Totalt aktivitetsflip og Pinseweekend

Så blev det endelig tid til en lille hilsen. Jeg har haft travlt, og jeg ville lige finde ud af, hvordan jeg skulle præsentere resultaterne og det blev så sådan her. Jeg startede med, at male mit altangulv, som også anes på foto herover. Det blev som det ses rigtig flot.

Så var der diverse møbler derude, som er af smedejern. En reol, som er ny, som jeg købte for nogle år siden. Den var begyndt at vise tegn å rust, så den fik en omgang. Der var “blomsterbordet“, som jeg faktisk klunsede, og som aldrig så skyggen af maling før nu. Det blev som nyt. Blomsterkassen er en jeg har arvet fra min mor, som har arvet den fra sin mor. Den trængte også til en tur og det fik den. Lampen (som vist i reolen med lys i), var min fars, og den var meget medtaget. Men den har nu også fået helt nyt liv.

Bagefter kom jeg i tanke om, at min hesteskulptur på væggen og et blomsterophæng faktisk også skulle have, men det må blive næste år. Nu gider jeg ikke mere af det i år, og de kan godt vente.

Så var der badeværelsesskabet. Det hang her i lejlihgeden, og af alle nævnte grunde, synes jeg, det var værd at bevare. Og se hvor flot det blev.

Så dejligt at være færdig med noget. Som jeg talte med min underbo’s søde søn om, så henfaldt man lidt til sløvsind, under det her nedlukning – eller han og jeg gjorde ihvertfald. Så nu måtte der strammes op, og det bliver der så. Så på mange måder skønt. Jeg har flere projketer, og det bliver sjovt at se, hvor mange jeg kan hakke af på min to-do-liste, når vi rammer efterår.

Nu er det PInseweekend og jeg har besøg af Carla. Hun er en min venindes lille foxterrier, og er det sødeste. Vi har lige været ude og gå og mædte en sød Shitz-zu, der hedder Cuba. Han var lige så venlig og sød som Carla, så de fik en god “snak” og det gjorde jeg så med hans mor. Det var superhyggeligt. Ved stationen mødte vi en flok drenge, der var ude og hygge med musik og skateboard. De stoppede alle op og skulle hilse på hende og hun var helt magen til den ene drengs hund, var de alle enige om. De var så søde. Det åbner mange døre, at have en lille hund og gå tur med. Vi var ude og gå i 3/4 time, så nu er prinsessen faldet i søvn. Jeg sidder og ser TV og nusser computer. Jeg har besøg indtil søndag. I morgen har vi et besøg, vi gerne vil aflægge, hvis altså ikke det regner. Så gider vi altså ikke. Vi se, men i morgen skal vi ivhertfald se galop fra Klampenborg. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend og God Pinse.

Lille Carla, som bringer smil og glæde uanset, hvor hun kommer frem

0

Mere malen….

Skabet ovenpå. En del malet og den anden halvdel ikke, som det vist fremgår

Som jeg fortalte i gårsdagens indlæg, så har jeg et projekt mere. Og det går på mit badeværelsesskab, som i den grad træner for en omgang. Hvorfor, jeg ikke er kommet på at gøre det noget før, ved jeg faktisk ikke. Men nu er jeg igang.

Det er ret tilfredsstillende, at kunne se, hvor man kommer til – Gæt selv, hvilken side, der er malet Mere om dette senere.
Mange  kan nok ikke forstå, hvorfor, jeg gider bruge tid på et gamnelt skab. Det skal jeg fortælle og det er der flere grunde til.

Jeg kunne have smidt det her skab ud for længst. Men det hang her, da jeg flyttede ind, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Og det er helt magen til et, der hang i mit barndomshjem (som også hang der, da vi flyttede ind der). Gamle ting er også af en helt anden kvalitet, end meget man kan købe nu.

Og så er der hele den brug og smid væk kultur, jeg ikke bryder mig om. En god ven fortalte mig i går at han har to fladskærmstv derhjemne, som han reddede fra at blive smidt ud!! De virker og er incl. fjernbetjening  
Hvorfor smide ting ud, der virker, eller måske kan få nyt liv hos andre eller med en klat maling? Jeg synes det er en uskik. Og mit skab er bestemt ikke grimt som I senere vil se. Nu har det fået en gang, men skal have igen i morgen.

Meningen var nogle madlavningsting også, men eftersom jeg var godt og vel træt efter ret meget aktivitet i går, så sov jeg længe, og inden jeg så fik lidt morgenmd og kaffe og kom i gang… Så det var “kun” skab i dag. Det tog så også lige noget længere end jeg sådan gik og troede, og det skal ihvertfald have mindst en gang mere. Men det kan kun blive pænere, som I kan se.

