En af de dage……


Katten her lå udenfor Restaurant Pihl & Co. tæt på Dyrehavsbakken. Om den var vild ved jeg ikke, men gætter på det, for den blev godt nok (som det ses) ikke glad for at få selskab


Der er drager i Dyrehaven 🙂

Hvor jeg gerne ville have været en ottearmet blæksprutte, og næsten også var det. Der var ingen ende på alle de gøremål dagen bragte. Og så var der stadig ting, jeg gerne ville have nået, jeg ikke gjorde. Men hvad har jeg så lavet sådan en dag, kan du spørge. For begrebet “været i stalden”, er jo en selvfølge for mig, men for den udenforstående, er det jo langt fra. Så her i punkter, hvad dagen sådan bragte:

Strigling af en af “drengene” – i dette tilfælde Simbad

En tur på banen med træneren og se Majestic og Tigress begge “Eleven” til slut også

Efter høflig forespørgesel fra førstejockey Lennart, blev det mit lod at blive motioneret af vores Derbyvinder. Så Malin og jeg gik en tur. Hun med Majestic og jeg med Tigress. Det gik rigtig fint, og der blev spist bøgegrene og græs også.

Vel tilbage blev “Hendes Majestæt” vasket i hovedet og fik et æble som tak for turen.

Næste punkt var babysitning for en kort stund – i dette tilfælde en rigtig baby. Lidt trillen blev det til i dag.

En sludder med Meydan og Tesio‘s mødre bliver det altid, hvis jeg kan snige mig til det og i dag fik jeg så også æren af, at putte Meydan og give ham “tøj” (dækken) på senere. Det var da en ren fornøjelse.

Endnu et smut på banen for at se The Kicker, som også var i Lennart’s kyndige hænder, og så tilbage igen.

Så var det lidt af det hele derefter. Holden en hest her og der og slutteligt fik jeg forsøgt at ordne lidt af de heste, der skal starte i morgen. Ham den røde skønhed fik lige rettet man, børstet halen og klippet øren. Ikke noget problem overhovedet, han er meget meget nem på den led.

“Den grå emminence” Miss V. tillod allernådigst, at jeg klippede hendes øren. Så stoppede den gode vilje også, og vi lod det blive ved det. Vi synes ikke, der var grund til at hive “de store kanoner” ud og gøre hende ked af det, lige inden hun skal løbe. Så efter de par tjek, kunne jeg så tage hjem.

Det gælder om at fange den grønne farve nu, hvor det er lysende grønt, så det gjorde jeg. Gik gennem Dyrehaven på vej hjem. Og hvem mødte jeg? Yndlingen Neppe sammen med Fie. Godt jeg havde kameraet klar. Så var dagen fuldendt og jeg kunne vandre videre og fange de grønne smukke træer.

Nu har jeg fået et bad, og skal have lidt at spise og så skal jeg have ordnet lidt praktisk, men om det bliver nu senere, eller i morgen formiddag ved jeg ikke. Gider ikke stresse! Det er weekend nu og det er dejligt. Vil du se resten af fotos fra min tur, ligger de her.

Indtil nu, har jeg da nået lidt:

Skrive indlæg her

Ordne dagens fotos og næsten uploadet

Bestilt valuta

Checket, at jeg kunne nå at få mit pillepas (det kunne jeg)

Bestilt bord til en hyggegensynsmiddag med en gammel klassekammerat (glæder mig)

Hyggesludret med en god ven på Messenger

Og nu tror jeg, at jeg vil gå ud og finde noget mad af en slags. Og slappe af. Imorgen er det eneste jeg SKAL, at bestille nogle fotos på tryk, inden jeg tager til banen. Stort klap på skulderen til mig, hvis jeg når mere, men lad os se. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

0

18 år i dag

Som regel er det sådan at når man har 18 års fødseldag, så er man i starten af sit liv og skal til at samle erfaringer – hvis man er menneske. Når man er Garbo, og en kat er det meget anderledes. Man er en meget ældre dame med stor livserfaring. Hun nyder stadig livet og ikke mindst at koste rundt med mig. Jeg takker for hver dag med min bedste lille ven.

0

Bekymring

Normalt er jeg jo optimist, og forsøger at se det positive. Men når min søde lille mis på 17 skal til dyrlægen og udkommet er usikkert, så har jeg godt nok svært ved at “holde facaden”. Selvom man ved, det når dertil, er det altså ikke sjovt. Men nu må vi se, hvad den gode dyredoktor siger i morgen.

Jeg har fået gjort lidt rent i dag og handlet lidt, og ellers har jeg prøvet at slappe af, men ikke været på toppen hverken på den ene eller den anden led. Viden er som regel bedre end uvished. Jeg skal lade jer vide, når vi har været afsted.

0

Jyllandstur dag 2 – Beder Kirke

width=

width=

 width=

 width=

width=

 width=

width=

Vi startede morgenen med dejlig morgenbrød fra bageren, som Birgitte hentede, mens jeg gjorde mig klar og satte vand over til kaffe. Da det var overstået satte vi kursen mod Beder, hvor Birgitte har boet meget af sit liv. De to øverste fotos viser Ajstrup Strandvej, da vi tog afsted. Målet var Beder Kirkegaard, hvor hun desværre har flere familiemedlemmer liggende, og hun ville gerne vise mig, og jeg ville selvfølgelig gerne se.

Nu vi var der gik vi en tur rundt på Kirkegaarden, og bag en gravsten lå den søde kat, som Birgitte får en sludder med. Der var dejlig varmt der i solen, og så kom vi der og forstyrrede 😀 Som det ses, var vejret helt og aldeles fantastisk. Det kunne faktisk ikke være bedre. Da vi havde kigget nok og vist vores respekt til dem vi kom for at besøge kørte vi videre ud i den Jydske sensommer, og målet var Moesgaard Musem – der hvor Grauballemanden bor. Det var spændende, og det kommer der mere om næste gang.

0