Healthy Horse Festdag

I går var en dag, jeg hele tiden, havde planer om, jeg skulle deltage i, men som ofte var der flere parametre for, om det ville lade sig gøre. Første forhindring var selvfølgelig mit helbred, som aldrig er forudsigeligt. Så skulle logistikken på plads. Jeg kiggede Google Maps, og det lod sig gøre, og ifølge dem, skulle jeg kunne gøre det på ca. dobbelt tid af, hvad det ville tage med bil. Nå ja, sådan er det jo….Næste var, at jeg havde min venindes hunde fra fredag til lørdag. Så det afhang også af, hvornår hun kom og hentede. Jeg havde nemlig ikke besluttet, om jeg ville afsted, for sidste faktor var vejret. Var det dårlig vejr gad jeg simpelthen ikke. Det er for lang en tur/dag til, at orke den i regn, blæst, slud etc. og også alt for koldt. Som I jo alle ved nu, det var fantastisk vejr, omend det blæste lidt, så man skulle være i solen, for varmt var det ikke!

Jeg begav mig afsted, og som jeg burde kunne have vidst, at mine beregninger var alt, alt for optimistiske. Toget var intet problem, det går hvert 10. minut, og jeg havde nået et tog en halv time tidligere end beregnet og godt det samme skulle det vise sig. Togturen var som den slags er, men den i går udmærkede sig jo ved, at køre igennem noget af det smukkeste landskab, der næsten kan findes. De gule rapsmarker er på sit højeste lige nu, og de hjælper deres til at forskønne det hele.

Så landede jeg på Frederikssund St. og ifølge Google Maps, havde jeg set, det skulle tage ca. et kvarter til Skibby. Det var så ikke rigtigt, men om jeg har set galt, eller det vitterligen var dem, skal jeg lade usagt. Det tog ½ time, og også en rigtig dejlig tur, men eftersom arrangementet var til klokken 17, begyndte min tålmodighed at blive lidt tyndslidt. Og det skulle blive værre – bussen går kun en gang i timen!!! Og der var ½ time til den kom. Jeg var endda ude i at overveje en taxa, men det havde kostet en formue, for der var jo også meget længere end jeg troede, skulle det vise sig. Så Gudskelov, jeg ikke gjorde det, omend jeg havde spurgt til prisen først, og så havde jeg nok styret mig, tænker jeg.

En lang historie så kort som muligt. Vi ankom til Skibby, og jeg kom af det rigtige sted. Igen er Google Maps meget optimistiske af deres beregning af, hvor lang tid det tager at gå fra Bymidten ned til Sandie. Det tog mig ca. dobbelt så lang tid som ventet, hvilket igen var ½ time. Så da jeg nåede frem, havde jeg været 3 timer undervejs og gik ialt 13.951 skridt!! Og nej, det var ingen fest. Det er længere end det tager at køre til Lolland bare for illustrere det lidt. Men der må alligevel have været nogen der holdt hånden over mig, for jeg nåede at se noget, jeg ikke havde set før (Bo Høstrup), og en jeg så gerne ville have set sidst jeg var til åbent hus Shane Mosele. Det skulle vise sig, at være værd at vente på.

Jeg kom midt i Bo Høstrups ridt, men at han er en mand, der kan sit kram, var tydeligt og som jeg forstod det, var hesten en, der skulle bygges op helt fra bunden tillidsmæssigt. Og det havde han formået på fineste vis. En utroligt dejlig hest, som jeg også hilste på, da jeg holdt den for ham, mens han tog bandager af og gav den gamacher på til traileren. Det var en fornøjelse at hilse på både hest og Bo.

Shane Mosele lod vente lidt på sig, men vi blev underholdt af en lodtrækning om mange flotte præmier imens, og ellers var der jo gode venner, at tale med. Midt i det hele ankom nogle dejlige galopvenner, som jeg også fik et lift hjem med, så det var bare helt fantastisk. Jeg var faktisk allerede begyndt at grue for hele turen tilbage. Som det blev foretog jeg den tur i luksus og i det bedste selskab. Igen tak for det.

