Sovende søndag

Udsigten mod øst, er det eneste positive ved dagen i dag. Så har jeg ikke sagt for meget. Jeg startede dagen med flere dårlige nyheder og en rigtig “sød” besked i min indbakke.

Jeg har haft det rigtig skidt med hovedet, og har sovet det meste af dagen. Fotoet, er det eneste konstruktive, jeg har bedrevet til trods for masser af projekter, der ligger og venter!

0

Udsigt, der ikke reflekterer humøret

At sige, det har været en møguge, forslår ikke. Det har været den ene nedslående nyhed efter den anden. Dog bragte et lægebesøg dog en lettelse, og det er jo klart værd at tage med, ligesom min gode udsigt. Men derudover har det været småt mellem snapsene, som man siger. For ikke at sige, de helt er udeblevet.

Seneste var, at nu skal jeg også finde ud af hvordan jeg får vasket, for ejendommen vil ikke spendere en vaskemaskine på sine lejere. Det er sandelig flot. Dsværre gør de intet, der ikke er direkte til vinding for dem. Os andre, er de vist ret ligeglade med. I det hele taget, har jeg nok af folk, der pisser en op og ned ad nakken, og kun tænker på sig selv. Det er desværre langt mere udbredt, end sådan et godtroende fjols som jeg, lige gik og troede.

Jeg er træt af dårlige nyheder, som ingen ende tager, herunder selvfølgelig også Corona, som nu gør, at man igen bliver endnu mere isoleret. Jeg går baglæns og vil handle på nemlig udelukkende – det har jeg nu hele tiden gjort i størst muligt omfang. Jeg synes det er direkte deprimerende at gå ud og se folk dækket af mundbind. Dertil kommer, at jeg ikke selv kan holde ud at have dem på. Jeg får et visir min nabo køber for mig, men indtil men uanset har jeg tænkt, at holde mig så meget som muligt fra butikker, som muligt.

Jeg keder mig aldrig og jeg har masser at se til her, og kommer også videre med mine projekter. Så det er ikke fordi jeg keder mig, og jeg elsker min lejlighed, så intet problem der. Men selvfølgelig kan jeg da også godt lide at se mennesker engang imellem, og jeg har så mine cirkler, jeg kan trække på, når det behov melder sig.

Lige nu er jeg rendt i en omgang med mit hoved, og troede ellers, jeg var ovre det, men har desværre intil nu brugt weekenden mest på at sove, så …. Jeg aner aldrig, hvor længe den slags varer, og jeg kan ikke engang sove mig fra det. Jeg er nødt til at sove, men er ikke en dyt mere frisk, når jeg vågner.

Det var ellers min mening, jeg ville ud og fange lidt efterårsfarver, men det bliver der ikke noget af lige nu ihvertfald. Vi kan håbe på det i løbet af ugen, men vi må se. Som det er, er jeg også rimeligt “stækket” i form at transport, da min cykel er løbet tør for strøm og jeg venter på en ny oplader. Det kan være, jeg skal prøve at kaste mig ud i at prøve en af de her el-bybiler. Jeg har meldt mig, jeg har bare ikke brugt det endnu, men det er da oplagt. Så det må være det, når jeg får det bedre igen. Prøves skal det da.

Når jeg nu ikke kom ud på tur, måtte jeg jo tage til takke med, hvad der viser sig ud af mit vindue eller rettere, fra min altan. Og det er endda kun til den ene side. Jeg vil gerne have meget mere grønt her i byerne, og jeg bor endda et sted med relativt meget af det, men langt fra nok. Det må blive et andet indlæg, men det er vigtigt for os alle ikke mindst dyrelivet og miløet i det hele taget.

Nu vil jeg hvile hovedet, og håbe, jeg er langt mere positiv, næste gang, jeg skriver….og så håber jeg, at I får en god weekend.

0

En tur inden regnen kom

Jeg tror, jeg har nævnt det før. Det jeg savnede allermest, da jeg boede sydover, var Dyrehaven. Og nu hvor den er så tæt på, så skal den også bruges. Jeg startede dagen i stalden, hvor jeg hyggede med Søs og Monty og også fik en sludder med de andre. Alt i alt, rigtig hyggeligt. Så drog vi hjemover og jeg kørte med rundt til, hvor Søs bor (selvom det faktisk er en omvej for mig, men så får jeg lidt motion på den konto), og smuttede i Irma derovre. Så kørte jeg hjem, hentede kameraet og en pose med tøj, jeg skulle til skrædderen med, og så drog jeg i Dyrehaven. Det skulle nemlig regne senere. Så planen var at nå bare en lille tur inden, det begyndte.

