Fredensborg Slot, den private have og Orangeriet 26. juli

Rosenøen, som før var noget helt andet. Broen over til den, er designet af Hendes Majestæt Dronningen. De røde huse i baggrunden, er pensionistboliger for tidligere ansatte ved hoffet

Rosenbuerne, som går igennem køkkenhavenleder til Orangeriet

Vue udover køkkenhaven henmod haverne til pensionistboligerene, som man lige kan se tagene af

Tørring af løg – der var noget meget beroligende og facinerende ved dem

Det der betog mig mest var kålbedene, og her kan I se hvorfor. I baggrunden kan ses et af parkens mange specielle træer, et gigantisk tulipantræ

Reflektion i det udendørs bassin ved Orangeriet – det har en helt speciel betydning

Indenfor i Orangeeriet hvor der også var de Afrikanske Skærmlilier, som er så smukke

En utroligt smuk buket på bordet i butikken,hvor jeg købte en rigtig flot duftpelargonie, som det vist desværre allerede er lykkedes mig at slå ihjel

Afsked ved slottet, hvor skyerne hang tungt og truende, men jeg nåede hjem i tørvejr. Jeg kunne godt have brugt mere tid deroppe, men så er der basis for en tur mere, hvor jeg tager tidligere afsted og ikke tager i stalden først for det var i overkanten

Det er en udflugt, der har været undervejs meget længe. Det var egentlig min gamle træner i stalden, der bragte det op i sin tid. Så kom jeg fra det, indtil en medblogger postede et foto på Instagram, med et foto derfra. Så blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det altså være.

Det var kvælende varmt, som det har været meget senest, og alene af den grund, var jeg tøvende overfor projektet om at komme afsted. Men nu var beslutningen taget og jeg tænkte, at min cykel og jeg havde godt af en tur. Ikke at jeg skulle cykle hele vejen, men planen var, at tage cyklen med i toget til Hillerød, og så cykle derfra. Det var i teorien også godt nok. Jeg havde bare ikke taget højde for DSB’s “kreative togføring”, som gik på, at der pludselig var færre tog herfra, og jeg for at komme til Hillerød, skulle skifte i Lyngby (normalt er det direkte fra Hellerup St.). Nå, men toget holdt lige på den anden side, så den vej rundt okay, men alligevel. Jeg kom afsted og når man først sidder i toget mod Hillerød, er det en dejlig tur. Og en jeg planlægger, at tage igen og cykle ud derfra. Genialt koncept. Og så fandt jeg da ud af, at der ikke var så langt til diverse steder, nu jeg har el-cyklen.

Efter en god cykeltur fra Hillerød ankom jeg til slottet og fik min billet, lige tids nok til en engelsksproget Guidetur kort efter. Det gør jo hverken fra eller til for mig. Først var det selve slottet. Det er næsten umuligt at beskrive de smukke silketapeter, ornamenter, møbler og gulve. Af sikkerhedsgrunde og fordi det er Dronningens private hjem, må man ikke fotografere. Forståeligt nok, men så ærgerligt. Der var nok at tage fat på ellers. Men som det var, måtte vi suge til os alt hvad vi kunne, og prøve at fæstne det på nethinden. Vi så en stue, der om vinteren bliver brugt meget af Dronning, kuppelsalen og andre smukke, smukke rum. Hvis du ikke har været på rundvisningen, vil jeg varmt anbefale det. Utroligt smukt.

Så var det haven, hvor jeg har været i den åbne del før for et par år siden. Nu var det så den private og Orangeriet. Haven er jo mere en park, end en have, hvilket ikke er så underligt, eftersom det jo skal passe til et slot. Også her en utrolig sød og meget vidende guide, der fortalte godt og på en god måde. Ville gerne (som på slottet) have hørt meget mere, men det gav blod på tanden til at læse lidt om de personer, der blev nævnt og slottet iøvrigt. Jeg vil skrive lidt ved fotos og iøvrigt lade dem fortælle resten af historien.

Det blev en lang dag og da vi var færdige, var den truende himmel blevet mere end bare en trussel. Det regnede. Jeg så ikke frem til min ret lange cykeltur på ca. 12 km retur til Hillerød. Men Gudskelov nåede det at holde op, inden jeg var nået op til min cykel. Så det var godt. Egentlig kunne jeg godt have gået rundt i haven efter rundvisning. Det gjorde jeg ikke af to grunde. Klokken var blevet mange, det regnede på det tidspunkt, da jeg tog beslutningen og så var jeg dødtræt. Jeg havde været i stalden først, så jeg havde langt mere end brugt “dagens skeer“. Nå, men turen retur gik forbavsende hurtigt og godt, og togene spillede også fint nok, så hjem kom jeg efter en lang, men god dag. Hvis du har lyst kan du se alle fotos fra dagen her.

