To skridt frem og 3 baglæns, men…..

Jeg kan ikke sige mig fri for, at være noget negativ efterhånden. Jeg vil ud i det gode vejr, og nusse heste, gå ture, ride ture og alt det jeg brænder for. Fotografere forår ikke mindst, men mest af alt savner jeg stalden og alle venner der, både to-og firbenede.

Men som jeg talte med en hesteveninde om i går, så er svimmelhed og dyr på 450 kilo, altså en dårlig kombination. Selvom de er søde og rare, så det altså ønskeligt, at kunne stå på sine ben i det mindste. Man kan blive sårbar nok i den sammenhæng. Det ved jeg jo ligesom alt om. Og så taler vi ikke engang om, hvor dårlig man kan blive af sådan noget svimmelhed. Man har bare ikke lyst til noget som helst.

Når jeg skriver to skridt frem og tre baglæns, er det fordi, det kan gå nogenlunde den ene dag, og så være fuldstændig tosset den næste. Også derfor er jeg forsigtig, inden jeg drager konklusioner, om hvordan det går. Men hvis det bare ville fortsætte som i dag, så skal jeg ikke klage.

Ovenikøbet, har jeg fået lavet lidt her idag. Jeg havde en bunke pelargonier stående, der skulle gøres klar til foråret, og flyttes ind fra trappeopgang. Det blev de, ligesom mit oliventræ, som jeg håber, har overlevet. Desværre er flere af mine pelargoiner døde, hvilket ikke er sket før. Ikke helt forstået, for jeg har gjort det samme som altid, men “Hvor der handles, der spildes”, som det vides. Og med pågående udskiftning af altaner, er det udemærket, at jeg ikke har så meget, lige nu. Jeg har ingen ide om, hvordan den nye altan kommer til at føles at være på. Jeg er skeptisk, men lad os nu se. Jeg skal af samme årsag rydde altanen, og jeg har det meste flyttet nu, for i dag fik jeg taget næsten alle altankasser ned og flyttet ud på den lille altan, ligesom bunker af potter, og en reol. Reolen står i stuen nu, men skal ind i soveværelset og ligge. Alle planter, der stod i trappeopgang er vandet og har fået lidt frisk jord og kan godt begynde at gro. Så skal jeg bare hente noget gødning, når jeg bliver friskere. Og have ordnet alle stueplanterne også. Med ordnet menes plantes om, for dem der skal det, og ellers give frisk jord oveni og vande og gøre klar til foråret og voksesæsson.

På også den gode side, får jeg lyttet nogle bøger, når jeg ligger her og foreløbig, er jeg 2 bøger foran i min selvsatte udfordring på Goodreads. Hvis du kan lide bøger, som kom derind. Du kan følge forfattere, lave udfordringer, have venner og meget mere, alt centreret om bøgerne.

En af de bøger, jeg har fået læst er den ovensiddende, og den første, jeg har læst af Lucy Dillon. Grunden til, at jeg faldt over hende, var at jeg så en bog på bogudsalget af hende. Hvilken er jeg ikke sikker på, men coveret fangede mig og jeg slog hende op, da jeg kom hjem. Jeg har adgang til Nota, og således, ligger det først for, at lytte det, der ligger der, selvom jeg egentlig helst ville lytte på originalsproget. Der er kun to mere på Nota af hende, men masser på Audible, hvis jeg skulle blive helt bidt af hende.

