Revolutionary Road (2008)


Kate Winslet og Leonardo Di Caprio som April og Frank Wheeler

Jeg gik en tur på Odrupvej forleden i det gode vejr. Hos boghandleren – Ordrup Boghandel havde de nogle DVD’er på tilbud. Solen skinnede, og jeg synes egentlig, jeg sådan skulle fejre Påske og sådan lidt, så jeg endte med at købe to. Den ene, er en af mine absolutte favoritter, og den havde jeg ingen kvaler ved at købe. Den anden, så bare spændende og god ud. Den er med to favoritter af mine Kate Winslet og Leonardo Di Caprio. Der var i nogle år, hvor jeg ikke gad ham, men hans umiskendelige tallent lader sig ikke fornægte, og jeg har også “The Aviator (2004)” med ham, og den er helt genial også. Det viser sig så, at begge film, har en anden favorit tilfælles og det er Kathy Bates, som jeg er helt vild med også. Det havde jeg så ikke lige set i farten.

Det viser sig, at denne film bygger på en bog af Richard Yates, og den kan du også låne på biblioteket.

Frank (DiCaprio) og April (Winslet) Wheeler lever et hyggeligt, men noget monotomt liv i en hyggelig forstad til Conneticut i 1950’erne. De ønsker sig begge at bryde ud af af deres liv, og gøre noget andet. April får en idé om, at de skal tage til Paris, som de altid har drømt om, og starte på ny. Men så sker der en hel masse… Hvad skal jeg ikke afsløre, men bare sige, at det er en rigtig, rigtig god historie, med flere lag af problemstillinger, rigtig god scenografi og fantastisk skuespil af alle implicerede parter. Det er en film om livet, om de store spørgsmål i livet, om håb og ønsker og mistede chancer. Spørgsmål vi alle kan forholde os til. DiCaprio og Winslet huskes også fra storfilmen “Titanic (1997)“.

Ikke uden grund har den vundet en Golden Globe og været Oscar nomineret. Så får du chancen for at købe den, eller se den, så gør det og skal du alligevel ned og leje en film, så er den bestemt også værd at putte i kurven. Den får min varmeste anbefaling.

Links:

The film website – Revolutionary Road

Leonardo DiCaprio official website

Official Kate Winslet website

Anmeldelse af bogen