Blame it on Blixen – en bog og en cykeltur!

Det her indlæg er lidt om en tur jeg var på, og samtidig en boganmeldelse. Og hvorfor så det? Tjah det fordi, de hænger uløseligt sammen. Men jeg må hellere starte fra en ende af. Men som følge af flere ting, der skal dækkes bliver det lidt langt. Håber I vil læse med

Det hele kom sig af, at jeg skulle finde noget nyt at læse. Hvordan jeg lige faldt over den her bog, kan jeg fakisk ikke engang komme på nu. Jeg har formentlig bare kigget min liste af gemte bøger igennem, og endte op med den her. Jeg har intet læst af Karen Blixen, omend jeg altid har været facineret af hende. Ligesåvel som en anden dame, jeg altid har været facineret af, nemlig Marilyn Monroe, døde hun det år jeg blev født. Det har ofte været oppe og vende, at jeg skulle læse “Den Afrikanske Farm”, men jeg har aldrig fået det gjort. Og et sted, er jeg glad for, at jeg har læst denne her først: Løvinden -Karen Blixen i Afrika af Tom Buk-Swienty

Og hvorfor så det, vil du nok spørge. Det siger jeg fordi, der er kommet nye oplysninger frem, der stiller Karen Blixen’s eller Tannes fremstilling af begivenhederne i et noget – skal vi sige rosenrødt skær. Så har jeg vist ikke sagt for meget, uden at røbe, hvad det nøjatigt handler om.

Jeg havde en vag forestilling om begivenhederne og har selvfølgelig set “Out of Africa” i sin tid, men at få den rigtige historie, er altid noget helt andet. Nu jeg tænker over det, kunne jeg godt tænke mig at se filmen igen. Jeg husker, jeg købte soundtracket til filmen på LP og det var fantastisk smuk musik. Jeg har ikke mine LP’er længere, men albummet ligger på Spotify!

Bogen følger Karen Blixen’s vej til Afrika og alle de begivenheder, der former hendes liv der, og de mmennesker, hun lærer at kende der og dem som hun er tæt på. Det er interessant, og man får helt bestemt indtryk af personen Karen Blixen. Det eneste negative i bogen, var beskrivelser af jagtscener, som jeg fandt i den grad afskyelige. Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå glæden ved at slå uskyldige dyr ihjel. Aldrig. Karen Blixen udtaler endda stor beundring for løverne, men hvordan man kan det og så i samme åndedrag skyde noget så smukt…. Men det var som det var dengang. Desværre er mange ikke klogere nu! Bortset fra disse scener, som jeg sprang over så vidt muligt, vil jeg helt bestemt anbefale bogen.

Og hvad var det så lige med den anden del af det her indlæg. Tjah, nu jeg havde læst om Karen Blixen aka Tanne og Tanya, så synes jeg jo, at jeg ville cykle en tur, i det forleden (3. juni), fantastiske vejr og se hendes hjem Rungstedlund. Og det var en en skøn tur op ad Strandvejen. Intet om det og vandet var helt fantastisk flot (ad foto). Man følte sig faktisk hensat til mere eksotiske kyster. Den eneste sky på himlen var det faktum, at turen var meget længere, end jeg lige havde gjort den til i mit hoved, og at mit cykelbatteri stod på “lav” og således blev jeg efterhånden i tvivl om, det holdt hele vejen!

Læs resten

0

Høj himmel og at ramme bunden


Vedbæk havn, som vi lige stoppede på, på vej til Rungstedlund

Det har været en hård dag i dag af flere grunde. Fars tilstand er omend nogenlunde stabil på nogen punkter, så stadig alvorlig, og på nogen punkter går det skidt Men heldigvis vurderer de, at far kan opereres, og det bliver han så imorgen.

At det bliver en gigaenorm omgang, er jeg ikke i tvivl om, og jeg kan frygte både for selve operationen og for efterforløbet. Selvfølgelig ønsker jeg, at det går super, men samtidig har jeg også realiteterne lige foran mig. Og jeg er selvklart billedet på ro og forhåbning foran far, som dog også godt selv er klar over, at det er en alvorlig omgang (når han er helt klar).

Sidste nyt er, at han opereres i morgen tidlig klokken 8, og så tager det som nævnt de her 4-5 timer. Så bliver han kørt på intensiv afdeling, hvor han skal være 1-2 døgn. Så det er bare at holde tommeltotter og sende alle de gode bønner imorgen formiddag.

Dagen startede med lidt morgenmad, et ring til hospitalet, og så greb jeg Emil og kastede ham i bilen. Vejret var superflot, og ingen skal beskylde os for ikke, at prøve at få det bedste ud af situationen. Så det gør vi. I går hørte jeg i radioen om “Åben have” og nogen Fuglefoderhuse på Rungstedlund (Karen Blixen Museet). Og jeg tænkte, at dem kunne vi jo passende køre op og se, forudsat at man måtte have hund med i parken. Det måtte man, forudsat den er i snor. Intet problem, og vi bagav os ind. At haven er 100 gange flottere om sommeren er helt givet, for det er løvtræer stort set det hele, og en ret stor “skærehave”, som selvsagt jo også er tom nu. Men jeg skal helt sikkert derop igen til sommer. Men det blev da til lidt fotos alligevel. Resten på Flickr senere. Nu SKAL jeg altså ind og hvile mig.

Efter tur med Emil var jeg 1½ time på hospitalet, forbi lejligheden og så hjemover. Ringe hospitalet igen, gå tur med Emil, ringe nogle venner og lidt mad skulle jeg også have. Nu har jeg været nede med Emil igen, og fået et bad, og nu er jeg helt mast. Ikke mindst fordi jeg har grædt en del i dag, og faktisk ikke har været i ro. Jeg har ramt bunden lidt i dag. Sagen er jo, at jeg ikke får flere kræfter, bare fordi far er syg. Og situationen kræver ligesom en del mere af mig, end jeg egentlig kan overskue. Men nu er det hviletid.

0