Aarhus og omegn 16. & 17. juli

Sådan så himlen og byen ud, da jeg ankom til Århus. Det havde været overskyet helt fra København

Møllestien, som er alt, hvad den er opreklamret til at være

Alle der kender mig ved, jeg elsker roser, og den her var da helt umulig, at gå forbi

Hopperne med føl, kom løbende, så snart de så vi kom

En rute til sommerhuset. Som det ses blev vejret bare perfekt. Det begyndte allerede så snart, vi gik ud fra restauranten, hvor vi spiste frokost

Ajstrup Strand, som bare er et skønt, skønt sted, som det kan ses. Hvis jeg ellers havde råd og alt det her. Der var ikke en vind, der rørte sig

Til aften stod den på vegansk rosé, pizza og salat – smagte skønt efter en lang dag

Roadtrip fra om onsdagen på vej ud og se endnu en hest. Min venindes Islænder, som stod et stykke fra sommerhuset. Men igen perfekt vejr

Vegedalen hos min venindes Islænder. Det er ham, den sorte, der ligger ned


Udsigten fra Himmelbjerget, som var helt fantastisk

Det er ikke særlig længe siden, jeg spurgte min veninde i det Jydske, hvordan hendes sommer så ud. Den var travl, men vi fandt et par dage, hvor vi kunne hygge os, og jeg tog over vandet. Jeg havde inden undersøgt, hvor jeg ville give frokost, når jeg kom derover. Selvfølgelig en vegansk restaurant, som jeg havde læst om inden. Det var en rigtig dejlig frokost, som du kan læse mere om herovre.

Efter frokost gik vi ned til Møllestien. Det er en gade, jeg havde undersøgt, hvor langt der var til inden, for er man på Instagram, så optræder den ganske ofte, og nu ville jeg gerne se, hvad det var i virkeligheden. Som det ses, var den helt sikkert værd at besøge. Desværre var der nogen, der synes, det skulle smide, hvad svarede til en halv losseplads med kasser midt på gaden, og det ødelagde fotomulighederne en smule, men jeg fik fine fotos. Så gik vi tilbage til bilen og kørte videre hjem til heste og ikke mindst føl. Den ene var sødere end den anden. Den grå hoppe er fuldblod (ex-galophest) og hendes føl, skulle gerne blive det også, altså ikke ex, men galophest. Den anden hoppe er travhest med ditto føl. Begge føl er hingsteføl, hvilket er praktisk.

Efter hygge med føllene, og vi havde hentet noget tøj til min veninde, gik turen videre ud og købe aftensmad og så videre til sommerhuset. De åbne vidder, gule kornmarker, blomstrende grøftekanter og Blomkålsskyer printet på min nethinde for evigt og jeg sugede de smukke syn til mig. Vi fik købt ind til aftensmad. Det skulle være let, så det blev Netto’s Spir Veganske Margeritha Pizza, som smager rigtig godt. Dertil lidt salat, vinen var den veganske rosé fra samme sted, og det var så godt, ovenpå en lang, lang dag. Vi var begge trætte, men fik da set et program om flyveelever i England. Det var faktisk sjovt at se. De var så utroligt dygtige. Og så var det sengetid. Jeg sov fantastisk. Så fantastisk, at jeg mod sædvane, ikke vågnede før kl. 9. Så var det et bad og morgenmad. Igen var vejret helt vildt dejligt.

Da vi endelig var klar gik turen til Vengedalen, hvor min venindes sidste hest står. En Islænder, som har taget ophold på,hvad jeg vil kalde et luksushotel for Islændere. Et skønt sted, som du også kan se flere fotos fra, når jeg får de det hele uploadet her. Vi har aftalt, at næste gang, kan vi ride en tur i skoven som ligger lige bagved. Men vi kunne jo ikke det hele på denne miniferie.

Vi trak ham ind og det er noget af en tur og han fik en børste og vitaminpiller, som han tydeligt var rigtig glad for. Så gik turen tilbage igen og vi fik ham lukket ind til vennerne. Efter det var gjort, gik turen til Himmelbjerget, som ikke lå langt væk. Vi var langt fra de eneste, der havde fået den ide, og det forstod man godt. Det er et utroligt dejligt sted. Vi var nervøse for, om vi kunne få parkeringsplads, men der er så stor udskiftning hele tiden, at det sagtens gik med lidt tålmodighed.

