Starten på ugen og resten

Det har faktisk været en travl uge. Jeg startede mandagen med hesteoverload. Et smut ned og se til dem i stalden, er altid godt. Mandag var også min mors fødselsdag. Vejret var ikke lige sådan, at jeg sprang på cyklen for at køre ned med blomster til hende. Jeg har ellers gjort det til en regel, at hun skal have en flot buket ihvertfald den ene gang om året. Men med øsregn på et tidspunkt, ville jeg dels blive godt våd og kold af den tur og dels ville blomsterne jo blive slået i stykker. Således ingen ide.

Vel hjemme, fik jeg et bad, og noget frokost og så ville vejret pludselig gerne lege med, og det var faktisk rigtig fint vejr. Og så måtte jeg afsted. Især også fordi, min søster meldte, at hun ikke kunne nå ned med nogle. Buketten er købt hos Cömert, hvor jeg handler rigtig meget. De havde blomsterne, men de er valgt af mig og blev også inspiration til en buket mere til en anden kunde, fordi, det så godt kunne lide den.

Det er altid en underlig ting, at mor ikke er her længere, men det er så længe siden nu, at man jo har lært at leve med det. Men jeg tænker meget ofte, at jeg gerne ville vise hende ditten, eller gøre datten sammen med hende. Og det bliver jeg såmænd nok ved med, til jeg selv ikke er her mere.

Blomsterne blev afleveret og så kørte jeg hjemover. På vejen kom jeg forbi en virksomhed, som på mange måder, har grebet ind i mit liv. Jeg måtte af cyklen og tage nogle fotos. Dem kan du se her.

I ugen har jeg så ellers prøvet at få prøjekter ordnet her og det har bestået af ting dels online, nye planter på altanerne, oprydning i kælderrum. Det er så enormt skønt at få ryddet op. I dag har jeg været god og fået endelig efter Gudere må vide, hvor længe fundet et sted til min værktøjskasse. Det er utroligt så simpelt, det er når man først får det gjort og man så undrer sig over, hvorfor hulen man ikke har gjort det før! Nå, men bedre sent end aldrig. Uanset, det er skønt at føle man får overblik og finder ting, man har ledt efter. Missionen fortsætter. Nu skal jeg bare have fat i et par stærke gutter til at hjælpe mig med at løfte nogle ting og jeg har adviseret mine nevøer om, at jeg skal bruge dem. Så det håber jeg snart vi kan få på plads. Reol op, bord ned og omrokering i kælderrum.

Der er masser af flere projekter. Klædeskabe skal tømmes, sorteres og gøres rent, ligesom køkkenskabe. Hylde bestilles til spisekammer, skab males og hænges op, og sådan kunne jeg blive ved. Jeg prøver at tage det stille en ting ad gangen, for ellers kan man godt blive helt overvældet. Og indtil nu, går det godt. Og så skal jeg holde fast i mit fortsæt om lidt rengøring hver dag. I dag var det køkken og gang og lidt af stuen (fejning og gulvvask – det sidste begge steder). Efter jeg havde været flittig så jeg galop og har ordnet fotos her online og set alle mine yndlingskrimier – lige nu er det Inspektor Frost.

Onsdag havde jeg set et godt tilbud i ALDI. Det er også fint nok. Jeg kunne have taget toget til Nordhavn og så være stået af der, men jeg har jo også godt af noget motion. så selvom jeg var træt, cyklede jeg. Jeg skulle have været klogere! Nå, men jeg fik den grillpande, som var målet for turen og noget af det der toiletpapir, der bare ikke er så godt andre steder. Jeg kendte risikoen og ganske rigtig. Dagen efter skulle jeg have haft min veninde til middag efter hundesitning. Det måtte vi droppe til tirsdag, for jeg var mere død end levende. Jeg havde dog besøg af lille hund. Hun er bare det bedste selskab.

Og så er vi fremme ved fredag, hvor jeg var et smut i stalden om morgenen. En aftale senere blev heldigvis aflyst, for træt var jeg stadig. Fik bestilt lidt mad hos nemlig med min sidste Fri Fragt kode, og det blev leveret i dag. Som alle andre elsker jeg weekender. Der er en særlig energi over dem. Ikke at jeg ikke også nyder hverdage, men jeg føler også weekender som særlige og elsker at nusse rundt her. Sådan bliver det også i morgen med indlagt galop, hvilket der iøvrigt også har været i dag. I dag var Norge og i morgen fra Sverige. I morgen skal jeg udover det så hygge med madlavning, som er min søndagsbeskæftigelse og så skal den nye vaskmaskine vist på arbejde, og så er der jo altid den med at sove til man vågner.

