Siden sidst

Barnaby på banen med sin trækker i lørdags. Dels er han bare så sød og se på, og dels er Barnaby noget af det, jeg har brugt tid på

Jeg beklager min opdateringsfrekvens. Den er ikke som ønsket, men hvis der ikke sker så meget, så er det altså nogen gange svært at finde motivationen. Grunden er som oftest helbredet. Så egentlig har jeg ting, jeg gerne vil skrive om, men når jeg er syg, kræver den slags indlæg så for meget af mig og så bliver det ingenting. Energien er ikke på toppen for tiden og der økonomiseres med kræfterne. Det på alle planer. Så jeg prøver at fordele tiden og kræfterne mellem at få indhentet noget her, og stalden og banen. Derudover har jeg jo også flere venner og veninder, jeg gerne vil se, og også det, bliver for lidt lige nu. Først var jeg syg i flere måneder. Noget af det, viste der sig en forklaring på, og jeg kom i behandling, og det har hjulpet på symptomerne, som lagde mig ned i lang tid. Så nåede jeg lige op til overfladen, hvorefter jeg så lige har ligget med noget virus og næsten lige er kommet på højkant igen. Men kan godt miste pusten lidt.

For det hele ikke skal være skidt, og det er det da heller ikke, så var jeg jo så på banen i lørdags. Dejlige heste, venner og løb. Og selvfølgelig fotos også, hvor det ovensiddende er et af flere. Ellers er der gået meget tid med TV på det seneste, og Inspector Barnaby er en af dem, jeg aldrig bliver træt af. Skulle jeg løbe tør på TV, så står der et par hyldemeter med alle hans eventyr i min reol. Derfor var det også oplagt, at det var Barnaby der skulle stå for billedsiden i dag.

Jeg var på en udflugt forleden, som jeg glæder mig til at fortælle lidt mere om, men det bliver først, når resultatet af den viser sig. Nu vil jeg forlade jer igen, for jeg skal prøve at komme op og i stalden i morgen. For det ikke skal være løgn, er jeg her i dag akut blevet angrebet af ret substantielle smerter i mit ene knæ. Så er det ikke bedre i morgen, får vi se. Guderne må vide hvorfor det lige pludselig, for det har jeg altså ikke lidt under før. Og hvis jeg har haft ondt i knæet, har det ikke været sådan. Prøv at spørge, om jeg er træt af mit helbred…. ved nærmere eftertanke – nej det må du hellere lade være med!!! God uge til jer, og så høres vi ved, når jeg forhåbentlig lige straks har lidt spændende nyt.

Vilde og meget tunge skyer

I går var jeg som de seneste dage herhjemme syg. Det var faktisk tilfældigt, at jeg gik et smut ud på altanen og fik lidt luft og så de her vilde skyer. Hvis jeg havde haft mere overskud, kunne jeg nok have fået bedre fotos, end tilfældet blev, men eftersom jeg jo er syg, blev det, som det blev og jeg synes godt man kan få en fornemmelse af, hvor underligt det var. Som nedenfor var det over det hele. Nærmest syrealistisk. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende før. Ikke på den måde. Som det ses, regner det i horrisonten. Det kom her også og dryppede allerede, mens jeg stod derude.

De sorte skyer hænger stadig over hovedet på mig og os i det hele taget. I går var også dagen, hvor vi fik besked om, at vi har moistet endnu en galopven til cancer. Jeg synes det er rigeligt, for ikke at sige mere end rigeligt nu og har været længe. En rigtig sød og hyggelig mand, som jeg også kendte lidt. Jeg vidste godt, han var syg, men håbede, han var i bedring, men det var så desværre ikke tilfældet. Øv! R.I.P.

Så selvom jeg er syg, og jeg er meget træt af det, må jeg ikke klage, når det ikke er noget alvorligt, men det ændre ikke på, at det er irriterende. I ved selv, hvor kort tid siden det er, at jeg lå sidst. Nå, en jeg kan så sige, at det ikke går bedre, men skæbnen vil, at jeg alligevel har en tid hos lægen i næste uge, så må vi tage det der, hvis det ikke bliver bedre.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med lyset tændt foreløbig her ihvertfald. Så mørkt er det.

Gårsdagens varsel var ellers……

smukt, ovenpå en ellers ret grå dag. Den sluttede sådan her og det var fint, og jeg nåede lige at fotografere det. Varslerne kan jeg så ikke bruge til ret meget, for allerede i går, var der også toner, der antydede, hvordan realiteterne ville komme til at se ud i dag. Jeg havde ondt i halsen og jeg var sløj. Det har jeg haft før, og det har ikke altid været sådan, at jeg kunne være sikker på mine egne fornemmelser om, hvorvidt, det var falsk alarm eller det ville udmønte sig i, at jeg rent faktisk ville blive syg.

