Hendes Majestæt Dronningen

I lørdags var der Royal Day på Klampenborg Galopbane, så alle sejl var sat til. Vi regnede lidt på det og fandt ud af, at det var 10 år siden, hun var der sidst. Og jeg var der som altid med kameraer parat. Jeg fik nogle fine fotos af Dronningen, da hun ankom og så fortrak hun til logen, hvor man dog sagtens også kan fotografere hende. Men man kan jo ikke ryddde alle der sidder ved siden af og bagved ad vejen, for slet ikke at tale om de horder af mennesker, der jo nu i denne Instagramalder vil have deres skud af hende også, med deres mobil. Forståeligt nok, men det kan gøre sagen lidt besværlig. Vejret gjorde også sit, for jeg troede jo, at Dronningen som Hendes Majestæt Prinsesse Benedikte, ville komme ned i vindercirklen igen. Det gjorde hun ikke og derfor fik jeg ikke på samme måde udsyn til Dronningen, som jeg ville have haft, hvis hun havde gjort det.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at sikkerheden var helt i top og det vrimlede med sikkerhedsfolk og politi også til at passe på. Alt forløb heldigvis ganske fredeligt.

Om det oprindeligt var planen, at hun skulle det, ved jeg ikke, men der skete det, at vejret vendte lige efter, ankomst, og det begyndte at regne. Og det blev det så ved med, indtil lige efter Hendes Majestæt forlod banen. Så det kan meget vel, have været årsagen. Så den vej lidt uheldigt, men jeg synes nu, at portrættet her af Dronningen, er ganske godkendt alt taget i betragtning. Det er så kun 2. gang, jeg fotografere Hendes Majestæt Dronningen – sidst var da Galopbanen havde 150 års Jubilæum for 10 år siden. Så hun overrender os ikke, hvorimod HM Prinsesse Benedikte kommer hvert år, så I år har jeg altså fotograferet to kongelige.

Da vi nåede en af dagens hovedløb – St. Leger, stod det ned i tove, og fotos derfra bærer også præg af det, for det var faktisk næsten som at stå under en bruser. Men det blev så opvejet af, at hesten vi havde med fra min stald og som netop er søn af hesten, som i 2009, var Dronningen af Klampenborg, gik hen og vandt. Det var da noget særligt. Han ligner også sin mor som næsten på en prik. Så det var det ovenud positive. Det kunne så ikke opveje historien her.

Bentlyen holdt klar til at transportere Hendes Majestæt retur igen

Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.