Nemesis for hulen…!


Endnu et skud, fra den dejlige tur til Cambridge 7. september 2014, bygninger/arkitekturen er helt fantastiske

Ja, ja man skal passe på, hvad man siger. Hovmod står for fald og alt det her… uha, jeg måtte spise “humble pie”, da klokken nåede henad 16.30 i går.

Og hvorfor så det? Jamen det skal jeg så fortælle. Som det vides, er jeg syg og i min altvidende tilstand troede jeg jo, at jeg havde helt styr på, at det bare var noget virus. I lyset af det skal ses, at jeg jo har rendt mange, mange ture til lægen for at blive lyttet på, kun for at få at vide, at der intet var, men jeg kunne gå hjem og drikke mere te. Jeg har også haft lungebetændelse, og synes, jeg plejer, at kunne mærke, når det var sådan fat.

Nu var det sådan, at jeg hostede som en gal, og allerede havde mistet 2 nætters søvn på den konto. Så jeg mente at noget af den stærke hostesaft (Pectyl), måtte være på sin plads. Det plejer ikke at være noget problem overhovedet, så jeg ringede bare.

I modsætning til ellers insisterede den gode doktor på, at jeg kom og blev lyttet på. Som I ved, har jeg KUN roser til ham og synes, han er jordens skønneste! Det synes jeg så ikke lige der, og jeg var faktisk noget knotten over at blive jaget ud, når jeg nu rettelig var ret så dårlig. Men netop, når jeg så for en gangs skyld tillod mig at være temmelig utilfreds med det, og endda sige det, så ramte nemesis mig lige i nakken. For jeg kan åbenbart ikke mærke, når jeg har lungebetændelse. Jo, det havde jeg kunnet i sidste ende, men på det her tidspunkt nej!

Jeg fik det lille prik i fingeren og ind og sidde og så ind til den gode doktor, der kunne fortælle, at han altså havde ret, for jeg har lungebetændelse. Så jeg måtte undskylde mange, mange gange både til ham og sekretæren. Jeg beklager, men jeg var simpelthen dårlig (med god grund), udover at jeg også havde nogen andre (private) bekymringer, der gjorde at min tærskel var noget lav. Heldigvis er jeg ikke for fin til at undskylde, og det blev vel modtaget. Så kan jeg lære det – doktoren har altid ret!

Så for nu, hedder den antibiotika (Surlid) i 7 dage. Det er en tablet daglig, så lige til at overskue, og min nervøsitet omrking om jeg kunne tåle, er også blevet lagt i graven, for det går fint.

Vejret er fantastisk, så det er mere end surt at ligge her, men der er ikke at gøre ved det. Til gengæld er folk da “helt væk fra vinduet” – skyderi/drab i en dansk retssal. Tjah, det måtte vel komme…..sørgeligt!