Blomsterfokuserede dage og knap så positive indslag

Nogle af de overvinterede pelargonier som i dag fik to af planten imellem de to pelargoiner, som gror ud over kanten med tiden, og som har små blå blomster

To nye pelargoiner, købt i forgårs og plantet her i går

Denne smukke petunia, købte jeg i dag og jeg vidste lige, at den skulle være her på den lille altan

I dag kastede jeg mig over et andet projekt. Den her Crasula Ovata (Pengetræ) klunsede jeg for snart længe siden og den trængte til noget kærlighed

Mit Figentræ, som var fuldt med ukrudt forneden. Det blev fjernet

I den her store potte står der overvinterede pelargonier, og de har klaret sig godt, men det tager lige lidt, inden de kommer rigtig igang. Sammen med de to andre, til den lille altan, købte jeg den, der er en hængepelartonie som kan kaste sig ud over kanten, for den her potte står oppe på det lille bord, jeg jo fik malet

Jeg startede dagen med at stå relativt sent op. Og så var det op og i bad, og ud ad døren. Jeg skulle en tur til Optikeren med nogle læsebriller og linser, jeg havde testet. Det virkede ikke, men sådan er jeg så “besværlig”, men så må vi bare holde os til, hvad der virker.

Bagefter skulle jeg hjem, for jeg havde flere ting, jeg gerne ville have lavet. Der var del – blomsterne, som jeg startede med. Ukrudt fjernet og et par nye gevækster plantet og så projekt Pengetræ. Det her pengetræ klunsede jeg for snart længe siden. Og lige i dag, slog det mig, hvor længe siden, det må være, for det var mens far levede. Og dengang, fik den bare en masse vand, og de tvar i første omgang nok til, at den kom sig mirakuløst. Nu har den så fået det lidt skidt, og en gren, tror jeg er død. Der er ihvertfald røget meget af der. Men nu besluttede jeg, at kigge nærmere på den. Ikke så underligt, den har det lidt skidt, for den var fuld af visne blade (sine egne) og noge totalt udpint jord. Jeg gjorde det, at jeg klippede ihvertfald halvdelen af af, så den er væsentlig mindre, end den var, men forhåbentlig bliver det bedre igen. Derudover fin den efter jeg fjernede alle de visne blade en masse frisk jord oveni. Så nu tror jeg, den bliver flottere end nogensinde. Det er ihvertfald planen.

Der var også en masse skrald, jeg skulle have nd, og så havde jeg faktisk gemt nogle poser (plastik, pap, papir, glas og metal) i kælderen. Nu fik jeg så taget mig sammen til at tage det hele ud til kontainerne. Jeg har en pose tilbage heroppe. Den kan ryge ned i morgen.
Vi har desværre nogen i ejendommen, som finder det under deres værdighed, at sørge for deres eget skrald, endsige sortere det rigtigt. Så de smider bare deres poser indenfor døren med alt det usorterede!! Derudover diverse kasser og andet, der skulle til storskrald. Der stod noget udenfor i forvejen, hvilket nok var med til, at jeg troede, det var denne uge. Så jeg satte nogle ting ud. Man bliver så træt, af det roderi.

Pludselig kom min underbo, som normalt er venligheden selv, og så fik jeg ellers det glatte lag, om at det ikke var denne uge, jeg skulle tage mig sammen og meget mere, der ikke er værd at gentage. Jeg var noget chockeret! Dels fordi, det jo ikke var værre, end jeg kunne tage tingene ind igen, hvilket jeg selvfølgelig har gjort, men mere fordi, han i de 15 år jeg har boet her, aldrig har præsteret noget, der bare ligner. Jeg sendte ham en pæn sms, og fortalte ham, at jeg sagtens kunne forstå ting, når de blev sagt pænt bl.a.. Jeg ved simpelthen ikke, om det er noget i vandet. Senere ringede, hvad jeg egentlig ville mene, er en veninde til mig og hun fik da også lige “et føl på tværs” over et emne (Corona), som hun bragte op, og det var hende, der bragte op og hende der faktisk startede med at tale grimt til mig, fordi jeg sagde min mening. Det var så lige en gang for meget! Jeg gider altså ikke blive råbt af, fordi min mening ikke passer damen. Hun har det iøvrigt svært med, at nogen har en anden meningen end hende, så det er ikke noget nyt. Så det var så lige dagens negative indslag.

