Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Carlsberg Byen med kage til

Onsdag var jeg på udflugt. Egentlig skulle jeg have været med en veninde, men det var hun nødt til at aflyse. Så fandt jeg ud af, at der hvor vi skulle have været også har en afdeling ved Carlsberg, og det meget passende kunne være mål for en udflugt. Målet var nemig egentlig vegansk kage, som de har på Kaffekilden hver onsdag.

Der er intet svært i det, jeg satte mig i toget og blev siddende indtil vi nåede Carlsberg Station. Øverst ses det første syn, der møder en, når man stiger af toget. Kønt – nej egentlig ikke og hele fronten af de her butiksareal er i lignende stil.

Det er så også her cafeen ligger og med en ikke særlig pæn eller hyggelig udsigt. Så selvom man kan sidde udenfor, var det ikkenoget, jeg følte var indbydende, så jeg sad indenfor. Der var til gengæld pænt indrettet og hyggeligt – så hyggeligt som moderne cafeer nu er. Denne var klart til den bedre side i den retning. Til gengæld var personalet utroligt søde og hjælpsomme, og både kage og kaffe smagte dejligt.

Da jeg havde siddet der lidt og summet, gik jeg videre eller det vil sige, jeg lige skulle finde ud af, hvilken vej, jeg skulle. Jeg gik først den forkete vej, og fandt hurtigt ud af, det ikke var den vej og vendte om, og kom på rette spor. Og hvis du vil derud er det til venstre, når du kommer op fra stationen. Cafeen er lige ud.

Og så landede jeg på Carlsberg, eller det der engang var Carlsberg og nu er Carlsberg Byen. Jeg har ikke været der, mens det var bryggeri, men jeg må sige, jeg var noget chokeret. Dels over, hor stor en grund det tilsyneladende har været memindre, man har revet andet ned også, og så over hvor i høj grad det stadig er en stor byggeplads. Lad mig sige det sådan, at har du lyst til at se faktisk i mit tilfælde mange pæne håndværkere i bar overkrop – så tag et smut derud, for det vrimler med dem og deres kørertøjer allevegne. Nu vil du så spørge mig: “Jamen kunne du ikke have taget nogen fotos uden stilladser m.m.” og til det kan jeg sige, tro mig, jeg prøvede, men det var stort set en umulighed. Så I får det realistiske billede af Carlsbergbyen lige nu, ihvertfald den del jeg så. Der var selvfølgelig noget, jeg ikke så.

Læs resten

0

Planet RE:think wins the Jury Award in St. Tropez

Why is that so interesting. Well that’s because a very good friend of mine has participated in making it, and is co-owning the production company. Here is a trailer of the film, that I’m hoping to see at some point.

Links:

Planet RE:think

Ace & Ace Production

St. Tropez International Filmfestival

0

Marts med medfølelse

MartsMedMedfølelse_Stor

Dette indlæg bringes på vegne af Foreningen Mad med Medfølelse:

Foreningen Mad med Medfølelse vil gerne opfordre alle til at udfordre sig selv! Udfordringen går ud på at spise vegansk i hele marts måned. Vi kalder derfor projektet ‘Marts med Medfølelse’. 🙂

I løbet af måneden vil Mad med Medfølelse poste masser af inspiration i form af billeder af lækker vegansk mad, veganske madopskrifter og personlige historier om livet som veganer på vores Facebook-side. F.eks. kan vi allerede nu afsløre, at Thomas (Kærlighed & Kikærter) vil blogge om to af sine altspisende veninder, der har besluttet at spise vegansk i marts måned. Vi opfordrer også dig til også at invitere dine venner med i projektet!

Hele MmM-holdet er samtidig klar til at svare på spørgsmål og give gode råd og grønne tips!

Hvordan deltager jeg?

Gå ind på Mad med Medfølelses Facebook-side og ”Synes godt om.” Så modtager du automatisk nye indlæg fra os i dit news feed og får på den måde daglig inspiration og veganske madopskrifter i hele marts måned.
Vi opfordrer dig samtidig til at spørge os om alt, hvad du måtte være i tvivl om i forbindelse med at spise vegansk, så vi kan hjælpe dig godt på vej.