Fakisk var planen jo dennegang (den lange linse kom med), at jeg ville se, om jeg kunne se/finde brølende kronhjorte. Jeg gad vide, om de er færdige med det, for jeg hørte ikke en eneste, så det er de så nok. Jeg troede lige, jeg kunne nå det. Men skidt med det, jeg har fotos nok af dem brølende også. Til gengæld mødte jeg dem på fotos ovenfor, og det gav nogle andre fotos end vanligt, og det er jeg fint tilfreds med.

Jeg stod faktisk ikke så langt fra den her flok, og den enlige hind, der vender fronten imod mig, var meget tæt på. Det var først da jeg begyndte at gå imod dem, at de luntede den anden vej, men ikke langt, så vildt bange var de ikke. Tanken var også, at jeg ville nå derud inden der bliver helt oversvømmet med mennesker i efterårsferien i næste uge. På den konto, var jeg så lige sent nok på den, for der var faktisk pænt mange mennesker i dag. Men det lykkedes mig da at finde nogle stier, hvor jeg havde det for mig selv. Nu holder jeg en pause, ihvertfald til det er overstået med ferien, og til der kommer knald på farverne.

På vejen hjem var jeg forbi Skrædderen, som skal putte en ny lynlås i en frakke jeg har og så skulle jeg høre, hvor meget stof, jeg skulle bruge til nogle andre projekter, hun skal sy for mig, så det bliver lidt spændende. Nu skal jeg så på stofjagt.

Så er det næsten weekend igen og jeg starter ud med at få fint besøg af min venindes lille hund i morgen. Det bliver en hyggedag og ren afslapning. Det bliver dejligt. Foreløbig vil jeg ønske god weekend….

0

Forvirring og tvivl

For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

0

At få se en blå himmel – fantastisk!

Dagen startede ellers ikke på den bedste note, for jeg startede med, at sove over mig! Nu er jeg jo ikke ansat på den måde, så i princippet, kan jeg komme, når jeg har lyst og orker. Men planen var, at jeg egentlig skulle have været der en time før, jeg rent faktisk var. Min telefon var selvfølgelig sat til at vække mig, og det husker jeg også, den gjorde, men jeg må have slået den fra, eller ladet den ringe og sov lykkeligt en time mere. Indrømmet, jeg har været træt, træt på det seneste.

Der var ikke andet for end at stå op, og så komme afsted, og det gjorde jeg. Godt pakket ind. Der var frost på bilerne til morgen. Desværre, nåede jeg ikke at finde nogen handsker, for det var ellers nødvendigt. Men jeg tænker, jeg har nogen, når jeg får kigget. Ellers er det snart Black Friday, så kan jeg købe nogen igen. Jeg havde nogen liggende i cykeltaskerne, men den ene er væk. Så det er jo smart. Heldigvis var den ene i stykker, så det gjorde knap så meget.

Da jeg endelig kom i stalden var der god brug for mine hænder, og jeg fik hygget med yndlings-Monty, givet et par walkerdækkener på, givet vand og dyyrlægeassistent var jeg også i dag. Så der skete lidt af hvert. En tur på banen blev det også til, så faktisk en dag helt efter mit hoved.

Efterfølgende gik turen til Dyrehaven. Jeg havde taget kameraet med af samme årsag. For nu hvor vejret endelig var til det, så skulle det udnyttes. Gennem Ulvedalene, op til slottet og ud ved lågen i Taarbæk, igennem byen og hjem. Så kunne jeg vist også godt sige, at jeg havde været på tur. Jeg var sulten, da jeg kom hjem så der blev sat noget mad over, mens jeg gik i bad. Så har jeg bare hygget mig her og slappet af.

I morgen bliver også relativt afslappet meed vinduespudser og sætte på plads igen. alt skal jo fjernes fra vinduerne, og jeg har lige “et par” planter. De fylder både mit spisebord og sofabord. …Jeg håber, I nyder turen i Dyrehaven. Det var en dejlig tur og selvom en rigtig hest er nummer et, så går det altså også fint an på min supercykel som jeg stadig er vild med. Og se hvor fint, det endte. Sådan en blå himmel gør altså underværker for alting…

0

Fredensborg Slot, den private have og Orangeriet 26. juli

Rosenøen, som før var noget helt andet. Broen over til den, er designet af Hendes Majestæt Dronningen. De røde huse i baggrunden, er pensionistboliger for tidligere ansatte ved hoffet

