En uge med flere dejlige indslag

Queen Rouge med jockey Rafael Oliviera

Sådan på statestikken over gode og dårlige uger, så topper den her på de gode parametre, og det endda lige fra starten. Vidste du, at vi i hesteverden også har kongeligheder? Nå, men det kan jeg så fortælle, at det har vi. Lige for tiden endda to af slagsen. Når jeg siger sådan, er det heste, der udemærker sig ved at være noget helt særligt udi løb de vinder og ikke mindst måden de gør det på. Oveni skal det selvsagt være i toppen af kransekagen af løb også. Lige for tiden har vi faktisk hele to, og det sjove er, at også deres navne reflekerer dette – Queen Rouge og King David.

Jeg havde fået at vide, at førstnævnte skulle på græsset i mandags. Så for første gang i Guderne må vide, hvor lang tid, tog jeg ned på banen og håbede, at se “Hende Majestæt”. Og det gjorde jeg. Hvad jeg ikke vidste, var at King David også kom. Så det var en god morgen. Begge heste starter i Stockholm i morgen, så jeg sender held og lykke med på vejen. De smukke Rhododenron, står faktisk på banen, og nu jeg havde kameraet med, ville det jo være synd ikke at fotografere dem, nu de står på deres fineste.

Tirsdag fik jeg besøg af min gamle skoleveninde. Vi har gået i skole sammen siden 1. klasse og oplevet mangt og meget sammen og også været ude og rejse sammen, ligesom jeg har besøgt hende, da hun boede i udlandet. Vi havde det simpelthen så hyggeligt og jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses.

Ondag var den helt store dag i ugen der gik. Jeg fik efter 10 mdr.’s venten endelig min vaskemaskine installeret. Ovenikøbet af en utroligt flot og supersød ung mand. Så kan det jo dårligt blive bedre. Alt fungerer perfekt. Dog mangler jeg lige at få menu’en ved knapperne på dansk, for de er på tysk, men det lader sig nemt rette med et dertil indrettet klistermærke, som jeg er blevet lovet kommer.

Den længe ventede vaskemaskine

Efter så lang tids venten synes jeg jo bestemt, at det skulle fejres. Så jeg inviterede min søde veninde på middag og bobler, som var lagt på køl allerede dagen før. Vi fejrede med Thai Curry (dog ikke med tofu denne gang, men de gode Filet Pieces) og bobler Cremant de Bourgogne, som bare er helt fantastisk og oveni vegansk (den fås som hvidvinen Elmental i IRMA. Det var super at se min veninde, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har set. Vi har aftalt, der ikke skal gå længe inden næste gang.

Jeg vidste, jeg kom til at betale for så megen aktivitet. Mandag aften lavede jeg mad til kl. 21 om aftenen, og så gæster 2 dage i træk. Det er for meget. Men nu kunne begge veninder lige der, og de er svære at “indfange” begge to. Så jeg greb den, men har så også være ret kvæstet siden. Torsdag var jeg helt død og dårlig faktisk, men allerede fredag gik det bedre, omend stadig kvæstet. I dag har jeg også taget det meget stille, men som i går rodet med fotos.

De gode takter er fortsat for i går blev det aftalt, at jeg skal passe min lille yndlingshundeven i næste uge, så det er ihvertfald et stort positvit indslag i den uge. Nu er det weekend og det er altid rart. I morgen bliver det en lille tur i stalden og hilse på min bedste skimlede ven Monty og så er der storløb fra Stockholm hele eftermiddagen. Og online – tjah, fotos er der altid, der skal ordnes. Og så skal jeg måske vaske i den nye vaskemaskine. Hvilken fryd. Og til aften vil jeg lave veganske “Boller i Karry” som er en yndlingsret. Rigtig god weekend til jer.

0

Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.

0

Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

0

Forvirring og tvivl

For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

0

3. dag i træk

Så blev det 3. dag i træk, jeg var på Herlev i dag. Jeg skulle til scanning. Den blev bestilt i går, og de havde uventet en tid og ringede og spurgte, om jeg kunne komme. Og selvom jeg næsten var ved at segne ved tanken, greb jeg den selvfølgelig, så det også blev overstået. Det gik rigtig fint og hurtigt med at komme derud. Jeg var der i rigtig god tid og kom til stort set med det samme. Så jeg var færdig, da jeg ellers skulle have været til.