En tur til Glostrup

Jeg var på tur i dag. Turen gik til Glostrup for jeg skulle til undersøgelse på hospitalet der, som nu i omlægningernes hellige navn er blevet til Rigshospitalet Glostrup! Åndssvagt, men sådan er det. Det var faktisk meningen, at jeg skulle have været med en veninde, der ville køre mig og så kunne vi sludre lidt på vejen. Det blev så ændret, da hun sprang fra i sidste øjeblik.

Så i går måtte jeg pludselig afsted for at finde ud af, om jeg havde nok penge på mit rejsekort (som jeg er nødt til at benytte udenfor “spærretid”), og så købte jeg lidt snacks til turen, da jeg alligevel skulle afsted.

Jeg skulle med toget 7.38, og gik så jeg kunne nå et tidligere, som selvfølgelig ikke kom (DSB og deres forsinkelser), men jeg kom så med det, jeg oprindelig skulle have været med. Cyklen kom med omend, der godt nok var trængsel lige i myldretiden. Jeg er glad for, at jeg ikke skal det til daglig. Men det gik fint, og jeg nåede frem.

Det korte og det lange er, at de igen intet fandt. Det er 2. gang, jeg får samme omgang, men resultatet er det samme. Jeg er lige ved at sige desværre, for generne er de samme og bestemt ikke bedre. Så nu kan jeg starte ved “år nul” igen. Så både den 24. og 25. kan jeg tage afsted igen. Den ene gang en scanning og så til samtale den anden. Suk!! Men om ikke andet fik jeg nogen fotos i det gode vejr. Ikke mindst fra 8. etage, hvor der var en flot udsigt. Mødte en ALDI på vejen så jeg slap for at lave et ekstra stop på vejen, hvilket ellers var planen. Win, win! Blomsterne øverst er her udenfor i morges, resten er taget på turen.

Det bliver en travl da i morgen, så jeg skal til at sove nu. Først stalden og så hygge med en veninde. Muligvis også en tur om aftenen, men det ser vi til. Jeg håber, I har nydt det gode vejr. Sov godt.

Tur med forhindringer

Det var en spændende dag i dag. Jeg skulle besøge en gammel veninde, jeg ikke har set i årtier. Vi var rigtig meget sammen, da vi var helt unge, og havde det altid rigtig hyggeligt. Vi havde aftalt, at vi skulle spise frokost og drikke et glas vin.

Jeg havde en flaske i køleskabet, jeg ville have taget med, men hvad var det første, der skete – den glemte jeg. Men eftersom jeg skulle af på Hellerup og skifte tog, kunne jeg smutte i Netto og hente en anden, og det gjorde jeg og jeg fandt toget til Hillerød, jeg skulle med. Midt i turen fandt jeg ud af, at toget stoppede i Lyngby, og så skulle vi med bussen til Holte grundet en personpåkørsel. Ikke fedt. Nå, men af i Lyngby, hvor der så måtte ventes ½ tme på bussen.

Kender i typen, der bare leder efter det negative, ligemeget, hvad man siger og hvad der sker. Sådan en dame stod der ved bussen. Hun var rasende over at der ikke var ekstra busser, og at det hele ikke gik hurtigere, og når den her bus så endelig kom, så var der garanteret ikke plads til os o.s.v. Jeg var tæt på, at bede hende holde kaje, for hun var en pest. Og selvfølgelig gik det fint og også hun kom med bussen. Men det har hun garanteret også kunnet finde noget negativt i – nej jeg spurgte ikke, jeg holdt mig langt fra hende. Til gengæld mødte jeg en meget sød norsk dame, og vi sludrede rigtig hyggeligt.

Vi nåede Holte og jeg kunne tage toget til Allerød derfra. Påkørsel var på Sorgenfri. Min veninde bor ganske tæt på stationen, så når jeg var der var resten let. Vi bestilte en pizza og drak noget vin og skvadrede og udvekslede liv hele dagen og vi kom også ud og gå en tur med hendes lille hund. Og vejret var rigtig fint, så vi endte også med at kunne side på altanen. En dejlig, dejlig dag i det bedste selskab. Det gør vi snart igen, for det var rigtig hyggeligt. Og hjemturen gik helt som den skulle, uden forhindringer.

Tanker om en togtur


Udsigten fra toget på vej hjem lige før broen

Fredag var store rejsedag. Ikke kun for mig, men sådan generelt. St. Bededag, hvor man jo får en forlænget weekend. Det er tillige konfirmationstider, og det var også i den anledning, jeg skulle på tur. Selve konfirmationen vil jeg fortælle lidt mere om senere. Lige nu går det mere på selve turen.

I gamle dage, da jeg var barn, var mor og jeg ofte på togtur, og da min søster kom til, var hun selvfølgelig også med. Jeg husker bedst turene med mor alene. Jeg har altid elsket at køre med tog. Jeg er så gammel, at jeg kan huske damp under lokomotiverne, og der var kupeer i togene. Dem savner jeg godt nok. Lidt privatliv, ville være rart istedet for at sidde i sådan en stor kupe. Jeg kunne selvfølgelig købe en 1. klasses billet, men ærligt, det har jeg som hovedregel ikke råd til.