Rosenbuerne, som går igennem køkkenhavenleder til Orangeriet

Vue udover køkkenhaven henmod haverne til pensionistboligerene, som man lige kan se tagene af

Tørring af løg – der var noget meget beroligende og facinerende ved dem

Det der betog mig mest var kålbedene, og her kan I se hvorfor. I baggrunden kan ses et af parkens mange specielle træer, et gigantisk tulipantræ

Reflektion i det udendørs bassin ved Orangeriet – det har en helt speciel betydning

Indenfor i Orangeeriet hvor der også var de Afrikanske Skærmlilier, som er så smukke

En utroligt smuk buket på bordet i butikken,hvor jeg købte en rigtig flot duftpelargonie, som det vist desværre allerede er lykkedes mig at slå ihjel

Afsked ved slottet, hvor skyerne hang tungt og truende, men jeg nåede hjem i tørvejr. Jeg kunne godt have brugt mere tid deroppe, men så er der basis for en tur mere, hvor jeg tager tidligere afsted og ikke tager i stalden først for det var i overkanten

Det er en udflugt, der har været undervejs meget længe. Det var egentlig min gamle træner i stalden, der bragte det op i sin tid. Så kom jeg fra det, indtil en medblogger postede et foto på Instagram, med et foto derfra. Så blev jeg enig med mig selv om, at nu måtte det altså være.

Det var kvælende varmt, som det har været meget senest, og alene af den grund, var jeg tøvende overfor projektet om at komme afsted. Men nu var beslutningen taget og jeg tænkte, at min cykel og jeg havde godt af en tur. Ikke at jeg skulle cykle hele vejen, men planen var, at tage cyklen med i toget til Hillerød, og så cykle derfra. Det var i teorien også godt nok. Jeg havde bare ikke taget højde for DSB’s “kreative togføring”, som gik på, at der pludselig var færre tog herfra, og jeg for at komme til Hillerød, skulle skifte i Lyngby (normalt er det direkte fra Hellerup St.). Nå, men toget holdt lige på den anden side, så den vej rundt okay, men alligevel. Jeg kom afsted og når man først sidder i toget mod Hillerød, er det en dejlig tur. Og en jeg planlægger, at tage igen og cykle ud derfra. Genialt koncept. Og så fandt jeg da ud af, at der ikke var så langt til diverse steder, nu jeg har el-cyklen.

Efter en god cykeltur fra Hillerød ankom jeg til slottet og fik min billet, lige tids nok til en engelsksproget Guidetur kort efter. Det gør jo hverken fra eller til for mig. Først var det selve slottet. Det er næsten umuligt at beskrive de smukke silketapeter, ornamenter, møbler og gulve. Af sikkerhedsgrunde og fordi det er Dronningens private hjem, må man ikke fotografere. Forståeligt nok, men så ærgerligt. Der var nok at tage fat på ellers. Men som det var, måtte vi suge til os alt hvad vi kunne, og prøve at fæstne det på nethinden. Vi så en stue, der om vinteren bliver brugt meget af Dronning, kuppelsalen og andre smukke, smukke rum. Hvis du ikke har været på rundvisningen, vil jeg varmt anbefale det. Utroligt smukt.

Så var det haven, hvor jeg har været i den åbne del før for et par år siden. Nu var det så den private og Orangeriet. Haven er jo mere en park, end en have, hvilket ikke er så underligt, eftersom det jo skal passe til et slot. Også her en utrolig sød og meget vidende guide, der fortalte godt og på en god måde. Ville gerne (som på slottet) have hørt meget mere, men det gav blod på tanden til at læse lidt om de personer, der blev nævnt og slottet iøvrigt. Jeg vil skrive lidt ved fotos og iøvrigt lade dem fortælle resten af historien.

Det blev en lang dag og da vi var færdige, var den truende himmel blevet mere end bare en trussel. Det regnede. Jeg så ikke frem til min ret lange cykeltur på ca. 12 km retur til Hillerød. Men Gudskelov nåede det at holde op, inden jeg var nået op til min cykel. Så det var godt. Egentlig kunne jeg godt have gået rundt i haven efter rundvisning. Det gjorde jeg ikke af to grunde. Klokken var blevet mange, det regnede på det tidspunkt, da jeg tog beslutningen og så var jeg dødtræt. Jeg havde været i stalden først, så jeg havde langt mere end brugt “dagens skeer“. Nå, men turen retur gik forbavsende hurtigt og godt, og togene spillede også fint nok, så hjem kom jeg efter en lang, men god dag. Hvis du har lyst kan du se alle fotos fra dagen her.