Først gik vi op og det var hårdt, men til at have med at gøre trods alt. Vi nød udsigten med en masse andre, for tro mig, vi var langt fra de eneste. Nu er det jo også sommerferie, så det kan ikke være andet. Og det var fint. Så skulle vi op i tårnet. Nu var vi der, og så skulle jeg altså have det hele med. Det overlevede jeg også. Og det er turen (25m) værd! Så flot, som det ses på fotos. Det værste er folks uopdragne unger, der partout skal kravle på alting!! Her kravlede de også op, og de kunne nemt, tilte udover kanten og falde de 25 meter ned eller længere, og tro mig, det ville de ikke overleve. Det utrolige er, at deres “forældre” åbenbart er ligeglade – hvad hulen sker der for folk og deres mangel på opdragelse. Et sidespring, men det kan pisse mig helt af, for nu at være helt ærlig! Jeg bad dem om, at hoppe ned og det gjorde det så heldigvis.

Så gik turen ned igen. Min veninde spurgte, om vi skulle gå ned til vandet, men mindede mig om, at jeg skulle huske at turen gik op igen. Det var en lang tur ned, men det var det værd, da vi kunne sidde der og spise vores frokost og kigge ud på vandet. der kunne jeg godt have siddet meget længere. Ikke mindst med tanke på den opstigning, der ventede. Den så jeg ikke frem til, men har man sagt A, må man sige B. Der var ingen vej udenom. Heldigvis er jeg stædig og det tog os faktisk kun ½ time at komme op igen til midten så at sige, hvor vores bil holdt, og min veninde havde lovet at give en is. Jeg fik den nok mest værdsatte Champagnebrus i mands minde, og en sød køleskabsmagnet, som minde om denne dejlige tur. Så vendte vi bilen mod Århus og Banegården, hvor jeg skulle med toget.

Jeg blev sat af lige bagved, for at finde parkering i Århus, er stort set lige så svært som i København, og det var også helt fint. Jeg gik gennem Bruun’s Galleri, som foreslået og fandt uden problemer, min perron. Jeg var i god tid, så jeg fik købt mig en Plantebassereet Starbucks is-kaffe (i SevenEleven), som smagte rigtig, rigtig godt (modsat den fra Naturli, som jeg heller ikke tror findes længere faktisk) og en vand med hyldeblomst/lime. Og så var der bare toget, som også kom.

Det var en fin tur på vej hjem. Vi mistede 9 min. på et tidspunkt, fordi vi skulle vente på et tog fra Hamborg, men det indhentede vi på nær 2 min., så det var da okay. Da jeg kom hjem til Hovedbanen, kunne jeg konstatere, at istedet for at tage Klampenborgtoget, måtte jeg tage et tog til Hellerup, og derfra så et F-tog til Klampenborg grundet alle deres sporarbejder. Noget træls, når man er megatræt, men toget holdt lige på den anden side af perronen, da vi nåede Hellerup, så det var okay. Tusind tak til min veninde for et par superdejlige dage. Det var så skønt, og man er meget taknemmelig for den slags venner. Som vi talte om, sådan et par dage, er jo mindst lige så godt som længere ferier, bare lige det at ses og komme lidt væk fra det vante, er så skønt. Og så fik vi også leget turister.

Tårnet, set fra jorden

Læsø 17.-20. juli 2012 – mest i fotos


Strandende på Læsø, er nogen af Nordeuropas bedste, og det kan jeg så skrive under på passer


En tur henad stranden og man landede på Vesterø Havn, hvor også færgen ligger til


Et kig op mod land fra den dejlige strand mod Læsø Kur – en kirke lavet om til spa


Så smukt ligger Læsø Saltsyderi – det fås vist ikke smukkere


Saltet bliver høstet i kurve, der står på kanten af sydekarret


Selv transporten var luksus – mine venners helt nye Citroén C5, som jeg fik lov at køre i, så jeg kunne se øen. Dejlig bil. Det er næsten lige til en reklame. Den er parkeret ved Bovet Naturreservat


En af de smukke ruder i Vesterø Kirke


Kapellet i baggrunden og de karakteristiske stenkanter omkring gravene på Østerby Kirke. Dette var iøvrigt ikke kun her, men over hele linien. Dette er en skik, der blev påbegyndt i 20’erne fortalte den flinke graver, jeg talte med, og som også bruges på vist nok Samsø. Ikke særligt charmerende i mine øjne. Det giver en meget kold kirkegård uden træer og med alt det sten. Men nu er der ikke så mange træer, der kan klare klimaet på Læsø, og det er måske også grunden


Et meget typisk foto. Jeg var lidt bange for at møde en hugorm i klitterne, men det gjorde jeg ikke


Jeg tænker køerne giver godt kød med den opvækst. Hvordan jeg ved, det er kødkvæg? Jo kalvene går på marken også. Det gør de ikke, når det er malkekvæg. Iøvrigt kan man næsten se bøfferne på de her kæmper, som jeg vil tro er Blonde d’ Aquitaine, hvor køerne vejer 1.000 kg, hvilket passer på størrelsen på disse


