Glæden var kort…….

Som jeg skrev sidst, jeg var her, så havde jeg det endelig bedre….eller det troede jeg. Dagen efter, jeg var i stalden, blev jeg dårlig igen. Jeg nød at være i stalden og glædede mig til at fortsætte de gode takter med dels at nusse de heste, jeg kender og lære nogle nye at kende og komme ind i de nye rutiner.

Som jeg har været inde på hist og pist, så render jeg til et utal af undersøgelser på hospitalet. Jeg kan ikke engang sige “for tiden”, for det har snart stået på længe.

Desværre er der ingen ende på det. Sidst jeg var på hospitalet, fandt de et problem, som jeg nu så også skal rende om, og som formentlig trækker ud også. Derudover fik jeg taget et helt batteeri af blodprøver, som jeg endnu ikke ved hvad siger. Men jeg har gener, som giver langt større mening nu, så nu håber jeg bare, at jeg kan få det overstået så hurtig som vel muligt.

Men i og med, jeg har smerter og iøvrigt stadig ikke er frisk, så holder jeg mig her i ro. Det var bestemt ikke planen. Tværtimod. Men mit helbred kan jeg ikke styre. Desværre er der flere ting, der er helt op ad bakke og som går mig imod, så det er lidt en kamp på alle planer p.t.

Så vi er vel der, at det næsten kun kan gå fremad….undtagen, når vi taler om vejret, og det gør vi jo. Og så får man denne her slags solnedgang. Denne er fra i dag.

Endelig!

Dagen i går var noget af en prøvelse. Som jeg skrev på FB så var jeg afsted i 7 timer og igennem, Guderne må vde hvad og på to hospitaler. Nu må vi så se, om det viser noget som helst.

I dag var jeg i stalden for første gang i noget, der ligner evigheder. Og det var så skønt at se alle – ikke mindst gamle venner som Monte Carlo, som nød at stå ude i solen, efter en tur på folden. Han fik også ordnet man bagefter, så nu ser han civiliseret ud igen. Det tager han med ophøjet ro og vi hyggede os meget.

Det var i det hele taget skønt at være retur og se alle. Og vejret var jo i den grad samarbejdsvilligt. Skønt at solen skinner, det gør så meget.

Nu skal jeg bare hygge mig her med, hvad der lige falder mig ind og så står den på mere hest allerede mandag, hvor jeg jo skal ride. Rigtig god weekend til jer og tak til alle for i dag.

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.

2018 – Et meget underligt år

Kicker på folden på Enghavelyst og det sidste, jeg tog af ham der

Troldekuglerne – en besættelse efterhånden, men dem skal der altså være næsten ingen af i året, der kommer

Ham her…..

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville skrive det her indlæg. Men for min egen skyld i et meget desperat forsøg på at fokusere på det positive, så gør jeg det, og håber andre måske også kan have gavn af.

Grundlæggende synes jeg jo, at jeg er et positivt menneske, og prøver mit bedste på at være en god ven for dem, jeg kalder venner. Når man så oplever at blive misforstået og fejltolket og endda misbrugt i sine forsøg på det, så bliver ens tro på ens eget værd og på det gode i mennesker, alvorligt skadet. Sådan er det ihvertfald for mig lige nu. Det er så sandt, at et ondt ord udvisker de mange gode, så hurtigt. Det er ikke retfærdigt, for jeg hár mange, mange gode venner og de viser også, at de sætter pris på mig på mange måder, rigtig ofte. Og til dem skylder jeg stor tak, og sætter uendeligt pris på det. Det er bare svært, at føle den taknemmelighed, når der sidder noget og gnaver og gør rigtig, rigtig ondt på en. Jeg prøver at sætte mig udover det, for jeg har ikke andre muligheder, men var ting blevet taklet anderledes fra flere sider, var det måske ikke gået helt så galt. Det er næsten det værste, hvis og når man også bebrejder sig selv i nogle tilfælde.