0

Opgave på biblioteket

I går skulle jeg et ærinde. Jeg forsøger stadig at få oplysninger om min biologiske familie. Det er lidt sjovt, for før havde jeg jo kun den tyske side, og selvom der manglede meget, så var det dog meget i forhold til den amerikanske, som jeg intet havde om. Nu er det næsten omvendt. At det føles som om, jeg ikke har noget på den tyske næsten. Der mangler faktisk en del. Ikke at der ikke gør på den amerikanske, for det gør der da.

Dagens øvelse var så, at få printet papirer, der skal til for at få oplysninger om min tyske morfar. Det endte med jeg helt misforstået, fik printet alt for mange skemaer, men heldigvis koster de da ikke en formue. Nu har jeg dem, så må vi se, om jeg skal bruge flere.

Hele processen med at udfylde stod lidt som en mare og der er så mange steder, at sende ting hen, at jeg var helt rundtosset. Men har jeg gjort forkert, er jeg sikker på de fortæller mig. Nu har jeg ihvertfald fået sendt afsted. Så langt så godt. Iøvrigt er øvelsen med at printe på biblioteket fuldstændig Gøg & Gokke, selv bibliotikaren gav mig ret. Men det lykkedes da.

Det lyder ikke af meget, men jeg var så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke troede, jeg ville få det gjort. Det endte det med, at jeg gjorde. Så det var dejligt. Så nussede jeg lidt med de fotos her, som jeg tog på vejen. På foto 4 ses det moderne grønne bibliotek i baggrunden. Grunden til, der intet foto er af det, er at jeg personligt finder det, mere end afskyeligt.

Ellers er fotos mest for at vise noget af alt det, der blomstrer lige i øjeblikket og vise nogle af de smukke gamle ejendomme, der ligger herude. Ligeledes, illusterer fotoet med de to vinduer, hvorfor jeg harsellerer sådan over nye vinduer. Her er forskellen tydelig! Vinduerne er på ejendom nummer 2 på foto nr. 4.

Nu vil jeg gøre det sidste øvelser inden jeg skal afsted til rund fødselsdag. I morgen bliver det galop, så jeg kender en, der er færdig som …..(vælg selv), når vi når til søndag. God weekend til jer.

0

En tur til Hellerup

I går skulle jeg en tur til Hellerup med en aflevering til en veninde. Det bragte mig til et område, Jeg kender særdeles godt og som var passende for en cykeltur, som jeg har lovet min fysioterapeut, at jeg vil tage dagligt. Det har jeg også gjort hver dag indtil i dag. Det har ikke ligefrem været inspirerende vejr, for nu at sige det mildt. Til gengæld laver jeg mine øvelser. Så noget gør jeg dog.

Tilbage til turen i går. Det område kender jeg af 2 årsager. Dels ligger det her kvarter lige bag ved, hvor jeg i sin tid gik i skole og hvor vi gik, når vi skulle til bageren efter kanelbrød. Bageren er for længst lukket. Det kan undre, med så stort et kundeunderlag lige rundt om. Der ligger en kæmpe karé lige overfor og så ligger de ellers i mængder rundt om. Både store og små, og fra forskellige tider. Der ligger som det ses også villaer. Den her faldt jeg over, fordi det er den slags jeg elsker, og som der snart ikke er nogen tilbage af. De her huse, hvor stil, charme og bevoksning bevares og hvor alt er ikke er udraderet til fordel for nyt og langt fra bedre og helt sterilt. Hvis det her blev solgt, og det gør det jo givetvis, så skal I se charmen forsvinde hurtigere end jeg kan nå og skrive det. Den anden grund til, at jeg kender det område er, at jeg en overgang rendte til Gynækolog også i det nabolag.

Jeg forstår ikke moderne menneskers trang til at udradere alt, hvad der er hyggeligt. Som jeg var inde på nyeligt, så er er et af mine favorittræer lige blevet fældet. Et der tegnede hele området, det stod i. Det stod endda mod øst og nord, så ingen stor skade der. Det her træ var ca. 30 år gammelt – ihvertfald. Det var ikke helt samme slags som det træ foran huset her. Jeg indrømmer det ovenfor kunne sagtens tåle lidt beskæring, men det er okay med mig, som det er. Som det ses, var vejret lige der fantastisk, men det varede ikke ved, og blev koldt igen.

