What a feeling….

var hittet og titelsangen, og den er også skøn, men det var den her, der kunne få mig til at gå helt berserk hjemme på stuegulvet. Måske det skulle være en del af motionen – dans – jeg var faktisk slet ikke dum til det engang, og om ikke andet, sålænge det er her indenfor mine 4 vægge, er det kun Garbo, der skal lide under synet. Det er skønt at danse, og man bliver glad af det… Filmen er Flashdance (1983), og skulle du have lyst for soundtracket, så fås det her. Jeg havde det på LP, men de røg ud da jeg flyttede.

Meget apros på snakken om 80’erne, er den her film et af de gode minder fra den tid, selvom jeg nu mener 70’erne slå 80’rne, men det kommer jo også an på, hvornår man er født 😉