Livets uforudsiglighed

Jeg synes, det er på tide med en lille opdatering. Jeg synes altid, jeg skal have nogle friske fotos, at vise, men det er jo noget forbistret sludder. Jeg har for hulen jo masser allerede, der sagtens kan bruges. Altså her kommer en opdatering.

Siden sidst:

  • Jeg har været underdrejet en uge med noget influenza
  • En nabo døde i alt for tidlig alder – noget chockerende
  • Heste som altid, og åringsauktion¨
  • Masser af dejlig mad, blandt andet Æblekagen, der vitterligt var sjæleplejende
  • Det er ved at blive efterår, og jeg skal ud og nyde nogle efterårsfarver på el-cyklen, der iøvrigt skal til service – den hyler og og larmer lige rigeligt, men jeg tænker, der er råd for det
  • Min nye gå-tur-ven (ja, en hest) tog retur til sit fødested i dag, så nu er jeg uden igen, men er glad for de ture vi nåede
  • Min venindes hund, som jeg også elskede højt, måtte forlade denne verden. Han havde alderen, og det begyndte at være uværdigt, og det skulle det på ingen måde. Han bliver aldrig glemt. Helt speciel var han
  • Jeg har talt med min elskede bror i USA.. Det var ved at være længe siden. Så dejligt at høre ham igen. Den planlagte tur derover, er først næste år. Jeg havde ellers sådan glædet mig, men kan se det fornuftige i at vente til hele familien, også fra andre dele af USA kommer
  • Jeg får lyttet en bunke bøger. Elsker det og du kan se dem alle her
  • Fik i dag besked om, at en svampetur, jeg havde meldt mig til hos FOF, og glædet mig meget til, er blevet aflyst. Det er træls
  • Endnu mere træsl er det, at den sidste undersøgelse m.h.t. mine fødder heller intet viste. Nu er mulighederne udtømt, og de kan ikke hjælpe mig trods meget talrige undersøgelser
  • Eftersom jeg lå i sengen hele sidste uge, skete der jo ikke så meget. Jeg var i stalden tirsdag , og så i dag, hvor jeg samlet har gået meget tæt på 10.000 skridt. Så ikke noget at sige til, at jeg var træt, da jeg kom hjem og faldt i søvn, så snart, jeg havde fået frokost. Iøvrigt var der en hind, der løb ud på vejen fra Dyrehaven i dag. Jeg gad vide, hvor den blev af. Det er heldigvis sjældent det sker.

    I morgen står den på afslapning, og så håber jeg, at jeg ikke har ondt i ryggen. Det har jeg nemlig nu. Som vanlig, havde jeg for svært ved at sige nej, og nu betaler jeg prisen. Fremover skal, jeg sige nej.

    Lørdag skal jeg igen, igen til galop og som ofte, er det spændende, for flere af vores heste skal starte. En dag ad gangen, men jeg vil ihvertfald ønske jer en dejlig weekend, når vi når dertil.

    Som en slutbemærkning, kan jeg godt være lidt skuffet over, at ingen (udover en enkelt) har kommenteret på mit indlæg i forhold til det med kærlighed. For jeg ved jo, som mange ved, at jeg langt fra, er den eneste, der kæmper med det eller måske nærmere har opgivet….