Til gengæld bliver i morgen positiv (det håber jeg da). Dagen starter med, at elektrikeren kommer for at se, hvad han skal bruge til installation af vaskemaskinen, som han så kommer og gør på onsdag (jeg kan dårligt sige, hvor meget, jeg glæder mig). Derudover skal jeg så videre med projekter her i huset. Men det hørere i om, men blandt andet, har jeg en masse ting, der skal i kælderen. Der er også noget, jeg ikke selv kan klare, og det skal jeg finde en løsning på. Nå, men en ting ad gangen.
Vi får se, hvad weekenden ellers kan bringe. Jeg satser på at se galop lørdag samtidig med diverse projekter her og om der så sker mere, ved jeg ikke. Men allerede nu, ved jeg, at jeg får en gæst i næste uge. En barndomsveninde, jeg ikke har set længe, kommer til middag, så det glæder jeg mig til. Jeg vil ønske jer en god weekend.

0

Totalt aktivitetsflip og Pinseweekend

Så blev det endelig tid til en lille hilsen. Jeg har haft travlt, og jeg ville lige finde ud af, hvordan jeg skulle præsentere resultaterne og det blev så sådan her. Jeg startede med, at male mit altangulv, som også anes på foto herover. Det blev som det ses rigtig flot.

Så var der diverse møbler derude, som er af smedejern. En reol, som er ny, som jeg købte for nogle år siden. Den var begyndt at vise tegn å rust, så den fik en omgang. Der var “blomsterbordet“, som jeg faktisk klunsede, og som aldrig så skyggen af maling før nu. Det blev som nyt. Blomsterkassen er en jeg har arvet fra min mor, som har arvet den fra sin mor. Den trængte også til en tur og det fik den. Lampen (som vist i reolen med lys i), var min fars, og den var meget medtaget. Men den har nu også fået helt nyt liv.

Bagefter kom jeg i tanke om, at min hesteskulptur på væggen og et blomsterophæng faktisk også skulle have, men det må blive næste år. Nu gider jeg ikke mere af det i år, og de kan godt vente.

Så var der badeværelsesskabet. Det hang her i lejlihgeden, og af alle nævnte grunde, synes jeg, det var værd at bevare. Og se hvor flot det blev.

Så dejligt at være færdig med noget. Som jeg talte med min underbo’s søde søn om, så henfaldt man lidt til sløvsind, under det her nedlukning – eller han og jeg gjorde ihvertfald. Så nu måtte der strammes op, og det bliver der så. Så på mange måder skønt. Jeg har flere projketer, og det bliver sjovt at se, hvor mange jeg kan hakke af på min to-do-liste, når vi rammer efterår.

Nu er det PInseweekend og jeg har besøg af Carla. Hun er en min venindes lille foxterrier, og er det sødeste. Vi har lige været ude og gå og mædte en sød Shitz-zu, der hedder Cuba. Han var lige så venlig og sød som Carla, så de fik en god “snak” og det gjorde jeg så med hans mor. Det var superhyggeligt. Ved stationen mødte vi en flok drenge, der var ude og hygge med musik og skateboard. De stoppede alle op og skulle hilse på hende og hun var helt magen til den ene drengs hund, var de alle enige om. De var så søde. Det åbner mange døre, at have en lille hund og gå tur med. Vi var ude og gå i 3/4 time, så nu er prinsessen faldet i søvn. Jeg sidder og ser TV og nusser computer. Jeg har besøg indtil søndag. I morgen har vi et besøg, vi gerne vil aflægge, hvis altså ikke det regner. Så gider vi altså ikke. Vi se, men i morgen skal vi ivhertfald se galop fra Klampenborg. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend og God Pinse.

Lille Carla, som bringer smil og glæde uanset, hvor hun kommer frem

0

Mere malen….

