Karolines Køkken’s lækre bønnesalat med sortøjebønner – kan varmt anbefales
Jeg var ikke klar over det før idag. Måske mange af jer andre kloge tøser/mænd, har opdaget det, men Karolines Kogebøger, hvor der (efter min opfattelse ihvertfald), er supermange dejlige opskrifter, kan hentes som pdf-filer til fri afbenyttelse. Det er altså slet ikke tosset.
Jeg har de første otte af dem, og synes de er rigtig gode. Nu skal jeg da have kigget nogen af de andre, for der ligger også et udvalg af gratis opskrifter fra alle bøgerne på websitet. Så mangler du inspiration, er det ihvertfald et godt sted at starte. Tove Færch, der laver opskrifterne, har også en blog, som du måske også har lyst til at følge.
Alt det her kom sig af, at jeg har startet en snak om sortøjebønner, og at jeg ville give Mahalo en super opskrift, jeg engang har prøvet. Opskriften (foto ovenfor) kan du se på min side om sortøjebønner, sammen med foreløbig en anden, som jeg godt nok ikke har prøvet endnu, men påtænker at gøre. Kom endelig frit frem med jeres bedste sortøjebønneopskrift, og hvor I køber.