Hvorfor skal jeg deltage?

At spise vegansk i en måned giver dig en enestående mulighed for at lære mere om plantebaseret kost og udforske den grønne madkultur, samtidig med at du har mulighed for at trække på erfaringer fra garvede plantespisere og modtage masser af inspiration, støtte og opbakning undervejs.

Ved at spise vegansk i en måned vil du på egen krop mærke alle de gavnlige effekter af den vitaminrige plantemad, og hvem ved – måske lærer du noget nyt om dig selv og dine spisevaner undervejs. Forhåbentlig får du også en masse nye veganske livretter. 😀

Vi håber meget, du vil deltage i vores projekt og sprede udfordringen i dit netværk, og vi glæder os til at dele vores passion for lækker vegansk mad med dig!

På en personlig note, har jeg allerede spist vegansk hele marts, for det var der, jeg startede, faktisk også med inspiration fra gruppen her. Jeg kan kun sige, du har intet at tabe ved at prøve, og det er langt lettere og garanteret mere velsmagende, end man skulle tro. Og du behøver intet at undvære – det er bare sundere og mere medfølende. Jeg bringer nedenfor nogle inspirerende links, som forhåbentlig kan give dig endnu mere lyst til at prøve – og selvom der er gået lidt af måneden, er det ikke for sent – der er ingen der sige April ikke også går an! Der kommer også mere organiseret information her på bloggen – som vanligt, tid og kræfter! Se iøvrigt afstemning i sidebaren.

Danske links:

Månebarnet – Luna er hovedkvinden bag Marts med Medfølelse og har en skøn blog, som indtil nu altid har haft svaret på det jeg søgte.

Kirsten Skaarup – Kirsten Skaarup’s dejlige blog (Kirsten er forfatter til mange vegetariske kogebøger, senest den helt veganske “Det kærlige køkken“)

Kærlighed & Kikærter – Thomas er usædvanlig, derhen at han er en mand i madbloguniverset og dertil veganer – han imponererer mig helt utroligt med sin holdning, opskrifter og fotos. Alt er bare helt super – kig ind til ham!

Saxtoff.com – Vegansk madblog for hele familien

Deborah’s veganske links

Disse gratis kogebøger kan du downlode og gemme til senere:

VegetariskStarterKit incl. opskrifter

Dyrevenlige Opskrifter – 65 vegetariske opskrifter

Grøn Glæde – Gratis Kogebog med Veganske opskrifter

Læs resten

0

Økologisk og miljøvenligt

Selvom jeg har været ved at “kaste op” af alt det her miljø- og klima-halløj, så synes jeg da, at det kunne være okay, at leve mere økologisk. Ikke en lyd om det. Selvfølgelig kunne det det. Faktum er bare, at det står min pengepung ikke mål med. Så sådan bliver det ikke.

Eftersom jeg har både astma og allergi (Katte/græsallergi), så var færre kemikalier i rengøringen garanteret også sundere for mig. Det sidste, er da et punkt, der er værd at overveje. Både for min og miljø’ets skyld. Men det koster også. Men jeg tror, jeg vil overveje at gå tilbage til de vaskemidler, jeg brugte en overgang, som var fra Ecover, og iøvrigt nogen flere naturlige løsninger – hvis de virker. Virker det ikke, så gider jeg ikke. Men det kan godt få en chance. Forstå mig ret, jeg ville, hvis jeg havde råd helt sikkert købe økologisk, hvis det fandtes, til det jeg skulle bruge. Som dyreelsker ville jeg da også hellere sætte tænderne i dyr, der har haft det bedre. Jeg tror, jeg vil prøve, at købe lidt mere økologisk – lidt har også ret, og hellere lidt end intet. Jeg køber iøvrigt altid økologiske æg.

Da jeg var yngre, var det alt på en gang og jeg kan se nu, at jeg prøvede ALT for hårdt. Det er der så dem, der vil mene, at det kan man ikke. Men når man kører sig selv i sænk på det og overdriver, så det kommer til at hænge en ud af halsen, så duer det jo ikke. Resultatet var, at jeg droppede at være økologisk og bruge mildere rengøringsmidler og nu nærmest er i den anden grøft. Men det behøver jo ikke være alt eller intet, det kan jo være, hvad jeg synes, og kan overkomme. Hvad med dig – køber du økologisk?

