg må konstatere, at jeg skal sætte ambitionerne ned og ikke overdrive, endsige cykle en måneds forbrug på uge! Det kan min krop altså ikke tåle. Iøvrigt synes jeg ikke, der skete meget i byen. Forklaringen på det, fik jeg, da jeg kørte forbi Kongens Have. Der lignede det bestemt ikke “social distancing” overhovedet. Jeg tænkte på, hvem der inforcerer regler der. Faktisk havde jeg tænkt, jeg ville derind, men med de mængder skulle jeg ikke nyde noget. Altså blev cyklen sat i sving og jeg kørte så langs haven og havde såmænd en dejlig tur. Jeg nåede også rædslen ved Østerport. Den kan jeg ikke ikke finde ord for, der tåler at komme på tryk.

I denne uge, har jeg også været på tur, og den vil jeg fortælle dig om i næste indlæg, og hvorfor jeg har fået cyklet ture nok lige foreløbig. Fortsættelse skulle gerne følge i morgen.

0

Coronacykeltur på toptunet cykel og fantastisk vejr

Jeg har haft supercyklen til mekanikeren. Den sprang pludselig over i gearene. Det var ikke så rart og blev tiltagende værre. Så jeg måtte have fat i Brøndby Cykler, hvor den er købt. Det viser sig, de formedlest 98,- kr. ville komme og hente og bringe min cykel igen. Det er jo genialt. Jeg har gruet for den tur derud. Det tager det meste af en dag for mig, al min energi på en sådan og jeg skal med 3 tog, for at komme derud. Med Coronakrise og færre tog, var den mission opgivet på forhånd. Det var jo lidt surt, for en cykeltur er noget af det, jeg kan p.t. Jeg kan også gå, men eftersom jeg også har problemer med hofterne, og de driller i større eller mindre grad, så er cykeltur ofte at foretrække. Ligeledes kommer jeg jo altså længere på cyklen med ekstra power. Så de hentede og bragte en toptunet cykel dagen efter. Super service, og det bliver klart løsningen fremover.

Altså var cyklen i superform og med det vejr der var i går, så var jeg altså motiveret til at cykle en tur. Jeg kørte mod byen, for jeg havde lyst til at se søerne. Desværre blæste det op, på vejen hjem, men jeg fik kørt en fin runde, ad Strandvejen, Østerbrogade, rundt en af søerne, Blegdamsvej og retur mod Nordre Frihavnsgade og hjem langs vandet ved Svanemøllen og retur ad Strandvejen igen. Jeg endte med at være ude i 1 time og 50 minutter, og var godt forblæst, da jeg kom hjem, men på den gode måde. og som det ses, fik jeg også taget lidt fotos. Jeg ved jo, hvor godt et motiv Søerne er, når vejret er sådan. Og hvis du undrer dig – nej jeg var langt fra, at være den eneste, der havde fået den ide og ikke alle holdt afstand.

Udover cykeltur fik jeg også gjort lidt rent, så alt i alt en produktiv dag. Dagen i dag bliver vist en af de mere afslappede. Jeg havde nogle planer, men jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træt i dag. Meget ofte overrasker jeg mig selv, og får alligevel lavet noget, men vi må se. Hvad end du vælger for din søndag, så håber jeg, du får en dejlig dag. Har du nogle planer for dagen? Så vil jeg bestemt gerne høre om dem…

0

Weekend med sidste løbsdag og nyt kamera

Emil Holm‘s Kanal som jeg så på min lille udflugt d.d.

Så gik der endnu en weekend. Utroligt, som tiden flyver. Men sålænge den går godt, er det vl også godt nok. Lørdag stod den på sidste løbsdag på banen. Det var langt fra at være løbsvejr. Lige så mørkt som graven, og ovenikøbet så havde det regnet, og det begyndte så igen og det fortsatte så resten af dagen og blev kun værre. Det resulterede i, at løbsdagen blev afbrudt midt i, og aflyste de sidste løb af sikkerhedsmæssige hensyn. De skulle bare have sluttet efter sidste løbsdag. Nu er det så ihvertfald overstået, og vi kan få en pause, som som regel er tiltrængt for alle, når vi når denne tid af året. Efter løb var jeg i Trainers & Owners Lounge, hvor jeg blev inviteret på en drink og det var da rigtig fint. Tak for det til den søde giver og for det gode selskab til alle, jeg så der.

Så gik turen til stalden, hvor min træner også sagde pænt farvel til sæssonen med noget til ganen, af både den ene og den anden slags. Der var fuldt hus, og det var rigtig synd for dem, der ikke var der, for det var så hyggeligt. Tak til alle for godt selskab også der.

