Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

0

På tur med søster og dejlig frokost

Som jeg var inde på, sker der jo ikke alverden. Men i dag gjorde der. Jeg fik besøg af min søster. Jeg drønede rundt for at blive færdig med alting, og nåede ikke alt jeg gerne ville, men det vigtigste, nemlig maden. Og her var skam også ryddet op.

Min søster landede her 10.30, og så kørte vi en tur i Dyrehaven. Vi var fantastisk heldige med vejret, som det ses. Helt fantastisk flot og vi nød turen og så rigtig mange rådyr og nogle af de store hanner så vi også inde mellem træerne og søde ællinger.

Vi cyklede på en rute, hvor jeg meget ofte red på Dustin. Det var lidt trist. Jeg ville have givet meget for en tur på den smukke dreng sådan en dag. Jeg nåede kun at ride ham i vintermånederne, men er dybt taknemmelig for de ture vi fik. Dustin måtte desværre aflives for 3 uger siden, og alle os, der kendte ham, sørger over tabet af en særlig hest.

Der var en del mennesker derude, i forhold til, at det var en hverdag, men det er jo også ferietid. Men jeg havde forestillet mig det meget værre. Der var især folk med børn, der skulle ride ponyer, og andre på cykel som os og selvfølgelig havde kapervognene godt gang i forretningen. Og ikke underligt, for som det ses var vejret perfekt. Desværre blæste det også en del igen i dag. Men det var da til at holde ud.

Da vi kom hjem spiste vi frokost. Linsedeller, kartoffelsalat, alm. salat og Foccaciabrød. Min søster spiste godt og nød maden, og det er jo altid dejligt. Til maden fik vi også et glas vin, så intet manglede. Dejligt. Til dessert fik vi gulerodskage.

+1

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

0

Den bedste torsdag

I torsdags var jeg på tur med to hesteveninder. Det var en længe ventet tur nordpå til vores træner Hanne Bechmann og besøge alle hestene der og hende selvfølgelig og ikke mindst Kickertutten. Jeg har vist nævnt “et par gange” at jeg savner ham, ganske forfærdeligt.

Han gik på fold med ganske mange andre heste, men jeg synes, det vigtigste, at vise lige her nu, er ham, for han var det, hele turen handlede om sådan set (for mig ihvertfald), selvom jeg også nød de andre. Det var fantastisk vejr, men det med at fotografere hængte ikke helt sammen for mig og mine fotos er ikke blevet, hvad jeg havde håbet på. Men så må vi derop igen. Og om ikke andet kan jeg tage toget og blive hentet der og så besøge og have mere tid til at koncentrere mig om det.

Men her ser I ihvertfald Tutten, som var glad for at se mig, og ikke havde glemt at give kys. Polo vi havde med til ham, faldt i rigtig god jord og sjovt nok ville hans bedste veninde på folden (åring ud af Miss Valuev) også gerne have dem.

Det var ugens 3. arrangement som var totalt på hyggeplanet, og jeg kan ikke sige, at det var det bedste, for de var alle skønne, men det var fantastisk at se min lille ven igen. Der skal ikke gå længe igen.

0

Mit Hjem er Mit Slot

Som jeg nævnte så er det en uge med tingene oveni hinanden. Det bliver næste uge også. Man kan sige, det havde været optimalt, hvis der havde været en bedre fordeling af det, sådan helt generelt. Men også i forhold til, hvad det er. Denne uge har været hygge, hygge og mere hygge, mens næste uge, bliver læge, læge, og hospital også x2, så der er grænser for, hvor sjovt det er. Men jeg glæder mig til forhåbentlig at få nogle svar.

I tirsdags havde jeg en aftale med min veninde. Det var jo Grundlovsdag og også Fars Dag, og hun havde derfor fri. Vi havde aftalt, at vi skulle på Mit Hjem er Mit Slot Messe i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Vi tog toget, og derefter Metroen næsten til døren. Det var næsten helt uoverskueligt, hvad man skulle se hvornår og hvordan, for det er stort. Men vi nåede meget. Og jeg tror ærligt jeg kan sige, vi så det hele, omend jeg selvfølgelig ikke kan være helt sikker. Der var ikke den ting, der ikke kunne fås. Dog så vi ikke vandmiljøer (små springvand etc. til indendørs og ude), og det var vi overraskede over. Men klikker du på linket ovenfor, kan du se alle udstillerne. Fotos nedenfor, er af mine indkøb,som var snacks, en gammel skål (russisk), et Sherryskilt til min karafel, to engelske pelargonier og en duftpelargonie. Jeg ville egentlig have købt noget te, men den har jeg så fundet online og kan købe der, så det er dejligt.

