At se tydeligt – næsten for tydeligt

Jeg havde et spejl, jeg brugte om morgenen til at kigge i, når jeg skulle have mine kontaktlinser i, og når jeg skulle lægge make-up selvfølgelig. Det med make-up, er blevet til for lidt de senere år. Jeg tager jo ikke make-up på for at gå i stalden. Og jeg tager altså ikke på, når jeg først er kommet hjem igen her og har taget et bad. Men uagtet, har det ihvertfald ikke været fremmende, at mit spejl, var gået i stykker. Det stod som det nye på en fod, men det var af plastic og knækkede af stativet. Det er altså ikke så let med et spejl, der ligger ned.

Altså har jeg længe aspireret til at skulle have et nyt. Det gamle var købt hos Matas. Men efter Matas lukkede min lokale butik, har jeg boykottet dem fuldstændig. Ikke en eneste ting, har jeg købt der siden, og jeg kommer heller ikke til. Derudover, har jeg fundet ud af, at alt, hvad man kan få der, kan man få mange andre steder, og som oftest meget billigere.

Altså skulle jeg ikke i Matas og lede efter mit spejl. Jeg gik online og fandt Lys og Lup. Mit gamle spejl havde x7 forstørrelse og jeg tænkte, jeg gerne ville have lidt mere, så jeg havde vist søgt på x8, fordi jeg ikke vidste, hvor meget man kunne få. Der poppede en helt masse op med x10 og halvblind er jeg jo også, så jeg tænkte, jeg ikke kunne få for meget. Og nu jeg så var igang, så bestilte jeg også et taskespejl, som også er x10. Der er ikke et øje tørt.

Og nu kom de så i torsdags. Og de er så fine. Det store er lidt større i omkreds end det jeg havde, og så er det jo x10. Jeg havde ikke nogen forventning til, hvad x10 indebar, men det har jeg så nu. Jeg kan se hver en rynke og hver en lillebitte forandring. Jeg kan ikke sige andet end, at jeg ihvertfald kan se, hvad jeg foretager mig. Hold nu helt op.

Så står du også og mangler et spejl til diverse, så anbefaler jeg siden her og der er mange forskellige slags. Mit valg var udfra devisen, det skulle ikke være plastik, omend det er taskemodellen så. Der er selvfølgelig både almindeligt spejl på den ene side og så lup på den anden. Der er flere forskellige som sagt, også rent prismæssigt.