Forbedret billedkvalitet og masser af mad

Jeg tror, jeg har nævnt det. Min telefon drillede mere end, jeg efterhånden synes var sjovt. Så jeg prøvede at redde den, men det var sådan set lidt forgæves. Heldigvis var der lige en i stalden der havde fået forkøbt sig, så jeg fik denne helt nye telefon til en rigtig god pris. Og jeg vil gerne sige, at jeg er meget, meget glad for den. Flere har spurgt til billedkvaliteten. Den har jeg så ikke kunnet sige så meget om før nu, for jeg har ikke haft prøvet den. Den er som det ses rigtig god.

Grunden til lige netop dette foto er også, at jeg ville have I skulle se, hvad jeg spiser. Det er let nok at have en teori om, hvad man spiser, når man spiser vegansk, og rent faktisk kan det jo være mange forskellige ting. Irma har fået Datoservice, som er varer, der er ved at udløbe, og som de sælger ret billigt. Det er jeg rigtig glad for, og køber meget den vej rundt. Således fandt jeg i går veganske Hakkedrenge, Falafelfars og nogle kerneboller. Jeg frøs den ene hakkedreng (de er iøvrigt gode), og så lavede jeg frikadelleformede falafel af farsen.

Med i mine planer var “Verdens bedste kartoffelsalat“, som jeg tillader mig selv ganske få gange på en sommer. Jeg havde en bakke champignon jeg også gerne ville have brugt. Kirsten’s Paella, som jeg elsker vendte jeg lige i hovedet og fik den lavet også. Således var jeg til sidst ved at drukne i mad. Jeg ville gerne have købt flere Hakkedrenge og mere Falafelfars, men min fryser er ved at eksplodere, så jeg holdt mig i skindet.

Med andre ord, var der rester nok til i dag, hvor jeg toppede Paellaen med lidt Violife Fetaost- som er skræmmende realistisk. Og her ses så min brunch, som smagte fantastisk efter jeg kom hjem efter en lille tur, som jeg vil fortælle mere om i morgen. Og som det ses, er det fantastisk billedkvalitet. Sov godt, og så fortæller jeg mere igen i morgen.

Verdens bedste kartoffelsalat

Opskriften er flyttet over på min madblog

Dagens resultater

Med mange pauser indlagt i dagens program lykkedes det til sidst. Tomattærten med basilikum er lavet og skal bare lunes og pyntes og kartoflerne til Kartoffelsalaten er kogt, pillet og skåret i tern, lige klar til at blande i dressingen. Derudover er der støvsuget og ryddet helt op, så her er “blæst” til gæsterne kommer. Imorgen skal der steges og brases og jeg skal en tur til bageren. Jo jeg “burde” have bagt selv, men man må kende sin begrænsning, og jeg er altså ikke på toppen – sådan er det. Og noget har jeg da frembragt. God lørdag, NU vil jeg slappe HELT af.

Baconomviklet kyllingebryst med tilbehør

img_3251opt.jpg
Store kyllingbryst omvikles med bacon og kommes i ovnen ca. ½ time ved 200 grader, hvis varmluft evt. mindre og knap så varmt

img_3252opt.jpg
Der serveredes “den berømte” kartoffelsalat til, som ses ovenfor, samt almindelig salat (kan være hvad du foretrækker), jeg glemte simpelthen at fotografere den undtagen nedenfor

img_3254opt.jpg
Færdig – Baconomviklet kyllingebryst, med kartoffelsalat og grøn salat

Vi drak en lææækker rødvin til, som søster kom med! Det er en hende og svoger meget ofte serverer, og som jeg er helt vild med. Den hedder Villalta – Vendemmia, Ripasso – Valpolicella – 2005 og er Italliensk. Så vidt jeg her forstået fås den ihvertfald i Kvickly/Brugsen. Hvis ikke du har prøvet, vil jeg varmt anbefale.

Kyllingebryst’erne var købt i Netto, og de har p.t. nogen Majskyllinge brystfilletter og det er dem. En pakke med 4 for 50 kr. Meget lækre.

Vi havde en dejlig aften og fik snakket en masse, og set gamle fotoalbums igennem også. Noget far ikke er så god til at få gjort, men som han hyggede sig gevaldigt med at få gjort igår – det gjorde vi nu allesammen.