Hedvigs Hus


De lækre hummerhaler vi fik derovre. De smagte godt, men det er altså ikke specielt sjovt at pille dem


Der er masser af rav på Læsø. Og det sælges allevegne næsten også derovre (her Uldstuen). Faktisk fandt min værtinde 2 stk. og jeg 1, da vi gik tur på stranden. Dem fik jeg med hjem. Små godt nok, men stadig


En brøkdel af de smukke strikvarer hos Uldstuen på Læsø. Jeg kunne have købt mig fattig i garn og færdige ting, men da jeg var fattig i forvejen og ikke kan strikke lod jeg være. Kommer I derover, og elsker garn er dette et must. På sitet er også webshop, så nogle ting, kan du købe hjemmefra


Her ses, hvor dejlig stranden er og hvor fint vejret og vandet var, mens jeg var der


Der er rigtig mange hybenroser på Læsø og de pynter


Med solnedgangen taget fra mit værelse, vil jeg slutte min lille reportage fra Læsø

Det var en monstertur derover! Jeg startede hjemmefra ved 9-tiden og skulle endda kun med toget til Slagelse, hvor jeg blev hentet af min gode vens far og hans døtre. Og så gik det nordpå, og det tog lang tid. Da jeg skulle hjem tog jeg afsted klokken 9.15 med færgen derovre fra og var hjemme klokken 19. Dertil skal nævnes, at skulle jeg udelukkende have været med det offentlige, havde det taget mig endnu længere og jeg havde nok først været hjemme ved midnat. Dette skyldes ikke mindst at Limfjordsbroen stadig er i stykker, og der ikke kører tog den vej, og dertil skal lægges S-togsbøvl her i Hovedstaden p.t. Så alt i alt var turen anstrengende.

Da vi ankom, blev vi modtaget med den dejligste middag. Krebinetter, med ærter og smørsovs. Det smagte dejligt ovenpå sådan en tur og et glas god vin fra Læsø Vinhandel gjorde bestemt ikke sagen dårligere. Mine venner har vinhandlen, så det var jo dejligt at kunne smage på varerne. Til dessert fik vi is fra Læsø Is, og jeg valgte en lakridsis med Læsø salt. Det er noget af det bedste, jeg har smagt. Når jeg engang får en ismaskine, skal jeg prøve om jeg kan lave efter, for det var da bare godt.

Jeg nåede desværre ikke at smage en mere, hvilket var dumt, for vejret indbød da i den grad til det. Men sådan var der desværre flere ting jeg ikke nåede, jeg egentlig gerne ville have nået. Turen blev væsentlig kortere end jeg havde håbet, og egentlig planlagt, men det kunne ikke rigtig være anderledes af flere årsager.

Men de par dage, jeg havde derovre nød jeg meget og forhåbentlig har mine fotos givet dig et indtryk af, hvor dejligt, der er på Læsø. Jeg vil ihvertfald gerne derop igen, men turen derop, er mig næsten uoverskuelig så måske jeg skulle overveje den her løsning.

Jeg ved ikke om du så Jan Gintberg på Kanten forleden? Han var faktisk på Læsø. Ellers kan du se den lige her. Jeg har aldrig sådan rigtig set før, for jeg mente ikke, jeg ville synes om. Der kan man se – jeg synes faktisk, han er rigtig god og morsom. Så nu skal jeg se nogen flere, og kan så gøre, når jeg har lyst.

Søren Ryge har også nyeligen været på Læsø og det var også meget interessant, der kan man se, hvordan tangtagene bliver til. Men udsendelsen er ikke tilgængelig online desværre.

Tak til mine venner for dejligt ophold og for de ville have mig og til vores chauffør mellem Læsø og Slagelse og tøserne for hyggeligt selskab undervejs.

Har du ikke fået nok fotos, så ligger resten her.

Links omkring Læsø:

Læsø på Wikipedia

Visit Læsø

Læsø Saltsyderi

Læsø Uldstue

Læsø is fra Storhaven

Storhaven Webshop

Læsø Vinhandel

Storhaven

Dagens dont og en smagsprøve

Jeg har nået mere end jeg turde håbe på idag. Det elsker jeg, og så igen, hvem gør ikke det. Ikke nok med, at jeg har fået tørret støv af og støvsuget, så har jeg også formået at blive næsten færdig med at ordne fotos fra Læsø, og gjort mange klar til indlæg om turen. Som vanligt er problemet at begrænse mig. Men uanset, så er der store fremskridt, og det er dejligt.

Sund mad har jeg også formået at få. Yoghurt til morgen, og kinesisk stir-fry med masser af grøntsager og en anelse kylling til aften. Og masser af vand med rigeligt med is. Mens jeg ordnede fotos, har jeg set galop og lyttet den krimi, jeg fandt på mit lydbibliotek i dag. Ved 16-tiden kom far med bilen, så den har jeg nu et par dage. Dejligt. Nu vil jeg ind og slappe af og have en kop te.

