Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.