Shane lånte en helt “rå” (helt utilredet) 3-års hoppe, som bare var så smuk. Jeg ved jo godt, hvad hele ideen i det her “join-up” går ud på, for jeg har jo også læst om det i årene og set klip etc. Men at se det “live” er jo noget helt andet og ganske fantastisk, hvis man er interesseret i den slags. Hoppen var fantastisk flink og hun tænkte meget over tingene. Efter hvad jeg mener må have været ca. ½ time, var Shane oppe og sidde på hende. Hun havde lige 2 hop og det var det. Så lod han sig glide af og mindede hende om, at hun bare skulle stå, og så lykkedes det.

Normalt ville han, da han sluttede denne session, godt kunne lægge sadel på. Det er individuelt, hvornår man gør det. Det skal være med respekt for hesten, og følelse for, hvor meget mere, den kan tage. Problematikken er, at begynder man, er man nødt til at fortsætte, til man når et punkt, hvor der er “balance”. Hoppen her, var træt. Hun havde tydeligt tænkt rigtigt meget over det og bliver hesten for træt, kan den pludseligt ikke rumme alt det, der sker og så kræver det mere at “reparere” på det. Så han sluttede “mens legen var god” og det var der selvfølgelig fuld forståelse for. Så spændende og interessant at se.

Bagefter stod den på galop. Healthy Horse har fået en ny galopbane 1350 m, og den skulle indvies. Til det, havde Sandie “lånt” direktøren for Klampenborg Galopbane Carsten Baagøe Schou, som kom og klippede snoren over til den nye bane, hvor vi så sluttede dagen med at se to heste gå et arbejde (gå stærkt) på den nye bane. Det vil sige, vi sluttede egentlig med endnu en lodtrækning, for dem der ikke havde gjort krav på deres præmier, deres blev udloddet sidst på dagen. Og så var det hjemover mod København. Det gik som en leg, nu hvor jeg ikke skulle vente på busser og lignende.

Nu ved jeg jo ikke, hvad jeg gik glip af før, jeg ankom, men jeg var rigtig glad for det, jeg nåede at se. Jeg var lige ved at glemme, at Cathrine Dufour (hende behøver jeg vist ikke introducere) også var forbi. Personligt, var jeg ked af, vi ikke fik set hende ride. Men som var det tilrettelagt for mig, så så jeg hende jo sidst, jeg var til åbent hus, men hende kan man ikke se for ofte vil jeg sige. Hun har højsæsson nu, og det var svært for hende, at hive en hest ud til dagen. Det var vi nok flere, der var kede af, men forhåbentlig ser jeg hende en anden gang. Jeg er stadig glad for de fotos, jeg fik taget den dag. Jeg håber, I synes, om dem, jeg tog i går.

Tak til Sandie for et fantastisk arrangement og til jer, hvis I læste med så langt. Jeg skal med igen, men næste gang bliver det med lift frem og tilbage. Der er nemlig ikke mange steder, der er bedre at opholde sig, hvis man elsker heste, end oppe hos Sandie.

OBS! I skrivende stund har jeg ikke navn på de to heste som henholdsvis Shane og Bo håndterede, men så snart jeg får, skal jeg tilføje!

Bo Høstrup både til hest og arbejdende fra jorden

Cathrine Dufour og Sandie Kjær fortæller om deres samarbejde

Sandie trækker vindere i lotteriet om de mange fine præmier med hjælp fra sit dygtige personale

Shane med den skønne hoppe han lånte til sin demonstration – den er iøvrigt til salg

Carsten Baagøe Schou klipper snoren til den nye galopbane

Kiin Kiin (IRE) og Vejovis (GB) går et arbejde på den nye bane

Alle fotos er mine og omfattet af © Copyright og må ikke kopieres på nogen måde, uden min tilladelse/All photos are mine and © Copyright and is not to be copied in any way without my approval.

Årets sidste

Så blev det tid. Det syntes en overgang som om, vi kunne og skulle leve i det dejlige sommerland, for evigt, men intet varer evigt. Og da slet ikke sommer. Jeg skal love for, at det blev efterår lige på en studs. I går kom der noget, der lignede slud og det er der helt sikkert også kommet her. Ovni dette, faldt temperaturen helt vildt.