Noget andet der har “trukket tænder ud” har været mængden af mennesker, vi har mistet og som er blevet syge. Vi startede med at miste to kære i vores staldmiljø. Den ene direkte i min stald. Desværre skulle jeg selv til undersøgelse den dag, der var bisættelse. Nu er jeg ked af, at jeg ikke bare tog til bisættelse, for der kom intet ud af undersøgelsen. Men jeg er sikker på, at vedkommende ved, at de var i mine tanker. Begge tilfælde selvfølgelig cancer. Den ene var i starten af året og den næste, var mens sommeren var på sit højeste. Her sidst på året og på årets korteste dag, døde en gammel veninde, og jeg måtte til bisættelse på en af årets sidste dage. Ikke lige sådan, man vil slutte et år af. Men som ofte, er der ikke noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Aftalt møde med en anden veninde, der også kendte hende, der gik bort.

Selv har jeg også rendt til undersøgelser uafbrudt næsten i året der er gået. Det har heller ikke være så voldsom sjovt, deriblandt en rygmarvsprøve, der heldigvis intet viste. Og sålænge jeg intet alvorligt fejler, så tager jeg det, men det kan godt slide alligevel. Det er ikke slut endnu med det.

Det er godt, at jeg kiggede tilbage på året der gik, for ofte er der langt flere positiver end jeg lige kan huske og faktisk har der været rigtig mange i år også. Jeg ville gerne have nået mere, men jeg synes faktisk, når jeg kigger tilbage på det, at jeg har været heldig. Det eneste, der har manglet, om man så må sige, er en udenlandstur, men af flere grunde, blev det ikke i året der gik, men jeg er meget opsat på, at komme på mindst en tur i år.

Læs resten

Det nærmer sig….

Daurehøj Carlras sidst jeg var i stalden, men det kunne lige så godt have været i dag. Ham bliver man i bedre humør af

Det er sløjt med fotos og aktivitet i øjeblikket. Der sker faktisk ikke ret meget andet, end jeg får lavet lidt mad indimellem og så er jeg nede og ride. Jeg er fysisk og psykisk udmattet og jeg har nok med at holde “næsen oven vande”. Og selvom jeg har 1000 ting, jeg gerne vil have lavet her, så bliver det ikke lige nu. Hvis jeg når noget, er det fint, og gør jeg ikke, så må det være sådan. Sådan er det lige nu. Det lidt fotos, jeg får taget havner på Instagram i øjeblikket. Det her er også derfra faktisk.

I dag tænkte jeg så, at jeg hellere måtte komme et smut i stalden og sige god Jul. Nu ved jeg, de har en svaghed for crossainter, så jeg tog en stak under armen og tog med. De faldt i god jord og så var jeg der et par timer. Men det blev for koldt til sidst. De heste, jeg gerne ville børste, var alle optaget af andre ting, så det endte med, at jeg ikke fik børstet overhovedet. Og så blev det for koldt til sidst, og jeg tog hjemover.

Efter stalden handlede jeg lidt på vej hjem og så stod den på noget frokost og så et kogende bad, for jeg var gennemkold. Og så har jeg nusset computer, TV og lydbog lige siden.

Jeg har endnu ikke besluttet, hvad der skal i dagen i morgen, men vi får se. Jeg har nogle papirer jeg skal have printet, men det kan være det venter til på torsdag eller fredag.

Flere hak på listen, og et smut på landet

Stinger og My Nephew på landet i går

Lidt af det, jeg har fået lavet her siden sidst: 

  • Lavet Græskartærte
  • Ryddet op og ud i køkkenskab og gjort det rent – krydderihylder
  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Aflæst måler
  • Skrevet nogle Julehilsener
  • Tjekket postkassen for Guderne må vide, hvilken gang forgæves
  • Sendt Thanksgivinghilsener til familien i USA
  • Installeret mere antivirus på computeren – samme gælder mobil, men kan ikke få mit
  • login til at virke. Mere at skrive om
  • Har selvfølgelig også fået et bad, og smidt en maske i hovedet – længe siden sidst
  • Om lidt udfylde tilfredshedsundersøgelse fra lægen – gad vide, om de vil lytte (nåede jeg ikke i dag, det bliver i morgen)

  • I går var jeg tidligt oppe. Jeg skulle ned klokken lidt i 7, og så hentede en af pigerne fra stalden mig. Vi skulle med et par af hestene på landet. Jeg havde ikke været i stalden dagen før, hvilket jeg ellers skulle have været. Det er ikke så meget ved for tiden. Dels ryger hestene nu på landet, og de andre er ude og ride, og jeg tuller bare rundt der. Ofte er hestene så på walker og så kan jeg ikke engang børste på dem og holde varmen sådan. Så det er helt passende, med den der pause, jeg nævnte. Ingen siger, at jeg ikke kan trille forbi lige og sige hej, og det vil jeg da også gøre, for frisk luft skal jeg da have. Det hører I om, og kameraet kommer jo også med, ihvertfald engang imellem.

