Oprydning, oprydning og lidt hest

Hvordan kan jeg blive ved at rydde op? Tjah, det tænker jeg altså også selv nogen gange, men det kan jeg altså. Også fordi jeg ofte ikke når så meget, som jeg havde tænkt. Så jeg fortsætter stille og roligt derudaf. Der kommer næppe nogen og gør det for mig. Med en nedtoning af hesteaktiviteten, så bliver der tid til alt det andet, og det er sådan set rart nok. Det står weekenden også på. Indlagt bliver der lidt galop fra både Norge og Sverige, så det bliver meget hyggeligt. Og med de temperaturer, så tænker, jeg at det passer helt fint. Jeg er ikke vild med sådan en varme, det skal ingen hemmelighed være.

Nu er der godt nok skruet ned. Dog var det meningen, at jeg ville have været i tirsdags, men så fik jeg tømrer. Jeg havde et nedløbsrør, der var i udu, og det kom de og fixede. Men så var jeg et smut forbi her i dag. Der har været løb på Klampenborg her til aften og er i skrivende stund stadig. Min yndling starter nu her om få minutter i dagens sidste løb.

Jeg går og venter på breve, der skal komme frem. Både til og fra USA. Jeg talte med en Troldekugle veninde forleden og hun har noget undervejs, der blev sendt i april, så jeg må ikke klage, selvom jeg troede, jeg var i god tid. Bare begge når frem. Men det ene var til min kusines fødselsdag som er om to dage. Men hun ved godt, der er noget på vej og er også bevidst om problemerne.

Iøvrigt oplevede jeg i dag noget, der altid er sjovt. Jeg fik en længere snak med slagteren i mit supermarked og vi kom til at tale om alder og hvor lang tid siden noget var. Han troede tydeligt, at jeg var meget yngre end jeg faktisk er og han skød lige 10 år forkert. Selvom jeg har prøvet det før, så varmer det da altid. Med disse positive ord, så vil jeg ønske jer god weekend.

27. juni 2020 – opdateret, da noget af teksten var smuttet i farten – nu er det der!

0

En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

0

Mere hest end længe

I går var jeg et smut på banen og sagde hej til nogle hestevenner. Det var sådan set slet ikke planen, men sådan blev det. Når jeg siger sådan, var det selvfølgelig på behørig afstand. Men det var skønt at se heste igen og ikke mindste røre ved en. Som jeg vist også nævnte, så har jeg på det seneste haft ganske alvorlige hesteabstinenser.

Her til morgen, var det så til gengæld planen, at jeg skulle her til morgen. En yndlingen Monty trængte for frisøren, og så må jeg jo rykke ud. Samtidig har jeg ikke været i stalden i Guderne må vide, hvor længe, så vi blev enige om, at jeg kom forbi og ordnede det efter, jeg havde set dem på banen, og så drak vi kaffe og spiste et stykke kage (ja muffinopskriften bare som en kage) og så kørte vi hjem.

Jeg var retur her kl. 10 og fotoet er taget her på min vej. Jeg har svært ved at modstå de smukke træer lige nu….Vel hjemme stod den på et bad og frokost. Senere var det så fotos og galop fra Jågersro. Dog måtte jeg simpelthn droppe de sidste 3 løb, for jeg kunne ikke holde mig vågen længere. Så fik jeg mig en lur et par timer, og lavede en tærte klar.

Nu er det tilbage til isolationsmode. Jeg har ikke til sinds at farte rundt, og der er stadig rigeligt for mig, at tag emig til. Jeg tror ikke, jeg ville kede mig, om vi så havde Coorna i lang, lang tid. Når det er sagt, så savner jeg da selvfølgelig mine venner, og glæder mig til at vi kan ses på normal vis igen – Guderne må vide, hvornår det bliver…..Jeg håber, I trods alt har haft en god weekend også.

0

Weekend vibes, eller mangel på samme

Så blev der nogenlunde styr på ryggen, som endelig ser ud til at være næsten tilbage til status før, det store nedbrud. Så langt så godt.

Som jeg også har været inde på før, så ville sløjhed og feber dog ikke forlade mig, og har nu stået på over en måned. Når jeg når dertil, så har jeg nogle ekstra stærke piller, jeg kan tage, for at slå det ned. Denngang, har det enten haft modsat effkt eller ville være endnu værre uden! Lørdag blev jeg til trods for pillerne endnu dårligere, og blev snottet. Det sidste har jeg ikke været i al den tid, jeg har været dårlig! Så nu ligger jeg her og koger og snotter.Jamen som jeg dog hygger mig! Not!

