Tag-arkiv: Stella Rasmussen

Dagens udflugt og om ikke at prøve nye opskrifter, når man er træt

Udgivet den af

IMG_6547opt2_StaldenogBanen
Iben Hjorth Buskop på Simbad

IMG_6565opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Parisham (FR)

IMG_6569opt2_BanenogStald
Stella Rasmussen på Una Vita

IMG_6590opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Snow Flake

Nu har jeg snart gået mere eller mindre uafbrudt herhjemme i flere måneder. Jeg elsker mit hjem og min lejlighed, og hånden på hjertet – jeg keder mig aldrig! Det er sandheden, men når det er sagt, er det ikke det samme som, at jeg ikke snart længe nu har savnet stalden, vennerne og hestene skrækkeligt.

Svimmelhed og heste går ikke godt i hånd, ligesom intet faktisk gør med det. Man er kvalm og utilpas og så opgiver man inden man kommer igang, for man har det bedst, når man sidder stille. Igår anede jeg en åbning i det her helvede, så satsede på, at hvis det holdt, så ville jeg ud og have lidt luft og se “en hest”. Man kan som hestemenneske blive helt desperat og det er nok noget, man skal have oplevet for at forstå 🙂 Men alle kan vel relatere til, at man får lidt pip, når man er spærret inde i flere måneder.

Afsted kom jeg, og det var dejligt. Cyklen kom ud af vinterhi – det har den været en gang før, men det er superhårdt for mine plagede lunger, når det fryser. Men jeg overlevede. Nede på banen mødte jeg træneren, og kunne så få et lift tilbage til stalden. Cyklen blev bare i låst tilstand på banen. Inden vi kørte tilbage nåede jeg et par fotos, og det var helt dejligt. Der er vanvittig smukt nede på banen sådan en morgen. Men man skal helst komme tidligt, så man undgår solen for meget, for man får den lige i synet, når den når en vis højde, medmindre det er overskyet eller diset.

Det var så dejligt at hilse på alle, og så mærker man endnu mere, hvor meget man har manglet det. Jeg fik uddelt en god portion gulerødder og fik masser af tilkendegivelser på, at hestene skam ikke har glemt mig, ligesom pigerne selvfølgelig heller ikke har.

Desværre kom Stella til skade idag, da hun faldt af Vita. Hun landede uheldigt på sin fod, så hun har 2 brud i den. Det var en noget dum ting, men det var et helt hændeligt uheld, som meget let kan ske for hvem som helst. Men bortset fra det, gik det rigtig fint.

Egentlig havde jeg en plan om imorgen, men selv under normale omstændigheder, er to dage i rap for meget, så jeg “står over” i morgen og så tager jeg torsdag i stedet, hvis helbredet da vil. Der kommer også en veninde, som jeg gerne vil hilse på, og som jeg ikke har set i evigheder heller, så det kan passe fint.

Her til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så godt.

Den ikke gode del her, kan ingen af ovensiddende blogskrivere bebrejdes og ingen kan faktisk. Mit hoved fungerer efter lidt specielle forhold og termer. Især når jeg er træt. Det var jeg selvsagt, da jeg kom hjem fra min tur i stalden. Det glemte jeg selvfølgelig at tage højde for. Men dette illustrere meget godt, hvor distræt og “hovedet under armen”, jeg kan blive, når der sker for meget. Det lykkedes mig, at selvom jeg omhyggeligt havde skrevet ned, at glemme 2 ingredienser i dellerne – soyasauce og løgpulver – to ret så væsentlige smagsgivere. Så ikke så underligt, at jeg synes dellerne manglede noget. “Flot”!&%¤ Nå, men for det ikke skal være løgn, kunne jeg da heller ikke sætte fingeren på, hvad kunne mangle i salaten – til trods for, at titlen angiver MYNTE, hvad tror du så, det lykkedes mig at glemme??? Yep – mynte! Jamen for hulen da!

Til trods for disse mangler, er jeg sikker på, at dellerne med disse udeladte ingredisener er endnu lækrere, for det er lige det de mangler ligesom salaten bestemt også skal prøves MED mynten! 🙂 Nu vil jeg gå ind og hvile mig. Det må være fortjent.