Turen startede med, at jeg tog toget til Københavns hovedbanegård. Toget mod det jydske gik derfra klokken 8, så jeg var i god tid, og var der 7.30. Endda før, for jeg nåede et tidligere S-tog. Men hellere det end komme for sent. Deraf kommer så næste afsnit.

De “umoderne” bænke

Som følge af, at jeg nu var meget tidligt på den, og en vis ventetid, meldte behovet for at sidde ned sig selvfølgelig også. Jeg kiggede mig rundt i forgæves søgen efter noget at sidde på. Bænke kunne jeg stort set kigge i vejviseren efter. Der var et par stykker, som var placeret helt nede i den anden ende af perronen. Der blev så plads, så jeg kunne sidde ned, men jeg tænker også på alle dem, som var ældre og dårligt gående, som stod i den anden ende, og ingen steder kunne sidde. Inden jeg fik plads, gik jeg op for at hente noget kaffe og kom forbi informationen. Spurge den søde dame der, “Hvornår bænke, var blevet umoderne?” Det skulle vise sig, der var en meget god forklaring på historien om de manglende bænke, som jeg iøvrigt også havde bemærket på mine lokale stationer. Det viser sig, at et lille antal personers trang til hærværk, har skylden. De samme personer himler så op, når priserne stiger. Men ihvertfald, er hærværk den direkte årsag til, at vi andre (det store flertal), ikke kan få lov til at sidde ned. Hvad fanden ligner det lige? Ja undskyld, jeg synes simplethen det eer så dårligt. Ligeledes havde man anskaffet et stort antal baggagevogne, og efter en uge, var der en tiendedel tilbage! Hvad sker der lige for folk?

Trangen til nødbremsen

Nå, men når jeg nu ikke kan få mine kupeer, så sad jeg nu meget godt i stillezonen i mit tog på den plads, jeg heldigvis havde reserveret. Toget på vej over, var stopfyldt til randen af mennesker. Der var en smule bøvl på vej over og på vej hjem, med noget signalfejl. Ikke noget, der tog lang tid heldigvis, og det var ikke meget for sent, vi landede på Århus banegård.

Turen både op og hjem, var en sand fornøjelse. Grønne, grønne marker, får, der stod som vattotter på samme, heste i alle størrelser. Blandt andet en shetlandspony, der var så lille, at den næsten forsvandt i græsset. Der var køer i alle former, farver og størrelser og sørme også bisonokser. Jeg kiggede noget, men den var god nok. Der var dejlige landsbykirker, gamle smukke huse. Dem midt på en mark, nogen i skovbrynet og alle de andre, og dekorative fabriksbygninger, og et sandt overflødighedshorn af syrener, snebuske og guldregn og gule rapsmarker. Vejle Fjord, med masser af dejlige sejlskibe, og blåt, blåt vand og himmel med vatpudeskyer. For ikke at tale om, den fantastiske solnedgang på vej hjem, hvor vi først havde haft kig udover vandet lige inden vi kørte i tunnellen. Som prikken over i’et fik vi lige efter to luftballoner der hang over landskabet, mens solen sendte sine sidste stråler.

Hvordan jeg undgik at trække i nødbremsen og påkalde mig retten til at fotografere flere gange, ved jeg ikke, for motiver væltede jeg i hele vejen. Det er så ulempen ved at køre i tog. Men stopper ikke bare. På den anden side, var jeg nok blevet timer forsinket, hvis jeg skulle have fotograferet, som jeg lystede på vejen. Jeg håber, jeg snart skal derover ad igen. Dejligt er der ihvertfald.

At få bekræftet sine fordomme

Da jeg landede på hovedbanen fredag aften igen, henad 21.30 tiden, fik jeg alle mine fordomme bekræftet om, hvorfor jeg ikke bryder mig om, at tage rundt med toget alene om aftenen, eller om aftenen i det hele taget. Man kunne helt sikkert få mange sjove fotos på kameraet, hvis man havde udstyret og modet til det, sådan en aften. Mængden af forskellige typer mennesker var helt utrolig. Selvfølgelig sikkert mange søde og rare og helt fredelige, men bestemt også mange, der bestemt ikke var det. Jeg var dårlig kommet ind i S-toget, som jeg skulle med efter Jyllandstoget, før en meget beruset ung dame væltede ind i toget og skulle vide, om toget stoppede på en bestemt station. Det gjorde det så, og hun væltede ned i den anden ende. Der var heldigvis ikke mange andre fulderikker, der skulle med på turen hjem som iøvrigt forløb fredeligt. Men det er ikke noget, jeg har lyst til medmindre det er meget nødvendigt. Kald mig bare “en kylling”. Men alt i alt en dejlig tur. Så får vi se, hvornår jeg skal på tour igen. Lige om lidt vil jeg suse ud af døren og tage bussen. Mere om det senere.