Et drys pudder

Jeg gik en tur i går. Der var jo kommet lidt sne, så jeg tænkte, jeg ville ud også fordi vejret var rigtig godt. Og jeg skal jo altså ikke gå helt i stå. Det har bare været svært, fordi jeg har været dårlig så længe. I går gik det fint, og det lader det også til at gøre i dag selvom jeg er dødtræt. Jeg har sovet rigtig dårligt meget ofte på det sidste.

Som jeg har været inde på, så sker der jo ikke meget for tiden. Jeg venter stadigvæk på elektrikeren i mit projekt med at få en vaskemaskine installeret. Det er åbenbart meget svært! Og før jeg ligesom ved, hvor mange penge, jeg skal kaste efter projektet og jeg kun må bruge ejendommens elektriker, så ….. Af samme årsag vasker jeg bluser, sokker og undertøj i hånden og det er ikke noget problem. Sengetøj, håndklæder og cowboybukser vasker min søster for mig. Rigtig sødt af hende. Så hun var her forleden og hente en omgang og allerede dagen efter var det retur. Det er da service.

I husker måske historien om det spisebord jeg ikke fik? Nå, men jeg opgav så projektet lidt. Så forleden dukkede der et bord op på Markedspladsen på Facebook, og det var nøjagigt “bordet”. Størrelsen var også perfekt, hvor det andet faktisk var for stort og ville fylde alt for meget. Det her er 20 cm kortere, men stort nok til, at min stole kan stå 2 på hver sin side. Og man sidder rigtig godt ved det. Jeg er glad. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg gør med det gamle bord. Som jeg godt ved, så dukker det rigtige op lige på rette tid og det er kun et spørgsmål om, at sende ønsket ud, og vente.

Gåturen i går var dejlig og jeg gik 3,48 km i går. Bare rundt i mit område. Desværre var det sparsomt med sneen, men jeg fik da taget lidt fotos. Men som det ses var lyset flot.

Jeg håber, I har det godt. Nu er det weekend igen og jeg synes, det er hele tiden. Sådan en uge, er ingenting. I går fik jeg bestilt lidt mad på nemlig og det kommer på søndag. I næste uge har jeg et par pakker, der skal hentes, men det er vist højden af aktivitet udover gå og cykelture for tiden. Og så er der jo altid projekterne her. Lige nu holder jeg vejret i forhold til helbredet og tager en dag ad gangen. God weekend til jer.

0

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Intet nyt er ikke….

som man plejer at sige godt nyt! Det går mindre godt her og af samme grund, er det jo begrænset, hvad der er at fortælle, når jeg bare er her.

Det influenza, jeg har døjet med, er vist nok (jeg skal altid passe på, hvad jeg siger) på retur og jeg har ikke haft feber i 2 dage nu. Så det er på positivlisten. På negativsiden, er min ryg. Den er fuldstændig megasart, og kan intet som helst tåle. Bærer jeg noget som helst (ikke nødvendigvis særlig tungt), så kan jeg mærke det med det samme. Så slem plejer den altså ikke at være. Det er efter den store tur, jeg havde, hvor jeg vitterligen kravlede, fordi jeg ikke kunne rejse mig.

Jeg er klar over, at jeg må lave øvelser, som jeg så også er begyndt på her i dag. Dog er jeg altid megabange for, hvad jeg laver, for det mindste, kan sætte den tilbage. I dag er således første dag, hvor jeg har været oppe det meste af dagen og lidt har jeg da fået lavet:

  • Julelys ind fra altanerne og smidt i kælderen
  • Strøget gardiner og hængt dem op i stuen
  • Vandet blomster
  • Sat alle blomster på plads i vinduet i stuen
  • Hentet den nye støvsuger op fra kælderen
  • Jeg har ondt i ryggen og jeg må tage øvelserne lidt ad gangen. Sidst jeg prøvede, gik jeg for hårdt til den, og kunne dårligt gå dagen efter. Så jeg har “kun” lavet 2 i dag og så må jeg prøve det lidt og så “skrue op”. Nu vil jeg prøve at få et bad og noget aftensmad. Jeg er voldsomt træt nu og jeg sov til klokken 11, så helt frisk er jeg klart ikke endnu.

    Det piner mig, for jeg vil gerne ned til hestene. Jeg må indrømme at vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Men skidt med det, det plejer jeg ikke at lade mig skræmme af og gør heller ikke nu. Ryggen er det store problem.

    Det ser ikke ud til, at i får noget, der ligner vinter. Så for at finde rigtige vinterfotos, må jeg i arkiverne. Godt jeg har rigeligt. Og så kan det da nås endnu, for det her er fra marts. Men jeg tvivler.

    For nu er jeg bare led og ked af mit helbred, men kan kun tage en dag ad gangen lige nu.

    0

    Vinterkulde og sygdom

    Det er blevet rigtig koldt og frysende. Noget jeg i høj grad fik at føle i mandags, da jeg var ude og ride. Der var det til at have med at gøre, for der var sneen lige faldet og faldt i stride strømme, mens vi var ude. Men noget stor fornøjelse var det ikke. Vi fik sneen lige i hovedet. Udover det, kom jeg til at ride for langt faktisk, men ikke noget, der ikke kunne rettes. Så skar jeg bare i turen længere henne, så vi var ude en time. Jeg frøs ikke mens jeg var ude, men det kom jeg til, og fik aldrig varmen.

