Hængende skyer

Vi er nået midt på en uge, der startede noget turbulent. I forvejen var jeg træt og lav på energi, så det blev ikke lige bedre sådan. Nu har jeg samlet energi til weekenden, hvor der for en gangs skyld ikke er løb, og hvor jeg skal have gæster. Jeg har fået ordnet en masser praktisk her, og ikke mindst fandt jeg i dag mine cykelnøgler, som var væk for mig tirsdag morgen, da jeg stod og skulle bruge dem. Det viste sig så, at jeg også havde et sæt ekstra, men det havde jeg ikke lige tanke for, for jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå frem i tide. Det gjorde jeg, og fik så heldigvis et lift hjem (gik på vej ud).

I morgen tager jeg tidligt ned og handler og forbereder så meget, jeg kan og får det sidste overblik over, hvad jeg ellers skal købe. En af mine staldveninder, har fødselsdag, så jeg skal lige forbi og sige tillykke til hende. Og så står den på kagebagning og hygge her. Jeg ønsker jer en dejlig weekend.

Skyen her, som så voldsom ud, endte modsat hvad jeg troede ikke i regnvejr. Det drev over og blev faktisk fint vejr. Det skal dog siges, at det har regnet i dag. Desværre ser min indkøbstur ud til også at kunne ende der, for de har lovet regn i morgen. Vi må se. Men foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Vilde og meget tunge skyer

I går var jeg som de seneste dage herhjemme syg. Det var faktisk tilfældigt, at jeg gik et smut ud på altanen og fik lidt luft og så de her vilde skyer. Hvis jeg havde haft mere overskud, kunne jeg nok have fået bedre fotos, end tilfældet blev, men eftersom jeg jo er syg, blev det, som det blev og jeg synes godt man kan få en fornemmelse af, hvor underligt det var. Som nedenfor var det over det hele. Nærmest syrealistisk. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende før. Ikke på den måde. Som det ses, regner det i horrisonten. Det kom her også og dryppede allerede, mens jeg stod derude.

De sorte skyer hænger stadig over hovedet på mig og os i det hele taget. I går var også dagen, hvor vi fik besked om, at vi har moistet endnu en galopven til cancer. Jeg synes det er rigeligt, for ikke at sige mere end rigeligt nu og har været længe. En rigtig sød og hyggelig mand, som jeg også kendte lidt. Jeg vidste godt, han var syg, men håbede, han var i bedring, men det var så desværre ikke tilfældet. Øv! R.I.P.

Så selvom jeg er syg, og jeg er meget træt af det, må jeg ikke klage, når det ikke er noget alvorligt, men det ændre ikke på, at det er irriterende. I ved selv, hvor kort tid siden det er, at jeg lå sidst. Nå, en jeg kan så sige, at det ikke går bedre, men skæbnen vil, at jeg alligevel har en tid hos lægen i næste uge, så må vi tage det der, hvis det ikke bliver bedre.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med lyset tændt foreløbig her ihvertfald. Så mørkt er det.

Sommerhimmel og træthed

Jeg synes, der er drøn på for tiden, og hvorfor det overrasker mig, ved jeg faktisk ikke, for sådan er det hvert år. Hvert år før Derby! Det er altid hektisk indtil det er overstået og jo tættere vi kommer jo mere hektisk. That’s a fact.

På lørdag er der løb igen, og søndag er der Svenskt Derby, og jeg regner med at deltage i begge dele. Vi må se. Jeg havde det ellers lige sådan nogenlunde, men selvfølgelig skulle jeg så “presse citronen” og tage i stalden to dage i træk.

Mandag var græsgalops, og har man læst med her bare lidt, så ved man, at det kan jeg ikke stå for. Tirsdag havde vi heste, der skulle arbejde, og blandt dem mine to favoritter, og det ville jeg jo også gerne se. Egentlig var planen at jeg skulle tidligt hjem, men selvfølgelig blev det ikke sådan og klokken blev 12.30 før jeg kom derfra. Og da kunne jeg så også dårligt stå på benene.