IMG_6600opt2_Deller
De lækre linsedeller

Lørdagsglæder på trods

Udgivet den af

IMG_6391opt2_Banen
Babyerne skulle i startboxen. Som det ses begynder det at ligne rigtige heste nu, og når de smider vinterpelsen er det som altid som at få et hold helt nye heste, men med den kulde må de hellere vente lidt – fra venstre: Isabelle Lind på Shrek, som bare kom forbi, Oliver Wilson på The Seducer, Stella Rasmussen på Sazerac og Fie Toubro på Miss Swansea

IMG_6424opt2_Banen
Hjemme igen og på vej gennem lågen. Oliver forest på The Seducer

IMG_6428opt2_Banen
Miss Swansea og Fie

Ingen skal beskylde mig for at være den, der giver op. Det selvom jeg faktisk er temmelig svimmel, når det lige kommer over den (altså svimmelheden) og har forskellige andre ting også på dagsordenen. Underligt som det helbred kan te sig. Igår fik jeg som jeg nogengange gør, ondt i halsen og så var det væk til morgen. Det er gerne, når jeg har haft for travlt. Men til morgen havde jeg det godt nok, så afsted kom jeg.

Egentlig havde jeg ikke kameraet med, men jeg fortrød (hvornår lærer jeg, bare altid at tage det med) og kørte hjem og hentede det. Og jeg tror jeg sagde, det var første gang på banen, men det passer altså ikke helt, for jeg har været der en gang før. Men skidt nu med det. Det var rigtig hyggeligt at se alle, som altid, og vejret lige tidligt imorges var sindsygt flot. Når solen kommer brænder den hurtigt rimfrosten af, så skal man have den med, skal man altså tidligt op. Det var også vindstille lige til en start, men det skal jeg så love for var gået over senere, hvor det stormede bravt.

Det opdagede jeg især, da jeg skulle have kareten vendt mod det bloggerbesøg, jeg også skulle på bagefter. Henriette, havde en masse bøger, hun ville af med, og deriblandt bøger om min elskede Marilyn Monroe og dem måtte jeg få. Det hverken kan eller vil jeg sige nej til, og i bytte fik hun en and. Jeg vandt jo to bæster til Julebanko, og eftersom jeg nu har lagt kødet på hylden, så er det jo lidt spildt på mig. Og ingen fortjener at blive begavet mere end hun gør, så hun fik den. Du kan læse hendes beskrivelse af mit og en anden piges besøg her.

Jeg kan kun sige i lige måde. Vi kunne have talt hele aftenen og mere til, hvis vores fælles gebrækkeligheder ikke ville sætte meget store stoppere for det. Det vi nåede, var rigeligt til at både hun og jeg var meget trætte bagefter. For mit eget vedkommende ikke så underligt overhovedet, jeg havde været tidligt oppe også. Og så trætter samtale mig langt mere, end folk lige tror – eller mange ihvertfald. Det var superhyggeligt, og jeg glæder mig til at besøge Henriette i hendes nye hus.

Nu må jeg hellere komme ind og hvile mig, og så kommer der mere fra banen på horseracing.dk, når jeg lige kan finde energien. God aften til jer.

IMG_6447opt2_BladeogBøger

Center of attention

Udgivet den af


Stella Rasmussen, Simbad og Iben Hjorth Buskop før dagens tur på banen

I går fik jeg en velkommen lille tur på banen. Blandt andet så jeg Simbad dernede, både i stalden og på banen. Her er han sammen med Stella og Iben og han nød at stå i solen og blive talt om og med, inden han skulle ud.

F…… uhyggeligt du!

Udgivet den af


Stella på Road To Glory i dag

Det er lige før, det er uhyggeligt, så effektiv og aktiv, jeg har været i dag. I stalden 6.30 og fodrede alle, gav hø og vand også. Så var det gjort. Senere var vi et smut på banen, jeg fik ordnet Inception (Susie pay attention) – incl. fødder, og han kom til frisøren. Og så var der selvfølgelig den sædvanlige Walker-run, frem og tilbage og om igen. God motion 🙂

Jeg blev hente af far, og så susede jeg ham hjem, og kørte videre til Lyngby. Jeg skal starte mit Fittnessprojekt imorgen, men inden skulle jeg lige bjerge et par fitnessbukser. Bilen skulle så smides i kælderen, og det kan da godt være sådan lidt svært, men umuligt plejer det ikke at være, og slet ikke på den tid af dagen. Jeg blev klogere, det lykkedes, og jeg begav mig op i noget, der bedst kan beskrives som en udsalgskrigszone. Jeg gik meget målrettet efter mine bukser, fik dem og skyndte mig ud igen. Dernæst kørte jeg til nogen hestevenner på Fortunens Ponycenter.