I går fik jeg besked på, at det kamera, jeg havde købt (brugt) hos en på Facebook var klart. Vi havde ventet på en del, der skulle komme. Så skulle vi bare aftale, hvornår jeg skulle hente det, og vi blev enige om d.d. Altså sprang jeg på toget og siden Metroen og kørte til Islands Brygge. Først lykkedes det mig, GPS til trods, at fare vild, og gå modsat vej af, hvad jeg skulle. Men jeg fik da vendt om. Men fejlen var ikke så skidt, så det ikke var godt for noget, for var jeg ikke gået forkert, havde jeg ikke fået ovensiddende foto, som jeg er ret glad for. Det er taget med mobilen, og igen er jeg imponeret over kameraet i den. Men bortset fra, at dette er blevet et godt foto, så er det godt nok rædsler de også bygger derude.

Jeg fandt min kameraleverandør, og begav mig retur mod Metroen. På vejen kom den her gut gående i hæsblæsende tempo. Jeg havde på uniformen gættet at han var enten pilot eller på anden måde personale på et fly, og formentlig skulle på arbejde (han havde baggagen som “bevis”). Nå han hastede forbi, og efterlod mig med en dejlig duft af hans aftershave. Det viste sig så, at han kunne have sparet sig, for vi var ved elevatoren til Metroen samtidig og faldt i snak. Et rigtig behageligt møde og en superhyggelig snak, jeg gerne havde fortsat. Vi sagde pænt farvel og god tur. Men dejligt at møde søde mennesker.

Efter tog jeg hjem med kamera og overvejede, hvad jeg skulle mere. Hvert år er der denne søndag åbning af Aterlier Eisner, og jeg smuttede forbi. Sidste år nåede jeg det ikke. Jeg må sige, at jeg for en gangs skyld var lidt skuffet. Ikke over malerierne, for de er som altid fine. Men der var langt fra den mængde af folk, der plejer at være og ingen kastanjer og vin, som der også plejer. Dertil kom, at der ikke var nogen, jeg kendte. Der var selvfølgelig indehaverne, men de var så travlt optaget, at jeg ikke engang nåede at hilse på dem. På vej ud så jeg så min træner og hans kone gå deres vej, så der havde altså lige været nogen, jeg kendte. Jeg listede af igen og kørte hjem i varmen.

Nu sidder jeg her under min dyne, og skal ikke sove for sent, for den står på stald i morgen tidlig. Vi skal have skibbet nogle heste på landet. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend og har fyldt i den, lige hvad I har haft lyst til.

0

På høje tid

Vesterbrogade med Axelborg og Axel Towers

Mikkel Bryggers Gade

Nytorv

Knarbrostræde

Gammel Mønt

Rosenborg slot

Gammel Mønt, fra den anden side

I går var en særlig dag. Hver dag er særlig egentlig. Som min mor sagde, hver dag er Nytårsaften. Og det er jo sådan set rigtigt. Men i går var særlig derhen, at jeg mødtes med en veninde, jeg har kendt i ca. 20 år, men aldrig har mødt. Nu skulle hun til København, og så skulle vi da helt sikkert mødes.

Hun er som jeg også adopteret og også fra Tyskland, og det var det fælleskab, der bragte os ammen for snart lang tid siden. Det bliver det så ved med. Det var hende, der tog sin test og fik resultater samtidig med mig. Det var fantastisk, at vi har kunnet dele oplevelserne. Der er stadig meget, at efterforske og hun kan være mig til hjælp for modsat mig, taler hun tysk og kan hjælpe mig med det. Og det er mest på den side, der skal “rodes” nu.

Altså skulle vi da helt sikkert mødes nu, hvor hun kom her. Hun skulle lande på hovedbanen klokken 12.40, men var der hele 40 min. tidligere, så jeg stod i Netto, da hun ringede og sagde, at hun var landet. Nå, men hun ventede og jeg kunne være, der på meget kort tid. Det var jeg, og så skulle vi ud og have noget frokost. Vi skulle på 42Raw. Vi gik derned og så gav det pludselig mening, at man ikke kunne bestille bord, men alt det skriver jeg mere om herovre senere. Mens vi ventede på, at der blev plads, gik vi en tur over i Kongens Have en tur. Min veninde har ikke været her siden sin skoletid for længe siden, så det var sjovt at vise hende rundt. Vi gør mere næste gang.