    Vi kørte afsted og Gudskelov, vi skulle nordover og ikke modsat, for på motorvejen, indtil vi drejede ved Hørsholm, holdt de i kø i modsat kørebane. Vi landede og fik læsset hestene af og ind i hver sin boks. De skulle lige have dækkener på inden, vi lukkede dem ud igen. Vi startede med, at lukke Stinger ud på en lille fold. De havde sin begrundelse i, at han ikke havde været der før, og vi ved, hvordan han kan være på fold, så fint, at han lige så tingene lidt an alene og brændte det værste energi af. Det gik rigtig fint, og han lavede en lille opvisning for os, som ventet. Vi lod ham blive lidt for en sikkerheds skyld og hentede vi Nephew, og de kom ud på den store fold sammen. Det gik godt, og selvfølgelig tog de en spurt eller 2 ned i den anden ende af folden og tilbage igen. Vi nød og se dem nyde det, men det skal ingen hemmelighed være, at det var p….koldt! Det varmede dog mit hjerte at se min dejligste Kickermus som går på folden overfor, og som fik æble (som den eneste) og gulerødder. De andre fik også. Dejligt at se ham, men de kunne jo også godt mærke at der skete noget usædvanligt, så ikke engang Kicker var helt afslappet. Jeg tror, han kunne kende både Stinger og Nephew, som han har kendt i flere år.

    Da de havde løbet det værste af sig, tog vi dem ind igen og gav dem varmere dækkener på, og så smed vi dem ud igen. Igen observerede vi lidt på dem, men det gik rigtig fint og til sidst synes vi godt, vi kunne køre. På vejen var vi forbi stalden og hente diverse ting, bl.a. min striglekasse som skulle med hjem.

    Jeg havde noget tid ikke været helt frisk, og fik det så tjekket. Det viste sig, at jeg rendte rundt med en infektion, så jeg kom på antibiotika, og det er jeg så stadig. Måske også derfor, jeg har været så smadret. Således også i går, hvor jeg gik fuldstændig “kold” da jeg kom hjem og sov hele eftermiddagen. Det kunne jeg nu godt have risikeret at gøre alligevel, men en infektion gør da ikke noget for sagen.

    I dag har jeg udover ovensiddende, fået ny måler og fik en hyggelig sludder med den flinke mand, der kom og satte op. Jeg spekulerede på, hvad der så skete med de gamle målere. Jo, vi skal jo spare på rescourserne! Så man kører dem til Sverige og destruere dem. Istedet for at sende dem til et 3. verdens land, der kunne bruge dem eller sælge dem for bare 100 kr. Det ville være en indtægt. Det er en million målere, der skal skiftes. Jo, vi skal spare og passe på rescourserne!! Jeg siger ikke mere! Verden er sgu af lave..

    I morgen står den på lidt Black Friday og så skal jeg finde ud af at redigere video, så jeg kan få den uploadet. Nu er jeg godt træt og vil slappe af indtil jeg skal sove.

    Weekend vibes

    Jeg har lige fået mail fra en god veninde. Hun skrev, at hun var helt nervøs for, at jeg ikke har, det bedre, fordi jeg ikke har skrevet noget herinde. Det har hun jo helt ret i. Altså, at jeg ikke har skrevet. Jeg har det fysisk heldigvis okay, hvis man ser bort fra mine permanente skavanker – ad ingen influenza etc. Det er mest fordi, der ikke har været sket det vilde og jeg således heller ikke har det vilde at skrive om. Det jeg potentielt kunne skrive om, er privat og ikke noget, jeg har lyst til at dele og også grunden til, at jeg er noget stille.