Ovensiddende, er rigtig god. Jeg tænkte først, hm det handler bare om, at vi skal smide ud og smide ud (som du måske har opdaget, ikke noget, jeg er særlig god til, men jeg prøver dog nu og er bedre). Og ja det handler også om at smide ud men det handler lige så meget om, at få ryddet op i livet som sådan, møde nye mennesker, venner, kærlighed, forhold og bruge fortiden som en læremester til at komme videre i livet også. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men sige, at I bestemt skal læse den. Her er som den bliver beskrevet:

Byggeprojektlederen Gina er blevet skilt fra sin mand. Hun har altid været en samler, men nu flytter hun ind i en ren, hvid lejlighed med alle sine flyttekasser. Hun beslutter sig for kun at beholde 100 nøje udvalgte ting

Fortæl mig gerne, hvis du læser den, og endnu bedre, hop ind på Goodreads, og kig mine bøger, og meget mere. Hvis du er typen, der låner bøger, fås den både som almindelig bog og på lyd på det almindelige bibliotek også. Der er iøvrigt også flere af hendes bøger, også på engelsk i et par stykkers tilfælde.

En lidt underlig dag i dag. Det er min fars fødselsdag. Han ville være blevet 87 år gammel. Men som det var, så blev det som det skulle være. Det betyder ikke, at jeg ikke savner ham, men selvfølgelig gør jeg det. Men far havde levet et langt godt liv (ifølge ham selv).

Så vågner man også op til nyheden om, at Master Fatman er gået bort, kun 53 år gammel. Det er jo helt surrealistisk tidligt. Man undrer sig virkelig. Han efterlader sig 5 børn og en hustru. Det er godt nok ikke altid, man forstår, hvordan tingene hænger sammen. Jeg havde ikke noget forhold til ham, som sådan andet end han var et finurligt indslag, uanset hvad han kastede sig ud i. Men man kan da ikke andet end blive berørt af, at han skulle herfra så tidligt. Mange tanker til hans familie og venner.

Det blev om lidt af hvert, men tak hvis du læste med så langt….

Weekend og forbedring

Det går bedre her i dag. Uvist hvorfor, og jeg er også græsk-katolsk ligeglad. Bare lettet over fremgangen, som jeg vil fejre med at tage i Bilka med Bilka-veninden (hun er meget mere end det, men det ved hun godt), og så må vi tage en dag ad gangen.

Jeg skulle have været afsted på lang tur på mandag, og den er blevet udskudt til senere på måneden, og det er jeg sådan set glad for, for så skulle jeg da ihvertfald være helt og aldeles frisk.

Er kommet igang med en ny bog – Den døende detektiv – en svensk krimi, der er faktisk falder meget i min smag. Hvis det lyder som noget for dig, kan du downloade den helt gratis lige her (updatge senere – linket fjernet, da det ikke duer længere, men kun gjorde en kort periode). Du skulle prøve, for du kan da altid slette igen, hvis det ikke er noget. Jeg er glad for at konstatere, at der er meget mere fra samme forfatter – også på lydbog, når jeg har læst denne. For nu vil jeg forlade jer, og ønske god weekend – og bedre vejr. Meningen var selvfølgelig Galopbanen i morgen, men det er begrænset hvor sjovt det er, hvis vejret fortsætter. Vi må se.

Online magasiner



Det er noget, jeg gør det i. Istedet for, at læse dem af papir, så er det altså meget mere pladsbesparende at koncentrere sig om dem online. Dette indlæg har været noget tid undervejs, men så er der kommet de flere med, og det er vel et sted godt nok.

Min lokalavis er også online, så den behøver heller ikke fylde i min postkasse – love it! Noget der undre mig meget, er at Netto’s magasin Lime ikke er online! Jeg synes, det er dels en meget dårlig idé set fra deres synspunkt, men også fra mit. Ganske som Irma’s Krydderiet, burde de da følge med tiden og smide det online – enig?

Hvad med dig, læser du også online magasiner, og i givet fald hvilke? Håber du finder ny inspiration nedenfor eventuelt.

Irma’s lækre magasin Krydderiet

DSB’s Ud & Se

Easy Eats – about glutenfree food

Magasinet Sundhed

Magasinet Helse

Sygeplejersken

Visit Nordsjælland – Meget flot magasin om Nordsjælland

Selvet – alt indenfor det alternative

Sæson – Gartneribrugets online magasin, med lækre opskrifter og fotos

Connery.dk – online magasin for mænd