Generelt vil jeg sige, at det er dyrt derinde. Ting, som helt sikkert kan fås billigere er skruet op i pris. Men der er gode handler indimellem, men der er langt imellem. Til gengæld er det godt, at være der den sidste dag, for så vil de gerne af med tingene. Så se dig godt for. Men jeg vil helt sikkert gerne derind igen, men håber på knap så varmt vejr.

Undervejs var vi sultne, og ikke mindst tørstige. Vi fandt end dejlig cafe, der heldigvis lå i skyggen. Vi fandt endda siddepladser og jeg købte sandwich til os (en med laks til min veninde og en hummus til mig). Dertil en hyldesaft og noget vand. Det var lige, hvad vi trængte til og så gik vi videre. Det skal ingen hemmelighed være, at det var meget, meget varmt, og til sidst var vi trætte og trillede hjemover til min veninde, der gav en kop te på altanen.

I morgen får jeg hundebesøg og skal iøvrigt bare lige lave, hvad der passer mig ellers. Dem har jeg så til mandag aften, hvor min veninde kommer og henter og spiser middag. Og så starter hele ugen med et rend til læger. Godt jeg kan få ladet op. I går var jeg også afsted i hyggeligt ærinde, og det kommer der også mere om.

0

Forsinket fra Tuborg Havnefront

Som sagt, så var jeg på Tuborg Havnefront forleden i medicinsk ærinde, og når nu jeg var der, kunne jeg lige så godt få taget lidt fotos derfra. For uanset, så er det fotomæssigt et godt movtiv fra mange vinkler og skal det være moderne, så er bestemt flotte bygninger dernede og som det også fremgår af mine fotos.

Som jeg har sagt før, så ville jeg stadig ikke vælge at bo der, selvom jeg havde pengene til det. Jeg er til nogle helt andre ting. Ikke nøvendigvis vandet. Men eftersom jeg har det fint, hvor jeg er, er det heller ikke aktuelt. Men det kan være fint som en udflugt og se hvordan “the other half” har det og komme en tur til vandet, især i den varme vi har lige nu.

Da jeg havde været til scanning var jeg rundt igen og tage lidt flere fotos, efter at jeg havde handlet i shoppingcentret dernede. Søstrene Greene kan man jo altid besøge, og så var jeg også i Netto og Irma.

Jeg har flere fotomål i sigte, men jeg har det ikke helt optimalt lige nu, så jeg er nødt til at vente på, at jeg får det lidt bedre først. Nu prøver jeg stalden i morgen, så må vi se, hvordan det går. Ellers kan jeg jo heldigvis tage hjem igen. Status på dagen i dag, er at jeg trods dårligdom har fået vasket sengetøj, handlet og spist frokost på altanen. Nu vil jeg gå gå ned og hente sengetøjet, få et bad og forberede noget aftensmad. Efter jeg lige har set det sidste løb fra Jägersro.

0

Carlsberg Byen med kage til

Onsdag var jeg på udflugt. Egentlig skulle jeg have været med en veninde, men det var hun nødt til at aflyse. Så fandt jeg ud af, at der hvor vi skulle have været også har en afdeling ved Carlsberg, og det meget passende kunne være mål for en udflugt. Målet var nemig egentlig vegansk kage, som de har på Kaffekilden hver onsdag.

Der er intet svært i det, jeg satte mig i toget og blev siddende indtil vi nåede Carlsberg Station. Øverst ses det første syn, der møder en, når man stiger af toget. Kønt – nej egentlig ikke og hele fronten af de her butiksareal er i lignende stil.