Det hjælp også at jeg havde hentet en vejledning i, hvordan jeg kom til afdelingen, for Herlev og deres etager og i det hele taget….. håbløst at finde tingene. Men det gik lige efter bogen det hele, og jeg var også hurtigt hjemme for toge og busser spillede også max med, så det var dejligt. Så skal jeg bare vente på alle resultater. Jeg har grundet eftervirkningerne fra gårsdagens undersøgelser, ligget stille i dag og gør også i morgen. Lørdag skulle jeg jo gerne til løb.

Lykken midt i alt det her hospitalsrenderi, er at jeg i går fik nyt komfur. Jeg havde et komfur, der nok var ihvertfald 20 år gammelt. Først gik der en plade og den har været gået længe. Og for kort tid siden gik der en mere. Ikke holdbart, så jeg ringede til udlejer og fik så i går et nyt komfur. Det her er ovenikøbet fuld størrelse og med varmluft og hele baduljen. Der er ikke et øje tørt. Nu kan der komme gang i bageriet igen. For med det gamle var det næsten ikke til, da det ikke var stabilt overhovedet.

Den flotte Rhododenron er faktisk taget på banen. Egentlig er det rosentid og jeg har også en stakfuld, jeg skal vise jer, men det her var hvad jeg lige kunne overskue nu. I morgen er atter en dag.

0

G.N. Brandt’s Have, Charlottenlund

Jeg var til løb, og efter løb kom jeg forbi G.N. Grandt’s Have. Det gør jeg ofte, men det er ikke så tit, jeg kigger ind. Det gjorde jeg forleden. Også fordi det er den mest frugtbare årstid, og jeg tænkte, der garanteret var noget at fotografere. Det der første “fangede” mig var syrenerne. Jeg elsker syrenerne, og selvfølgelig ikke mindst duften. Det er om at nyde dem, mens de er her.

Man kan faktisk lave syrensaft. Det var jeg ikke klar over, men det bliver ikke i år. Men det ser dejligt forfriskende ud. Næste år.

Haven er ganske overkommelig størrelse og hurtigt overset, men et dejligt sted at sidde og nyde sin mad eller bare lige et pust på dagen. Det var der tydeligt nogen, der havde gjort og “glemt” at rydde op! Det må da være det mindste.

Så det du ser på fotos er haven stort set, lige bortset fra indgangsstien, som er temmelig tætbevokset og ikke så let at fotografere. Et dejligt sted, med fine vækster. Du kan se alle fotos herovre senere.

0

Regnvejr og gode beskeder

Her til morgen skulle jeg ned på banen. Der var en græsgalop. Jeg var der i god tid. Det vil sige 6.35 og den skulle have været kl. 07.00. Der kom ingen heste og den var et godt stykke over 7, før de bevægede sig ned på banen. Jeg var ærligt talt noget muggen. Hvis det hedder sig, de kommer kl. 7, så skal det dælme være kl. 7! Ikke så meget kun for min skyld, men for banepersonale og alle andre, der skal arbejde rundt om det. Det var hundekoldt, men var holdt op med at regne og ligeledes var det så mørkt, at chancen for gode billeder var minimal. Så jeg endte med at gå i protest. Men det var gratis motion, men betød, at jeg var oppe monstertidligt og så var møgtræt.

Vel hjemme igen tog jeg et bad, og så slappede jeg af indtil jeg susede over og tog toget til lægen senere på formiddagen. Det var for at få resultat af blodprøver og få en snak om blodtryk. Blodtrykket havde jeg selv målt hjemme over 3 dage og grunden til, at det blev sat i værk var, at jeg var til lægen, da jeg var i USA, og hun synes det var højt. Nu skal det siges at det altid har ligget sådan borderline og det vidste hun jo ikke, men jeg tænkte, at jeg lige ville få det tjekket. Så det har vi så gjort.