Skabet ovenpå. En del malet og den anden halvdel ikke, som det vist fremgår

Som jeg fortalte i gårsdagens indlæg, så har jeg et projekt mere. Og det går på mit badeværelsesskab, som i den grad træner for en omgang. Hvorfor, jeg ikke er kommet på at gøre det noget før, ved jeg faktisk ikke. Men nu er jeg igang.

Det er ret tilfredsstillende, at kunne se, hvor man kommer til – Gæt selv, hvilken side, der er malet Mere om dette senere.
Mange  kan nok ikke forstå, hvorfor, jeg gider bruge tid på et gamnelt skab. Det skal jeg fortælle og det er der flere grunde til.

Jeg kunne have smidt det her skab ud for længst. Men det hang her, da jeg flyttede ind, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Og det er helt magen til et, der hang i mit barndomshjem (som også hang der, da vi flyttede ind der). Gamle ting er også af en helt anden kvalitet, end meget man kan købe nu.

Og så er der hele den brug og smid væk kultur, jeg ikke bryder mig om. En god ven fortalte mig i går at han har to fladskærmstv derhjemne, som han reddede fra at blive smidt ud!! De virker og er incl. fjernbetjening  
Hvorfor smide ting ud, der virker, eller måske kan få nyt liv hos andre eller med en klat maling? Jeg synes det er en uskik. Og mit skab er bestemt ikke grimt som I senere vil se. Nu har det fået en gang, men skal have igen i morgen.

Meningen var nogle madlavningsting også, men eftersom jeg var godt og vel træt efter ret meget aktivitet i går, så sov jeg længe, og inden jeg så fik lidt morgenmd og kaffe og kom i gang… Så det var “kun” skab i dag. Det tog så også lige noget længere end jeg sådan gik og troede, og det skal ihvertfald have mindst en gang mere. Men det kan kun blive pænere, som I kan se.

Nu har jeg fået aftensmad og sidder og nyder et glas vin. jeg håber, I har en dejlig weekend, og så vender jeg retur, når jeg har alt malet færdig.

0

Smedejernsbord og inspirationskilder

Man kan få inspiration mange steder fra til sine projekter eller bare til at komme igang. Jeg har det sådan, at jeg altid får lyst til at gå igang med 700 ting, når jeg ser “Han, Hun og Drømmeslottet“. Nu har jeg godt nok ikke et slot, men derfor kan man jo godt få inspiration, og man siger jo også at ens hjem, er ens slot, så …. Det føler jeg virkelig mit hjem er, omend meget, meget langt fra et slot. Iøvrigt starter der endnu en serie af de skønne udsendelser i dag på TV2Fri her til aften.

Det her bord klunsede jeg for nogle år tilbage. Nogen havde smidt det ud. Vil I tro det? Jeg synes, det er så fint. Det eneste, der er lidt irriterende, er at glasset er revnet. Men eftersom det bliver brugt til at stille planter og blomster på, så er det lidt ligemeget, men det gamle glas er rigtig flot med mynster på. Det ses når jeg får det vasket og sat på plads.

Dagens projekt var at få givet det rustbeskyttelse. Til det har jeg brugt Hammerite, som jeg for Guderne må vide, hvor mange år siden også gav et gammelt symaskinebord, som står nede i kældren og måske kommer op på et tidspunkt istedet for det bord, jeg har på altanen. Vi får se. Men foreløbig, så trængte det her bord. Det gjorde det jo allerede da jeg bjergede det. Så skete der ligesom ikke mere og jeg tænkte, at det godt kunne vente, fordi det står relativt beskyttet. Men hvis det skal holde, så …. Så i dag gik det løs og det tog ikke længe. Hammerite, fås i flere str. dåser og varianter, så spørg hvis du er i tvivl om, hvilken du skal bruge. Det fås i alle byggemarkeder og malerforretninger.

Jeg er dog ikke helt færdig, for det skal lige have i kanten på undersiden og den del, det står på nu. Så det bliver morgen, hvor jeg så giver en ting mere. Jeg har både en plantekasse og en reol, der nok også skal have, nu jeg er igang. Når det først har fået, kan det holde læænge. År faktisk. Og dejligt terapeutisk arbejde og man kan som det ses på fotos virkelig se, hvor man kommer til. Men dejligt at have fået “hul på bylden” af den slags projekter. Der er flere, men det kommer henad vejen.

