Jeg har faktisk været frisk meget længe, uden de sædvanlige “udfald”, som jeg plejer at have. Nu gik den ikke længere. Mandag aften, blev jeg lidt småsløj og er stadig. Nu bruges al energi på at blive frisk. Jeg har gode planer i næste uge, så jeg skal bare være frisk. Jeg satser på, at Carla-besøg på fredag, gør det sidste, hvis ikke jeg forhåbentlig allerede der, er frisk igen.
Efter ikke at have været nogen steder i evigheder, er et sommerhusbesøg hos en veninde, et meget velkomment afbræk i hverdagen. Så kryds alt for, at jeg bliver frisk.
Foto er kun få dage gammelt, og da var vejret ganske anderledes end d.d., hvor det blæser, er gråt og regner.
Siden jeg skrev det ovenstående, har jeg fået en sms i dag, der lige vendte lidt op og ned på tingene. Jeg er blevet smittet med Corona, for nu at gøre de helt kort. Så fra at være en almindelig influenza, så er det altså Corona, jeg har. Så lige foreløbig ved I hvor I kan finde mig, og det kunne I jo uanset. Jeg render jo ikke rundt og føjter, når jeg er sløj. Men nu blev jeg så testet, og var positiv.
Det positive, er at når det her er overstået, så er jeg naturligt vaccineret. Forhåbentlig bliver jeg ikke mere dårlig end jeg har været og jeg synes også, det har gået lidt bedre i dag. Jeg klarede da cykelturen over og blive testet og det var faktisk helt rart med frisk luft. Men det var bestemt ikke travlhed, der plagede dem, og det er jo kun godt et sted. Det megatriste er, at alle planer så foreløbig er sat helt på hold. Fandens osse, men begge dele kan heldigvis gøres senere, både Carla, og min veninde og sommerhus.
Så fik vi også prøvet det. Lad os se, hvordan. Det er mere, hvor længe det tager at blive frisk nu. Hvis det går som det plejer, så skal jeg nok tage min tid om det. Jeg skal blive her 48 timer efter, jeg er symptomfri. To be continued….