American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

When a Man loves a Woman/It’s a Mans world

Faste læsere her vil vide, at jeg elsker, elsker Michael Bolton og har gjort i rigtig mange år. Af samme grund har jeg også været til 3 koncerter med ham, og endda været så heldig at møde ham en gang. Her synger han et af sine største hits for senere at blende sammen med Seal, som jeg også holder rigtig meget af. Deres stemmer sammen er helt fantastiske. Det er også en farlig fælde – Youtube – enjoy!

Jeg skulle vel egentlig have været…

til mindehøjtidlighed i går. Jeg ville hjertens gerne, men jeg er stadig ikke frisk. Det var ellers lige begyndt at gå den rigtige vej, synes jeg. Især i forhold til anklen! Men så her i dag, så var det lige 2 skridt frem og 3 baglæns. Uden jeg skal kunne sige hvorfor, og hvad værre er, så gør den også ondt i hvilende tilstand nu. At sige, jeg er frustreret forslår vist ikke. I dag har jeg så også været træt – igen, omend heldigvis ikke så slemt, som det kunne være.

Jeg har fået ordnet lidt fotos i dag fra min Newmarkettur – nej ikke den seneste, men den første i 2011 – hold op, jeg skal begrænse fotograferingen, hvis jeg skal have bare den mindste lille chance for nogensinde at komme med. Men dejligt at sidde og kigge dem igennem. Hvis du vil se dagens arbejde, ligger de her:

Newmarket, Suffolk, England

Newmarket Town

Som trøst i al elendigheden, har jeg noget forsinket sat en pandekagedej (det er Pandekagedag i dag) over, som jeg skal prøve når jeg har sat punktum her. Jeg plejer at være en total klovn til det med pandekager, men ingen skal påstå, jeg giver op, så nu prøver jeg igen. Om jeg kan få noget, der minder om pandekager. Hvis jeg gør, er du den første, der hører det.

Som du husker, købte jeg “vildt” ind for nyeligen, og en af de CD’er jeg købte var SEAL‘s II. album, der også bare hedder SEAL. På det album, som jeg har hørt idag (fantastisk dejligt), er “Prayer for the Dying”, hvilket jeg synes var passende, som hyldest til ofrene for skyderierne.

Vellyd til ingen penge

I går så jeg en af mine Facebookvenner havde været til Udsalg hos Accord i Skindergade. Det var uhørt billige priser. Når man som jeg, har en svaghed for musik og selv at eje CD’er/DVD’er, så kunne jeg ikke understå mig i at tage forbi i dag. Senere var planen at tage til en fernisering, og det gjorde jeg også. Men her lidt om, hvad jeg fik for 100,- kr. Jeg har selvsagt ikke hørt dem alle endnu, men til de priser, var det nok værd at hoppe ud i noget, man ikke helt vidste, men bare har formodninger om, at man kan lide. Lige nu lytter jeg til et af de sats – Babyface – det er ren guf for øregangene, og før det lyttede jeg Cæcilie Norby – My corner of the Sky, som forventet var dejlig, dejlig. Men nedenfor, kan du se, hvad jeg købte.

Cæcillie Norby:

Cæcilie Norby
My Corner of the sky
Queen of Bad Excuses
First Conversation

Er du ikke gået lidt amok her, kan du spørge? Jo, det er jeg! Faktisk har jeg hver eneste gang, jeg hører Cæcilie i Radioen tænkt, jeg da vist skal have købt noget af hende, og nu kostede de altså så godt som ingenting, og de var der. Og det er jeg ret sikker på, jeg ikke fortryder.

Boybands

Westlife – Face to Face

Westlife Coast to coast

Boyzone – Where we belong
Backstreet Boys – Greatest Hits – Chapter One

All-4 One – and the music speaks

De flese, der følger med her, kender min svaghed for Boybands, og her gik jeg så lige lidt amok igen. Det ved jeg, at jeg elsker at lytte til.

Soul

Babyface – The Day

Mario Winans – Hurt No More

Seal – Seal

Soul har også altid været en kærlighed og en stor en. Jeg har lige hørt Babyface, og det er soul, når det er allerbedst i min verden. Seal kender jeg også, og ved han er god. Mario Winans burde ramme alle de rigtige “knapper” også, så…

Diverse

Songs from Ally McBeal – featuring Vonda Shepard

Hearth and Soul, songs from Ally McBeal featuring Vonda Shepard

Le Diamants du Classique – Haendel Musique “Les Feux DArtifice Royaux

Mozart – Symphony no. 40 Serandade for strings – The European Philsharmonic Orchestra

The music of James Last – The London Pop Orchestra

Swingin’ Ladies of Jazz – Judy Garland

Så er der lidt forskelligt, som bare var “fordi” og nu de var der og noget, jeg har tænkt på at købe (MCBeal), Mozart kan jeg altid høre, Judy Garland, har jeg også altid godt kunne lide, Händel – der gælder det samme som Mozart. James Last – jeg kan faktisk godt lide hans musik, overraskende nok – ikke det hele, men slår alt fejl, kan min far få den.

DVD’er

Sense and Sensibility – collectors Edition

The Three Musketeers (med Kiefter Sutherland, Charlie Sheen m.fl.)

Alt dette fik jeg for siger og skriver 100,- kr.!!! Sig lige kup!


Et af mange skønne numre på Babyface albummet, som jeg allerede elsker – “How long, how come” – skrevet og fremført af Babyface og Stevie Wonder

Donna dejligst – featuring Seal!

Jeg elsker Donna Summer og har gjort siden min pure ungdom! Hun var en stor del af den, og jeg lytter stadig meget gerne til hende. Vi mistede hende desværre som endnu et offer for cancer. Så trist og denne optræden var en af hendes sidste – hun er da vidunderlig! Det er Seal så også, men det er en helt anden sag. Det er til David Foster & Friends. Der ligger iøvrigt rigtig mange video’s fra koncerten på Youtube. Enjoy!