Det fik sin ende

Så blev det søndag, og det var en dag, der gjorde en ende på flere ting. Først var det sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane, og det er altid en underlig dag. I år endnu mere i og med, at jeg jo slet ikke har været på banen, som jeg plejer.

Senere på dagen, blev det så bekendtgjort, at Biden har vundet Præsidentvalget i USA og at Kameela Harris bliver USA’s første kvindelige vicepræsident. Er jeg glad? Det ved jeg faktisk ikke. Uanset udfaldet, er der ikke så meget at gøre, end at få det bedste ud af det. Jeg var dog nået til et punkt med Trump, hvor jeg tænkte, at uanset kunne det forhåbentlig kun blive bedre. Jeg ved ikke nok om Biden til at mene ret meget om ham. Der er helt sikkert punkter, hvor jeg er sikker på, det bliver bedre, men der er nok også modsat. Det er sjældent, man får det hele, uanset. Vi må se, men nu er det ihvertfald en ny begyndelse for USA.

Desværre blev dagen ikke en ende på Coronavirus og hele det helvede, det fører med sig. Tværtimod er der flere nedlukninger og tallene bare stiger og stiger, for nu bare at nævne noget. Hvis ikke man er deprimeret, vil jeg tænke, at man meget hurtigt kan blive det. Jeg prøver at holde hovedet højt, men jeg skal godt indrømme, det begynder at blive noget anstrengt og har været det et stykke tid.

Jeg takker for gode venner, der skriver og ringer og som jeg har tæt kontakt med, og selvfølgelig de få jeg også ser. Jeg synes det meste er op ad bakke for tiden, og således har helbredet også været det. Det går bedre, men er ikke slut endnu sådan helt, men jeg er ikke dårlig dårlig. Men eftersom vi er i den situation, vi er, må jeg jo nok bare selvisolere foreløbig. Det er jo retningslinien, selvom jeg overhovedet ikke tror, jeg har noget der bare minder om Corona. Jeg håber, I har nyder jeres weekend….

0