Grunden til, at jeg kom på atl det, er at jeg har set “Jon & Kate plus 8” idag. Tænk engang at have 8 børn. To på 6 og og seks på 3!!! Jeg synes, det gør det helt fantastisk. Idag havde de så besøg af Sara Snow, som er ekspert i organiske fødevarer og miljøvenlig rengøring etc. Hun var meget sympatisk og sød og lavede mad til familien, som var vilde med hendes mad – også ungerne. Du kan se nogen af Sara’s opskrifter her.

Sara har skrevet en guide til et sundere liv, der hedder “Fresh living“. En bog hvor det ikke er foreslået specifikke produkter, men generelle råd, hvorfor den også kan bruges af os. Jeg synes, hvad ligner en rigtig lækker bog, med konkrete råd, er lige, hvad jeg kan bruge. Måske du også kan. Og nedenfor en lang række links, som jeg fandt nu, hvor jeg fik lyst til at kigge lidt på det. Skulle du få erfaringer med disse ting selv, så kom gerne og fortæl mig det eller fortæl på din blog, hvis du har en sådan.

Links:

Danske

Torvet – online økologisk shopping af mad

Årstiderne – levering af økologisk frugt og grønt hjemme hos dig

Informationscenter for Miljø & Sundhed

Ecover – bæredygtige rengøringsmidler

Økologiens Hus

Foreningen for Biodynamisk jordbrug

Jyllandsposten – Økologi og kødforbrug

Månebarnet’s blog med vegetariske opskrifter, om sundhed, helse og økologi

Vegetaren.wordpress.com – En masse opskrifter og et par filosofiske betragtninger

Økologiske opskrifter på Karolines Køkken

Lækre vegetaropskrifter på Karolines Køkken

Engelske

Sara Snow Website

Sara Snow Blog – Healthy, green & sane

Sara er også på Twitter

101 Cookbooks – Fantastisk lækre vegetariske opskrifter også en måde at spare klima/Miljø på og gøre ngoet for sundheden

0

Bare til oplysning

Du har muligvis god samvittighed, fordi du slukkede lyset i “Earth Hour”, men det er der ikke den store grund til, sådan målt på resultater. Du har det måske på trods alligevel godt med det, og så fred med det. Men miljøet har du ikke gjort noget for.

0

I mine svage øjeblikke…


Corvette ZR1

Kan jeg godt drømme om sådan en sportsvogn eller noget andet vildt. Denne har over 600 hk, og kører over 300 km/t – men så på den anden side, hvad skal man snart bruge det til. For ikke at tænke over, hvad benzinen koster omend den er faldet. Hm, verden er blevet kedeligere end da man ikke spekulerede så meget over benzinpriser, miljø og alt det kedelige. Faktum er, at jeg skal være glad, hvis jeg overhovedet får råd til en bil og hvis jeg gør, bliver den meget lille.

Jeg er træt af moralske opstød om, hvor meget vi spiser, drikker, CO2 og meget mere. Rygningen synes jeg er anderledes, fordi det genere alle omkringstående/siddende whatever. Men hvad jeg spiser, drikker hvornår og hvor meget det er mit valg!

Oplys ja, men lad være at stoppe det ned i halsen på os. Det får kun mig til at blive “på tværs” sådan er jeg. Jeg er igang med at slanke mig for MIN skyld, ikke fordi en el. anden kampagne siger, at der er for mange overvægtige! Det lader til, der er flere, der har det ligesom mig.

0

Ikke et valg!

Selvfølgelig er der nogen, der vælger at være single! Jeg vil bare gøre opmærksom på, at jeg ikke har valgt det. Det er bare sådan. Selvfølgelig vil jeg da hellere have en sød kæreste/mand og bo sammen med ham, klart! Men hvis Berlingske kan finde Mr. Right, så “Go for it”, så jeg kan komme ud af deres dårlige formulering med “Vælger”, for det behøver det dælme ikke være. Og hvad skal vi så bruge oplysningen til, at vi belaster miljøet – finde en bare for at undgå det? Don’t think so!

0