Det er så også her cafeen ligger og med en ikke særlig pæn eller hyggelig udsigt. Så selvom man kan sidde udenfor, var det ikkenoget, jeg følte var indbydende, så jeg sad indenfor. Der var til gengæld pænt indrettet og hyggeligt – så hyggeligt som moderne cafeer nu er. Denne var klart til den bedre side i den retning. Til gengæld var personalet utroligt søde og hjælpsomme, og både kage og kaffe smagte dejligt.

Da jeg havde siddet der lidt og summet, gik jeg videre eller det vil sige, jeg lige skulle finde ud af, hvilken vej, jeg skulle. Jeg gik først den forkete vej, og fandt hurtigt ud af, det ikke var den vej og vendte om, og kom på rette spor. Og hvis du vil derud er det til venstre, når du kommer op fra stationen. Cafeen er lige ud.

Og så landede jeg på Carlsberg, eller det der engang var Carlsberg og nu er Carlsberg Byen. Jeg har ikke været der, mens det var bryggeri, men jeg må sige, jeg var noget chokeret. Dels over, hor stor en grund det tilsyneladende har været memindre, man har revet andet ned også, og så over hvor i høj grad det stadig er en stor byggeplads. Lad mig sige det sådan, at har du lyst til at se faktisk i mit tilfælde mange pæne håndværkere i bar overkrop – så tag et smut derud, for det vrimler med dem og deres kørertøjer allevegne. Nu vil du så spørge mig: “Jamen kunne du ikke have taget nogen fotos uden stilladser m.m.” og til det kan jeg sige, tro mig, jeg prøvede, men det var stort set en umulighed. Så I får det realistiske billede af Carlsbergbyen lige nu, ihvertfald den del jeg så. Der var selvfølgelig noget, jeg ikke så.

Læs resten

0

Hygge i sommersolen

Frøken Smilla (Appel Au Maitre-Veil Of Night)

Sjovt nok havde jeg også et ærinde i stalden i dag, og vejret var jo helt fantastisk også i dag. En af pigerne havde som vanligt aftenvagten, og jeg kørte i god tid, så jeg havde tid til at tage det roligt på vejen og køre en omvej gennem Dyrehaven. Jeg kørte op til indgangen ved Bakken og så gennem skoven ned til os. Dejligt lige at se skoven, det er ved at være længe siden. Endnu skønnere bliver det, når det hele springer ud, men der går ikke længe. Der var flere ude i det gode vejr.

Jeg var allerede i stalden ved 15-tiden og ved at aftenstaldenvagten, som var Lene, der ejer Smilla kommer kl. 16. Jeg ringede og spurgte om hun skulle ud, og tog hende så ud på folden. Det er noget, jeg holder meget af, bare at sidde i solen og drikke kaffe og kigge på det bedste jeg ved, nemlig en smuk fuldblodshest. Og smuk er Smilla. Allerede inden Lene fik hende, var jeg ret så vild med hende, uden dog at kende hende tæt på. Vi er faktisk blevet rigtig gode venner og det bød også kun på yderst hyggeligt samvær i dag. Hun fik lidt hø ud på folden og jeg fik kaffen og så var den i vinkel. Rigtig dejligt. Hun fik lov at gå ude næsten en time, og så fik naboen folden. Og det var også så varmt, at jeg tror, det var fint nok, at hun kom ind. Vi stod i skyggen lidt og kiggede og så gik vi ind og stod og nussede lidt der også. Så kom der flere folk blandt andre Lene, og vi sludrede lidt inden jeg kørte hjemover. En hesteejer, som var meget spændt på i morgen kom også forbi, og jeg forstår ham sagtens. Det ér spændende, og jeg elsker hans entusiasme.

Så kørte jeg hjemover gennem skoven og fangede de sidste anemoner og Nu har jeg spist og sidder her og nusser med foto og blog. Jeg glæder mig også til første løbsdag. Vi har 5 heste til start, og det er umuligt at sige, hvad der er mest spændende, for vi vil jo gerne, at de alle gør det godt. Foreløbig greb jeg dagen, fordi vejret var så fint, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. I morgen skulle det bliver køligere, men set med væddeløbsøjne, gør det sådan set ikke noget, at det ikke er kvælende varmt. Faktisk var der løb i England i dag, der blev aflyst, fordi det var for varmt for hestene. Og det synes jeg er helt fint. Fotoet af Smillla tog jeg onsdag, da jeg også var i stalden, men det kunne i princippet sagtens have været taget i dag. Alle de andre, er taget i dag.