Jeg håber din weekend bliver fyldt med gode ting….

85 år i dag

I dag er det min mors fødselsdag. Min søster inviterede mig ud og spise frokost inde i byen i går, så det var nærliggende, at bestille buketten til i går, og så tage forbi med den, inden, jeg tog videre. Jeg hentede den, og cyklede til kirkegården. Buketten var utroligt flot. Det er altid fantastiske buketter, man får hos Cömert Frugt og Grønt. De havde fået frie hænder til den her, og havde som altid gjort det fantastisk. Tak for det.

Mor fik sine blomster og jeg stod der lidt og så tog jeg videre. For en gangs skyld var der andre mennesker på kirkegården. Som regel er jeg helt alene. Som de sidste mange gange, er jeg forfærdet over tingenes tilstand dernede. Ødelagte gravsteder og utroligt mange nedlagte gamle grave – så trist. Jeg er glad for, at jeg fik fotograferet, mens det stadig var ret indtakt. Som det går, er der snart ingen grave tilbage.

Uanset, er der fint hvor mor (og far) ligger og jeg siger tillykke med de 85 år i dag. Jeg tænker på min mor, om ikke dagligt, så ihvertfald mange gange om ugen og ville ofte ønske, hun stadig var her. Men sådan er livet jo. Jeg håber, hun er glad for blomsterne…

Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

60 år siden

Bortset fra at være helligdag, så er det i dag 60 år siden min mor og far blev gift. Og som vejret blev senest her i dag, forestiller jeg mig, at det var, da de blev gift. Både som beskrevet af min mor og som det fremgår af de gamle fotos.

Mor og far nåede at fejret 40 års bryllupsdag og have kendt hinanden i 50 år, men min mor gik desværre bort 3 år før deres 50 års bryllupsdag. Denne bryllupsdag er de forhåbentlig sammen og kan trods alt fryde sig over et vellykket ægteskab. Min søster har sørget for blomster til dem, fra os begge på kirkegården og jeg markerer her på bloggen.

Jeg har været i stalden i dag, hvor jeg havde besluttet at komme tidligt. Det er ikke så ofte, jeg kommer SÅ tidligt, for som regel er hestene på walker der så det er begrænset, hvad der sådan lige kan gøres så tidligt, når man ikke lige rider. Men det gjorde jeg så i dag og havde da også nok at se til faktisk. Blandt andet en dejlig, dog ikke så lang skovgåtur med Kickertutten. Det er altid en fornøjelse. Men eftersom jeg var vågen kl. 4 i morges og ikke faldt i søvn igen, så er og var jeg helt smadret, da jeg kom hjem. Så jeg har sovet, efter jeg fik et bad. Frisk er jeg dog stadig ikke. Jeg håber, at jeg i morgen kan få styr på måske bare et eller 2 projekter her, udover rengøring.

For 85 år siden i dag – en hyldest i fotos!

Far i den nye lejlighed på Brogaardshøj den 13. februar 2016. Eller nærmere et værelse med et lille te-køkken og toilet og bad og en lille gang, men han var rigtig glad for at være der. Og så var vi også

Blev min far født, og således ville i dag have været hans fødselsdag. Den nåede han ikke. Jeg ved ikke, om jeg skal sige desværre. Jeg mangler da min far rigtig meget ofte. Samtidig var hans liv blevet en endeløs renden på hospitalet og var et sted, hvor vi alle bare ventede på næste katastrofe. Han kunne ikke komme til at leve et ordentligt liv, og han ville ikke endnu mere hospital med usigt til endnu mindre livskvalitet end han allerede havde. Jeg håber, han har det godt, hvor han er nu. Og alt taget i betragtning, havde han jo haft et langt og godt liv, hvilket han også selv sagde.

For at fejre ham, som jeg nu bedst kan det, så har jeg samlet alle de her fotos fra fars liv, og som fortæller noget om ham, synes jeg. Nogen er jeg ikke sikker på årstallet på, men det bliver efter bedste evne, og i så vidt jeg skønner i rækkefølge.

