Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Lørdagslopper og -løb

Som jeg skrev, er jeg langt fra på toppen. Hele min højre side er f*c*ed, for nu at sige det rent ud. Men lad nu det ligge, det bliver vel bedre på et tidspunkt. En pige på banen, der ved lidt om den slags forklarede og trykkede lige, hvor det gør ondt og det gav rigtig god mening. Så jeg tror ikke, jeg behøver være bekymret, sovende fingre til trods. Det ændrer dog ikke på, at jeg uagtet skal til fys.

I går talte jeg med far, og fortalte ham, at jeg ville ud til Svalerne, for der var et skilt, jeg havde set mig varm på, da jeg var ude med mine læs. Dog kunne jeg ikke købe det der, men var nødt til at dukke op i dag. Far ville gerne med, så han hentede mig og vi drog derud. Og jeg fik som det ses mit skilt. Derudover faldt jeg over en anden sjov ting, jeg har villet have længe – en cocktailshaker. Vi har noget med cocktails i stalden, så nu har jeg ihvertfald udstyret til at invitere pigerne på cocktails. Så må vi se. Til en flad 20’er synes jeg, den var værd at tage med hjem. Det var omfanget af mine indkøb lige på nær en dåseåbner til svage hænder, som jeg købte til min gamle far. Jeg har selv en magen til, som jeg i sin tid forærede min mormor og jeg har haft megen fornøjelse af den og synes sådan en skulle far have. Tror også det var en 20’er – eller måske endda kun 10. Skiltet som er porcelæn, var det dyreste til 50,- kr. Savner du de udendørs lopper er dette et godt alternativ – hver lørdag mellem 10-15. Skiltets tekst prøver jeg at efterlever, omend det er lidt svært, når man har så ondt.

Dagen i dag var også årets sidste løbsdag, så da jeg havde smidt far af hjemme fik jeg lidt frokost og så susede jeg ned på banen til løb. Ikke at jeg havde det godt, men at være der får mig til at glemme, at jeg har det skidt i højere grad end noget andet kan. Dejligt selskab, mildt efterårsvejr og fine løb uden det der kunne minde om et uheld – sådan skal det være. Og nej jeg tog ingen fotos, jeg holdt helt fri og slappede af og kunne nyde og være social. Det skal jeg vist gøre lidt oftere. Men nu er der pause helt til april og forhåbentlig kan jeg komme lidt i bund med alt det jeg har liggende – og tror mig, der er mere end nok.

De næste dage skal gå med at komme så meget på plads som overhovedet muligt, for onsdag får jeg min nye sofa. Uha, det bliver godt. Nu må jeg hellere stoppe for som jeg har været inde på, jeg skal kun det her i små mængder p.t. Rigtig god weekend.

Lopper på Bellahøj

Jeg var på vej hjem fra den første dag i stalden i en uges tid. Dejligt var det at se dem alle. Lige inden jeg begav mig på vej hjem tjekkede jeg telefonen. Der var et opkald fra min far og en sms, jeg lige skulle reagere på. Sms’en betød, at jeg lige måtte gå tilbage og smide et dækken på, og så ringede jeg til far, da jeg igen var på vej.

Han ville høre, om jeg ville med på loppemarked på Bellahhøj. Det ville jeg gerne, så jeg fik deet lange ben foran og hjeem i bad o.s.v., og så hentede han mig her 14.30, og vi kørte afsted. Spm det ses, var der alt muligt forskelligt, at vælge på. Vi fandt også lidt. Min far et ur og en tepotte til sommerhuset, og jeg fik en lanteerne og to poser krydderier (løgpulver og gurkemaje a 10,- kr.).

Vi ville gerne have haft en af de lækre grilpølser, men vi løb tør for kontanter. Men i morgen skal vi ned og se på biler, og så kører vi derud igen. Billetten gælder nemlig to dage og koste 20, kr. Dem som kender Døllefjelde markedet vil kunne identificere sig med dettte, for det er noget i samme stil. Jeg kunne godt have købt et par ting mere, men det som virkelig hev i mig, var de smukke Römerglas i smukke farver. De havde en pæn størrelse, men de havde så også en pæn pris – 150,- kr. pr. glas. Og der var som det ses 6 stk. Dem ville jeg rigtig gerne have haft med hjem. Nåh ja, så var der jo bilen – en Oldsmobile, fra 1967 til 125.000,- , hvis det var noget. Som altid kommer alle fotos senere på Flickr.

Nu med nyt køkkenur


Så smukt var vejret i går. Her indgangen til Travbanen. Loppemarkedet er lige ovre til højre, inde i den nye tribune


Det fine nye køkkenur formedlest en 50,-er

I går ville jeg ned og se på Loppemarkedet på Travbanen (Lunden). Jeg har aldrig været før, hvilket er rigtig dumt. Tanken har været der ofte, men skrækken er også, at jeg så nemt bliver fristet. Og det viste sig at holde stik. Hold op, der var meget dejligt, og godt jeg var i tidsnød, og ikke kunne blive ret længe. Men jeg fik købt noget. Nemlig et køkkenur, som jeg lige “faldt over”. Det fik jeg for den nette sum af 50,- kr. og det manglede jeg i den grad, eftersom det gamle, var stået af. Jeg havde egentlig planer om et andet ur, men ret beset så passer det her lige i stilen i mit køkken, så det var perfekt. Med ur på bagagebæret, skyndte jeg mig hjem med det, og så skulle jeg hente min telefon, som jeg havde glemt. Og så gik det videre til Galopbanen. Men det bliver ikke sidste gang, jeg tager derned og kigger – med hænderne bundet på ryggen *S*