Lørdag skulle jeg ned forbi stalden, fordi jeg havde en aftale. Det have modparten så glemt. Det hele var ikke så skidt, at ddet ikke var godt for noget. Jeg fik set heste for første gang i evigheder og rykket 2 maner. Så kunne jeg tage hjem igen og aftale blev så dagen efter. Altså i går. Der var meget stille, men jeg fik dal ige hilst på et par hestevenner, inden min aftale dennegang dukkede op.

Vi fik kigget lidt på heste, og så tog jeg hjem under dynen, og her bliver jeg lige foreløbig. Fotos er nogle (syntes jeg) meget flotte røde bær (ved du hvad det er for en busk?) på en busk på Ordrup Kirkegård, som jeg gik igennem på vejen hjem lørdag. og det nederste er solnedgang i går, hvor solen beærede os med et besøg – ikke noget, der sker ofte, så man må gribe det, når det sker i disse på så mange måder grå tider….Ønsker jer en god uge.

0

Efterårstakter

Dyrehaven 24. oktober 2016

Lyset forsvinder mere og mere. Det er mørkt, når jeg kæmper for at vågne om morgenen. I går gik jeg til ro i god tid, men det hjælper altså ikke,når jeg så vågner kl. 04! Jeg lå og prøvede at falde i søvn længe, men det kunne jeg så ikke, selvom jeg var træt.

Med viden om, at det ikke kom til at ske, stod jeg op og gjorde mig klar til stalden. En af pigerne, havde taget brød med, og det lykkedes os at sidde ned og sludre lidt og få en bid brød. Det var dejligt. Det lykkedes mig også at få rigelig med tid med mine to favoritdrenge i dag. Det blev begge børstet og nusset og fik masser af gulerødder. Dejligt. Så ugen er faktisk begyndt godt.

I morgen fortsætter de gode takter. Jeg skal se en veninde, jeg gik på skole med for næsten 20 år siden. Vi sås ret meget dengang, men så flyttede hun til København (fra Lolland, hvor skolen lå) og vi mistede kontakten. Vi har jo så boet herinde i mange år begge to, men har ikke fået taget os sammen. Nu tog vi os sammen og jeg skal se hende i morgen. Det glæder jeg mig til. Vi skal drikke kaffe og spise kage…

I dag var jeg færdig som popsanger, da jeg kom hjem, så jeg har intet lavet siden, jeg kom hjem. Jeg faldt i søvn og sov til jeg skulle have aftensmad. Heldigvis havde jeg en færdigret i fryseren. Den var okay, men jeg vil hellere lave selv og fryse ned.

Foto er genbrug. Jeg har så mange dejlige fotos fra Dyrehaven, og jeg synes faktisk ikke der er grund til at tage flere derude fra. Det her er så genbrug fra samme tid i 2016. Jeg ønsker jer en god uge…

0

Livets uforudsiglighed

Jeg synes, det er på tide med en lille opdatering. Jeg synes altid, jeg skal have nogle friske fotos, at vise, men det er jo noget forbistret sludder. Jeg har for hulen jo masser allerede, der sagtens kan bruges. Altså her kommer en opdatering.

Siden sidst:

  • Jeg har været underdrejet en uge med noget influenza
  • En nabo døde i alt for tidlig alder – noget chockerende
  • Heste som altid, og åringsauktion¨
  • Masser af dejlig mad, blandt andet Æblekagen, der vitterligt var sjæleplejende
  • Det er ved at blive efterår, og jeg skal ud og nyde nogle efterårsfarver på el-cyklen, der iøvrigt skal til service – den hyler og og larmer lige rigeligt, men jeg tænker, der er råd for det
  • Min nye gå-tur-ven (ja, en hest) tog retur til sit fødested i dag, så nu er jeg uden igen, men er glad for de ture vi nåede
  • Min venindes hund, som jeg også elskede højt, måtte forlade denne verden. Han havde alderen, og det begyndte at være uværdigt, og det skulle det på ingen måde. Han bliver aldrig glemt. Helt speciel var han
  • Jeg har talt med min elskede bror i USA.. Det var ved at være længe siden. Så dejligt at høre ham igen. Den planlagte tur derover, er først næste år. Jeg havde ellers sådan glædet mig, men kan se det fornuftige i at vente til hele familien, også fra andre dele af USA kommer
  • Jeg får lyttet en bunke bøger. Elsker det og du kan se dem alle her
  • Fik i dag besked om, at en svampetur, jeg havde meldt mig til hos FOF, og glædet mig meget til, er blevet aflyst. Det er træls
  • Endnu mere træsl er det, at den sidste undersøgelse m.h.t. mine fødder heller intet viste. Nu er mulighederne udtømt, og de kan ikke hjælpe mig trods meget talrige undersøgelser
  • Eftersom jeg lå i sengen hele sidste uge, skete der jo ikke så meget. Jeg var i stalden tirsdag , og så i dag, hvor jeg samlet har gået meget tæt på 10.000 skridt. Så ikke noget at sige til, at jeg var træt, da jeg kom hjem og faldt i søvn, så snart, jeg havde fået frokost. Iøvrigt var der en hind, der løb ud på vejen fra Dyrehaven i dag. Jeg gad vide, hvor den blev af. Det er heldigvis sjældent det sker.