Desværre viste det sig denne gang, at jeg godt kunne glemme alt om falske alarmer. Halsen gør stadig ondt og oveni, har jeg fået feber og den der trykken i hovedet, man får af netop det. Derudover nyser jeg og pudser næse, men den del kunne dog heldigvis være værre.

Sålledes måtte dagens tur til stalden aflyses og græsgalops blev det selvsagt heller ikke til. Fotos har jeg nok af, men alligevel, ville jeg nu gerne have været derned, både det ene og det andet sted. Men Nu må jeg så igen lige blive frisk først.

Glæden var kort…….

Som jeg skrev sidst, jeg var her, så havde jeg det endelig bedre….eller det troede jeg. Dagen efter, jeg var i stalden, blev jeg dårlig igen. Jeg nød at være i stalden og glædede mig til at fortsætte de gode takter med dels at nusse de heste, jeg kender og lære nogle nye at kende og komme ind i de nye rutiner.

Som jeg har været inde på hist og pist, så render jeg til et utal af undersøgelser på hospitalet. Jeg kan ikke engang sige “for tiden”, for det har snart stået på længe.

Desværre er der ingen ende på det. Sidst jeg var på hospitalet, fandt de et problem, som jeg nu så også skal rende om, og som formentlig trækker ud også. Derudover fik jeg taget et helt batteeri af blodprøver, som jeg endnu ikke ved hvad siger. Men jeg har gener, som giver langt større mening nu, så nu håber jeg bare, at jeg kan få det overstået så hurtig som vel muligt.

Men i og med, jeg har smerter og iøvrigt stadig ikke er frisk, så holder jeg mig her i ro. Det var bestemt ikke planen. Tværtimod. Men mit helbred kan jeg ikke styre. Desværre er der flere ting, der er helt op ad bakke og som går mig imod, så det er lidt en kamp på alle planer p.t.

Så vi er vel der, at det næsten kun kan gå fremad….undtagen, når vi taler om vejret, og det gør vi jo. Og så får man denne her slags solnedgang. Denne er fra i dag.

Vinterkulde og sygdom

Det er blevet rigtig koldt og frysende. Noget jeg i høj grad fik at føle i mandags, da jeg var ude og ride. Der var det til at have med at gøre, for der var sneen lige faldet og faldt i stride strømme, mens vi var ude. Men noget stor fornøjelse var det ikke. Vi fik sneen lige i hovedet. Udover det, kom jeg til at ride for langt faktisk, men ikke noget, der ikke kunne rettes. Så skar jeg bare i turen længere henne, så vi var ude en time. Jeg frøs ikke mens jeg var ude, men det kom jeg til, og fik aldrig varmen.

Hvorfor jeg ikke kunne få varmen efterfølgende, blev klart dagen efter, hvor jeg kunne konstatere, at jeg var syg. Og siden har jeg ligget her. Den står på hovedpine, feber og ondt i halsen. Så jeg løber ingen steder lige nu. Fotoet er fra sidste år, taget for næsten et år side, og eftersom jeg ikke får taget noget særligt, er det godt at have arkiverne at falde tilbage på.

Jeg har 1000 projekter, jeg gerne vil have styr på, men det kan ikke hjælpe at stresse over det. Det må blive, som det bedst kan. Sygdom er ingen herre over. Rigtig god weekend til jer.

Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STORT kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face

Frostboks update

Der har været noget stille her. Og det er fordi, der ikke er sket det vilde egentlig. Jeg har ligget syg og gør sådan set stadig. De seneste dage, har jeg forsøgt mig i at bevæge mig lidt ud, blandt andet for at handle lidt.

I går kom min veninde med hundebørn, så dem har jeg til i morgen engang. Selvsagt skal de små Tutter ud, så det var om at pakke sig godt ind til formiddag (vi sov længe). Hundene fik hundefrakker på, og jeg selv pakkede mig godt ind. Som det ses, var det rigtig flot, men også hundehamrende koldt. Så det blev den korte version af en gåtur. Nok til, at de fik gjort det, de skulle, og så hjem. Heldigvis er her alle muligheder for at lave en rute der passer lige til, hvad man har lyst til.

Jeg skal gerne indrømme, jeg ikke har lyst til ret meget i øjeblikket. Jeg er udfordret også derhen, at jeg ikke kan gå for tidligt ud, for jeg får let lungebetændelse. Så sålænge jeg ikke er helt på toppen og stadig hoster, bliver jeg her. Men jeg håber (fingers crossed) på stalden i slut næste uge ihvertfald.

Ja selvfølgelig……

…er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!