Gåture, TV og projekter

Så gik der en uge mere. Jeg har brugt tiden siden sidst på at blive frisk, og (fingers crossed) ser det endelig ud til at lykkes. Men som altid tør jeg dårligt nævne det og er ærlig talt også træt af, at nævne det. Men det er en konstant ting, jeg hele tiden skal forholde mig til og som påvirker, hvad og hvordan ting sker her.

Ingen skal skylde mig for ikke at gribe mulighederne, når jeg kan. Og i går, var det så fint vejr, at jeg selvom, jeg var så træt som ca. tre alderdomshjem, så slæbte jeg mig ud og gå en tur. Jeg var bl.a. forbi banen. Det er et sted, jeg holder meget af, men jeg er ked af alle de træer, der er forsvundet og det pynter ikke med den fine gamle tribune, der nu er faldet næsten helt sammen. Bortset fra, at det ser grimt ud, er det også farligt. Ikke nu, for der er jo ingen dernede, men sådan generelt. Det er meget skæmmende og trist, at man bare har ladet den forfalde. Nej, det er ikke det sammen mere. De er godt igang med at øselægge banen, som jeg ser det ihvertfald. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sådan, men sådan er det. Vi er uden indflydelse på det. Fotos her er også fra turen.

Nu sidder jeg og ser fjernsyn og kigger nettet for nyheder. En af dem, går på ny vært på “Kender du Typen?” som med Mads steffensens exit fra DR, skal have ny vært. Siden Christian Grau holdt op, har det ikke været det samme for mig, og jeg har det mere end stramt med Flemming Møldrup og har tiltagende. Hvorfor jeg heller ikke ser programmet længere. Programmet er blevet kritisereret for at være kortet ned, hvilket jeg på trods af ovenstående, mener er en fejl også. Men programmet ér Mads Steffensen, og jeg skal ikke se det med den nye vært. No Way! Jeg holdt kun ud p.g.a. Mads og så Anne Glad, som jeg rigtig godt kan lide og faktisk gætter jeg stort set altid som hende. Hvilket betyder, jeg langt henad vejen, er en god livsstilsekspert. Nå, men nok om det, men, jeg må forlade mig på de gamle versioner, som ligger online, hvis jeg får den slags lyster. Men jeg tror ikke, programmet overlever Mads’ exit, men vi får se.

Ellers er jeg stadig som alle andre ved at kaste op over Corona mig her og der og allevegne. Som sikkert mange andre, er der så megen information omkring det, at jeg ihvertfald snart ikke ved, hvad der er op og ned. Lige nu isolerer jeg mig bare, og det er jo fint nok for en periode, men det kan man jo ikke blive ved med i evigheder. Når det er så er sagt, er jeg ikke vild med at skulle have den vaccine. Jeg får ikke engang en almindelig influenzavaccine, fordi tåler den dårligt. Så jeg kan forestille mig, at jeg måske heller ikke kan tåle denne. Og prøv at kigge, hvad der er i de vacciner. Men i det her tilfælde, er jeg klar over, at jeg nok er nødt til at tage chancen. Men foreløbig roder det godt og grundigt med det også, så jeg behøver ikke spekulere i det lige nu.

Som jeg vist fortalte, har jeg fået nyt spisebord. Det er jeg meget glad for og mine stole passer perfekt til det. Nu mangler jeg så bare to stole mere. Så det må du gerne smide ud til alle du kender, eller råbe højt om, hvis du ser noget sted. De skal være magen til stolen her. Mit nye (brugte) bord, har nogle skader på pladen. Ikke noget, der ikke kan fixes, men at tro, at jeg får det gjort, er nok at skyde over målet. Bortset fra, at jeg ikke ved, hvordan. Men jeg kender end, der gør, så nu er det bare at håbe, at han vil hjælpe mig – mod betaling selvfølgelig. For det er vitterligen et smukt bord og lige sådan et, jeg har ønsket mig. Og kan han ikke hjælpe, kender han måske en anden, der kan. Jeg er håbefuld. Alt er kommmet til mig med lidt tålmodighed, så det har jeg tiltro til, at resten også gør.

Nu er morgenkaffen drukket og jeg skal tage stilling til, hvad dagens projekter skal være. Jeg har fået en megadårlig vane med at ligge vågen for længe (ikke med vilje) og ikke kunne falde i søvn. Det gør jo så, at jeg er træt dagen efter, og det er jeg også i dag. Men jeg må hive mig selv op ved håret, for jeg skal videre. Nu er det blevet meget senere og i dag har jeg dog fået lavet både tærte og flødekartofler. I forhold til, hvor træt jeg (igen) var, er det ret godt klaret. Der er også lidt fotos herovre. Nu vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend med gode gåture i det meget kolde, men fine vejr – ihvertfald i dag.

+1

Et drys pudder

Jeg gik en tur i går. Der var jo kommet lidt sne, så jeg tænkte, jeg ville ud også fordi vejret var rigtig godt. Og jeg skal jo altså ikke gå helt i stå. Det har bare været svært, fordi jeg har været dårlig så længe. I går gik det fint, og det lader det også til at gøre i dag selvom jeg er dødtræt. Jeg har sovet rigtig dårligt meget ofte på det sidste.