0

Dagens projekter – Altangulv og blomster

Gulvet før olie

Udsigten mod syd. Rædslen af en trampolin, var en de satte op i weekenden. Heldigvis er de så langt væk, og den ses ikke, når jeg sidder på min altan

De smukke lyserøde blomster, er allevegne, også her

Gulvet efter olie

Projekt omplantning af blomster

Altankassen mod øst

Flere pelargonier, som skal ud på den olierede altan, som stadig tørrer

Jeg startede dagen med, at se retro TV – Charlies Engle (originalversionen). Det var lidt sjovt. Musikken og måden at lave film på dengang. Det var mens jeg vågnede helt og drak lidt kaffe.

Så gik jeg i gang med dagens projekter. En af dem, var at få olieret mit altangulv. Sidste år fik jeg en til det, men da jeg så, hvor lidt det krævede, besluttede jeg, adet kunne jeg sagtens selv. Først skulle alt flyttes, og gulvet skrubbet med sæbe og vand – det var godt beskidt. Så fik det lov at tørre lidt.

I mens var jeg i køkkennet og kigge efter noget, og pludselig var jeg midt i et oprydningsprojekt i mit køkkenskab. Jeg fandt en masse rod som jeg fik udryddet (ud på gulvet ihvertfald), og kunne konstatere, at det jeg ledte efter, havde jeg ikke. Det endte med, at jeg lånte af en nabo efter en tur i skralderummet med et større læs.

Så op og slipe lidt hist og pist på gulvet og så var det ellers i gang med penslen. Det gik legende let. Det sværeste var at få mig selv op og ned fra gulvet. Man kan godt mærke, at alderen begynder at trykke. Min ryg var bestemt heler ikke begrejstret. Men det blev gjort og det blev rigtig flot. Faktisk flottere end sidste år. Nu skal jeg selvfølgelig se, hvordan det ser ud i morgen. Det må være olien der er anderledes, hvis det her holder som det ser ud her til aften. Det var et hak på min to-do-liste.

Et projekt, som så bliver i morgen, er maling af nogle støbejernsting. De skal have Hammerite rustbskyttelse. Den var jeg nede og hente, samt noget terpentin og afdækningsplast.

Dernæst har jeg jo en del pelargonier, som har overvintret i opgangen. De skulle planes over, hvor de skal stå her i sommer og det blev de også. Jeg elsker at rode i jord, så det er ikke rigtig nogen pligt, men bare hyggeligt, hvis ikke det var fordi, jeg på det her tidspunkt var godt og vel moden til at slappe af. Det var så bagefter.

I morgen står den på maling af de der smedejernsting. Jeg har strammet mig an, og håber, jeg er inde i en stime. Nu må der ske lidt. Men jeg er helt færdig nu, så jeg falder nok snart i søvn…

0

En blandet landhandel

Dette er solnedgangen fra i går. Rigtig fin. I dag har det været gråt i gråt og regner gør det også i skrivende stund. Så ikke meget at råbe hurra for lige p.t. hvad angår vejret – eller noget som helst andet for den sags skyld. Siden sidst er vi blevet belemret med Coronapas for nu lige at sætte prikken over i’er i et her cirkus, som jeg kalder det. Grænsen må efter min mening gå et sted, og nu er den altså langt over.

Det skulle ikke handle om det, men jeg tænker, hvad hjertet er fuldt af…. og som jeg har sagt længe i det her. Jeg er dælme glad for, at jeg er så gammel og har rejst så meget. Jeg synes faktisk, det er rigtig synd for de unge mennesker, der går glip af, hvad skulle have været deres bedste tid, med fester og sjov og ballade.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg har haft en tur med hovedet, så jeg har ligget lavt helt bogstaveligt, og jeg bliver iøvrigt ved med at lide af hovedpine. Ikke så jeg ikke kan være nogen steder, men bare sådan stort set hele tiden. Meningen var jo, at jeg skulle tale med lægen om det, og nu har jeg så skiftet læge, så det tager lige lidt at tage mig sammen og ringe til den nye. Men det skal jo gøres på et tidspunkt. Det er et stort skridt for mig, at skifte læge. Det er noget, jeg aldrig har gjort før, undtagen når lægen har været holdt op, eller jeg har været flyttet og har været tvunget ud i det. Da jeg flyttede til Falster og Lolland, var jeg utroligt heldig med læger. Og det var jeg så også i mange år her. Men da min læge her gik på pension og overdrog praksis, var det en rutchetur nedad for fuld fart, og det blev desværre kun værre. Så nu står vi her med ny læge.

