Kender du typen?? Eller noget om nemisis!

Ja, hvor begynder man, når man skal udstille sig selv som en eklatant klovn for nu at sige det mildt? Nå, men jeg må vel starte med begyndelsen. Jeg var løbet tør for mine piller – smertestillende piller. Og enhver, der har fulgt med her ved, at jeg indimellem hverken kan kravle eller lade være for smerter. Så at være uden mine pille, går bare ikke, hvis jeg skal bevæge mig. Jeg må så sige, at jeg tager en pille pr. dag og må tage 3! Så, det er ikke fordi, jeg tager overflod.

Nå jeg startede med at skrive til min praktiserende læge. Jeg skrev med vilje til min læge, fordi han kender mig og ved, hvad jeg får. Der er åbenbart ingen garanti for, at han så modtager i den anden ende. Det kan åbenbart være hvem som helst. Dennegang en tilfældig lægestuderende (Ih, hvor er vi glade for lægehuse – NOT). Han kunne ikke umiddelbart se, at jeg havde fået før. Det er fordi, min ordopædkirurg havde udskrevet dem. Jeg skrev til ham, at det var tilfældet, men hvis det var et problem, måtte jeg jo ringe til ham. Det gjorde jeg så og de ville skrive nogen ud til mig. Så langt så godt, men så gik det hastigt ned ad bakke…..

Da jeg fik besked om, at der var nyt på medicinkortet, var det kun 30 tabletter. Ikke nær nok, når jeg får leveret min medicin for tiden, dels fordi jeg har været og stadig er dårlig og tager mindst en om dagen, men og så fordi, så skal jeg jo hele tiden bestille. Sidst fik jeg 100 stk. Så jeg måtte skrive igen, om jeg kunne få 100 med ovennævnte argument. Nå, men det fik jeg da så, og jeg måtte have fat i apropro.dk og høre, hvad vi så gjorde. Det måtte i to pakker. Den første med de 30 og noget andet medicin og så de 100. De sørgede så for, at jeg fik fri fragt på pakke nr. 2. Så fin service fra dem. Jeg undrede mig godt nok over prisen, for de her piller plejer ikke at være dyre, men det blev over 400,- kr. Det kunne jeg ikke få til at stemme, men jeg tænkte, de nok bare var steget. Den første pakke piller kom i forgårs og nr. 2 kom så i går. Jeg kunne ikke forstå, pakken var så stor, for der skulle jo kun være 1 pakke af 100 stk. i…. Jeg havde det mere end skidt i går, så jeg lagde pakken på bordet og opgav at tænke mere på det.

I dag ville jeg åbne pakke 2 og noget andet, jeg også bare havde lagt på bordet. Jeg havde nær sat mig på min dertll indrettede….. der var 6 pakker af 100 stk. Du kan selv regne ud, hvor længe, jeg så har piller til!!! Jeg ringede til Apropro, hvor jeg fik fat i en utroligt sød dame, som kunne fortælle mig, at de 400,- et eller andet kr. var for alle 6 pakker (gav mere mening for mig), men at det altså var mig, der havde bedt om 6 pakker! Det kunne jeg så ikke lige forstå, men fair nok. Man kan kalde det nemisis, at jeg oprindeligt var bange for, ikke at have nok, og nu har til flere år i bedste fald. Det var fortællingen om, hvordan det kan gå, når man bestiller piller i feberomtåget tilstand… .Håber du i det mindste fik dig et lille grin, på min bekostning. Det gjorde jeg og den søde dame i telefonen ihvertfald.

For mange kokke og alt det tjavs

Jeg er sikkert både gammeldags og meget andet. Det skal jeg ikke afvise, og jeg ved helt sikkert, at jeg er gammeldags på mange punkter. Dagens indlæg handler om sygdom, lægebesøg og kvaliteten af disse, så hvis du ikke har en mening om det, eller har lyst til at få det, må du hellere hoppe fra nu, for det bliver måske en lidt længere affære.

Som faste læsere efterhånden ved, så har jeg et mindre godt helbred og har haft det altid. Det bliver ikke anderledes, og sådan er det. Det betyder også, at jeg desværre får et noget nært forhold til mine skiftende praktiserende læger. For størstedelens vedkommende har jeg gennem årerne være rigtig heldig med dem. Dette var ikke mindst meget vigtigt for mig, da jeg i sin tid stod i situationen og måtte søge pension. Min søde læge dengang, kan jeg ikke takke nok, for hans varme og søde tilgang til tingene. Hvis han læser med, så håber jeg, han har det godt. En rigtig sød mand.

Nok om det og til en udvikling, der desværre er i stigning. Dette er som jeg forstår det ikke kun lægernes skyld, men ikke mindst systemet (læs sygesikringen), der presser lægerne til flere, og flere patienter på kortere og kortere tid (ret mig endelig, men sådan forstod jeg min læges udmelding).

Da jeg flyttede her tilbage, var jeg noget nervøs for at skulle skifte læge, for det er man noget “øm” over, når man nu er nødt til at have et tæt forhold. Jeg huskede, at jeg engang havde været hos den læge, jeg så endte med at vælge, da min egen i tidernes morgen var syg/bortrejst. Det var et godt valg, og ham var jeg fint tilfreds med.

Læs resten