Uanset, hvad I skal lave, håber jeg, at I får en dejlig weekend. Det får jeg, omend den også bliver trættende.

0

2. Påskedag 2018 – aflysning

Fotoet er taget for næsten præcis et år siden. På nær en dag, for det var 3. april. Faktisk er det i dag lige så smukt vejr, men jeg har ikke været ude i det. Det er helligdag og hele kommunen valfarter til de steder, hvor jeg ellers ville tage hen. Selvfølgelig burde jeg gå ud, men jeg skal i stalden i morgen og kan helbredsmæssigt ikke tillade mig at skubbe for hårdt på. Det lyder for “normale” mennesker underligt, men sådan er det.

Meningen var, at jeg skulle have besøg af en veninde i dag. Hun ringede, at nu havde hun fået ondt i halsen. Hun var ikke specielt dårlig, men var bange for, at smitte mig med noget. Det sætter jeg stor pris på, for jeg har ligesom nok med at komme af med det, jeg allerede har været underlagt en måned nu. Så jeg behøver ikke mere.

Superærgerligt. Vi skulle have gået tur med hundene, spist suppe, deller og kartoffelsalat og cupcakes og bare tøsehygget.

Det blev der ikke noget af desværre. Øv, for jeg havde glædet mig og det var ligesom den eneste Påske hygge, jeg skulle have haft. Indrømmet, jeg er stadig ikke helt frisk, så jeg tager det meget stille og roligt og som altid kan jeg sagtens få tiden til at gå.

Men så har jeg hygget mig alene og lavede maden alligevel og prøvede en ny opskrift på dellerne. Det blev altsammen godt og jeg har spiste en cupcake nu her til min kaffe og et af de Påskeæg, jeg også har fået. Og så har jeg drukket en meget speciel øl, som jeg har fået. Ikke den hele, men noget af den, så jeg har virkelig fejret Påske helt alene i dag.

Nu nusser jeg rundt på computeren og får uplodet lidt hist og pist og skal jeg have et bad og bare fortsætte det. Og så skal jeg virkelig prøve at komme til at sove i ordentlig tid i dag. Jeg orker ikke at ligge vågen til klokken 2 igen! Jeg håber, I har haft en dejlig dag i det fine vejr.

0

Solskinsupdate

Vejret kan der ikke klages meget på lige nu. Solen skinner og det har den gjort de sidste mange dage. Oveni lagde den bidende blæst sig, så det var til at holde ud, at bevæge sig udenfor. Og så er det jo meget hyggeligt, at gå en tur med hundene. Indrømmet, de bliv ikke så lange, som de ofte har været, af den simple årsag, at jeg stadig er “i bedring” og således tager det meget stille. Det går helt sikkert meget bedre nu, og jeg er ved at være “fit for fight” igen. Dog har erfaringen vist, at overmodighed for tidligt meget vel kan give bagslag, så jeg venter til jeg er helt sikker.

Men som det ses, et smut ud her i weekenden var ikke det værste, sålænge man er pakket godt ind. For sku ikke “hunden på hårene”, det var bidende koldt stadig og her til morgen var der igen et fint lag hvidt pudder derude. Så forår….ikke rigtig endnu, men intet at fortvivle over, det skal nok komme. Til gengæld nyder jeg i egenskab af fotograf de nøgne grene mod himlen lidt endnu, for det er faktisk et yndlingsmovtiv, så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

I går var jeg frk. effektiv, ligesom jeg også fik støvsuget i weekenden. Jeg var ovre med en pakke, der skulle retur. Bagefter var jeg et smut i Lidl, for de har nogle veganske produkter, jeg rigtig godt kan lide. Derudover fik jeg også købt en gave til en veninde, der snart har fødselsdag. Så slet ikke så ringe, og også der skinnede solen.

Jeg håber I har en god uge. Som en slutbemærkning skal jeg lige huske at nævne, at kan du som jeg godt lide biler, så smider jeg dem på Instgramkontoen @4thepassionofcars

0