jeg har ikke været i stalden, men jeg har planer om, at jeg skal i morgen eller tirsdag, afhængig af dagens aktiviteter. Som jeg nævnte på Facebook er min plan, at jeg vil skrive noget om alle de projekter jeg har har, jeg skal igang med. Lige nu kniber det lidt med energien, men det skal nok komme og projekter er der nok af. Jeg håber, I vil synes, det bliver sjovt at følge med i. Nu har jeg jo også min egen boremaskine, hvilket bliver en sand fryd nu, når jeg skal i gang. Jeg skal også have købt nogle materialer til nogle af projekterne. Mere om det senere.

I torsdags havde jeg besøg af min bedste veninde, som var her med hundene. Dem jeg passer med mellemrum, og som jeg nyder meget, nu jeg ikke selv har en. Desværre måtte vi sige farvel til den ældste af hundene dagen efter. Det er jo et vilkår, når man har dyr, at man også skal sige farvel.

Fredag havde jeg også besøg. Nu har jeg stort set ikke haft besøg i måneder, så i 2 dage i træk er voldsomt, i det hele taget. Det var en hesteveninde, jeg har haft en aftale med, i evigheder om, at vi skulle drikke kaffe. Hun bor langt væk, så det er ikke bare sådan lige. Nu var hun på mine kanter, så vi besluttede, at det var nu eller aldrig. Det var superhyggeligt. Jeg håber, at tage hen og besøge hende, når det bliver lidt bedre vejr. Vi må se, hvordan det hele spænder af.

Lige nu nyder jeg weekenden og har lige fået mig et bad, og ser Inspektor Barnaby, som jeg er vild med, og elsker at hygge med. Det og så en G%T, sådan en trist søndag, det er sagen. Man må finde de glæder man kan, for som det går, bliver der færre og færre af dem. Jeg håber, du har fundet nogle her i din weekend.

0

Gåture, TV og projekter

Så gik der en uge mere. Jeg har brugt tiden siden sidst på at blive frisk, og (fingers crossed) ser det endelig ud til at lykkes. Men som altid tør jeg dårligt nævne det og er ærlig talt også træt af, at nævne det. Men det er en konstant ting, jeg hele tiden skal forholde mig til og som påvirker, hvad og hvordan ting sker her.

Ingen skal skylde mig for ikke at gribe mulighederne, når jeg kan. Og i går, var det så fint vejr, at jeg selvom, jeg var så træt som ca. tre alderdomshjem, så slæbte jeg mig ud og gå en tur. Jeg var bl.a. forbi banen. Det er et sted, jeg holder meget af, men jeg er ked af alle de træer, der er forsvundet og det pynter ikke med den fine gamle tribune, der nu er faldet næsten helt sammen. Bortset fra, at det ser grimt ud, er det også farligt. Ikke nu, for der er jo ingen dernede, men sådan generelt. Det er meget skæmmende og trist, at man bare har ladet den forfalde. Nej, det er ikke det sammen mere. De er godt igang med at øselægge banen, som jeg ser det ihvertfald. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sådan, men sådan er det. Vi er uden indflydelse på det. Fotos her er også fra turen.