Efter et smut i Kongens have, gik vi retur og fik dejlig frokost og snakken gik i en grad, så pludselig var klokken 17, og vi var helt blæst af alt den snak. Så vi gik til Nørreport og fandt Metroen til hende og jeg susede så op og fik toget hjem. Hold nu op, jeg var træt. Men glad for en velllykket dag. Men ekstra træt bliver man, når man er svimmel og jo mere træt, og jo mere jeg gør, jo mere svimmel. Jeg gik over 11.000 skridt i går, så det blev da til noget. Og med tanke på, at jeg ikke har lavet noget rigtigt de sidste lange stykke tid, så trætter det i sig selv.

I dag har jeg slappet af her med computeren og så har Toby (min venindes hund) været her for en kort bemærkning. Men jeg siger så vidt muligt ikke nej til at have ham. Det er så hyggeligt og jeg elsker den lille fis. Min veninde kom forbi efter ham, og så havde hun købt et par persienner mere, jeg manglede for mig, lige som jeg skulle låne saven igen. Vi drak en kop te og spiste lidt kage.

Nu vil jeg sove og så må vi se, hvordan i morgen. Planen er banen, men hvis det bliver snevejr og hundekoldt, tror jeg, at jeg bliver her, men lad os nu se. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend og igen takke min veninde, for en dejligt selskab.

0

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

0

Julefrokost i centrum

I lørdags havde jeg Julefrokost med min søster inde i byen. Jeg havde købt et Tipstertilbud på nettet til The a La Menthe. Og jeg havde set frem til det. Det blev en skuffelse, men det skriver jeg mere om her.

Inden jeg nåede derop, var jeg stået af på Nørreport St. Det viste sig, at det havde været langt lettere at stå af på Vesterport. Dertil kom, at min GPS fik et anfald af Juleforstoppelse og ville sende mig i, hvad jeg dog kunne regne ud, måtte være den helt forkerte retning. Jeg spurgte en mand, og han kunne vise mig i rigtig retning og til sidst vandt også GPS ud af det. Min søster og jeg hyggede os og fik en god sludder om løst og fast, og gik så hver til sit igen. Jeg gik op mod Vesterport, men tog en afstikker som det ses og tog lidt fotos.

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal synes om Axel Tower, men det er et oplagt fotomål, men dem der kender mig vil vide, at jeg langt hellere fotografere de gamle bygninger, som der heldgvis også er mange af i København. Jeg er stadig ikke kommet mig over bemalingen på Palads, som jeg synes, er ren vandalisme, og så er jeg sådan set ligeglad, hvem der har designet det på, hvad var en smuk gammel bygning. Men det er så bare min mening.

SAS-hotellet, er ikke ligefremt nyt, men er så tilpas moderne (intetsigende?) i sin uformning, at det kunne være bygget i går. Det samme gælder for bygningen, der førhen i dalig tale var Hafnia-bygningen (nu Discovery Networks). De er ikke til at komme udenom, men at kalde dem pæne eller forskønnende på nogen måde, ville være en overdrivelse i mine øjne.

Men man skal jo være alsidig og de er en del af byen og således skal det moderne også med her engang imellem, og som jeg siger, de kan være gode nok at fotografere trods min modvilje.

Efter lidt fotografering vendte jeg næsen hjemover og stod af på Nordhavn St. for at gå i ALDI som ligger lige ved, hvor jeg skulle handle lidt. Så jeg var godt træt, da jeg endelig landede her.

Du kan se alle fotos her.

0

Nyboder og lægevisit

Fredag var jeg monsterdårlig. Siden har jeg været mere eller mindre dårlig. Over lørdagen gik det sådan set godt nok, da jeg bl.a. var til reception. Søndag slappede jeg bare af, men kunne da godt mærke jeg ikke var frisk, frisk. Mandag morgen var jeg DÅRLIG som i monsterdårlig. Kvalm, svimmel og i det hele taget ikke til pænt brug og da slet ikke til, at skulle ud og ride. Jeg har heldigvis en aftale, der gør at jeg ikke forsømmer så meget, som jeg kunne, ved ikke at møde op til mine rideture. Mine ture er en ekstra til hesten, og for mig en stor fornøjelse. Men sgu ikke, når det hele sejler og det er heller ikke sikkerhedsmæssig i orden, havde jeg kunnet. Så det blev under dynen i går.

Således var jeg langt fra at være sikker på, om jeg kunne tage til hudlægen, hvor jeg skulle ind og have tjekket et par dimser, der var dukket op. Den slags skal man jo holde øje med. Og selv og fastslå om de var det ene eller det andet, kunne jeg jo ikke. Det viste sig, at de var helt harmløse ligesom dem jeg har iøvrigt (medfødte, modsat de andre). Den melding var jeg jo glad for, men knap så glad var jeg for meldingen om, at de er aldersbetingede!!! Det lader til, at jeg skal have den slags gener i det hele taget, meget tidligt. Jeg har altid været foran og er også født for tidligt, men den slags, er jeg nu helst fri for. De skal ikke fjernes, men hvis jeg gerne vil have dem væk, kan hun af kosmetiske grunde klemme dem af. Det tænker jeg så lige over.

