En weekendoverraskelse/udflugt

Det var egentlig en weekend, hvor der intet var planlagt. Ikke engang galop. De har henlagt en del af løbsdagene til om aftenen. Jeg ved ikke, hvem der synes, det er en god ide, udover dem, der arrangere det. Mennesker er der heller ikke mange af. Jeg tror, de forestiller sig, at folk bliver der og fester efter løb. Det tvivler jeg stærkt på de gør. Vi andre gør ihvertfald ikke, og “fester” vi på nogen måde, gør vi det, med dem fra stalden på udvalgte steder. Så skal det være af hensyn hestene og varmen, men det ved vi vist alle, at det ikke er der, årsagen ligger. Så kunne jeg på en helt anden måde leve med det. Som det var regnede det, meget af dagen og jeg orkede ikke. Det var heller ikke de mest spændende løb, men der var flere dejlige venners heste, der gjorde det godt,og det glædede mig bestemt.

Søndag var egentlig planlagt til bare at være her, og få slappet af. Jeg har ikke haft det godt på det seneste, og ikke mindst, har jeg haft en udmattelsestur af de værre, som stadig pågår. Men søndag ringede min veninde, og spurgte om jeg ville med ud at køre. Hun skulle ned til en veninde, som jeg også kender lidt og som jeg rigtig gerne har villet besøge sammen med hende.Det gjorde vi søndag.

Hun har også heste. Det er dressurheste, men så længe det er en hest, så er jeg jo glad. Og så havde hun “Rosin”, some egentlig hedder “Raisin” (på engelsk) – en Shetlandspony, som bare var SÅ sød. Hun var lige ved at komme med hjem på altanen. Så sød. Og som det ses, også et føl. Han var bare så fræk og lækker. Men skulle se sig godt for, for han er en rigtig dreng. Efter en rundvisning fik vi kaffe og hjemmebagte boller. Det var fantastisk og dejligt med en tur på landet. Det var så hyggeligt og dejligt at komme lidt ud. Tak til alle for dejligt selskab.

Desværre har jeg været underdrejet lige siden. Det var meningen, jeg skulle besøge en veninde, men der er kommet helt uforudset omstændigheder i vejen i hendes ende, så det bliver vi nødt til at skyde, og en anden veninde, jeg også skulle besøge, har ikke meldt retur på den konto.

Nu prøver jeg at sove mig ud af min udmattelse, for det er det eneste, jeg ligesom kan og så håbe, jeg bliver frisk til et eller andet galop i weekenden. Om det så bliver Klampenborg eller Svensk Derby, må vi se til. Stalden er blevet forsømt på samme grundlag.

Weekend i gode venners lag

IMG_9376opt2_GrillSandie

IMG_9395opt2_GrillSandie

IMG_9397opt2_GrillSandie

IMG_9398opt2_GrillSandie

IMG_9402opt2_GrillSandie

Jeg har haft den bedste weekend! Midt i alt det her sygdomhalløj og ting fortsætter livet jo sideløbende, og jeg havde inden det her med far gik helt skævt, sagt ja til begge arrangementer. Da det så gjorde, var mit ja selvfølgelig med forbehold.

Heldigvis kunne jeg tage afsted i går, først op til min veninde i Skibby til grillparty. Jeg havde lovning på overnatning. Ikke fordi jeg som sådan, skulle drikke noget vildt, men bare fordi, at køreturen slider noget på mig, og den ville jeg så meget gerne være foruden i mørke og sent. No problem, jeg tog min dyne under armen og fik et gæsteværelse, da den tid kom.

Inden var det dejligt selskab, superfantastisk vejr, natfordring af heste, og masser af dejlig mad (jeg havde selv medbragt noget vegetarisk til grillen) og så var der salater i rigelige mængder ligesom flütes og selvfølgelige kød til dem, der skulle det. Drikkevarer havde vi også selv med. Vi sad ude hele aftenen, og ungerne nød det også og legede bl.a. med vandpistoler etc., hvilket man jo med rette kan sige, det var vejr til. Jeg gik i seng noget før de andre, jeg var brugt op. At blive vækket til lyden og lugten og af hest, og en udsigt, som på foto øverst, er bestemt ikke det værste jeg ved. Jeg har truet med, at jeg skal være feriebarn på et tidspunkt.

Vi fik lidt morgenmad, og i går viste det sig, at min veninde skulle i mit nabolag og hente en hestetransport, og så var det jo oplagt, at hun kørte med mig ind. Det gjorde hun og jeg fik hende smidt af, og vi fik en lille sludder med ejeren, indtil jeg måtte afbryde og sige, at nu var jeg altså nødt til at køre, for jeg skulle videre. Susede hjem og fik et bad, skiftede tøj og pakkede gave ind og så drog jeg til fødselsdags(forsinket)brunch for en kær veninde på Schæffergården. Det var superlækker mad, og jeg kendte faktisk alle, eller ihvertfald havde på nær ganske få undtagelser, set dem alle før. Rigtig rigtig hyggeligt omend, vi manglede et par stykker. Men midt i ferietiden, var det sådan set ret godt gået. Alle var stopmætte og havde hygget sig, og fremfor at forberede i dagevis, blev vi enige om, at den løsning bestemt skulle bruges igen.

Personligt kan jeg kun sige, at det har været en skøn weekend, som jeg trængte for. Jeg takker for det sublime selskab og dejlig, dejlig mad. I morgen rammer virkeligheden mig igen med ting, der skal gøres hist og pist, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ind og slappe af indtil jeg skal sove.