Idag havde jeg så planer om, at jeg skulle have lavet en hel masse. Sådan blev det ikke. Jeg fik besøg af en veninde, jeg havde lovet at forsøge at hjælpe med noget webhalløj. Ikke at jeg var den store hjælp må jeg sige, men som vi blev enige om, så havde vi forsøgt, og om ikke andet var det hyggeligt at ses.

Efterfølgende, fik jeg kun lavet noget sund mad en ret, der smager så godt på alle tider af året. Og man kan sagtens tilpasse ingredienserne. Men jeg havde lige købt et butternutsquash og resten af ingredienserne der krævedes netop for at lave dette. Det var længe siden og sådan blev det.

Så fik jeg ikke lavet mere, og så sov jeg ellers et par timer el. tre. helt slået ud. Så meget for at være effektiv! I morgen står den på stalden, men jeg kan godt mærke, at det skal være på så lavt blus som vel muligt. Ondt har jeg ad pommeren til. Godt træt af det, men det bliver der ikke spurgt om. Til gengæld har jeg nydt de smukke sommerhimler, det her vejr byder på, og det ses så her. De to øverste er i søndags og nedenfor er solnedgangen 2 dage senere. Arizona go home *S*

En sort sky

Dette er sorte skyer i helt bogstaveligeste forstand. Efter den smukkeste sommermorgen/formiddag i stalden, kom det senere til at se sådan her ud, og knibe en dråbe eller to vand. Mere blev det ikke.

Senere klarede det op igen og blev rigtig sommerligt igen. Den anden sky jeg har hængende over hovedet, er at jeg klovn har formået at smide mit Dankort væk. Det er dog ikke ude af huset som sådan, men finde det kan jeg ikke, til trods for alt er blevet endevendt. Væk er og bliver det, så nu kan jeg så ringe til min søde bankdame i morgen og bestille et nyt. Det var i går, jeg var så uheldig, og jeg har selvfølgelig håbet skidtet ville dukke op, hvilket ikke er sket.

Næste hurdel bliver, om det kan nås, til jeg egentlig skulle på en miniferie i det jydske – ellers har jeg et problem. For nu vil jeg hoppe under dynen, for jeg er simplethen dødtræt. Oppe 5.45, og igang til nu mere eller mindre. Støvsuget har jeg også i dag, så “sikke en aktivitet”. Sov godt derude!

Drama

Hvem siger en vinterhimmel ikke kan være flot! De tager ihvertfald fejl. De her to fotos er taget nu her, det nederste sidst, med en halv times mellemrum. Det sneede lidt da de blev taget, og kigger du på det nederste vil du se en byge der falder ovre til højre. Spændende! 🙂

Jeg nåede da lige….

Dels nåede jeg lige at tage den helt store tur og vande blomster på begge altaner. Det får så være, for de får ikke nok, af regnen og der er jo heller ikke gødning i. Desuden trængte de til en kærlig hånd nogen af dem i form af afklipning og sådan, så nu er der rigtig flot derude. Jeg havde faktisk håbet, at jeg fik besøg, så jeg kunne have vist frem, men det blev ikke idag. Forhåbentlig snart.

Derudover havde jeg en længere sms-passiar med min veninde i det jydske – Birgitte, som jeg skal over og besøge i næste uge, og havde lige pralet med, at her skinnede solen da. Indtil himmelen pludselig så ud som ovenfor. Og jo, der kom regn, men kun en kort byge. Ude på altanen lugter der nu kun af efterår så småt, og mange forskellige slags aftensmad – men det er ikke ubehageligt. Flyvemaskinerne har med mellemrum trafik lige her op over og sådan et defilerede også lige forbi, og så er der et barn, der har en utroligt hyggelig og smittende latter. Tænk at jeg skulle blive glad for den slags lyde og indtryk. Det ville jeg aldrig have troet for 5 år siden. Iøvrigt synes jeg, det er fredag hele tiden og at tiden den bliver væk som sand imellem hænderne på mig. Er jeg den eneste, der har det sådan?

Jeg vil ihvertfald ønske jer en god weekend. Her står den på galop imorgen – som sædvanlig vil jeg næsten sige, og søndag slapper jeg af, medmindre der indtræffer noget udforudset, og det ved man jo heldigivs aldrig.