    Hvorfor jeg ikke kunne få varmen efterfølgende, blev klart dagen efter, hvor jeg kunne konstatere, at jeg var syg. Og siden har jeg ligget her. Den står på hovedpine, feber og ondt i halsen. Så jeg løber ingen steder lige nu. Fotoet er fra sidste år, taget for næsten et år side, og eftersom jeg ikke får taget noget særligt, er det godt at have arkiverne at falde tilbage på.

    Jeg har 1000 projekter, jeg gerne vil have styr på, men det kan ikke hjælpe at stresse over det. Det må blive, som det bedst kan. Sygdom er ingen herre over. Rigtig god weekend til jer.

    0

    Mandagsmood for en kort bemærkning

    Det har været en lorteweekend. Flere ting, er skyld i dette og humøret er bare elendigt. Det hjælper selvfølgelig ikke, at influenzaen kommer på besøg oveni.

    Til min egen store overraskelse, lykkedes det, at komme ud og gøre nogle indkøb i dag. Da jeg gik var det overskyet, men ingen sne eller noget. Som det ses ovenfor, blev der lavet om på det kort efter jeg tog afsted. Jeg havde en del ærinder, så jeg var væk et godt stykke tid. Det var rigtig smattet, og der skulle køres forsigtigt. Nu havde jeg bestemt, jeg ville have det overstået. Så skal jeg ikke ud igen før fredag, hvor jeg skal til røntgen. Resultatet, glæder jeg mig til og håber og beder inderligt til, at der viser sig noget. Vi må se.

    Nu er jeg bare træt og vil lægge computeren væk og se, hvordan det går i morgen. Både humøret og influenzaen. Fotos er taget herfra, da jeg kom hjem.

    0

    Ja selvfølgelig……

    …er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

    Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

    Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

    Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

    Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!

    0

    En anden solskinsdag

    Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

    De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

    Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

    Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

    0

    10.303 skridt i fra høj sol til sne

    Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

    Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

    Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

    På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

    0

    Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

    Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

    I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

    Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

    Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

    Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

    Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

    Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

    0

    Arizona – The Final Countdown!

    Disse to fotos er taget 30. december på vej ud til Botanical Gardens

    Jeg har været til Galop 2 gange, mens jeg har været er. Her er lidt fotos fra 2. gang på Turf Paradise

    Der var en ting, der var hel sikker, vi skulle nå, mens jeg var her, og det var Grand Canyon, og det gjorde vi, men det blev en tur ikke uden forhindringer. Mere om det senere og flotte fotos af det fantastiske sted. Det nederste foto er taget, da vi skulle retur til Hotellet og selvfølgelig klarede det op der.

    Resten af fotos er fra lige her omkring, hvor min bror bor og fra min gåture her. Jeg tror godt I kan forstå, hvorfor jeg har svært ved at tage hjem. De orange frugter er clementiner som gror i folks haver her, ligesom grapefrugt, citroner og appelsiner også gør

    Det er eftermiddag og jeg sidder i stuen og nyder livet. Min bror og nevø er lige kørt et ærinde, og det er kun hunde og jeg, der er her. Døren står åben og luften er dejlig mild og det er blå himmel og vatpudeskyer. Egentlig lige vejr til endnu en gåtur. Men vi gik tur i går aftes, og mit knæ brokker sig. Jeg skal heller ikke bruge hele energikontoen, for i morgen er det hjemdag. Deraf “Final Countdown”. Tiden er fløjet afsted, og jeg kan ikke sige, at jeg på nogen måde er desperat for at komme hjem. Ikke at jeg ikke bliver glad for det, når jeg først er der, men det bliver ikke let at undvære først og fremmest min familie, men sandelig også det gode vejr og i det hele taget Phoenix som bare er skøn. Så jeg er faldet pladask for begge dele. Men det er skønt at have sådan et sted at komme retur til. Og retur det skal jeg helt sikkert. Vi taler allerede om, hvad der skal ske næste gang.

    Jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg får skrevet indlæg om det forskellige, men nu synes jeg, I skulle have en forsmag på, hvad der venter og så er der jo meget mere. I går aftes var vi piger ude og spise. Pigerne er min svigerinde, niecerne og jeg selv. Den ene niece havde lovet, vi skulle på noget der hedder Olive Garden. Det er en kæder af restauranter med italiensk mad. Hvor italiensk den er, kan så diskuteres. Jeg vil kalde det italiensk inspireret. Der er ikke mange uafhængige restauranter her, men utroligt mange kæder i udi alle slags køkkener. Det er måske så en af de ting, jeg er knap så vild med. Når det er sagt, så smagte det dejligt og min svigerinde og jeg fik begge en Strawberry Daquri, som er blevet en ny ting, jeg er helt vild med.

    Nu skal jeg så bare overlevet den lange tur hjem, hvilket jeg selvfølgelig gør, og så må vi se, hvor hårdt det tager på mig, at flyve den anden vej. Jeg var ret smadret, da jeg kom herover, men som jeg har oplevet det før, og hvad andre fortæller, er det langt fra så slemt den anden vej. Det håber vi og så ses vi på den anden side.

    Musikken er sangen der inspirerede overskriften og jeg elsker den sang, og iøvrigt forsanger Joey Tempest’s stemme. Så det er såmænd derfor.

    0