Der er selvfølgelig mange flere fotos fra et langt liv, men jeg synes disse viser far som den festabe, han også var. Han kunne rigtig godt lide at være til selskab og have gæster. Engang imellem gad han ikke, men når han så kom afsted/i gang, så var det jo supersjovt, og han underholdt altid. Det er noget, jeg ihvertfald vil huske ham for. Derudover er der lidt andet også. Jeg håber, I vil nyde fotos, og huske far på hans dag – Tillykke far!

Klik nedenfor for at se flere fotos:

Læs resten

De store valg og at komme hjem

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er hårdt at komme hjem. Ikke mindst vejret er en udfordring af de større. Jeg har altid tænkt, at der var charme i de vekslende årstider, og det mener jeg også stadig. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig ikke er anderledes end mange andre, og synes at vinteren her kan være ganske træls. Og jeg må sige, nu hvor jeg har prøvet vinter i Arizona, så vil jeg klart foretrække den, eller et andet varmt sted, de måneder fremover, hvis det på nogen måde, kan lade sig gøre. Som jeg har været inde på, så er folk der overvintre i Arizona “Snowbirds” og min bror og jeg blev enige om, at jeg fremover kan blive hans personlige danske af slagsen og han taler endda om et gæstehus til mig.

Om det bliver sådan, må vi se, men at jeg tager derover igen, er der ingen tvivl om. Men selvom jeg synes, der kan være charme i gråvejrsfotos og vejr, så er der altså ingen tvivl, hvad jeg foretrækker, når I kigger her.

Udover vejret, er der selvfølgelig det faktum, at jeg savner min familie nu og omvendt. Vi havde alle vænnet os til, at nu var jeg der, og vi trivedes rigtig godt med det. Jeg elskede at komme med min bror ud og køre og som oftest hvis han skulle noget, spurgte han, om jeg ville med. Og det ville jeg næsten altid gerne. Bare for at være sammen med ham.

De spurgte endda om jeg ville flytte derover. Det tror jeg så ikke, jeg gør. Det er der mange årsager til, men først og fremmest min venner og mit liv her. Ikke at jeg ikke kunne skabe mig et liv derover, for det kunne jeg da ganske givet. Men jeg synes, det er lidt sent, at rykke mig selv op med rode. Det er jo nu sådan, at fordi jeg kan bevise, at jeg er amerikansk, så kan jeg få amerikansk pas og statsborgerskab – altså dobbelt statsborgerskab. Vil jeg det? Det overvejer jeg da, men det skal først og fremmest være hvis det giver mig mulighed for at opholde mig lidt længere derover. For jeg kunne sagtens tænke mig, at være derovre om vinteren, medmindre, jeg har andre planer, hvilket jeg så har næste vinter. Det var de planer, jeg rykkede, da jeg fandt min familie. Og de planer, glæder jeg mig også utroligt til. Der står Sydafrika på turen.

Samtidg med, at jeg har nydt det rigtig meget, har jeg selvfølgelig også tænkt på min far. Han ville være og er så glad på mine vegne er jeg sikker på, ligesom min mor. De ville synes, det er fantastisk tror jeg. Og jeg er sikker på, de sidder og glæder sig et sted, og ligeledes vores fælles far.

Min mor havde været borte i 13 år i lørdags, da jeg kom hjem og i går var det 52 år siden min biologiske mor gik bort. De spurgte mig i dag, om ikke det er svært at rumme det hele i stalden, og jo det er faktisk meget på en gang. Og selv da jeg var derovre, skulle jeg knibe mig i armen flere gange.

Lige nu vil jeg bare gerne være fri for jetlag, så jeg kan begynde på nogle af de projekter, der er herhjemme. Ikke mindst at få skrevet om turen.jeg tror, det bliver indlæg delt op i perioder med lidt om de væsentlige begivenheder og så links til resten af fotos, for ellers er vi jo ude i en roman.

Nu vil jeg prøve at sove snart, og håbe, at jeg kan sove natten igennem, og være bare nogenlunde menneske, når jeg vågner. Dagen i dag var dejlig, men jeg har følt mig mere død end levende. Men jeg har ladet mig fortælle, at det tager tid. To be continued.

