Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Here we go again!

Så blev det Juleaften, og jeg var forberedt. Jeg havde fået slået min virus ned og havde det fint. Så jeg drog afsted i går for at hente min forudbestilte mad (foto ovenfor). Hjem og gøre gaver klar og selv sørge for, at komme til at se præsentabel ud. Jeg må indrømme, at jeg til hverdag ikke når det vilde i make-up og den slags, også fordi, det ikke er lige det, når man skal i stalden. Men når det er, jeg skal ud og have gæster, kan jeg godt lide at pynte mig og gøre mig pæn. Og hvis ikke Juleaften, hvornår så? Så den fik på alle tangenter med make-up. Og så skulle jeg bare tage toget til min ex-svoger, hvor jeg skulle være med hans mor, min søster og nevøerne.

Vi havde en superhyggelig aften, og fik simpelthen grint, så jeg fik helt ondt i maven. Det er godt nok længe siden. Det var rigtig dejligt.

Som jeg nævnte, så fik jeg jo de her helvedespiller for at slå virus ned. Og det hjalp lige nøjatigt i går, og jeg havde det fint, lige indtil jeg kom hjem. Så skal jeg love for, at jeg var smadret. Først tilskrev jeg det en lang aften, rødvin ogh vad har vi. Men nej, da jeg vågnede i dag, var jeg lige vidt igen. Jeg har monsterondt i halsen og jeg er rigtig sløj. Jeg fatter det ikke, nu er det således lige over en måned, jeg har været dårlig. Jeg må ikke tage flere af helvedespillerne, omend jeg snød og tog en eksta her i dag. Ikke at det har gjort den store forskel, jeg er lige skidt. Så….Suk! Jeg har stadig ingen feber, selvom det grangiveligt føles sådan, så der er ikke andet for nu, at bare blive liggende. Jeg skulle ellers have været i stalden i morgen, men det kan jeg skyde den berømte hvide pil efter.

Jeg tænker, man ikke kan få det hele, så jeg må vel bare være glad for, at jeg fik en god Juleaften….Omend jeg synes, at jeg godt kunne tilkomme lidt mere, så er det jo ikke op til mig.

Gaverne – Jeg fik et meget fint sæt af min søster med bukser og bluse, en lækker gaveæske fra Bodyshop af mine nevøer og en fin halskæde fra Pilgrim af min veninde. Gaven fra min familie i USA, er med vanlig omhu ikke dukket op! Jeg fatter ikke, hvad der foregår, men dukker den ikke op lige straks, vil jeg sige, de ikke skal sende noget, for det er til at få dårlige nerver af. Mine pakker/breve kommer til dem, næsten hurtigere eller lige så hurtigt som indenrigs her.

Dagen er brugt her i min seng, udover det meget lange bad jeg tog med ansigtsmasker, skrubbe mig ditten og datten og bagefter ordnet fødder, og smurt ind i de nye lækre cremer. Så selvom jeg er skidt, så dufter jeg godt og er silkeblød og lækker. Det kan jeg så desværre ikke bruge til så meget, men det er altid dejligt i det mindste at være velpejet.

Jeg håber, I har haft en dejlig Jul indtil nu og ønsker jer fortsat nogle dejlige Juledage.