Ovensiddende foto er også fra Læsø, og det er jeg ret vild med. Det er lige før, man tror man er på en ekstotisk ø, et helt andet sted 🙂

Himmelsk #94

Jeg er så heldig, at jeg lige har været en tur på Læsø! Det der kendetegner Læsø allermest, bortset fra klitter, salt og strand er lyset og himlen, som bare er SÅ høj og fantastisk. Det ses meget godt her, og på flere andre fotos derfra.

Der ér dejligt, og skal du alligevel derop i nærheden, skal du bestemt tage derover, og også alligevel, orker du turen derop, som er det store minus på den konto. Men lyset, vejret og luften – wow, lige netop himmelsk!

Hjemme igen!

Så er jeg hjemkommet efter min dejlige tur til Læsø. Den var kort ja, og det er der flere grunde til. Lidt skal jeg fortælle om også det senere. Jeg var først hjemme klokken 19 igår aftes efter at have sejlet fra Læsø klokken 9.15 om morgenen. Der har du en af forklaringerne. Skulle jeg have været med det offentlige udelukkende, så havde det taget endnu længere.

Læsø er vidunderlig og godt selskab, sol, strand og hav gør altså sit til, at man ikke kan gå galt i byen med en tur derop. Der er masser at se, og vejret kunne slå over i regn for natten, men næste morgen skinnede solen igen. Det er iøvrigt det sted i Danmark med flest solskinstimer, som jeg har forstået. Og det fik jeg fine beviser på.

Vel ankommet her skal jeg vanen tro så til galop i dag, og eftersom første løb starter klokken tidligt skal jeg faktisk snart afsted, så nu vil jeg forlade jer og vende frygteligt tilbage. Tak til mine venner, for dejligt selskab, god mad og at de ville se mig. God weekend til jer alle!

Sol, vand og strand

Jeg var ved stranden mere end jeg var på den, men jeg nød i fulde drag. Vandet blev også testet, og det var dejligt. Det var ikke verdens længste visit, og mit hemmelige sted, er ikke længere så hemmeligt desværre. Men er energien til det, kunne jeg godt finde på at gentage. Og endnu bedre, jeg fik læst noget i min bog – Harry Potter, som jeg har været evigheder om! Jeg tror, jeg skal over til lydbøger!

Imorgen kommer blikkenslageren mellem 8-9 og bagefter skal jeg i stalden…

Sol, strand og vand….

img_4614opt.jpg

Normalt er jeg slet ikke til det der liggen ved stranden – ikke mere. Da jeg var ung og smuk, der kunne jeg godt lide det, og en veninde og jeg var så galt i avisen, mens vi afpatruljerede Bellevue. Tjah, det var tider, hvor jeg stadig havde min figur. Den kommer igen, men den er der ikke endnu. Eller det er den da, men der er bare rigeligt af den og det piner og plager mig. Jeg kæmper, og det går omend langsomt. Alt for langsomt, og lige i den sammehæng er tålmodighed svært.

Af samme grund, udover at det ikke mere er mig at ligge på stranden, så har jeg ikke lyst til at tage til stranden. Idag havde jeg dog lyst til det. Normalt er jeg heller ikke ked af, at være alene og har det godt med mig selv og mit eget selskab, men jeg kan da godt have sådan et anfald af “Tænk hvis jeg have en kæreste”, at gøre dette og hint med. Idag ønskede jeg mig en, der ville tage med på stranden, jeg ønskede at være slank og lækker, ung og frisk og ikke gammel og forpustet, med dårlige lunger og meget mere. Jeg blev ked af det… Den der følelse af at være alene, kommer gerne op til en weekend og alle skal noget med nogen, og jeg har ingen. Det passer ikke, jeg har masser af søde venner, men det er jo ikke det samme som en kæreste, og lige p.t. er familie og kærester, koner og mænd prioriteret – det er sommerferie. Jeg ønskede mig en kæreste, der havde lyst til at køre en tur til Fyn, og så alligevel ikke for jeg har brug for at hvile ud. Det er jo dilemmaet, for meget ofte har jeg ikke kræfterne til meget af det, jeg så ville lave med kæresten. Men så ville jeg nok prioriterer anderledes. Nå det blev vist lidt usammehængende tror jeg, men meningen kommer forhåbentlig frem. Det er lidt træls at være alene nogengange….

Jeg har faktisk en veninde, der er alene i de dage her, og hende regner jeg med, at jeg måske skal se…..hvis ikke jeg bare skal slappe af i rå mængder, fordi det trænger jeg til. Ihvertfald god weekend til dig, og god tur til stranden, hvis du skal.