At sige vi frøs på årets sidste galopdag, rækker næsten ikke. Det var simpelthen isnende koldt. Den bidende vind, gjorde helt sikkert sit. Og regnede gjorde det også. Udover alt det, var det mørkt som graven, så det med at fotografere, var heller ikke særlig sjovt, men jeg fik da et par stykker der duede fint, men jeg tog næsten ingen. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville heller stå inde i varmen og sludre med alle de venner, der også gerne ville have lidt varme.

Nederst er det Momento og Thea, da de ankom til banen. Han og Rafael fik en flot 2. plads. Andet er der ikke sket. Ellers fik Monte Carlo en flot 2. plads i dagens hovedløb tæt fulgt af Stinger.

Vi var nogle stykker der fik en drink efterfølgende i stalden. Det var meget underligt, at det nu var sidste gang, vi kunne gøre det, ihvertfald efter løb i den sammenhæng.

Og så var det hjem og få et varmt bad. Varme bade er altid godt, men i går exceptionelt dejligt. I dag har jeg ryddet op og gjort lidt rent og vandet blomster. Og nu er det snart sengetid. I morgen skal jeg ud og ride og håber i det mindste bare på tørvejr. Nu har jeg fået købt mig et par Thermoridestøvler og de kan passende blive indviet.

Jeg håber, I har haft en god weekend.

Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

En god slutning

Monte Carlo i vindercirklen i går

I går aftes var det meget atypisk galopdag. Jeg kan ikke mindes, det har været en torsdag før, men det var det så nu. Dette har sin baggrund i at det skal passes ind i Datoto med flere andre aktiviteter/baner, og så prøver man at tage hensyn til storløbsdage rundt omkring. F.eks. er det Norsk Derby i weekenden.

Vi havde flere heste til start, men deriblandt hele 3 i Frantz Nuts memorial, så der burde jo så man kan sige, vi skulle have en chance. Og vi havde bestemt mere end en. Det var faktisk Monte Carlo, der reddede dagen og gik hen og vandt, og rigtig flot var det som altid.

En sejr luner altid, men nogen lidt mere end andre, og de her var bestemt en af dem. Dejlige venner på banen er også altid godt, men igen nogle dage er det ekstra værdsat, og dagen i går var også en sådan.

Der var heste, der skulle fotograferes i hvert løb indtil 5. løb, som netop var Monte Carlo’s løb, så der sluttede jeg, da jeg synes, det var nok, men der var 2 løb mere. Så stod den på stalden og lidt til halsen efter en igen lang dag (stalden om morgenen).

Der er flere udfordringer helt privat p.t., og jeg har svært ved lige at overskue det lige nu, og det er også derfor, der er relativt stille her, men jeg er er altså. Jeg håber, jeg snart er ude på den anden side, ihvertfald med noget af det.

Weekend igen, med eftervirkninger fra sidste

Så er det weekend igen. Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Sidste weekend var “bloody murder” som man siger og jeg har været helt bombet siden. Det er alt for meget med to så store dage lige oveni hinanden. Dels for mig personligt, men også for mange andre. Selv folk meget yngre end jeg (og uden mine helbredsmæssige forhindringer), er helt slået ud ovenpå den omgang. Så er der hele aspektet med selve banen, som jeg slet ikke vil ind på, men det er også meget for den. Og så er der heste, der ikke får mulighed for at starte i løb, de ellers kunne have startet i, men nu ikke kan fordi det hele ligger oveni hinanden. Og at tro, at folk går til væddeløb begge dage og gladeligt betaler både indgang og iøvrigt to dage i træk…? Nogen gør, men jeg tror ikke hovedparten gør. Men det er min helt personlige mening. Det devaluerer også selve dagen og de to hovedbegivenheder, som begge fortjener deres opmærksomhed. Men det er desværre ikke op til mig, og således må alt og alle holde for 2 dage i træk. Så nej, jeg synes faktisk, det er en dårlig ide, men sådan er det.

