Perspektiver

Der er ikke meget at skrive om i øjeblikket. Desværre. Som jeg nævnte i mit seneste indlæg, så kan positiverne godt være lidt svære, at få øje. I dag besluttede jeg mig for at gå en tur. Istedet for at blive siddende indenfor som så ofte. Faktisk ville jeg være gået en tur i går, men der stod det ned i stænger. Så nu blev det i dag istedet for. Og godt det samme, for sikke en masse dejlige indtryk, jeg fik på nethinden og i cameralinsen. Som det ses, så så det meget truende ud en overgang, og der kom også et par dryp, men så klarede det op og blev faktisk fint solskinsvejr for resten. Min regnjakke var således overflødig.

Det handler meget ofte om perspektiv kom jeg til at tænke over idag. Hvordan vi vælger at se det. Guderne skal vide, jeg er led og ked af, der intet har været sket i sommer. Som i absolut ingenting! Ingen besøg nogen steder, ikke så meget som et weekendophold. Men jeg prøver jo at vende tingene lidt positivt. Det er man nødt til for at klare det.

Når alt kommer til alt, har jeg jo det mange rejser efter lige på dørtrinnet. Vand, strand, skov og hvis jeg ellers havde lysterne også underholdning. Vil jeg se en anden havn, kan jeg cykle mig lidt længere op ad Strandvejen og så kan jeg også få det. Og her er fint, intet om det, men det handler jo også om, at der bare sker noget andet og nye indtryk. Og selvom her er fint, så har jeg jo set alt det her rigtig mange gange før. Og indrømmet – jeg kan som alle andre, godt lide at komme lidt væk fra det hele og se noget andet. Men når det nu skal være som det er, så kunne jeg da være strandet værre steder end her – det er ganske vist.