Nu sidder jeg og ser fjernsyn og kigger nettet for nyheder. En af dem, går på ny vært på “Kender du Typen?” som med Mads steffensens exit fra DR, skal have ny vært. Siden Christian Grau holdt op, har det ikke været det samme for mig, og jeg har det mere end stramt med Flemming Møldrup og har tiltagende. Hvorfor jeg heller ikke ser programmet længere. Programmet er blevet kritisereret for at være kortet ned, hvilket jeg på trods af ovenstående, mener er en fejl også. Men programmet ér Mads Steffensen, og jeg skal ikke se det med den nye vært. No Way! Jeg holdt kun ud p.g.a. Mads og så Anne Glad, som jeg rigtig godt kan lide og faktisk gætter jeg stort set altid som hende. Hvilket betyder, jeg langt henad vejen, er en god livsstilsekspert. Nå, men nok om det, men, jeg må forlade mig på de gamle versioner, som ligger online, hvis jeg får den slags lyster. Men jeg tror ikke, programmet overlever Mads’ exit, men vi får se.

Ellers er jeg stadig som alle andre ved at kaste op over Corona mig her og der og allevegne. Som sikkert mange andre, er der så megen information omkring det, at jeg ihvertfald snart ikke ved, hvad der er op og ned. Lige nu isolerer jeg mig bare, og det er jo fint nok for en periode, men det kan man jo ikke blive ved med i evigheder. Når det er så er sagt, er jeg ikke vild med at skulle have den vaccine. Jeg får ikke engang en almindelig influenzavaccine, fordi tåler den dårligt. Så jeg kan forestille mig, at jeg måske heller ikke kan tåle denne. Og prøv at kigge, hvad der er i de vacciner. Men i det her tilfælde, er jeg klar over, at jeg nok er nødt til at tage chancen. Men foreløbig roder det godt og grundigt med det også, så jeg behøver ikke spekulere i det lige nu.

Som jeg vist fortalte, har jeg fået nyt spisebord. Det er jeg meget glad for og mine stole passer perfekt til det. Nu mangler jeg så bare to stole mere. Så det må du gerne smide ud til alle du kender, eller råbe højt om, hvis du ser noget sted. De skal være magen til stolen her. Mit nye (brugte) bord, har nogle skader på pladen. Ikke noget, der ikke kan fixes, men at tro, at jeg får det gjort, er nok at skyde over målet. Bortset fra, at jeg ikke ved, hvordan. Men jeg kender end, der gør, så nu er det bare at håbe, at han vil hjælpe mig – mod betaling selvfølgelig. For det er vitterligen et smukt bord og lige sådan et, jeg har ønsket mig. Og kan han ikke hjælpe, kender han måske en anden, der kan. Jeg er håbefuld. Alt er kommmet til mig med lidt tålmodighed, så det har jeg tiltro til, at resten også gør.

Nu er morgenkaffen drukket og jeg skal tage stilling til, hvad dagens projekter skal være. Jeg har fået en megadårlig vane med at ligge vågen for længe (ikke med vilje) og ikke kunne falde i søvn. Det gør jo så, at jeg er træt dagen efter, og det er jeg også i dag. Men jeg må hive mig selv op ved håret, for jeg skal videre. Nu er det blevet meget senere og i dag har jeg dog fået lavet både tærte og flødekartofler. I forhold til, hvor træt jeg (igen) var, er det ret godt klaret. Der er også lidt fotos herovre. Nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend med gode gåture i det meget kolde, men fine vejr – ihvertfald i dag.

+1

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Bedring efter en skidt weekend og et dejligt besøg

Det var en skidt weekend, men der er nu heldigvis bedring at spore. Jeg er glad, for jeg har fået bedrevet noget i dag. Jeg har et kosteskab med alverdens ting, og det har længe stået øverste på min oprydningsliste. Det fik jeg faktisk gjort her i dag og det var SÅ skønt. Det viste sig, der gemte sig flere ting der, der enten kunne gives væk eller smides ud. og nu er det der indbegrebet af ryddelighed. Skønt.

Derudover får jeg ordnet en masse indlæg, der skal flyttes, fotos, der også skal flyttes og fotos, der skal redigeres etc. Som jeg har sagt, der er ingen grund til, at jeg skulle kede mig overhovedet. Og det gør jeg heller ikke. Som jeg ofte har været inde på. at jeg ingen fotos får taget sådan i nævneværdig grad, er næppe nogen katastrofe heller, for heldigvis har jeg da så rigeligt at tage af. Blandt andet det her vellykkede fra Dyrehaven taget for præcis et år siden.

