Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

En god start på weekenden

Det blev en dejlig start på weekenden. Den længe ventede vaskemaskine blev leveret. Helt utroligt. Jeg var efterhånden begyndt at tvivle på, om det nogensinde ville ske. Nu mangler jeg bare elektrikeren, som skal tilslutte el-delen og sætte en måler op. Jeg kan slet ikke vente med, at kunne sætte min første vask over. Som jeg vist har nævnt, så bliver det champagne, når vi når så langt.

Efter de havde afleveret vaskemaskinen, skyndte jeg mig ned i stalden, hvor jeg håbede at møde min hesteveninde, og selvfølgelig hilse på Monty. De kom faktisk et pænt stykke tid efter mig. Jeg havde en misson, der hed at Monty’s man skulle rykkes. Den vokser vildt hurtigt, så det fik vi hurtigt klaret og jeg fik en kop te, og en sludder med et par af pigerne. Det var superhyggeligt.

Så kørte jeg hjemover samtidg med, at min veninde og fik en sludder. Jeg kører en omvej forbi hende, dels for at få en snak og så får jeg lidt ekstra motion. Det skader ikke noget.

Der sker ikke så meget ellers. Jeg kan jo ikke komme på banen, men i morgen er det, hvad der ellers altid har været min favoritdag Scandinavian Opan Championship. Men som en slags plaster på såret, er de heste der starter i morgen ikke mine største favoritter, så det er ikke så slemt at undvære i år. Men jeg skal da se, herfra online.

Fotos er fra min tur senest i Dyrehaven, hvor der er fantastisk fint og grønt lige nu. Men jeg har altså ikke været der siden sidst, men jeg tager jo altid rigeligt med fotos. Hvis du synes, fotoet ovenfor virker bekendt, så er det rigtigt. Det er fordi det her er den grønne version af et taget her , da jeg var på en meget glat cykeltur. Senest var det mængden af mennesker, der var foruroligende, selvom jeg nåede ud, inden det gik helt amok.

Resten af dagen i dag, skal gå med diverse rengørings/oprydningsprojekter og også lidt madprojekter. Dagens startede lun og kækker, men nu er solen gået og der blæser en kold vind. Jeg håber, I får en dejlig weekend, og så håber jeg på bare lidt varme og sol.

Grøn med grøn på

Jeg startede dagen stille med lidt morgenmad. Så var jeg jo kommet i tanke om, at jeg også skulle male en lampe, jeg har på altanen, udover det jeg allerede havde malet. Det fik jeg så gjort, eller noget af den. Jeg var nødt til at lade noget tørre og så tage resten i morgen. Da det var overstået, ville jeg ud og have noget luft. Først en tur til grønthandleren efter et par småting. Så til farvehandlen, og hente mere Hammerite – dennegang i hvid. Jeg har nemlig et badeværelsesskab, der i den grad også trænger. Mere om det senere. Det fik jeg også hentet.

Så tænkte jeg, at der jo nok var dejligt i Dyrehaven. Jeg burde have været klog af skade, og vidst, at en dag som i dag, ville der være fuldstændig “sort” af mennesker. Det var dog lige der ikke helt så slemt, som det blev senere. Til gengæld, var der utrolig flot og jeg formåede da at finde ruter, der var ret fredelige faktisk. Så skulle jeg ud derfra, og jeg opdagede, hvor mange mennesker, der var både i haven og ikke mindst på vej ind på bakken, hvor folk stod i en meget lang kø. Det er det glade vanvid, ligesom folk der kører tur i Dyrehaven med mundbind på. Folk har tabt alt sund fornuft. Nå, men jeg skyndte mig ud derfra, så hurtigt jeg kunne. Men det var dejligt med noget grønt for øjnene, og man kan ikke rigtig være sur i de omgivelser – vel? Ikke at jeg var, men….

Da jeg kom hjem var der besked fra en veninde, om vi skulle mødes. Det gjorde vi så, og det var superhyggeligt. Det var noget, vi havde skrevet lidt om. Af personlige grunde vil hun foreløbig kun mødes udenfor, og det respekterer jeg selvfølgelig. Det var dejligt at se hende. Det blev til 8 km’s cykeltur, og en masse frisk luft, det var dejligt. I morgen malerprojekter og madditto. Så ren hygge.

Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

Forårsfornemmelser i Forstbotanisk

Vejret var intet mindre end fantastisk. Og som jeg stort set altid gør, når vejret er så fint, så griber jeg det. Det gjorde jeg således også i går. Jeg prøver jo at få så meget motion pakket ind, som jeg kan, men er jo afhængig af hofterne, og hvordan de vil og ikke. I går var de rigtig fine, og jeg endte med at få gået 5 km og 6.485 skridt, så det var da fint.

Jeg plejer gerne at udse mig et mål for turen og i går var det så Forstbotanisk Have. Jeg har ikke været der længe, for jeg synes, det er gået for meget Park og socialt eksperiment i den. Dertil kommer, at det ser ud til, at de har væltet nogle meget store træer med vilje udover dem, som allerede af sig selv, væltede i stormen for nogle år siden. Men det var nu meget rart at gå derinde. Og der var heldigvis ikke mange mennesker. På en af de nyt bænkearrangementer, sad der nogle unge fyre og drak øl.

De fleste, der følger mig og bloggen ved også, at jeg elsker træer og er stor fortaler for, at folk ikke fælder træer og planter flere. Der er mange meget, meget gamle træer i Forstbotanisk Have og alle mere eller mindre specielle. Det er interessant at studere barken og der er så mange farver og struktuer. Det gjorde jeg det så lidt i igår og bare sådan i det hele taget, var det jo haven, der inspirerede og gjorde, at jeg tog de fotos jeg gjorde. Det første og det næstsidste, er dog taget på vej derover. Der hvor der er skilte, hører de til fotoet ovenover – og i et tilfælde de to ovenover. Det var heldigt, jeg gik, da jeg gjorde, for så snart jeg kom hjem blev det overskyet og mere blæsende.

Efter sådan en tur er der ikke meget mere energi på tanken, og således heller ikke i går. Men det var en skøn tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted. I dag har været forholdsvis stille, men jeg har dog fået tømt min fryser for alt, der ikke var gemmeværdigt og gjort alle skuffer rene og sorteret indhold. Det var bare skønt, at få gjort. En start på forårsrengøring, der sådan set er i gang flere steder her, men som konstant bliver sat baglæns, når jeg har været dårlig. Men lige nu går det godt og så bliver der også lavet noget. Nu er det snart weekend, og jeg har ihvertfald en plan om, at jeg skal noget søndag, men ellers bare videre med tingene her.

Med den nye genåbning af butikker, kan jeg endelig komme ind og bytte min Julegave, så det skal jeg ihvertfald næste uge. Så langt så godt, så må vi se, hvad ellers.

Canadisk Poppel og den de fine gule blomster sidder på – Trodnød

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

Sovende søndag

Udsigten mod øst, er det eneste positive ved dagen i dag. Så har jeg ikke sagt for meget. Jeg startede dagen med flere dårlige nyheder og en rigtig “sød” besked i min indbakke.

Jeg har haft det rigtig skidt med hovedet, og har sovet det meste af dagen. Fotoet, er det eneste konstruktive, jeg har bedrevet til trods for masser af projekter, der ligger og venter!

Udsigt, der ikke reflekterer humøret

At sige, det har været en møguge, forslår ikke. Det har været den ene nedslående nyhed efter den anden. Dog bragte et lægebesøg dog en lettelse, og det er jo klart værd at tage med, ligesom min gode udsigt. Men derudover har det været småt mellem snapsene, som man siger. For ikke at sige, de helt er udeblevet.

Seneste var, at nu skal jeg også finde ud af hvordan jeg får vasket, for ejendommen vil ikke spendere en vaskemaskine på sine lejere. Det er sandelig flot. Dsværre gør de intet, der ikke er direkte til vinding for dem. Os andre, er de vist ret ligeglade med. I det hele taget, har jeg nok af folk, der pisser en op og ned ad nakken, og kun tænker på sig selv. Det er desværre langt mere udbredt, end sådan et godtroende fjols som jeg, lige gik og troede.

Jeg er træt af dårlige nyheder, som ingen ende tager, herunder selvfølgelig også Corona, som nu gør, at man igen bliver endnu mere isoleret. Jeg går baglæns og vil handle på nemlig udelukkende – det har jeg nu hele tiden gjort i størst muligt omfang. Jeg synes det er direkte deprimerende at gå ud og se folk dækket af mundbind. Dertil kommer, at jeg ikke selv kan holde ud at have dem på. Jeg får et visir min nabo køber for mig, men indtil men uanset har jeg tænkt, at holde mig så meget som muligt fra butikker, som muligt.

