Depression

Dagen i dag startede med skrækkelige nyheder! Som I sikkert alle ved nu, blev Robin Williams fundet død efter et formodet selvmord.

Forhåbentlig viser dette folk, hvor alvorlig en sygdom depression er, hvis ikke de ved det i forvejen. Hvis ikke du selv har haft en depression eller er professionel psykolog/psykiater, kan du på ingen måde begynde at forstå, hvor slemt det er. Så hvordan kan du så udtale dig? Det skal jeg sige dig – fordi jeg selv har haft en alvorlig en for flere år siden.

Heldigvis gik min over og er aldrig vendt tilbage, men hvis jeg tænker på, at skulle lide af det jævnligt eller hele tiden, kan jeg forstå, hvordan nogen kunne finde på, at tage deres liv. Du vil så indvende, at der findes behandling og medicin for det. Og ja, det gør der, men det er bare ikke altid effektivt eller nok – desværre var det tilfældet for Robin Williams. Jeg er sikker på, han fik al den hjælp, der var mulig.

Men vær sød ikke at smide om dig med termen “deprimeret”, hvis du har en dårlig dag eller føler dig lidt nedtrykt. De dage har vi alle, men rigtig depression er en helt anden snak og alvorlig sygdom, som i den grad, skal tages seriøst.

Jeg føler i den grad med dem, som lider og jeg håber, de får den nødvendige hjælp, og lettelse for deres lidelse. Selvfølgelig føler jeg også dybt for Mr. Williams familie, som har mistet en mand og far. Lad os mindes alle de gode øjeblikke Robin Williams har efterladt, og håbe, han har fået den fred, han ønskede.

Let me offer this prayer for all those who are coping with depression, “My prayer on this day is that I receive the graces of hope and fortitude during this time in my life. Help me to make it through those moments when I feel like giving up. Hover over me, God, with guidance through my thoughts and through my dreams.” —Caroline Myss

In English:
Læs resten