Som en overraskelse, ringede en hesteveninde og spurgte om jeg gav kaffe her til aften, og selvfølgelig gør jeg det. Og så i disse tider ikke helt så selvfølgeligt. Men hun er en af dem, jeg tillader mig at se, og det var superhyggeligt. For sjældent, jeg ser hende, så så meget desto mere værdsat. I morgen de sidste ting til storskrald som gerne skulle komme på torsdag, og så må vi se, hvad der ellers er energi til.

0

Lidt aktivitet og lyspunkter

Som jeg har været inde på, så sker der ikke ret meget her. Og nu hvor man ingen steder kan tage, uden mundbind så gider jeg kun i begrænset omfang gøre det (ihvertfald med toget). Min cykel er p.t. sat ud af spillet, men bliver lavet en af dagene, så jeg ikke skal undvære den for længe. Forhåbentlig kommer de og henter den i morgen.

En af de få aktiviteter jeg har haft, har været besøg hos min tidligere træner Hanne Bechmann. Senest i søndags, hvor jeg fotograferede åringerne. Det er altid en fornøjelse, at komme derop. Hvorfor kan I selv se på fotos. Og ikke mindst at se min elskede Kicker, som har været barnepige for de to hingsteåringer, som det ses på foto. Det er han god til, og de har stor respekt for ham, hvilket han også kræver. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at er der noget, der kan få humøret op, så er det besøg hos Hanne og ikke mindst Kicker. Så snart han hørte min stemme i søndags, kom han travende. Man bliver jo til en stor geleklat. Men udsigten og det iøvrigt altid gode selskab, er jo også bare altid dejligt. Og så se lige vejret, som bare har været så flot de seneste gange, jeg har været deroppe.

Jeg er stadig igang med projekter her og en af de ting, jeg har bedrevet, er at jeg har fået ny seng – en elevationsseng. Det er lykken, kan jeg godt sige. Især for en som jeg, der ofte tilbringer for lang tid i min seng, grundet helbred, der driller og som iøvrigt godt kan lide og ligge i sengen og se TV. Jeg er vild med min nye seng. Jeg var for noget tid siden på noget af en helvedestur med det offentlige og cykel til Daells Bolighus, som ligger i Ejby. Det kan godt lade sig gøre, men tog alt ud af mig, og jeg kunne slet ikke se mig ud af en tur mere.

Men det blev heller ikke nødvendigt. Og jeg fik bestilt med levering og montering. Det gik som i olie. Og jeg har sovet fantastisk lige siden i den nye seng. Jeg anbefaler på det varmeste, og dette særtilbud er der stadig, hvis du også gerne vil have en. Den fås selvfølgelig også i andre gængse størrelser. Jeg fik sat den ned i den sengeramme, jeg har, fordi jeg gerne ville beholde den. Men ellers følger der bare ben med, som det ses på linket

Jeg har bøvlet med helbredet og gør stadig. Og på tirsdag skal jeg til lægen. Så må vi se, om vi bliver klogere. Derfor er det også lidt svingende, hvad jeg får lavet her, og jeg må tage det så godt jeg kan. Jeg kan og skal ikke sammenligne med nogen andre, og må tage hensyn til dagenes svingende form. Deraf også meget lidt aktivitet i form af besøg i stalden. Og selve galopbanen, er som tidligere nævnt, noget ligemeget, sålænge tingene er som de er.

Nu har jeg udsigt til endnu en dejlig oplevelse. Jeg skal ud og spise. Jeg har en tradition med en kær veninde, at vi tager ud og spise, hvert år i forbindelse med min fødselsdag. Det blev så ikke på dagen i år, fordi jeg havde gæster, men nu skal vi så på fredag. Det glæder jeg mig til. Og lørdag bliver det formentlig en tur i stalden. Så der sker lidt engang imellem…

Jeg håber, I har det godt, for jeg kan ikke prale med, den store aktivitet i mit kommentarfelt, men I er altså stadig velkomne også til at fortælle, hvordan I er kommet og kommer igennem alt det her Coronahalløj.

0