    I morgen står den på afslapning, og så håber jeg, at jeg ikke har ondt i ryggen. Det har jeg nemlig nu. Som vanlig, havde jeg for svært ved at sige nej, og nu betaler jeg prisen. Fremover skal, jeg sige nej.

    Lørdag skal jeg igen, igen til galop og som ofte, er det spændende, for flere af vores heste skal starte. En dag ad gangen, men jeg vil ihvertfald ønske jer en dejlig weekend, når vi når dertil.

    Som en slutbemærkning, kan jeg godt være lidt skuffet over, at ingen (udover en enkelt) har kommenteret på mit indlæg i forhold til det med kærlighed. For jeg ved jo, som mange ved, at jeg langt fra, er den eneste, der kæmper med det eller måske nærmere har opgivet….

    0

    En travl weekend

    Jeg begyndte allerede at forberede mig i starten af ugen. Tog i stalden tirsdag og tænkte, at så kunne jeg lade op onsdag og torsdag. Skulle det nu også være nødvendigt? – ja, sådan er vilkårene, når jeg skal klare 2 hårde og lange dage i hestenes tegn. Det er Gudskelov kun Derbyweekenden og denne, der er et must, og som kræver 2 dage i træk. Denne weekend var det så åringsauktion om fredagen og lørdag var der også som traditionen byder Auktionsløb og Grand Prix.

    På forhånd havde jeg lagt en stram plan for fotografering, for det kan meget let tage overhånd. Altså var planen faktisk kun de to hovedløb. Og det er faktisk også mere end, hvad jeg oprindeligt havde sagt. Men nu var sagen jo den, at min favorit Monte Carlo skulle ud, og skulle han nu gå hen og vinde, ville jeg ærger mig gul og grøn over ikke at have taget foto. Og det var godt, jeg tænkte sådan, for fantastiske Monty gik hen og vandt Scandinavisk Grand Prix for 3. gang. Det er der i parantes bemærket, ingen andre, der har gjort. Vi var ovenud glade.

    Efter alt den emotionelle tumult, var vi hos træneren og få et glas og en sludder. Det er altid hyggeligt og hører også altid med, men er jo helt bestemt ekstra hyggeligt, når man kan fejre en sejr. De andre bestilte noget mad, men jeg takkede pænt nej og tog hjem. Jeg kunne dårligt stå på benene, så træt var jeg. Det kan jo ikke lige ses på mig, men sådan er det. Det lykkedes for mig at få noget mad og det var skønt at få noget at spise og komme hjem. Siden har jeg været her og ordnet fotos og slappet af. Sådan som jeg bedst kan lide mine søndage.

    I går havde jeg allerede en snert af ondt i halsen, da jeg landede på banen. Jeg var faktisk langt fra frisk i går. Det kan gå to veje. Enten kan det blive til noget, eller være en falsk alarm. Her var det så heldigvis en falsk alarm og jeg har det fint nu. Men det er altid et hint om, at jeg skal tage det med ro.

    Nu er planen en tur i stalden i morge tidlig, og så må vi se, hvor meget, jeg ellers orker, når jeg har været der. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Begge fotos er fra Åringsauktionen på York.

    0

    Endnu en travl vaskedag

    I går var jeg i tvivl, om jeg overhovedet kom nogen steder. Mit knæ gave mig store problemer. Heldigvis vågnede jeg op i dag og kunne godt gå. Ovenikøbet vågnede jeg af mig selv før telefonen vækkede mig og var nogenlunde frisk. Så det var bare afsted.

    Det har været ganske ulideligt varmt i dag. Eller rettere det blev det senere, men det var varmt nok. Det gode ved den slags vejr er, at der kan vaskes heste i stor stil. Og det bliver der så også. Hvor mange, jeg har haft i hænder i dag, orker jeg dårligt at tælle, men mange. Der er blevet vasket, nusset og børstet til den store meldalje – og ja selvfølgelig givet gulerødder.

    Ved 11-tiden vendte jeg næsen hjemover og jeg skal gerne indrømme, at jeg var træt. Hjem kom jeg selvom det var noget af en kamp. Mine ellers nyeligt indkøbte gummistøvler, skal udskiftes. De stramemmer. Jeg har intet givet for dem næsten, men med de problemer, jeg har med mine fødder og iøvrigt, går det altså ikke, at gå rundt med sko, der klemmer også. Så det må der kigges på. Altså blev turen hjem noget nær helvede, og ikke noget, jeg gør igen.