Denne weekend, er jeg stadig håbløst bagud med alle de dejlige fotos, jeg fik taget der. Andre er langt hurtigere end jeg, og ret beset er meget jo det samme og jeg overvejer min fremtid på det punkt, for hvor gerne jeg end vil, kan jeg ikke følge med og er allerede bageud med flere år. Så noget må der ske. Det er ikke, at jeg ikke vil, men jeg kan simplethen ikke. Jeg har hele ugen været så træt, at jeg har kæmpet for at holde mig vågen længe nok til at få et bad og noget at spise, og så bare gå ud som et lys, de dage, jeg har været i stalden. Dagen efter, har jeg så brugt et måske mikroskopisk overskud i stalden og vi er lige vidt. Så hvordan jeg nogensinde skal nå at komme med, ved jeg ikke. Jeg ville rigtig gerne være lige så meget og hurtigt med som andre, men det er jeg altså ikke.

Derudover har jeg flere private ting, jeg slås med og det giver heller ikke ligefrem overskud, og det er der desværre ingen umiddelbar løsning på heller. Som om det ikke var nok, så er min ene hofte, som jeg ellers troede, vi havde fået bedre styr på sammen med den anden, besluttet at gå helt i selvsving igen……Så alt i alt, så er det lidt noget l… for at sige det mildt. Til gengæld nyder jeg jo hestene, når jeg er i stalden og der er god brug for mig. Men sprudlende – nej langt fra…. I morgen står den på projekter her og hygge, og søndag får jeg besøg af en veninde, som jeg har “skyldt” længe. Vi skal bare køre en tur og så drikke te her bagefte. Jeg håber, I får en dejlig weekend med bedre humør end jeg kan præstere. Fotos er netop fra sidste weekend.

Vi nærmer os igen….

Og det er selvfølgelig Dansk Derby og Scandinavian Open Championchip, jeg taler om her. Det strækker sig over hele weekenden, der kommer nu her. I går havde vi, som altid, den traditionsbundne Derbygalop på græsset. Også jeg var som altid på pletten. Af en eller anden grund har det fungeret ad pommeren til for mig igår. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, der er meningen, men det er her godt nok under standard. Det værste er, at jeg ikke helt forstår, hvorfor. Men nogle fik jeg da. Her er blandt andet et par af dem. Det er øverst inderst, skjult Rafael på Monte Carlo og synlig er det Susie på Stinger. Jeg plejer at sige, at jeg ikke kan fotografere dem på cushin tracken, men nu fandt jeg måden at gøre det på. Og så endda et af vores fine heste. Nederst er det Rafael (vores jockey) på sit Derbyridt Good Eye for træner Jessica Long.

Det er træls ikke at være tilfreds, for det er jo noget, man ikke kan gøre om, men sådan er det. Det har jeg for længst lært at bide i mig, for så får jeg nogle andre gode overraskelser, når jeg går de mange igennem , jeg mangler at ordne.

I morgen går turen til Herlev Hospital, som jeg snart er noget træt af, at se på både udvendigt fra og ikke mindst invendigt fra. Lægen er supersød, og det er bare en opfølgende samtale, så jeg forventer intet vildt. Er der flere tiltag bliver det muligvis endnu en scanning, og det gør jo ligesom ikke ondt ihvertfald.

Humøret er ekstremt svingende, og stadig mest i den lave det af skalaen. Men jeg har gode veninder, der gør en stor forskel. Jeg prøver stadig at være god ved mig, og lade så meget op som muligt, for det bliver en ekstremt hårdt weekend. Nu vil jeg sove, så jeg kan stå imod turen til imorgen.

