At forene det nødvendige med det hyggelige

Så blev det tid til en lille hilsen igen. Onsdag skulle jeg til scanning/røntgen på Røntgenklinkikken på Trianglen. Det var fantastisk vejr, så jeg hoppede af toget incl. min cykel på Nordhavn og gik/cyklede ned mod Østerbrogade af Ndr. Frihavnsgade. En dejlig gade med masser af liv og butikker etc. Jeg satte mig ved Emmery’s og fik en kop kaffe i solen. Jeg var i god tid. Man skal gribe den slags øjeblikke. Så trillede jeg videre og havde stadig god tid og det kom der så ovensiddnde fotos ud af.

Jeg har altid holdt af de mange smukke ejendomme, der er på Østerbro. Det er dog utroligt indimellem, hvad der tillades af vandalisme på dem. Men sådan er det åbenbart. Heldigvis er de da meget fotogene uanset, og Søerne sådan en dag kaldte jo på at blive fotograferet. Det blev helt godt synes jeg.

Resultatet af scanning/røntgen var, at jeg har noget slid svarende til alder i den finger, der var årsag til besøget. Så langt så godt, bortset fra den jo gør ondt. Men det er jo så bare en ting mere. Men sålænge det ikke er værre, så må jeg virkelig egentlig ikke klage. En anden undersøgelse var også normal, og den var faktisk vigtigere. Det regnede jeg nu også med, den var, men stadig.

I dag er det galopdag, og jeg skal derned. Lige nu er der nul energi, men jeg tænker da, at jeg tager derned alligevel. Jeg kan ligge lige det i det, jeg vil og kan, men når man er så smadret som jeg er lige nu, så er bare det, at komme ud en overvindelse. Vejret er stadig lunefuldt og tåget, så jeg skal ihvertfald pakkes godt ind. Det bliver noget med de lange strømper og dynejakke tror jeg. Det er så svært, for senere, kan det blive næsten 20 gradder. Suk! Jeg må hellere se at komme under bruseren og førsøge at vågne. Jeg ønsker jer en god weekend.

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

Le grand finale!

Sådan så der ud ved søerne, da vi vendte næsen mod Nørreport St. i dag. Det var spejlingen i vandet, der fangede mig og det er nøjatigt som jeg tog det. Synes det er en fin finale på to dage, der har bragt mange dejlige oplevelser, men også et hoved, der er lige ved at eksplodere. Der venter mere i godteposen, men først skal jeg hvile ud og opleve mere, og sålænge må I altså vente. Men synes lige, I skulle se dette.

Håber I nyder de sidste sommerdage og piner alt ud af dem også – det har jeg ihvertfald tænkt mig! I morgen skal jeg til lægen til et lille follow op. Men som ventet har mit blodtryk det fint og der var intet mistænkeligt i min mamografi. I morgen skal han så tage lidt blodprøver, men det er jo en smal sag. Så jeg vil ønske god weekend på forhånd, for med lørdagens program in mente, skal jeg hvile så meget som muligt i morgen.

På tour med en snert af sommer

Jeg kom afsted i dag. Cyklen kom med, og vi drog mod København, hvor jeg stod af på Nørreport St. Og så begav jeg mig mod målet. Det skal I nok få at vide, hvad var, men jeg skal lige have styr på fotos – er næsten klar, men er dødtræt nu.

Sålænge kan I få lidt scenerier fra søerne i et vejr, der havde et hint af sommer. Det var faktisk rigtig dejligt vejr til sådan en tur. Mere senere, nu må jeg hvile, for selvom jeg synes, det går noget bedre, så er formen ikke tip top endnu, ikke mindst svimler jeg stadig. SÅ træls. Men jeg nød nu dagens tur alligevel, men træt er jeg.

Genfunden glæde


Et genbrugsbillede, som jeg fandt på min fotorunde i dag
– Søerne ved København 4. juli 2008


Jeg har genfundet min glæde ved at læse – via lydbøgerne! Som jeg fortalte lånte jeg en stak lydbøger nyeligt. Jeg kom igang igår, og jeg NYDER det. Det er en god bog den jeg “læser” lige nu. Og jeg glæder mig sådan til at læse flere den vej rundt. Godt jeg fandt på dette og en god veninde fortalte, at det kan lade sig gøre. Der er 10 CD’er og jeg er nu på nummer 7.

Intet bedre tidsfordriv, når man sidder her og ordner fotos. Fantastisk. Jeg skal ind og ligge lidt også, men lige lidt flere fotos. Tiden er bare gået, og jeg har lige spist lidt yoghurt for spise havde jeg helt glemt også 🙂 Den nye computer og lydbøger – det er farligt. Kom også først i seng klokken 2.

Håber I har en god dag i det gode vejr.

Frederiksberg tur/retur

img_2635opt_200.jpgJeg havde, som sagt lovet at køre far til frokost hos hans gamle ven Carl. Carl er en uhyggeligt festlig fætter, og det er jeg ikke den eneste, der synes. Han er skuespiller/komiker – prøv bare at se nederst på siden, om hvad Carl har bedrevet. Far og Carl sammen, er noget af en oplevelse. Det den ene ikke kan finde på, det kan den anden,og bare sidde og lytte til dem fortælle “røverhistorier” er ret underholdende. Carl har været vidt omkring, og dermed har han også et utal af ting, at berette. Og kedelig det er han bestemt ikke. Har du lyst til at læse om hans spændende liv, har han også skrevet en bog: “Der er så mange glæder“, som selvfølgelig også kan lånes på biblioteket. Jeg blev også begavet med en fin CD, med numre Carl optrådte med til Forhåndværende formand for folketinget Christian Mejdahl’s afskedsfest. Den glæder jeg mig til at høre.

Det var vanvittig flot langs med søerne idag, og jeg besluttede, at jeg på vejen hjem fra at have smidt far af, ville tage nogen fotos, og det gjorde jeg også. Men først skulle vi til Frederiksberg. Carl inviterede indenfor på noget drikkeligt, og i den her hede siger man jo ikke nej til det. Dog kun sodavand, for jeg skulle jo køre. Men den smagte også godt, efter en varm tur i en bil uden air-condition! 🙁 Der er faktisk utrolig flot deromkring, og nogen imponerende ejendomme. Lige tæt på, lå “Vodroffshus”, som bare var helt vildt flot. Foran var der små haver, hvor der var tonsvis af roser, lavendler og så galt stokroser. Midt i byen. Det var enormt hyggeligt.

img_2639opt.jpgCarl og far inden vi gik indenfor – et foto de begge fik et print af, da jeg vendte tilbage, og det blev de svært glade for

img_2637opt.jpg

img_2627opt.jpg

img_2634opt.jpg

img_2641opt.jpg

img_2630opt.jpg

img_2648opt.jpg

img_2649opt.jpg

img_2651opt.jpg
Jeg kan dårligt forestille mig søerne tage sig flottere ud, end de gjorde idag

img_2661opt.jpg
På vej hjem var jeg også en tur omkring en af gaderne ved, hvad man kalder “Kartoffelrækkerne”, og der er mange, der forstår at gøre det lidt ekstra charmerende


Nu kan du jo se, om du kan se, hvem af disse to, der er Carl

Klik nedenfor, for at se, hvad Carl ellers har bedrevet! For at se alle billederne fra idag, så kig her

Læs resten