Som jeg har været inde på, så sker der jo ikke meget for tiden. Jeg venter stadigvæk på elektrikeren i mit projekt med at få en vaskemaskine installeret. Det er åbenbart meget svært! Og før jeg ligesom ved, hvor mange penge, jeg skal kaste efter projektet og jeg kun må bruge ejendommens elektriker, så ….. Af samme årsag vasker jeg bluser, sokker og undertøj i hånden og det er ikke noget problem. Sengetøj, håndklæder og cowboybukser vasker min søster for mig. Rigtig sødt af hende. Så hun var her forleden og hente en omgang og allerede dagen efter var det retur. Det er da service.

I husker måske historien om det spisebord jeg ikke fik? Nå, men jeg opgav så projektet lidt. Så forleden dukkede der et bord op på Markedspladsen på Facebook, og det var nøjagigt “bordet”. Størrelsen var også perfekt, hvor det andet faktisk var for stort og ville fylde alt for meget. Det her er 20 cm kortere, men stort nok til, at min stole kan stå 2 på hver sin side. Og man sidder rigtig godt ved det. Jeg er glad. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg gør med det gamle bord. Som jeg godt ved, så dukker det rigtige op lige på rette tid og det er kun et spørgsmål om, at sende ønsket ud, og vente.

Gåturen i går var dejlig og jeg gik 3,48 km i går. Bare rundt i mit område. Desværre var det sparsomt med sneen, men jeg fik da taget lidt fotos. Men som det ses var lyset flot.

Jeg håber, I har det godt. Nu er det weekend igen og jeg synes, det er hele tiden. Sådan en uge, er ingenting. I går fik jeg bestilt lidt mad på nemlig og det kommer på søndag. I næste uge har jeg et par pakker, der skal hentes, men det er vist højden af aktivitet udover gå og cykelture for tiden. Og så er der jo altid projekterne her. Lige nu holder jeg vejret i forhold til helbredet og tager en dag ad gangen. God weekend til jer.

0

Efterårstakter og en spisestueefterlysning incl. update

Det er unægteligt efterår nu. Heldivis viste min frygt for ingen varme, at være ubegrundet. Det kom sig af, at vi er ved at få skiftet rør i kælderen og har varmt vand on/of.

Som jeg har været inde på, er det meget begrænset, hvad der sker her for tiden. Jeg var tilbøjelig til, at der skulle ske lidt og da jeg så et spisestuesæt til salg på Facebook, ville jeg gerne købe det, så jeg kunne have flere gæster. Uheldig var jeg, for det blev solgt for næsen af mig, og jeg har været ked af det lige siden. Eftersom jeg ikke er til det moderne og hvidt i hvidt, er det svært at finde noget, jeg dels kan betale, men også samtidig synes er pænt. Det her opfyldte alle kriterier. Det her sæt (se nedenfor) er ca. 2o år gammelt, og jeg håber, nogen kender nogen, der måske har et sæt, de vil sælge mig til en god pris. Fotos har jeg fået lov at bruge netop til formålet. Men som mine søde venner siger: Der kommer nok noget lige på rette tid igen. Og det plejer der. Men jeg tænker en lille efterlysning ikke skader.

Helbredet er ikke så samarbejdsvilligt lige i øjeblikket og jeg har en af mine udmattelsesture, så det er ikke meget, jeg får bedrevet udover det helt nødvendige. Desværre kan jeg ikke engang sove mig fra det, men kan kun vente på, at det går over. Så det håber jeg snart det gør. Vejret byder jo ellers også til en tur udenfor. Men jeg tager en dag ad gangen.

Midt i det hele, kunne jeg ikke overføre fotos fra mit kamera. Jeg tænkte, at det jo godt nok også er slidt (det kan jeg godt mærke ) så måske ddet bare var derfor. Det viste sig at ledningen var knækket og så er det jo op ad bakke. Jeg fandt en anden og nu kører det lidt endnu, men det ændrer ikke på, at der skal nyt kamera på radaren.

Jeg håber, I har det bedre end jeg har og nyder det gode vejr. Fotoet er fra Dyrehaven, taget på samme tid sidste år.

Alternativt, ville jeg faktisk gerne beholde de stole jeg har. Dem har jeg så kun 4 af. Jeg så på et tidspunkt nogle til salg, og var lige ved at hoppe på dem, men de var helt i Jylland. Det kunne vi måske komme om ved, hvis det var. Men tættere på, ville da være at foretrække. Så altså kender du nogen, der har bare 2 af de her stole, så ville jeg være megaglad for at måtte købe dem til en god pris. Stolene er 52 cm. brede, så det bord jeg får skal kunne rumme 3 ved siden af hinanden af dem, uden at være klemt, hvis jeg får dem eller være med stole á la disse eller dem ovenfor. De stole ved jeg ikke, hvor brede er, men jeg ved at bordet var 100 cm bredt og det vil jeg også gerne have.

0