Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

1+

Corona- og Påsketanker

Jeg må sige, jeg er overrasket og at jeg bliver ganske forarget og ret så sur, når folk synes, der skal åbnes mere op, fordi de tror regeringen og sundhedsstyrelse med flere anbefaler ting og sager. Det gør de ikke for at DU ikke skal kede dig, som del af en politisk konspiration eller hvad folk nu ellers kan finde på. Det her er noget, folk dør af – også UNGE, BØRN og FOLK UNDER 80! Og jeg er da glad for, at mange bliver syge og kommer sig fint igen. De glemmer bare, at de så vidt vides, kan få det igen og formentlig også smitte igen, og det er ikke sikkert, de er lige heldige i omgang nummer 2.

Som sårbar tager jeg det ret personligt, at folk ikke vil eller formår noget så simpelt, som at tage hensyn, holde sig hjemme og kun gå ud for det nødvendige og når de gør det, så at holde afstand. De få gange, jeg har gjort det, har jeg kunnet konstatere, at folk her ihvertfald langt fra, er så dygtige som Statsministeren tror. Jeg ser børn der drøner rundt alene, står i kø for at købe is (kolds op ad hinanden), ligesom mange åbenbart tror, at det her er for sjov. Nej det her er ikke influenza. Der er flere altafgørende forskelle. Ja man kan også dø af influenza, men så er man som regel meget gammel og svækket. De dør også nu, men det er langt fra “kun” dem.

Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvis du keder dig så kig dig omkring. Der er mange gode ideer til, hvad du kan lave blandt andet her ….. suk, jeg bliver så træt! Så nej, der skal ikke åbnes op. Den åbning der lægges op til, tror jeg, kommer til at bide os bagi og det langt, langt fra på nogen god måde. Der er heldigvis andre, der er bekymrede ganske som jeg. Jeg er “heldig” og kan holde mig her, hvilket jeg også gør. Men uanset, så synes jeg, det er en ringe pris at betale, for på et tidspunkt kommer der forhåbentlig en løsning.

Så er der hele spørgsmålet om økonnomi – og ja den lider. Det har den også gjort i andre kriser og krige, og samfundet har rejst sig igen. Vil du virkelig hellere redde økonomien end mennesker…. det er nok kun til din slægtning eller ven, bliver smitet…

Nå, det var lige mine tanker omkring det. Når det er sagt, så ønsker jeg jer, en god Påske – Måske ikke med alle dem I kunne tænke jer at fejre den med, men dog uden skrækken for bomber, besættelse hængende over hovedet (ad 9. april) og masser af mad. Så træk vejret og har du en sød kæreste, mand, barn etc. du KAN være sammen med, så vær glad for det.

0

Fødselsdagsgave med forsinkelser

Som jeg allerede har været inde på, så har denne fødselsdagsgave været en med forsinkelser.

Som jeg også var inde på, så ville jeg bytte kuglen. For jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville gå med den. Og så røg ideen jo ligesom. Det var en meget fin gave fra min bror og svigerinde og med alt det bøvl der var for overhovedet at få den, skulle det sørme også være en, som jeg ville blive glad for.

Det var heller ikke noget problem overhovedet. Og de ville kontakte mig, når den kom – erstatningskuglen. Jeg ventede, og ventede! Ingen kugle og ingen mail – troede jeg. Idag efterhånden helt desperat, spurgte jeg mig for i en af mine grupper. Og vi blev enige om, at jeg skulle skrive til butikken igen – og der lå mailen! Kuglen var da kommet for længst. Jeg har før mistet mails p.g.a. måden mails vises på. Det må jeg altså få lavet om på.

Så jeg skyndte mig ud og hente den. Den hedder “Tanker” og er den smukke sølv i midten. Tusind tak til min bror og svigerinde for den fine gave, der endelig nåede frem med mange forhindringer.

0

For første gang i lang tid og en rutchetur uden lige

img_4208opt2_171116_forstbotaniskhave

Det er turbulente tider i øjeblikket for mig. Og selvom jeg udenpå virker meget fattet, kan jeg godt mærke, at alt, der er sket, begynder at slide på mig nu. Jamen nu er det jo overstået? Tjah, det er det så ikke. Jeg står for at skulle møde min biologiske familie i USA meget snart. Alt det praktiske omkring turen, har jeg fået på plads nu, og det er super og jeg glæder mig til at se dem. Samtidig med dette skal jeg stadig forholde mig til, at jeg lige har mistet min far. Selvom jeg er helt afklaret og som sådan ikke sørger, sørger, så er det immervæk underligt, at han er borte. Udover alt det, har jeg haft håndværkere her og så har der også været og der er generelt ting, som jeg spekulere over. Så at sige, at jeg engang imellem bliver lidt træt og et sted synes, at nu kan jeg ikke lige tage mere, er vist naturligt nok.