En hed lørdag i Kongeligt selskab incl. en vinder

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte på Klampenborg Galopbane i går

Træner Hanne Bechmann, Cloud Walker og jockey Rafael Oliviera og ejer Jens Lauritzsen (Stald Shaker)

Det var en varm dag i går. Ulideligt varm, både for heste og mennesker. Heste blev skyllet med koldt vand ustandseligt for at køle dem ned og vi andre tømte vandhaner så ofte det lod sig gøre. Jeg havde ikke taget shorts på, et faktum jeg fortrød, men jeg tror nu, jeg ville have haft det varmt uanset. Så jeg tror ikke, det gjorde det store i den sidste ende. Jeg holdt fotograferingen på så lidt, jeg kunne forsvare. Der var stadig meget, for vi havde også heste til start og så er der hovedløbene, og så løber det alligevel op.

Et af løbene var HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie for kvindelige amatørryttere. Og Prinsessen er altid venlig at stille op. Og jeg skulle have mit kongelige portræt, hvilket jeg også fik i år. Jeg har også været heldig med hendes Majestæt Dronning Margrete. Nu kunne jeg godt tænke mig, at kaste mig over nogle af de andre, men det må jeg prøve at finde ud af.

Et andet hovedløb, var Breeders Cup Trial, som vores smukke Cloud Walker gik hen og vandt. Det klager vi jo ikke over, og derudover fik vi også en 3. plads til Magnum i Guineas Trial og en 3. til Frøken Smilla også. Så alt i alt en god dag.

Efterfølgende tog vi en drink og en sludder i stalden. Egentlig ville vi have spist noget pizza dernede, men mange kunne og ville ikke deltage, så vi endte med at være 3 der tog på La Sirena og fik noget at spise. Som det ses fik jeg min pizza og den var rigtig god, og jeg har fået den før. Lige da vi ankom, ankom de 2 Harley Davidson motorcykler også, under stor larm. Gutterne der kørte sad lige bag os, og senere stødte der faktisk 2 mere til. Da den foreste startede, kunne jeg nemt være trillet af stolen af forskrækkelse så meget larmede den, havde det ikke været for stolens armlæn.

Vi sad der lige til klokken var 21.30 og det var så dejligt. Jeg tænkte at den halve times gåtur hjem var rigtig fint til mig, og det var det også, bortset fra, at jeg var godt træt, efter en lang dag i solen. Men jeg nåede hjem på vanlig tid, lige inden det blev mørkt. Jeg har haft bedre dage, af mange årsager, men den sluttede heldigvis godt i dejligt selskab, og det hjalp da på det.

I dag har jeg sovet og da jeg vågnede stod jeg op, fik et bad og noget at spise og så sov jeg til klokken 14. Og så har jeg bare slappet af og ordnet fotos. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

En underlig uge

Efesos med sin ejer og trækker Christel Preuthun i vindercirklen

Det har været en højst besynderlig uge. Jeg var i Sverige mandag, en tur der på alle måder sagtens kunne have været meget bedre. Så var jeg i stalden onsdag, bare for en kort bemærkning. Det er altid hyggeligt, men onsdag er sådan en “død” dag, hvor der ikke rigtig sker noget. Men så havde jeg da været der.

Torsdag stod den på et smut til Hellerup, hvor jeg skulle scannes. Det gik også fint. Det værste er, at man skal ligge bomstille så længe. Det her tog næsten en time. Men det gik og så er det overstået.

Fredag var dagen, hvor en god ven fra stalden skulle bisættes, og det var nøjatigt samme tid som jeg skulle til Herlev til samtale om et vedvarende problem. Så jeg kunne ikke komme med, men var selvfølgelig med i, hvad jeg så hørte var en meget smuk bårebuket. Min aftale gik godt, det er den samme læge, jeg ser Gudskelov og han er utroligt sød. Desværre er vi ikke en dyt klogere og jeg skal til flere undersøgelser.

Jeg var færdig da jeg kom hjem, så jeg lagde mig til at sove. Det var lige før, jeg ikke havde nået løb i tide (aftenløb), men det gik. Dette fordi jeg ikke brugte min telefon som vækkeur, men en clockradio. Vi havde 3 heste til start og fik faktisk nogle fine resultater. I rækkefølge blev det en 2. plads til Stinger, en 3. plads til Carolus og en vinder til Spotless. Vi var glade.