Nu har jeg fået aftensmad og sidder og nyder et glas vin. jeg håber, I har en dejlig weekend, og så vender jeg retur, når jeg har alt malet færdig.

0

St. Andreas Kirke – romersk katolsk

Hvad kunne være mere passende, end en kirke på Påskesøndag. Nej vel? Jeg lovede jer jo, at jeg havde mere fra min lange gåtur den dag vejret var så fantastisk smukt. Det har iøvrigt også været smukt i dag, og jeg kunne have været ude omkring og fotograferet. Men tingenes tilstand gør, at jeg gør bedre i at holde mig i ro. Jeg har det bedre, men jeg kan ikke rigtigt komme helt op i omdrejninger. Nu får vi se, hvordan det går i morgen. Om det bliver stald eller ikke. Nu har jeg ventet så længe, så jeg tager ikke afsted, før jeg er helt på toppen igen.

Kirken her, har jeg set meget, meget ofte Dels for mange år siden, da vi red ture på vejene. og senere, har jeg bare kørt forbi. Og så alligevel ikke. Jeg har faktisk været forbi på et tidspunkt, for måske et års tid siden, hvor jeg ville ind og se den indeni. For det har jeg aldrig været. Men der var den lukket p.g.a. renovering.

Da jeg så passerede den forleden, ville jeg se, om der var åbent, og jeg tænkte, at nu måtte de da være færdig. Egentlig forventede jeg også, at døren ville være låst. Det var den ikke, og jeg kunne liste mig ind og resultatet ser I ovenfor. Kirken er katolsk, og jeg har aldrig været til Gudstjeneste der, men det er da råd for, skulle jeg få lyst til det.

Glædelig Påske til jer alle!

Sankt Andreas Kirke
Kollegievej 2
2920 Charlottenlund

0

Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.

0

Frøken Flittig

Det er så mig, hvis nogen er i tvivl! Dagen i dag, er blevet godt brugt. Jeg har i den grad hevet mig selv op med hårrødderne og da jeg først kom igang, var jeg heldigvis ikke til at stoppe igen.

Min ene altan, lignede et bombenedslag efter de her håndværkere. Dels fordi alt stod hulter til bulter og dels fordi, der var beskidt også. Så jeg startede der. Alt blev flyttet på plads og rykket rundt og gulvet blev skruppet med sæbe og hele svineriet. Bord og ting blev tørret af og der blev ryddet op. Så nu er der ikke et øje tørt.

Gulvet i soveværelset og stuen blev vasket og det i køkkenet lige tørret over. Det er skal en større rengøring også der. Og så har jeg fået sat næsten alt på plads i mit spisekammer, hvilket altså siger ikke så lidt. Som jeg skrev på Facebook, så skal der dælme skrues ned for mine hoardingtendenser i den retning. Jeg kunn brødføde en mindre landsby med alt det mad, jeg render og gemmer. Så nu køber jeg altså intet i et godt stykke tid, for der skal ryddes ud i de her ting. Ikke mindst fordi jeg også mister overblikket og jo så også er stødt på nogle ting, der måtte smides ud. Ikke at de var megagamle, men økologiske frø, tørret frugt etc. er altså noget der går dyr i rigtig hurtigt. Og selv hele rå bønner, har jeg oplevet angreb på, hvilket jeg slet ikke forestillede mig. Meget er røget i køleskab og fryser, for at undgå fremad, for jeg er megatræt af de her flyvende objekter. Inden alt blev sat på plads, så blev der skuret og skrubbet og sprøjtet for dyr derinde og luftet ud en hel dag, inden, jeg satte på plads igen. Så nu håber jeg det går.

Det er dagens dont i store træk, men jeg er godt tilfreds. Arbejdet med de nye altaner (grimme som helvede), men sikrere end de gamle, skrider frem og jeg regner med, at når jeg kommer hjem i morgen efter min tur ud i verden, så har jeg også en ny. Iøvrigt fik jeg også i går en hyggelig sludder med ham, der sætter dem op, og hans hjælper. Jeg er skrækkelig. Den vej rundt hader jeg forandring, men ikke mindst synes jeg det er synd, for det ændre bygningens udtryk fuldstændig. Hvorfor ikke sætte nogen nye magen til de gamle op! Jeg forstår det ikke, men det er vel som altid et spørgsmål om kr. og ører. Men uanset skal de jo være speciallavet, for den slags altaner er jo ikke standard som så meget er det. Anyway, nu er jeg mere end spændt (læs: Frygter helt vildt), hvad de vil gøre med vores smukke murede altaner mod banen. Jeg håber inderligt, de bliver lavet magen til. Jeg vil blive megaked af at skulle have sådan et galvaniseret helvede den vej.

