Tillykke Sir Sean Connery

I dag fylder Sir Sean Connery 90 år. Ikke mange kan bryste sig af popularitet og beundring, som han gennem sit lange liv, har været genstand for. Som det er skrevet mange steder, var det langt fra skrevet i kortene, at det ville ende sådan. Men sådan er livet så finurligt meget ofte.

Blandt mange ting, udover hans evner som skuespiller, han er hyldet for, er Sean Connery mere end en gang blevet kåret som verdens mest sexede mand. Og det er en titel, jeg til enhver tid vil tilslutte mig. Selvfølgelig er sexet måske ikke lige det man forbinder med en mand i hans nu høje alder, men så var han værdig til den titel selv som en meget moden mand som her på foto, som er fra filmen “The Rock” (1996), hvor Connery altså er 66 år gammel. Hvad der gør en mand sexet, er åh så svært, at definere og kan være mange ting. At Sir Sean har alle elementerne, er helt uden for diskussion, glimtet i øjnene, en flot fysik, en dyb sexet stemme, og så den der helt udefinerlige X-factor. For flot fysik gør det ikke alene – det er udstråling og maskulinitet af en helt særlig klasse. Mange sexede mænd findes, men ingen så vidt jeg har opdaget, mere end ham.

Han er også kendt som den bedste James Bond nogensinde, og at fylde hans sko i den rolle, har ikke været let, omend jeg personligt også holdt utroligt meget af Roger Moore, som han iøvrigt var rigtig gode venner med (ad Roger Moore’s selvbiografiske bøger).

Jeg har altid haft det sådan, at kommer der en film, så kunne og kan jeg altid se den, hvis han er med. Det skal være skidt, hvis jeg ikke gider bruge halvanden time sammen med ham på skærmen. Kun i et eneste tilfælde, følte jeg mig snydt og det var den sidste film, han lavede. En film han så vidt det siges, heller ikke selv var tilfreds med. Heldigvis har vi mange gode, at falde tilbage på.

Nu er det kun at håbe, at han får en skøn fødselsdag og herfra skal han ihvertfald have det største tillykke med dagen. Nedenfor kan du læse lidt mere om dagens fødselar.

25. august 2020 – DR – Afslog Gandalf-rolle og gik glip af en formue: Her er seks ting, du (måske) ikke vidste om Sean Connery

25th. August 2020 – The Guardian – Sean Connery at 90: a dangerously seductive icon of masculinity

0