For mig, er det altid dejligt, at se den smukke skimmel her ovenfor. Det var ham der vandt foran vores Stinger – han er en fantastisk hest og utroligt smuk, som det også ses her. Han hedder Efesos, og jeg har fotograferet ham med held før.

Derudover var det selvfølgelig rigtig dejligt at se min venindes hest – Heart Of Stone (GB) vinde. Og var der fine Spotless, som overraskede os og gik hen og vandt. Den slags overraskelser, er man jo ikke ked af. Udover bisættelse, hospital og løb altsammen på en dag, var det i går også mine forældres bryllupsdag, som jeg aldrig fik dvælet særligt ved. Men havde de levet havde det været 61 år.

Jeg er dødtræt nu, men tænker jeg tager et hurtigt bad og så tager et smut ud i verden. Det hører I om, og så ønsker jeg jer en dejlig weekend.

Heart Of Stone (GB) med trækker Heidi Schmidt

Spotless med trækker Thea Raarup i vindercirklen

Tak fordi, du læste med. Ønsker du at bruge nogle af fotos vist, så kontakt mig venligst og lad være at kopiere. På forhånd tak!

Årets første….

I går var det året første løbsdag. Som altid var det skønt at se alle igen og vejret var der egentlig heller ikke meget at klage på, udover blæsten som var noget generende. Især når man får et halvt ton grus indunder kontaktlinserne. Det skyller sig selv ud til sidst, men stadig.

Der var ting på banen, der bestemt ikke fungerede, og det er synd, for der var velbesøgt igår. Rigtig velbesøgt. Men man kan ikke forvente, at folk har lyst til at komme, hvis de skal stå i kø i timevis for de mest basale ting. Ærgerligt!

Løbsmæssigt gik alt efter planen, og der var fine væddeløb og som altid dejlige heste. Staldens heste var en blandet flok og såleds også præstationerne og en første løbsdag, er altid svær. Man er nødt til at få hestene ud for at kunne vurdere, hvor de er. Nogen skuffede og andre gjorde som forventet, og sådan er det. Det var trods alt kun første dag. Vores bedste var en 4. plads.

Jeg tror, jeg har været inde på det før. Sådan en dag slider på mig. Lige så meget, som jeg nyder den, lige så smadret er jeg i dag. Det dels fordi, det er en meget, meget lang dag for mig, og så går jeg jo uafbrudt sådan en dag. Helt nøjatigt bliver det til lige knap 5 km på sådan en dag. Efter løb var jeg så i stalden og vi hyggede os der. Og det elsker jeg da også, men inden jeg var her, var klokken jo henad 19. At sige, jeg har ondt i dag, forslår således ikke og selvom jeg har sovet længe, er jeg også træt.

Det forklarer også, hvorfor jeg konstant er bagud både med fotos og herhjemme, for i dag har jeg ingen energi til at lave noget som helst. Jeg har ellers rigeligt at tage fat på, men jeg er også nødt til at lytte til min krop, når den er helt færdig. Det er en svær ballance, og ikke en, der er nem at finde og som jeg stadig slås med. I dag er det dog ikke svært, for jeg har så ondt, at jeg ikke kan fokusere på meget andet.

Nu hedder den smertestillende og så må vi se. Jeg har dog fået vasket op, og så skal jeg have skiftet sengetøj, og meget mere sker der nok ikke. Måske lidt fotos, men i dag kommer helbredet først. Jeg håber, I har flere kræfter til at lave lige, hvad I har lyst til i dag, hvor vejret igen er flot.

Det første foto, er vinder af dagens første løb, Nicolaj Stott og Tante Tove vinder på smukkeste vis. Her kigger Nicolaj desværre efter konkurrenterne, men stadig et fint foto af “Tanten”.

Fotoet nedenfor, er et rigtigt vinderbillede, men det er faktisk snyd. For hesten incl. jockey vandt til alles overraskelse ikke. Men det var først lige før mål, at der kom en hest susende helt ude ved hegnet, og overaskede alle. Det var Klampenborgs Amatørdronning Lea Olsen som er en sand mester i lige netop det nummer og tog en flot sejr.

Liam Doran på Vejovis

Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.