Gode venner er bare sagen og jeg har heldigvis masser. I dag var jeg ude drikke kaffe med en af dem, og i morgen står den på den årlige staldkomsammen, som altid er superhyggeligt. Det glæder jeg mig til.

På vej hjem i dag, efter at have været hos lægen og hente en medicinattest, tænkte jeg at luften havde godt af mig. På den ene side, ville jeg gerne gå en tur, og på den anden side, kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg ville hen. Så jeg kørte hjemover. På vejen kom jeg så i tanke om, at jeg kunne tage forbi Forstbotanisk Have, hvor jeg ikke har været længe. Førhen kom jeg der meget, men efter at det blev et social projekt, og blev alt for trimmet, har jeg ikke brudt mig om at komme er. Dertil kom, at jeg førhen kunne have det for mig selv og lade op i skovens dybe stille ro. De tider er mere eller mindre forbi. Jeg nåede kun lige ind i haven, før der var en børnehave, der under skrigen og råben gjorde deres entre. Nu er der jo sat bænke op, så de kan sidde ned og spise eller hvad de nu vil. Jeg gik modsat dem, og undgik den værste larm, og jeg fik da også taget lidt fotos, som det ses. Der er fældet utallige træer. Om det er fordi, de er dårlige ved jeg ikke (de så ikke sådan ud) og det er skæmmende. Især omkring, hvor den famøse bænk absolut skulle sættes op. Nej, det er ikke min have mere. Desværre, for jeg holdt meget af at komme der førhen, men var i sin tid godt klar over, at det ville blive sådan. Nu gav jeg det en chance i dag i mangel af bedre, men ikke igen.

Ellers har jeg haft svært ved at finde motivationen til noget i dag. Jeg var ligesom brugt op, da jeg kom hjem, ihvertfald sådan mentalt. Nu cykler jeg jo også rundt, istedet for at køre i bil. Det giver jo også en vis træthed. Men selvom jeg er træt, så sover jeg ad helvede til om natten. Men nu er klokken så mange, at jeg skal til at prøve det igen. Som ventet havde jeg fået ny altan, da jeg kom hjem i dag.

Det meste af tiden, synes jeg, at jeg er ret positiv, men selv de mest positive dykker indimellem og det gjorde jeg så lige i dag. Det er lidt sværere, når man egentlig føler, at man burde være glad, men det er en “blandet landhandel” i øjeblikket. Om ikke andet, ved jeg, at det gode selskab i morgen nok skal løfte humøret.

0

Weekendtanker og Monopolproblemer

Jeg har sovet længe, og prøver at komme op i omdrejninger og lave bare en smule. Det går ikke særlig godt. Jeg er træt. I går var jeg i stalden, og jeg synes, jeg får brugt alt for mange kræfter på det lige i tiden. Ikke at jeg laver meget mere end jeg plejer, men fordi der er flere heste i stalden går dagene hen og bliver lange. I princippet kan jeg jo gå, når jeg vil, men det er også som om, at når jeg er der, så vil jeg også gerne have dagen til ende. Men det kommer jeg til at lave om på, for kræfterne slår ikke til.

Der er mange ting, der gør sig gældende, men det korte af det lange er, at jeg bliver nødt til at prøve at fordele tingene. Blandt andet skal jeg jo også være færdig her. Når jeg bruger alle mine kræfter dernede, har jeg ingen tilbage til andre ting, som jeg er nødt til at prioritere. Blandt andet motion og ting her.

Nå, men nu jeg sidder her og ikke kommer igang, så hører jeg Mads & Monopolet. Det er ikke noget, jeg gør ofte egentlig, men nu sad jeg her, og så er det fint og lytte til det samtidig. Der er flere problematikker oppe, og jeg er rystet over, hvor dårlig folks moral og opførsel er, hvorfor jeg heller ikke gider høre det som regel. Jeg bliver simpelthen forarget! Kald mig bare gammel og snerpet, men sådan er det altså. Nå, men nu hører jeg det så, og der er godt nok nogle “interessante” problematikker op og vende. Nogle mere end andre.