Dagen har også budt på en Skypesamtale med min bror. Det er ved at være noget siden, vi har talt sammen, så det var skønt, at høre hans stemme igen.

I morgen var egentlig stalddag, men jeg synes, jeg trængte for en kaffedate, og min veninde trængte også, så sådan en tager vi lige i morgen. Og da jeg nu har været så flittig i dag, så kan jeg gøre det med god samvittighed. Lige nu får jeg en kop te, og hører guitarsolo i et forsøg på, at hive mig selv lidt op igen…. for jeg er træt nu, både mentalt og ellers. Jeg ønsker jer en dejlig aften.

0

Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

0

Dyrtkøbte boligdrømme

Kan I huske det lyserøde hus, som senere viste sig at tilhøre Camilla Miehe-Renard, og hendes mand? Det – altså huset var også med i et boligprogram på TV (som jeg til min store ærgelse ikke så), om knuste boligdrømme.

For det viste sig, at det her hus i høj grad vár den ruin, jeg (som ellers kan se det positive i nok så meget en ruin), havde udråbt det til at være. Vel og mærke efter med selvsyn at have set det indeni, da det var til salg. Jeg har været forbi flere gange siden, og tænkt om de da nogensinde blev færdige med det her hus. Det havde så sine forklaringer, at det tog så lang tid, og må bestemt ikke have været sjovt, at gå igennem. Men igennem det kom de, og du kan endda se endda se en reportage fra hvordan det ser ud indeni (det kan man så ikke mere, da sitet ikke eksistere længere). Jeg kørte forbi på vej hjem idag, og kunne endelig overhovedet se noget for containere og plastik.

Åbenbaret var et helt nyt hus i gammel stil. Flot ja, men “sjælen” er også væk. Det hyggelige lyserøde hus, er blevet et hvidt palæ, som så mange andre. Der var ikke andet at gøre, det er jeg klar over, men – det er nok bare mig, der har det svært med det. Men nu er det jo så heller ikke mig, der skal bo der. Og når det skulle gøres, er det gjort flot. At jeg så ikke bryder mig om boligindretningen, er jo det. I kender mig jo. Men det må da være rart for dem endelig at være færdige.

0

Træet på Kultorvet


Jeg faldt over det her træ i går på Kultorvet i København. Og egentlig var det nok Stefan’s skyld, at det fangede mig. Skal umuligt kunne sige, om det havde gjort alligevel, men hans foto af Trädet, var i mine tanker ihvertfald. Det blev et knap så stilrent foto idet Kultorvet ligner en stor byggeplads i øjeblikket, hvor der åbenbart skal laves helt om, med ny belægning, fontæner og ikke at forglemme legepladser.

Jeg gruer allerede, jeg elskede Kultorvet, ganske som det var. Men intet må bare være hyggeligt længere åbenbart. Lige nu er det så arkæologerne, der råder. Vi får se, det kan da være, jeg bliver glædeligt overrasket, men det er dælme sjældent på den konto.

Underligt nok var der nogen, der slog sig ned i dette helvede af opgravninger og larm. Jeg var flygtet til en anden del af byen, hvis jeg skulle nyde noget spiseligt, og det er der så også mange andre der tilsyneladende gør, for restauranter og handlende lider under de mange opgravninger overalt i København. På positivsiden er det så, at de har valgt at skåne det smukke træ.

0

Den lyserøde drøm ruin

Kan du huske Anita’s hus – den lyserøde drøm, tæt på Dyrehavsbakken? Nu var det snart længe siden jeg havde været forbi sidst, så jeg var spændt på, om jeg for det første kunne se noget ind der, og hvis jeg kunne, hvor meget der var sket nu! Sørgeligt lidt ser det ud til. Selvfølgelig kan jeg ikke se, hvad der er foregået indenfor, men at det bliver et langvarigt og meget, meget dyrt projekt, er der ingen tvivl om. Glæder mig til (hvis muligt) at se det færdige resultat. Når jeg skriver ruin er det fordi, det var det, og det ligner det så stadig, men forhåbentlig er der fremgang at spore et sted i kaos. Skal huske at sige, at jeg ikke har overtrådt nogen regler for privatliv. Porten stod åben og disse fotos er taget fra fortovet!

0

Forårsforberedelser

Der er gang i forårsforberedelserne ovre hos naboerne. De ellers ikke særligt kønne containerbokse, får den helt store tur udi isolering og beklædning. Wow, de bliver flotte – og det kommer jo også os til gode. Derudover hamres og bankes der så walker og hegn rundt omkring også er ship shape til staldrundgang og hvad har vi. Der er ikke et øje tørt. At galopheste og boremaskiner ikke altid er sagen i samme sætning, er så noget andet! Men flot, det er det.

0