Der hilste jeg på min gamle veninde Sin Cocos, som synes, det var vældig hyggeligt. Senere blev jeg sat i arbejde. En af deres private heste, trængte i den grad for en omgang man pleje, og da jeg jo er nærmest ekspert efterhånden, så tilbød jeg, at rykke.

Det var ikke helt så let som lige antaget. Heldigvis var hesten sød – langt sødere end forventet, så det var heldigt, for dels var den monsterlang den her man, og dels meget tyk. Men rykket blev den og pænt blev det også. Så det var dejligt.

Så kunne jeg køre hjem med god samvittighed og få et varmt bad. Det var vist også tiltrængt på daværende tidspunkt. Derudover har jeg haft vaskemaskinen i sving, så der er rene gummisko til fitness i morgen og der var en del andet, der også skulle vaskes. Den kan med fordel sættes i sving igen imorgen og Julen skal også bæres ud – så kede mig – nej! Nu vil jeg så til gengæld gå i seng, så jeg har noget energi i morgen også.


Stella på staldens gadedreng – Road To Glory

Hvor regnbuen endte

Udgivet den af


Alle ovenfor her er Gay Count Zidan før han var “til frisøren”

“Søholm” ligger mellem Fredensborg og Humlebæk i en lille landsby, der faktisk hedder Søholm. Jeg havde en aftale med min veninde Stella. Hendes datters pony skulle have rykket man, og det ville hun gerne have hjælp til. Det viste sig, at den var supersød og kunne ikke have stået pænere, så faktisk havde hun ikke behøvet min hjælp, men det var super at se den. Normalt er jeg ikke til ponyer, og har aldrig redet ponyer. Jeg har altid også da jeg var en lille pige forestrukket de store heste. Men den her, den var dælme sød. Han er en New Forest pony med papirerne i orden, – kåret og alting og hedder Gay Count Zidan. Er han ikke bare dejlig? Da vi nu var deroppe, så fik jeg lige et foto af en af pigerne, der øvede sig på springbanen, som lå lige ved siden af folden, hvor Zidan var ude på et tidspunkt.

På vejen hjem fik vi lidt at spise, og så satte Stella mig af ved stationen. Ikke noget problem i det, for jeg har jo mit togkort. Skal indrømme, at jeg var træt bagefter, og stadig for jeg havde været i stalden først, så det endte som en ret lang dag for mig. Men det var en fin dag, og som det ses var vejret også fantastisk og vi så den mest fantastiske regnbue. På vej hjem fra stalden, var jeg så heldig at møde et egern. De er bare så søde, og senere på dagen, var der godt nyt i form af den dejligste hest på ugens galoprogram.

Debut og Daychan

Udgivet den af


Stella og Daychan v/Daylami – Chania

Jeg skulle udi en debut idag. Som jeg fortalte igår, erhvervede jeg mig et mimrekort til bus/tog igår, så da vejret alligevel overhovedet ikke indbød til cykelture og lignende, fandt jeg bus og togplaner frem på nettet. Det viser sig at være legende let, at komme til stalden med først toget og så bussen fra Klampenborg St. Bussen kører simpelthen til døren, hverken mere el. mindre. Og så kan man dårligt forlange det bedre. Det var retfærdigvis ikke dens skyld, at der ikke var en bus passende, da jeg skulle retur. Det var min egen forbandede fejl, for jeg havde glemt at tjekke tider, da jeg kom. De går kun hver halve time 🙁 Og selvfølgelig var bæstet lige kørt næsten, da jeg var for hjemadgående. Det blæste sådan ca. 5 pelikaner, og var tæskekoldt for nu at sige det mildt, så jeg “tog vandreskoene” på og drog derudaf. Mod Irma. Der var dejlig varmt og jeg fik handlet lidt. Men stadig synes jeg beløbet ved kassen var som havde jeg købt en halv Irma…hm! Det havde jeg så ikke, det er bare stadig dyrt og da især i Irma. Never mind, jeg fik mine ting og kunne stride mig hjemover. Sjældent har jeg været så glad for at lande hjemme som idag. Det var en trættende tur og jeg gik da også ud som et lys i stolen.

Dagen bød på masser af hygge med hestene. Idag nåede jeg 2 grå og en snegl ;-), så det kan der ikke klages på, og så var der hjælp med walkeren og en tur på banen med Hanne, hvor vi bl.a. så ovensiddende grå skønhed. Det gik helt fint og stille og roligt. Men som det var en kold dag.