Men en af dem, som “faldt mig for brystet”, var den om den fyr, der var faldet over et foto af sin ex-kæreste’s søn, som han synes, ligner ham mistænkeligt meget. Hvis denne her unge fyr, er hans vil han så nu være voksen. Monopolet synes, han skal lade det ligge. Måske skal han, men deres begrundelse holder ikke. For de spørger, hvad han skal have eller få ud af det? Han skal have vished om, hvor han kommer fra. Hvorfor skulle den her søn ligne ham og ikke sin far, som de to andre børn? Jeg bebrejder ikke gutten her for, at være i tvivl om, hvad han skal gøre, men jeg bebrejder moderen, som (måske) har skjult sandheden for sin søn. Det kan jeg ikke vide, om hun har. Det kan også være, at alle ved, at han evt. har en anden far, end de to andre børn, og at de har det fint med det OG at han har valgt ikke at tage kontakt til sin biologiske far. Hvad gutten der ringede ind, skal gøre har jeg det straks sværere med.

Læs resten

0

Sen frokost og det gode eksempel

Jeg spiste sen frokost i dag, for jeg spiste sen morgenmad. Til morgen fik jeg et lift i stalden, efter at have givet “grønt lys” for, at jeg var frisk nok til at komme med. En af pigerne har nyeligt haft fødselsdag, og gav morgenmad, og jeg ville da gerne være med. En anden pige, som bor i udlandet var på besøg. Det er altid så hyggeligt at se hende. Heldigt at jeg lige nåede, for det var sidste dag i dag. Jeg var mest til pynt i dag, gav gulerødder og sludrede, men det har også ret, og var rigtig hyggligt. Så dejligt at se alle.

Da jeg kom hjem var det ikke den store sult, der plagede mig, men senere blev jeg sulten. Har nogle dage haft planer om smørrebrød, og det blev det så – vegansk smørrebrød. Kan man det? Ja det kan man sagtens.

Med hensyn til det her mad og være veganer, har jeg mange tanker omkring det. I princippet er det godt nok, men i praksis synes jeg ikke, det fungerer for mig. Dertil kommer at jeg garanteret ikke er “rigtig”/nok veganer. Hvordan det? – kan du spørge! Jamen, da jeg startede var jeg vældig entusiatisk omkring det, og det er jeg stadig. Hvad jeg ikke er entusiatisk omkring er den prædiken, man bliver udsat for hele tiden. Jeg ved godt, at det optimale er det at være veganer (også for mig) på mange måder. Men ting er en process – ihvertfald for mig, og mange andre også – selv det at leve vegetarisk. Jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at det er godt for mig at leve vegansk, og det er også det, jeg vil gøre for hovedparten og herhjemme. Her taler jeg så kun om kosten, men det skulle jo vise sig, at skal man være “rigtig” veganer, skal man helst lægge hele sit liv om, og smide mange af sine ejendele ud, og bytte dem med veganske. Jeg vil gerne skifte mange ting ud og jeg vil også gerne omlægge henad vejen, men som jeg siger, giv dog folk en chance.

Men i praksis bliver det bare besværligt. Medmindre man i alle sammenhænge vil slæbe sin mad med selv, når man skal ud til noget. Det kan jeg sagtens gøre i mange tilfælde – intet om det, men jeg har ikke meget overskud, og det kræver rigtig meget overskud, når man skal “opfinde hjulet” hver gang, hvis ikke ens mad skal blive meget ensartet og kedelig. Jeg forsøger, og jeg synes langt henad vejen, jeg gør det godt, men når jeg så ser, hvad “veganerpolitiet” skriver, så er jeg helt forkert. Jeg gør det langtfra godt nok – og det må jeg jo så beklage. Min holdning er, at jo grønnere man spiser og opfører sig i forhold til før, er en vinding og den skulle man roses for istedet for at blive kritiseret for ikke at gøre godt nok (her tales generelt – der er ingen, der direkte har sagt noget til mig), men på nogen punkter ligger det ligesom i luften, at det er sådan, det er.

Mit håb er, at jeg med min lækre veganske mad inspirere andre og de kan se, at det ikke er så skræmmende igen og måske også får lyst til at leve grønnere end de gør. Og sådan vil jeg hellere motivere end med skræmmekampagner. De er der, og engang imellem kan det være så grelt, at man er nødt til at råbe op, men for mig er den anden vej altså bedre.

Måske jeg er en vegetar, der lever af vegansk kost hovedsageligt – jeg er ikke 100% afklaret – når jeg ved, gør I også. Et sted er jeg sådan lidt skuffet over mig selv, fordi jeg gerne vil, men også må erkende, at jeg bruger rigtig mange ressourcer på det. Dagens lækre smørrebrød var et stykke med Nøddesteg, mayonaise og drueagurk, et med kartoffel mayonaise og ristede løg og agurk, og et med vegansk chorizopølse og hjemmelavet Italiensk Salat. To be continued….