Fots er fra min tur til Ordrup i går. I dag lykkedes det mig iøvrigt endelig at hente min pakke med nogle sko, jeg købte på bud på nettet, mens jeg var derovre. Min data på mobilen er gået i koks, fordi jeg siftede til et amerikansk sim-kort derovre, så det skal jeg også have styr på. Men her med wifi kan jeg sagtens bruge, så ingen katastrofe.

Inspirerende vejr til pakning


Det har som det ses været hørt flot vejr i dag. Jeg tror personligt, det skyldes, at en sød sød dame jeg kender og hendes mand, har kobberbryllup i dag. Det kan næsten ikke være andet. Jeg sov længe, og selvom man så kunne tro, at jeg var godt og vel udhvilet, så kan man tro om igen. Jeg er helt og aldeles udmattet for tiden og alting er en megaopgave. Men der var ingen vej udenom, jeg skulle op og pakke. Det havde jeg bestemt.

Jeg vaklede op, og fik sat noget mad over, og fik begyndt på pakningen, og modsat, hvad man skulle tro, så gik det faktisk okay. Havde andre gjort det, var det nok blevet mere systematisk og havde gået hurtigere. Men jeg var glad så længe det gik fremad, og jeg er stort set færdig med at pakke nu, på nær de ting, jeg virkelig har gang i stadigvæk. Så jeg er godt tilfreds.

Ligeledes er jeg stadig vildt godt tilfreds med det nye kamera, som tjener mig godt, og som kommer med på ferie – ikke mindst fordi det er lettere og så kan det video også. Det har jeg godt nok ikke prøvet, men jeg tænker, jeg har god tid til at studere manualen i flyet over Atlanten. Det er lige om lidt og jeg er spændt, nervøs og glad og lidt sørgmodig på en gang. Ved ikke om det giver mening, men der har været sket mange ting de seneste måneder.

Ikke mindst tænker jeg jo også på dem, jeg ikke kan dele oplevelsen med. Ikke mindst min far og mor, som ville være så glade og spændte på mine vegne. Far nåede da heldigvis, at få at vide, at jeg skulle af sted, men ikke hvornår. Han synes jo det var superspændende og fortalte om hele forløbet til alle, der gad lytte.

Jeg er sikker på, at han sidder og hygger sig ved tanken, sammen med mor og ligeledes min gamle nabo, som jeg jo også fik bekræftet var afgået ved døden. Der er flere andre, jeg savner at dele dette med, men som jeg ikke har kontakt til af mange årsager (i nogen tilfælde ved man det jo ikke), og i andre gør man. Men det hindrer ikke, at personer, der har været eller stadig er vigtige i et eller andet omfang, dukker op, i sådan en sammenhæng.

Alt dette gør, at jeg som sagt er helt udmattet, og jeg kan sådan set sove uafbrudt. Men nu har jeg pakket, så jeg skal ikke andet end at hvile mig og hygge mig, til jeg skal afsted. Lige bortset fra, at jeg skal sende den gamle Yousee box retur. Det kan jeg nok lige klare. Den nye skulle gerne komme op og køre i morgen. Det viste sig, det hele tiden var planen. Dejligt! Jeg satser på, at jeg får hvilet ud inden, jeg skal afsted. Som det ser ud nu, bliver dette formentlig det sidste blogindlæg, inden jeg rejser. Så jeg vil her igen takke for alle gode ønsker for turen. Som jeg lige sagde i dag. Med alle de gode ønsker, kan det kun gå supergodt. To be continued……

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

80 år i dag – Tillykke mor!

I dag er det min søde mors fødselsdag. Hun ville være blevet 80 år.

Egentlig skulle hun have haft en blomst, men efter min morgenrunde og tur på hospitalet, orkede jeg simpelthen ikke mere. Jeg har sovet lige siden og har lige gået med Emil.

Glædelig Mors Dag

Jeg har ikke min mor og fejre i dag. Det er noget, der er svært hvert år. Det skal dog ikke forhindre mig i, at ønske alle mine dejlige veninder og læsere, der er mødre en glædelig Mors Dag.

Til dem og alle andre, ønsker jeg jer også en dejlig dag med jeres mor, hvis I har muligheden for at fejre hende.

Hvad kan være mere naturligt end at vise alletiders dejligste Kicker og hans mor Munay.