Aftensmaden var let idag, en skål suppe og så var det det. Jeg havde fået en solid frokost, og der skal jo vogtes points. Nu lige lidt surfing her og så kommer der gode ting på flimmeren. Sofaen og et meget varmt tæppe kalder. God aften til jer.

First Marine og Stella

Udgivet den af

Jeg havde kun en “bunden” opgave idag, og det var at gøre Stella en tjeneste. Hun vidste hun ville blive knap for tid, så jeg lovede at ordne “Marinen” inden hun kom og sadle ham op. Så det gjorde jeg selvfølgelig. Han er supersød, men det med at stå stille er ikke lige, det store nummer. Han vil hellere nappe og nusses.

Så at jeg i det hele taget fik fotos, hvor man kan se, hvordan han ser ud, var heldigt. Det endte da med at blive helt hæderligt. Det havde jeg nemlig også lovet – at jeg ville tage et billede af dem, og det gjorde jeg da også! De ser søde ud de to!

Grå – en ny ven

Udgivet den af


Min debut sammen med Shareholder idag – vi hyggede som det ses her og nedenfor

Dagen idag endte som de fleste andre med, at jeg faktisk havde susende travlt. Jeg ved ikke lige, hvorfor det er blevet sådan på det sidste. Måske fordi jeg orker mere, og pigerne gerne vil bruge mig til alt muligt. Det er dejligt, men hold fast, jeg er “brugt op”, når jeg kommer hjem. Idag faldt jeg som forudsagt i søvn i den store stol. Det har jo også noget med min egen “faglige stolthed” at gøre, at det jo skal gøres ordentligt. Når jeg nu har fat i hesten, så synes jeg jo også de skal have ordnet fusser, udover at de selvfølgelig skal børstes grundigt.

Jeg har næsten fået for vane nu, at starte med Good Girl. Det er om at benytte sig af at hendes “mor” Iben, p.t. har meget travlt både med job og Neptune Joly, som er opstaldet på Farasi for vinteren. Så idag skulle Mille ride hende, og jeg spurgte selvfølgelig først, om hun selv ville, eller om jeg måtte. Goodie og jeg fik en lidt dum start, men nu er vi faktisk ved at blive helt gode venner, og det er dejligt. Hun er en fantastisk hest. Da hun var så skinnende, som man bliver med vinterpels (hun er nu ikke den værste), var det videre til hvad der ellers var min mandagsven, men så også ser ud til at kunne blive onsdagsven – Escargot. Han er bare en røver – på den fede måde. Altså også hyggeligt.

Så var der lige Manon og så var det Mille spurgte, om jeg havde lyst til at ordne hendes Grå. Når man kender Mille ved man, at større ære kan ikke tildeles. Hun havde flere ridt, og svært ved at nå det og normalt har hun hans anden mor til at hjælpe, men hun er borte på ferie p.t., så jeg fik æren. Han har været i stalden længe, men netop fordi der altid er nogen til at tage sig af ham, har han været sådan en lidt fjern størrelse – desværre! Egentlig er det rart at få en fornemmelse af alle hestene i stalden og da især en man har beundret meget på afstand kun. Så jeg skulle pusse og pleje “grå” som han hedder i daglig tale. Jeg havde en fornemmelse af, vi ville komme fint ud af det, og det gjorde vi også. Jeg hyggede mig meget, og det virkede også som om han gjorde – han ser da glad ud på billederne som Stella var sød at tage for mig. Tak!!! Så nu kan jeg kun håbe at Gitte skal ud og rejse igen, så jeg får chancen for “en dobbelt grå” en anden dag. Tak for lån af Grå!

Amazing Award har trængt for en tur til frisøren siden hun kom ind, og idag havde Hanne og jeg besluttet, at nu skulle det være. Så vi hjalp hinanden. Hanne holdt og jeg rykkede. Det var et ret stort arbejde, så jeg var allerede ret træt efter den omgang. Men jeg forbarmede mig over Eva, der havde spurgt om jeg havde mulighed for at børste Fauve og det blev så dagens sidste tjans. Til gengæld en der krævede sin kvinde, for hun er langhåret. Men gjort blev det inkusive fodnus. Altså endnu en dejlig dag i stalden…så jeg kunne med meget god samvittighed køre hjemover.

Mandagsstævnemøde

Udgivet den af

Det var den smukke ovenfor, jeg havde et mandagsstævnemøde med idag. Escargot hedder han! Meget fornemt lyder det, men i daglig tale “Sneglen” – og det ikke uden grund, for escargot, betyder nemlig snegl på fransk. Hans mor har ikke tid at ordne ham, efter ridt om mandagen, så nu er han min faste mandagskæreste. Det har jeg slet ikke noget imod, for som det ses, er han smuk og han er lige så sød som smuk. Det kan der ikke klages over, og vi hyggede os igen.