0

Tid til eftertanke


En af de sidste rigtig varme dage den 5. september, hvor jeg gik tur med Emil

Der er ting i privaten der koster kræfter, og derfor er jeg lidt stille allevegne. Jeg prøver at få lavet lidt og indhente hængerpartier indimellem. Dels fordi det giver ro at kunne hakke af på listen, men også fordi jeg nyder at få ordnet de ting. Men kræfterne er ikke så voldsomt store lige nu.

Gode venner og hestene giver energi, så jeg prøver at holde fast i dem. Og som altid giver det en masse. Således vil jeg prøve at tage i stalden imorgen og onsdag skal jeg ud og spise med en veninde efter et smut i stalden om morgenen.

Idag gjorde jeg noget, jeg har samlet sammen til længe. Jeg var nede og træne. En time! Jeg var mere død end levende bagefter og sov flere timer, men afsted var jeg. Meningen er at jeg skal igen senere på ugen. Lørdag er der løb igen på Klampenborg, hvor der er flere af staldens heste på programmet, så afsted må jeg selvfølgelig.

0

Lige om lidt….


Rundt svinget i Irish Thoroughbred Marketing Cup 7. maj 2011

Eller sådan føles det ihvertfald – går det løs Seeland Dansk Derby 2011. Der er altid hektisk aktivitet lige op til sådan en begivenhed som denne. Også dennegang. Det hele er dog i år blevet tilsat lidt krydderi derhen, at nogle “kloge hoveder” har lagt et triatlonarrangement samme dag som Derby’et.

Det fik så være, hvis ikke lige, det var for det faktum, at cykelruten går ad Klampenborgvej (hvor galopbanen ligger, og som også er den direkte vej til Dyrehavsbakken). Det betyder et megaantal af cykelryttere i tidsrummet 7-11, og man vil her ikke kunne passerer Klampenborgvej. Dette vil medføre store gener for os på banen. Forestil jer hestetransporter, heste og et cykelfelt i en vild forvirring. Heste og transporter skulle helst kommer før 7 eller. efter 11, men jeg kender godt den slags – der er altid lige nogen der ikke har hørt. Dertil kommer trafikken til Bakken, som jeg heller ikke ved, hvor de vil gøre af, og parkeringspladsen (Bakkens) har de inddraget til omklædning for alle de her Triatlether.

Jeg har intet imod Triatlehon – slet ikke. For min skyld kan de svømme, cykle og hvad de ellers skal, til de styrter. Men jeg har altså noget imod, at Gentofte Kommune (og andre implicerede parter) ikke lige bruger indersiden af hovedet og dobbelttjekker, om der skulle ske noget på Galopbanen. Nu er det næppe nogen nyhed, at der er Derby hvert år i juni måned, og heller ikke, at der den sidste søndag i den måned. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå.

Jeg er træt nu. Formiddagen gik i stalden og eftersom et par hestevenner er på farten, havde jeg lovet at kigge til de tiloversblevne heste. Det fik jeg gjort grundigt, og så alt det andet også. Jeg må vist hellere liste i seng. Jeg synes, jeg kan mærke, tristhed og trælse tanker mase sig på, og det gør de gerne, når der intet overskud er. Så søvn må der til, men overskud eller ej, så kan jeg godt nogen gange undre mig over, hvordan verden og folk er skruet sammen – retfærdigt, pænt, ordenligt og rimeligt er det ihvertfald ikke altid. Jeg sover på det og håber, jeg ser lysere på det imorgen…. Sov godt.

0

Netdatingfrustrationer

  • Enten er de så unge, at de vil have børn eller gamle nok og vil alligevel
  • Smukke og dejlige og på alle måder perfekte, men overbroderet i “tegneserier”, så det der skulle være så godt, ikke kan ses
  • Er ovenstående ikke tilfældet, og ALT iøvrigt “på papiret” lyder perfekt, så kan jeg være sikker på, de bor i Jylland
  • Måske jeg bare skulle give op….

    0

    Næsten perfekt dag

    Dagen har været næsten perfekt. Jeg har været i det selskab, jeg elsker mere end noget andet – hestenes, og jeg har hygget mig! Vejret har også været fint, men det er dælme træls p.t., for man hiver tøj af og på, når man render og laver lidt. Det straffer sig så her til aften, hvor jeg nyser på en ildesvarslende måde, som gør mig bekymret for, om jeg skal starte forfra udi forkølelser. Det håber jeg ikke 🙁 Vil gå ud og lave noget te, og så håbe på det bedste.

    Derudover står jeg i en situation, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal tro, og det er aldrig sjovt. Men jeg tænker, at det bliver klart på et tidspunkt….

    Som det ses var der intet at udsætte på aftens solnedgang!

    0