    For de fleste lyder det ikke som meget, at “arbejde” fra klokken 6.30-11, men med mit helbred, er det rigeligt. Og da jeg kom hjem tog jeg noget at spise, og så faldt jeg i søvn. Og sov til klokken 15.30. Helt smadret.

    Til gengæld fik jeg i dag besked om, at jeg forhåbentlig får noget spændende at vise jer allerede fredag, og hvis ikke der så mandag. Nu vil jeg se min krimi og slappe af. Fotoet er udsigten fra vores rytterstue, hvor man lige kan stå eller sidde udenfor, og så få den her udsigt. I dag var der ikke megen tid til at dvæle over den, men jeg fik da taget fotoet.

    0

    Vi nærmer os noget normalt

    Donatella ved sit vindue i dag

    Jeg vil som vanligt ikke sige for meget, for jeg er lige ked af det, hver gang, jeg må “trække i land”, men jeg er nu et sted, hvor det er den sidste hurdle med ridningen, der mangler. Jeg vil være og føle mig helt sikker, før jeg sætter mig op, noget der også er fuld forståelse for. Ingen er mere irriteret end jeg, men som sagt, det kan ikke vare længe, for fremgangen ser ud til at fortsætte. Så jeg er forhåbningsfuld.

    Efter at have ligget brak så længe, er det rart at være i stand til at komme ud og få noget luft og se nogle heste også. Det er jo ligesom det, der er det bedste jeg ved. Jeg er også begyndt at komme i stalden igen, men foreløbig holder jeg mig til en gang om ugen. Jeg er fuldtændig smadret i to dage bagefter. Det er nok ikke realistisk, at jeg får flere kræfter, men vi ser, hvordan det går. Og når jeg siger normal, så skal det lige huskes, at normal, ikke er som for andre. Min “normal” er langt fra normal- og jeg har kun et vist antal skeer. Sidst jeg var i stalden fik ejg godt nok brugt for mange skeer, så vi må se, om den qvote kan fortsætte, for jeg kan rive 1½ dag ud af kalenderen efter sådan en dag og mærke det flere. Det er der mange, der dels ikke ved, men også mange, der ikke tænker over. Så når jeg siger normal, er det min “normal”.

    Helbredet bliver jo ikke bedre, og jeg har rendt om Guderne må vide hvad på det sidste og fået en ting mere oveni resten. Det gør det også vigtigt, at jeg finder kræfterne til at fokusere på mit helbred og sundhed. Og bruger jeg alle skeer i stalden, er der ingen tilbage til alt resten. Jeg har også et hjem, der gerne skulle holdes fri for skidt, tøj der skal vaskes etc. Udover nogle projekter, som jeg gerne vil have styr på her i sommer.

    Jeg har forpligtet mig til at cykle dagligt, og i dag besluttede jeg, at turen passende kunne gå et smut op og se en venindes nye hest. Det var rigtig hyggeligt. En dejlig, dejlig hest, som det ses ovenfor. Hun hedder Donatella og er en smuk mørkebrun hoppe på 4 år. Lige sådan en type hest, jeg gerne ville have, skulle jeg have en. Bortset fra det skulle være en ham. Nu står jeg ikke, og skal have en hest (og så ved jeg godt, hvem der var øverst på listen), men derfor har man jo øjne og følelser alligevel. Jeg tror min veninde bliver rigtig glad for hende, og ville ønske, de stod i min stald, men jeg må prøve at komme forbi så ofte jeg kan klare det.

    Det var dejligt at se den dejlige hest og derudover kender jeg også alle de andre, der er deroppe og det var også hyggeligt, at sige hej til dem allesammen og for en sludder og oveni fik jeg også en dejlig kop kaffe. Og fik hilst på min gamle ven Ely, som også har været her på bloggen.

    Noget jeg har fået gjort meget på det seneste, er lyttet lydbøger. Jeg spurter derudaf og er langt foran det mål, jeg har sat mig selv foråret. Men det er jo bare for sjov. Du kan se mine bøger her. Det med de lydbøger, er godt nok noget af det bedste. Jeg anbefaler også dem i stor stil.

    Nu vil jeg slappe af så jeg kan prøve at få lavet lidt her i morgen. Med andre ord gøre rent, for her ligner noget, der er løgn. Jeg ville vente til de var færdige med at rive altaner ned. Det er de nu og faktisk igang med at sætte min altan op. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Tak hvis I læste med og smid altid gerne en hilsen.

    0

    Udfordringer og forandringer, men det går frem

    Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

    At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

    Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

    Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

    Jeg håber, I får en dejlig weekend….

    Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

    0