Iøvrigt gik det da idag også med travlhed. Som Mille sagde, så er det da helt uhyggeligt, som jeg giver den gas for tiden. Og det har hun da ret i. Jeg har fået mere energi. Selv tilskriver jeg det jernpillerne, som jeg begyndte på, for noget tid siden. Idag var det først “Dronning Goodie”, der fik en tur – hun var i rigtig godt humør idag, og jeg nyder at lære denne prægtige hest nærmere at kende. Efter hende, var det Escargot’s tur. Indimellem skulle Walkeren passes, og så var det den lille røde, der blev ordnet inden Malin skulle ud på hende. Wiliam fik den store fodtur, og Amazing Award blev ordnet meget grundigt også, så jeg har faktisk været meget travl. Og så glemte jeg da, at jeg også tog Fauve og Majestic ind igen. Pyh! Nåh jo, og så lavede jeg selvfølgelig kaffe til dem. De siger, jeg laver den bedste kaffe, så selvfølgelig smed jeg en baljefuld over, da jeg kom.

Sålænge jeg holdt mig igang, var det fint, men senere, stod Hanne og jeg stille og sludrede, mens hun blandede foder, og så var det da hundekoldt. Jeg ventede til de kom hjem fra sidste lot og så tog jeg William ind for Stella. Han havde vanen tro været mere end munter 😉

Da jeg kom hjem sad jeg lidt, indtil jeg fik “et flip” og så gik jeg igang med at hænge billeder op. Mere om det imorgen. Nu er jeg FLAD som en fregne. Men glad for alt det jeg har nået idag.

The King has left us

Udgivet den af

img_6191opt.jpg
Hongkong sammen med jockey Cathrine Weilby, Træner Hanne Bechmann og Stella Rasmussen, da han vandt Top Tyve Finalen

Det sker for heste, såvel som for mennesker, at de og vi kommer så slemt til skade, at der intet er at stille op. Meget mere så for heste næsten end for mennesker. Vi kan f.eks. sættes i en kørestol og leve sådan i mange år. Hvor godt det er for kroppen som sådan er en anden snak, men det lader sig gøre jo. Nu er det jo sådan, at heste kan man ikke sætte i kørestol. Der er intet som helst liv for en hest, der ikke kan gå el. stå. Når den mister evnen til det, så er er det sket.


Hongkong på Enghavelyst her i eftersommeren

Således for selv de største og bedste. En sådan mistede vi i sidste uge – Hongkong som var familien Bechmanns hjertebarn og eget opdræt (de havde både mor og far), måtte desværre forlade os. Han fik en skade på det ene bagben, der ikke stod til at reparere. Et stykke af vejen håbede alle selvfølgelig at det kunne hele helt mirkuløst, og han kunne komme sig over denne skade, som han meget tidligt i sit liv kom sig over en anden slem skade. Denne gang skulle det ikke være. Og vi har mistet Hongkong.

img_5335opt.jpg
Hongkong bliver 2. til The Pirate i Holger Danske Cup i september 2007 – det er Hongkong længst til højre

Hongkongs jubelår var det år, jeg startede i stalden, nemlig 2007, hvor han og Cathrine Weilby fejrede utroligt mange trumfer og hvor han også blev hædret for det som Ã…rets Ældre Hingst og Ã…rets Handicapper.

Han var en stor, stor personlighed, og en af de første venner jeg fik i stalden udover Finish og en hest jeg holdt meget af at hygge om. Vi kom godt ud af det. Udover at være en personlighed var Hongkong indbegrebet af hestekraft. Jeg har sjældent set så muskuløs en hest og spændt udover muskerne var en pels så blank, som kun de færreste har det. Alle håbede vi på bedring for vores “Konge” – nu kan vi kun håbe, han hygger med pigerne i hestehimlen. Mange tanker til Hanne og Jens, som må være meget kede af det!

Hvis du har lyst til at læse lidt baglæns om Hongkong kan du gøre det på bl.a. følgende indlæg:

Solkongen – september 2008

En dejlig sidegevinst – juli 2008

Hannes herlige hold – Awardvindere – november 2007

Hongkongs hestekræfter – Top Tyve Finalen – oktober 2007

Hongkong (2001-2008) br hingst v/Hot Run – Meditation. R.I.P.