Først talte vi om trykket, som er i den høje ende og lægen målte det så også i dag, og det var faktisk næsten normalt. Jeg plejer ellers at drille ham med, at han får det til at stige. Han synes ikke, at jeg skal på medicin, for så højt er det slet ikke. Det er jeg utroligt glad for og jeg fortsætter min gode stil med gåture og så meget motion, jeg kan presse ind og vægttab. Og ja, jeg det går den rigtige vej, men det går alt, alt for langsomt (sådan er det vist altid), men han siger, jeg ikke skal stresse over det. Men at vi tjekker igen om ½ år.

Alle blodprøver var helt normale og meget fine, så intet at komme efter og min iltoptagelse fejler heller ikke noget. Skal have taget en pusteprøve næste gang og så sludre med ham om den bagefter. Dette fordi jeg ikke kan forstå, jeg bliver så forpustet, til trods for al min cyklen og alle de gåture. Så nu må vi se. Det var dejligt at møde en afslappet og ikke så stresset læge idag. Jeg venter hellere end kommer til nogen anden, det er slået fast.

Jeg er især glad for, at mit blodsukker og blodtrykket er i orden. Selvfølgelig også alt resten. Nu skal jeg så til lægen igen i morgen. Der er beskeden desværre nok knap så positiv, men hvis det ikke er noget, der har alvorlige konsekvenser, så får det være. Det er desværre nok ikke noget, der kan gøres noget ved. So far so good. I morgen tidlig står den på stalden og Kickerkys. Senere på dagen er det så speciallægen.

0

Effektiv og hyggelig forårssøndag

Søndag var sådan set fastlagt på forhånd. Det eneste, jeg ikke vidste var, om jeg kom ud og gå. Planen var en masse praktisk gris arbejde, rengøring, oprydning, betale regninger, vaske og den slags. Meget mod forvetning fik jeg faktisk ordnet alt, jeg havde sat mig for. Jeg ved ikke lige, hvad der skete for det. Men superskønt, når ånden kommer over en. Så er det bare om at gribe den med begge hænder og løbe og få gjort en masse. Tjek!

Så var det lidt frokost og et bad, og så har jeg nørklet computer og fotos, indtil min veninde kom og skulle have en kop te. Vejret har været noget vekslende, men lige der, var det faktisk rigtig fint. Vi blev enige om, at gå en tur før vi drak te, og det var en god beslutning, for vejret var, som det ses rigtig flot. Skønt at komme ud og kameraet kom jo med.

Som vanligt i godt selskab, gik tiden rigtig hurtigt, og snakken gik lystigt. Vi blev enige om, at vi bare må ses snart igen. Således en dejlig weekend med galop og flot vejr i går og venindehygge og effektivitet i dag. Håber også din weekend har været lige som du ønskede den. Nu står den på at sove snart, for den står på stald og måske græsgalops i morgen.

0

Forårsfornemmelser

Det snerper sammen på flere fronter. Først og fremmeste sniger foråret sig ind på os lige så stille. Det skulle disse og indlægget før, gerne illustrere. Dertil kommer at også Galopsæssonen er lige om hjørnet. Det er gået vildt stærkt i år, og som mange kan skrive under på, det bliver værre og værre, med at tingene går for stærkt.

I går var jeg i stalden og der gik det også stærkt. Jeg følte til sidst, at jeg var helt rundtosset så mange heste, jeg fik ordnet. Flere. flere gange, dækkener af, børste, dækkener på og videre til den næste. Når de så kom ind igen, blev der vasket, skrabet og givet en slags dækken på, og senere børstet igen og givet det varmeste dækken på igen. Pyh! Jeg sad dårligt ned hele dagen. Så jeg kan roligt sige, at jeg var til nytte.

Senere kom vores massør og så hjalp jeg ham med en enkelt hest og vi vi en kop kaffe og en god sludder. Men hold nu op,jeg var træt til sidst. Det var en lidt for lang dag, og jeg var ikke hjemme før klokken var 15!! Det er vist rekord.

Unødigt at sige, at jeg intet fik lavet i går, og jeg faldt da også i søvn i går eftermiddag. I dag har jeg hygget mig her og ikke været ude og gå. Nu skal jeg sove, for den står på stalden i morgen, hvor det bliver en lidt hyggelig dag, men det hører i mere om i morgen. Foreløbig rigtig god weekend.

0

Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

0