Jeg var i rigtig god tid, og jeg benyttede chancen til lige at gå over til Nyboder, hvor jeg aldrig har fået fotograferet noget eller kigget nærmere. Det gjorde jeg så i dag. Det ser ud til at, hvad der også kunne være rigtig spændende at se – den del, der vender mod en lille gård i midten, er aflåst, og således kan man “kun” se facaderne. De er skam også pæne nok, intet om det.

Nu skal jeg bare slappe af og prøve at blive helt frisk (nej det er jeg stadig ikke) og så måske få pyntet lidt til Jul, hvis jeg kan orke det. Vi får se…..

0

Bullshit – en bog om forgangne tider eller?

Privatfoto fra bogen – Længst til venstre ses Makrellen med sin kone Pia bagpå

Jeg har altid været facineret af dem – rockere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kommer fra sådant et miljø. Jeg fik måske noget af en forklaring nyeligen, da jeg fandt min biologiske familie, for også der, var der en fancination af nogle af de her ting. F.eks. delte min søster og jeg en afhængighed af virkelighedens krimeshows og i det hele taget lignede vi hinanden ekstremt meget. Desværre var der ikke megen kontakt til hende det sidste år, hun levede, men jeg nåede nok til, at vide, hvor det kommer fra – også via vores fælles far. Man kan ikke sige, at min bror er facineret den vej rundt, for han har meget af sit voksne liv været på den helt anden side af loven, der bekæmper dem.

Hvorom alting er, har den altid været der for mig. Altid på afstand selvfølgelig. Da den her bog kom frem, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle lyttes, så hurtigt som den kom på lydbog. Nu er det jo ikke alt, der kommer på lyd, men eftersom denne bog modtog 2017 Cavlingprisen, skrevet af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, var jeg ret skråsikker på, at det ville ske. Det gjorde det også relativt hurtigt, og godt for mig. Den har så lige været gemt lidt, men nu har jeg lyttet den. Og jeg forstår, hvorfor den har fået prisen. Den er ualmindeligt grundigt gennemarbejdet og fanstisk fortalt og gør et stykke Danmarkshistorie meget levende.

Ekstra sjovt er den selvfølgelig at læse eller lytte (her skal også lyde en stor ros til oplæser Maria Garde, som gør et fantastisk arbejde også), når man har levet i den tid. F.eks. kan jeg jo huske mange af de steder der bliver nævnt. Ikke fordi jeg som sådan kom der, men om ikke andet ved man hvor nogle ting er, ligesom jeg som ung faktisk huske, at jeg var konfronteret med Bullshit på vores lokale diskotek Ryttergården, hvor der nu er børnehave. Det var ikke ligefrem en flok man sådan overså.

Bogen fortæller selvfølgelig Markrellens (Præsident for Bullshit) historie og flere af de mandlige medlemmer, men bogen fortæller i høj grad også kærester/koner og familiens historie, og vi hører fra flere der har været i kontakt med de her nøglepersoner, da de var unge og det hele startede.

Netop fordi det er så grundigt, og der er så meget historie med, er det ikke så vanskeligt at forstå længere, hvordan tingene havner, hvor de gør og hvorfor både de her mænd vælger det liv og hvorfor pigerne også bliver tiltrukket af miljøet. Mange gange, er det de kommer fra faktisk værre eller også har de simpelthen ingenting, og som det også nævnes i bogen – ingen, som i overhovedet ingen, viser dem en anden mulighed. Jeg tror flere af dem, måske kunne være “reddet” (hvis man ser sådan på det), men jeg tror bestemt også, at hovedparten aldrig ville ønske at blive reddet og måske aldrig ville se det meningsløse i volden, drabene og alle de efterdønninger det giver for de efterladte. Det gør det nemlig selv nu, så lang tid efter. For folk glemmer nok om en hals, at Makrellen, Jønke, Gnid m.fl. har familie og efterladte og det hele påvirker jo også dem.

Om Rocker/bandekrige er et fortidslevn, tror jeg vist roligt, vi kan konstatere, at det er det ikke. Der har været skyderier for ikke så længe siden. Og jeg tror ikke, det er et problem, der forsvinder. Måden man levede på i 70’erne og 80’erne var selvfølgelig anderledes, men de grundlæggende problemer vil nok altid være der i større eller mindre omfang og dermed også give grobund for, at folk søger de her fælleskaber.

