For en gangs skyld på forkant

Flagene her er af stof og er købt sidste år hernede i byen

Julemandens tøj hænger til tørre, så det er klart til Jul

Så nærmer vi os snart Julemåneden. Faktisk om præcis en uge og en dag, er det 1. december. Sidste år fik jeg dårligt nok pyntet op, og det var jeg ked af. Ofte så bliver det sådan noget panik-noget, og så kan jeg slet ikke overskue det, og hvis jeg så har et par dårlige dage, hvor jeg intet orker, så falder det hele på gulvet og bliver ikke. Nu har jeg været på forkant og taget kasser med op og her i dag, tog jeg mig sammen, selvom jeg ikke er frisk.

Først vaskede jeg op og ryddede op i køkkenet, og så tog jeg fat på de to kasser, jeg har taget op (jeg har to mere). Og så pyntede jeg op i 2 timer. Så nu er det ligemeget, hvor meget mere jeg når, for man er ikke i tvivl om, at det er Jul her nu. Men det er planen, at jeg vil fortsætte de gode takter i morgen. Jeg var flad efter at have ordnet de her ting, og nu ligger jeg i min seng og skriver det her.

Jeg har noget lyskæde, jeg skal have hængt op også. Ikke kun fordi, det er Jul, men fordi, det skal være min beslysning i den ende af stuen og så skal jeg have de sidste kasser op og de andre to tømte ned igen. Så må vi se, hvor meget jeg når i morgen. Men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Her ses lidt af pynten, men der er selvfølgelig mere. Jeg håber, I har en god weekend og er på forkant med jeres Jul. Er du begyndt?

Det her banner købte jeg, da jeg var i Arizona, men jeg har aldrig fået det op før nu – synes det er fint. Stjenerne har jeg fået af en god veninde

Tidlige nisser – Hjælp!

Jeg er hjemsøgt at nisser, tror jeg. Jeg kan ikke uploade fotos til min blog af uransagelige årsager. Det er da noget træls for nu at sige det mildt.

Udover nisser i bloggen er der virus og bakterier på min Facebook. Hvad gør man så? Virusprogrammet går i største alarm så snart jeg logger på. Jeg kan da selvfølgelig undvære, men irriterende er det da, for nu er det jo også blevet en del af rutinerne. Jeg har råbt på hjælp hos “min” computerekspert, men har du gode ideer modtages de selvfølgelig med kyshånd.

Til gengæld skal jeg på barselsvisit senere, det bliver hyggeligt. En lille pige omend hun ikke her spritny, så ret så ny alligevel. Vi har jo babyboom i stalden, så …. Hvis jeg kan nå det skal jeg også lige finde en lille gave til mor og barn. Jeg venter på min transport – faderen med bilen.

Alle geleder værker og gør ondt – jeg gad vide, om det er vejrets skyld. Mørkt, mørkt og gråt er det og sikkert fugtigt. Det er aldrig godt for gelederne. Så nej det er en drilsk tirsdag indtil nu.