Jeg keder mig aldrig og jeg har masser at se til her, og kommer også videre med mine projekter. Så det er ikke fordi jeg keder mig, og jeg elsker min lejlighed, så intet problem der. Men selvfølgelig kan jeg da også godt lide at se mennesker engang imellem, og jeg har så mine cirkler, jeg kan trække på, når det behov melder sig.

Lige nu er jeg rendt i en omgang med mit hoved, og troede ellers, jeg var ovre det, men har desværre intil nu brugt weekenden mest på at sove, så …. Jeg aner aldrig, hvor længe den slags varer, og jeg kan ikke engang sove mig fra det. Jeg er nødt til at sove, men er ikke en dyt mere frisk, når jeg vågner.

Det var ellers min mening, jeg ville ud og fange lidt efterårsfarver, men det bliver der ikke noget af lige nu ihvertfald. Vi kan håbe på det i løbet af ugen, men vi må se. Som det er, er jeg også rimeligt “stækket” i form at transport, da min cykel er løbet tør for strøm og jeg venter på en ny oplader. Det kan være, jeg skal prøve at kaste mig ud i at prøve en af de her el-bybiler. Jeg har meldt mig, jeg har bare ikke brugt det endnu, men det er da oplagt. Så det må være det, når jeg får det bedre igen. Prøves skal det da.

Når jeg nu ikke kom ud på tur, måtte jeg jo tage til takke med, hvad der viser sig ud af mit vindue eller rettere, fra min altan. Og det er endda kun til den ene side. Jeg vil gerne have meget mere grønt her i byerne, og jeg bor endda et sted med relativt meget af det, men langt fra nok. Det må blive et andet indlæg, men det er vigtigt for os alle ikke mindst dyrelivet og miløet i det hele taget.

Nu vil jeg hvile hovedet, og håbe, jeg er langt mere positiv, næste gang, jeg skriver….og så håber jeg, at I får en god weekend.

En tur inden regnen kom

Jeg tror, jeg har nævnt det før. Det jeg savnede allermest, da jeg boede sydover, var Dyrehaven. Og nu hvor den er så tæt på, så skal den også bruges. Jeg startede dagen i stalden, hvor jeg hyggede med Søs og Monty og også fik en sludder med de andre. Alt i alt, rigtig hyggeligt. Så drog vi hjemover og jeg kørte med rundt til, hvor Søs bor (selvom det faktisk er en omvej for mig, men så får jeg lidt motion på den konto), og smuttede i Irma derovre. Så kørte jeg hjem, hentede kameraet og en pose med tøj, jeg skulle til skrædderen med, og så drog jeg i Dyrehaven. Det skulle nemlig regne senere. Så planen var at nå bare en lille tur inden, det begyndte.

Fakisk var planen jo dennegang (den lange linse kom med), at jeg ville se, om jeg kunne se/finde brølende kronhjorte. Jeg gad vide, om de er færdige med det, for jeg hørte ikke en eneste, så det er de så nok. Jeg troede lige, jeg kunne nå det. Men skidt med det, jeg har fotos nok af dem brølende også. Til gengæld mødte jeg dem på fotos ovenfor, og det gav nogle andre fotos end vanligt, og det er jeg fint tilfreds med.

Jeg stod faktisk ikke så langt fra den her flok, og den enlige hind, der vender fronten imod mig, var meget tæt på. Det var først da jeg begyndte at gå imod dem, at de luntede den anden vej, men ikke langt, så vildt bange var de ikke. Tanken var også, at jeg ville nå derud inden der bliver helt oversvømmet med mennesker i efterårsferien i næste uge. På den konto, var jeg så lige sent nok på den, for der var faktisk pænt mange mennesker i dag. Men det lykkedes mig da at finde nogle stier, hvor jeg havde det for mig selv. Nu holder jeg en pause, ihvertfald til det er overstået med ferien, og til der kommer knald på farverne.

På vejen hjem var jeg forbi Skrædderen, som skal putte en ny lynlås i en frakke jeg har og så skulle jeg høre, hvor meget stof, jeg skulle bruge til nogle andre projekter, hun skal sy for mig, så det bliver lidt spændende. Nu skal jeg så på stofjagt.

Så er det næsten weekend igen og jeg starter ud med at få fint besøg af min venindes lille hund i morgen. Det bliver en hyggedag og ren afslapning. Det bliver dejligt. Foreløbig vil jeg ønske god weekend….

Forvirring og tvivl

For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!