Jeg kan kun sige, at interessere historie dig, og emnet som sådan, så skal du bestemt læse bogen. Den er vanvittig gribende og velskrevet. Vil du læse flere bøger om emnet, kan jeg nævne følgende:

2018 – Fra broderskab til mønsterbrud- En ex-rockers kamp for at overvinde fortiden af Rolf Hermansen

2018 – Oliver Louai – søn af Sandberg

2017 – Bad Company- fire år i Bandidos af Peter Graae

2017 – Når helvede fryser til is af Lars Toxværd

2016 – Exit Hells Angels af Søren Baastrup

2016 – Exit Sandbergaf Søren Baastrup

20½4 – Jeg lever stadig af Jørn Jønke Nielsen

2013 – Expect no mercy- en rockers erindringer af Søren Baastrup & Lennart Elkjær

2001 – Hell’s Angel – The Life and Times of Sonny Barger and the Hell’s Angels Motorcycle Clubaf Keith Zimmerman & Kent Zimmerman

Artikler:

5. februar 2018 – Vice – Rockerne i Bullshit ejede deres kærester. Nu fortæller kvinderne deres egen historie

25. okt. 2017 – B.T. – 30 år efter den første rockerkrig: Nu fortæller Bullshit-datter om mordet på sin berygtede far

15. marts 2017 – B.T. – Toprocker er død: Han skød rocker-krigen i gang

10. august 2013 – Ekstrabladet – Historisk rockermords-hus til salg

1. maj 2007 – Samvirke – Enken efter Makrellen

22. maj 2002 – Ekstrabladet – Sådan skød vi Høvding

0

Ugen der gik – meget København

Det har været en travl uge, også lidt for travl. Jeg ved ikke, hvorfor mine arrangementer altid har det med at klumpe sig sammen…Det er nok ikke kun mig, der har det sådan, men for mig, er det ekstra uheldigt, når det sker for “regningen” kommer altid. Jeg synes dog, at det har været noget bedre på det sidste den vej rundt, så jeg i det mindste ikke bliver syg, men stadig. Jeg ved, jeg skal passe på. Det var således held i uheld, at den aftale, jeg havde i går, faktisk blev aflyst. Det endte dog med, at jeg så tog i stalden, så den vej rundt “holdt jeg ikke fri”.

Ugen startede på bedste vis med ridetur på ham den skønne, hvor jeg var afsted i 1½ time. Rigtig skønt. Tirsdag var det så stalddag, og efter det skulle jeg så mødes med en af pigerne fra stalden, og vi skulle spise pizza på Madenitaly inde i byen. Før holdt de til på Papirøen, som jo nu er nedlagt (øv,øv) og har som erstatning lavet en decideret restaurant, der ikke kun omfatter pizza. Mere om det herovre, når jeg får energien til det.

Onsdag var så en meget tiltrængt fridag her. Netop fordi energien er begrænset, så når jeg så ikke det, jeg gerne vil her, for den er jo brugt. Så når der endelig sådan en uge er en fridag, så er jeg nødt til at slappe helt af. Det gjorde jeg så, og torsdag undlod jeg så, at tage i stalden. Det var fordi, jeg senere den dag igen skulle til København og mødes med en anden staldveninde og spise mere pizza et andet sted Plads N – også det vil jeg nævne sammen sted som ovenfor i nærmere detaljer. Selskabet begge dage var det allerbedste, og lige hvad man kan trænge til i svære tider.

Det er svært, for der er mange omlægninger/ændringer på mange måder lige nu. Det er jeg i forvejen ikke god til, og det er ligesom på meget væsentlige punkter i mit liv. Måske det hele ender godt. Det håber jeg da. Der er kun at prøve at tage det hele som det kommer, men det er ikke lige let på alle punkter. Heldigvis bliver vennerne ved at være venner, selvom vi bliver spredt ud og ikke mere, er samme sted.

I går var så slut på en uge med masser af dejligt selskab, både i stalden og i København. Det er godt nok sjældent, at jeg er København to gange på en uge, men så har vi også prøvet det. Her i weekenden har jeg ikke de vilde planer. Som jeg nævner ovenfor med begrænset energi, så er jeg nødt til at samle noget nu her. Så alt, jeg når er på plussiden. Nu har jeg da om ikke andet endelig fået lagt fotos op og skrevet her. Alle fotos er fra turen i tirsdags. Nu håber jeg, at I har en dejlig weekend.

0