    Men nu slog det mig lige, hvad jeg kunne skrive lidt om. Alle mine projekter. Nu drosler stalden og hele den aktivitet ned for mig lidt. Jeg har tænkt, at holde lidt fri nu her, når vores træner stopper. Rigtig mange af hestene går på ferie også hos den nye træner, så jeg kan ligeså godt holde lidt “fri”. Med det mener jeg bare, at så bliver der tid til andre ting. Jeg har 3 millioner projekter her, der af mange grunde bliver skubbet foran mig hele tiden. Nu er jeg begyndt at få styr på dem, et efter et. Selvom jeg ikke er i det bedste humør, så giver det en god følelse at kunne hakke af på to-do-listen.

    Indtil nu:

  • Afkalket toilettet med eddikesyre – virker så godt
  • Ryddet op i køkkenet
  • Taget to planter ind, der var en tur ude og blive vandet på altanen
  • Skiftet sengetøj
  • Købt en motionsmaskine, der er kommet under sengen – i den anledning fik jeg støvsuget under sengen og flyttet min boks over på den anden side
  • Sat en vask over, hængt den op og sat en mere over
  • Har p.t. et græskar i ovnen, og meningen er så i morgen at jeg vil lave en Græskartærte, og “Pumkin Spice Latte”
  • Har lavet en livret til aften – stuvede grønærter
  • Noget af det, jeg jo gerne vil bruge mere tid på er netop at udforske nye madprojekter og der er mange, mange i støbeskeen også, ligesom hele den del, der hedder at få min madblog op og køre, skrider frem, men der mangler jo stadig meget. Og det er noget, jeg gerne vil gøre meget mere i også.

    Også her vil jeg gerne skrive mere (nej, jeg er ikke træt af min blog, som mange andre). Der er masser af ting, jeg brænder for, og jeg kan skrive om, men dels har døgnet kun 24 timer og dels har jeg begrænset med antal skeer. Så det får komme som det kan. Men der er ihvertfald ingen fare for, at jeg kommer til at kede mig. Udover nævnte, er der jo også altid fotos, som jeg i høj grad også er bagud med!!

    Jeg vil også rigtig gerne male noget mere. Det er gået helt i stå. Jeg har tænkt, jeg måske skal male lidt i morgen, når jeg har kokkereret, og hængt den maskinfuld tøj op, der ligger i vaskemaskinen nu.

    Nu er jeg møghamrende træt og vil gå i seng. Jeg har ondt i dag. Som i hele kroppen, men især mine hofter, så jeg tænker, jeg skal have noget smertestilllende også. Rigtig god weekend.

    Årets sidste

    Så blev det tid. Det syntes en overgang som om, vi kunne og skulle leve i det dejlige sommerland, for evigt, men intet varer evigt. Og da slet ikke sommer. Jeg skal love for, at det blev efterår lige på en studs. I går kom der noget, der lignede slud og det er der helt sikkert også kommet her. Ovni dette, faldt temperaturen helt vildt.

    At sige vi frøs på årets sidste galopdag, rækker næsten ikke. Det var simpelthen isnende koldt. Den bidende vind, gjorde helt sikkert sit. Og regnede gjorde det også. Udover alt det, var det mørkt som graven, så det med at fotografere, var heller ikke særlig sjovt, men jeg fik da et par stykker der duede fint, men jeg tog næsten ingen. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville heller stå inde i varmen og sludre med alle de venner, der også gerne ville have lidt varme.

    Nederst er det Momento og Thea, da de ankom til banen. Han og Rafael fik en flot 2. plads. Andet er der ikke sket. Ellers fik Monte Carlo en flot 2. plads i dagens hovedløb tæt fulgt af Stinger.

    Vi var nogle stykker der fik en drink efterfølgende i stalden. Det var meget underligt, at det nu var sidste gang, vi kunne gøre det, ihvertfald efter løb i den sammenhæng.

    Og så var det hjem og få et varmt bad. Varme bade er altid godt, men i går exceptionelt dejligt. I dag har jeg ryddet op og gjort lidt rent og vandet blomster. Og nu er det snart sengetid. I morgen skal jeg ud og ride og håber i det mindste bare på tørvejr. Nu har jeg fået købt mig et par Thermoridestøvler og de kan passende blive indviet.

    Jeg håber, I har haft en god weekend.

    Weekendvibes

    Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

    Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

    Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

    Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

    Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

    Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

    Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

    Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

    Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

    Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.