American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

0

Niceville en bog og nu en film

The Help (2011) er en film, der kommer op nu her. Ifølge IMDB kommer den til Danmark 8. september under titlen Niceville. En film, man ihvertfald i USA, taler meget om. Den bygger på en bestsellerbog af samme navn. Musikken er også en stor del af en film, og til filmen har en stor sangerinde Mary J. Blige indspillet “I’m living proof” som bare er helt skøn. Du kan høre den, hvis du går ind på filmens hjemmeside. Dejlig, dejlig.

Historien

Filmen foregår i Missippi i 1960’erne, hvor Skeeter (Stone), er en overklassepige, der kommer hjem fra gymnasiet, besluttet på at blive forfatter. Hun sætter hele den lille by på den anden ende, da hun finder på at interviewe de afro-amerikanske kvinder, der på det nærmeste, har opforstret hende og hendes venner. Dette “falder mange for brystet”, men giver også basis for mange nye alliancer og venskaber.

En usædvanlig vinkel på en historie, men spændende. Og så vidt det beskrives, er historien fortalt med den rette ballance af humor og følelse, hvorfor det aldrig bliver for kvalmt, seriøst eller “for meget” på nogen måde.

Jeg skal ihvertfald have fat på bogen og have den “læst” på lydbog tror jeg , det bliver. De er godt nok lidt kostelige, men med det bogbudget, jeg holder i øjeblikket, kan det vist gå. Til en start vil jeg se, om jeg kan skaffe originalen på lydbog på biblioteket.

Nu er du “advaret”, og kan forberede dig på filmen som jeg selvfølgelig vil anmelde så snart, det lader sig gøre. Læser du bogen, så kom gerne og fortæl mig, hvad du synes også.

Links:

The help Official Movie Site

Kathryn Stockett – forfatteren til The Help

The Help – the book på Facebook

The Help – the movie på Facebook

0