Ganske samme problematik møder jeg, når jeg kører igennem et andet område, når jeg skal i stalden. Et område der er kendetegnet af meget, meget høje træer. Jeg ved ikke, om det er forbudt at fælde dem, men ihvertfald skærer folk så alle de nederste grene af, så det ligner en parodi på træer og især de træer det vitterligen skulle være. Det samme ser man når folk uden blusel skærer toppen af ikke mindst birketræer. Det er en vederstyggelighed af de større. Intet er smukkere end en fuldvoksen naturlig birk. Hvis folk ikke kan lide træer så flyt dog til et område uden og lad være at ødelægge et område, der burde være kendt for masser af træer og grønt. En ting er min mening, som i den sammenhæng er ligemeget, for folk har selv betalt for deres huse etc., men hvis vi ingen træer, buske og planter har, har vi heller intet dyreliv og kvas for dem at leve i. Så jeg håber, jeg med mine små opråb kan mane folk til at tænke sig lidt om. Husk du kan altid fælde, men når du har gjort, så er det for sent.

Og så er der jo altid, det evigt tilbagevendende om de gamle smukke vinduer – bevaring!! Ja, jeg lyder som en gammel sur kælling, og på det punkt her, er jeg det faktisk også. Jeg tror, der kommer en dag, hvor man vil rive hårene ud af hovedet på sig selv, over alt det man bare har kasseret og forkastet. Og igen, smag og penge hører bestemt ikke nødvendigvis sammen. Og jeg ville mene, at netop i mit område, skulle der være råd til at tænke sig bare lidt mere om, og gøre tingene rigtigt. Men hvad ved jeg.

Imens undrer jeg mig over, om vi overhovedet får sommer i år, og hvad jeg skal lægge af planer for den. Lige nu er jeg for træt til noget som helst. Så en planlagt tur ud i morgen hænger i en tynd tråd, og hvis det pisser ned igen…og det har de lovet. Suk!

0

Hvordan er det nu – er vi slut maj?

Nicolaj Stott går en græsgalop på Tante Tove her til morgen – der var knald på

I går fik jeg besked på, at der her til morgen ville være op til flere græsgalops. Det er grundet helbredet endnu ikke lykkedes mig at komme afsted til en, så jeg ville rigtig gerne her til morgen, hvis jeg havde det bedre, end tilfældet var i går. in ryg havde det ikke spor godt. Men her til morgen gik det okay, omend jeg var træt til en start, så liver jeg altid op, når jeg kommer ned på banen.

I dag lagde vejret dog sin klamme hånd på mit humør og min normale entusiasme. Det småstøvregnede til en start, men blev snart værre ligesom det blæste godt op. Skal vi ikke bare sige, at de lange strømper, jeg ikke tog på, dem manglede jeg, ligesom jeg i det hele taget skulle have taget mere tøj på. Det er altså træls, at skulle pakkes ind som var det sensommer, når den dårligt er begyndt. Anyway, jeg havde en lydbog i ørerne, og ventede, og ventede og til sidst, kom der først heste fra en anden stald og så fra min. Midt i det hele kom en af folkene fra banen med kaffe til mig. Det var ret sødt. Jeg havde endnu en pause, og gik op i deres rum, for at få varmen. Det fik jeg og så kom de sidste af vores heste. Faktisk var Nicolaj den sidste inden jeg kørte hjem gennemkold.

Jeg var lige forbi skoven og fik taget fotoet her nedenfor og Rhododenronen er en af flere, der står på banen, som jeg fik lyst til at fotografere.

Da jeg kom hjem, stod jeg i evigheder under den varme bruser, lavede en varm kop te og fik noget frokost. Så var det altså tid til at få gjort noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har gjort – jeg støvsugede. At sige, her var beskidt, forslår ikke. Men I kan selv regne ud, når man går og svimler, er støvsugning ikke først på tapetet. Dertil kom så, at jeg gerne ville have nedrivningen af altanen overstået, for det ved jeg, hvor meget det sviner. Men nu skulle det være. Det er næsten som at få ny lejlighed og oveni, hænger bunden af altanen oppe nu, så man kan næsten forestille sig, hvordan det bliver at få den helt op. Siderne kommer jo til at spille en stor rolle og de står nede på jorden, men jeg kan ikke rigtig se dem. Spændende.

Udover det kom posten med pakker til mig gaver til gode mennesker i mit liv, og en lille gave til mig. Jeg har simpelthen købt en selfiestang. Den skal jeg vise jer en anden dag. Den er praktisk i flere situationer. Ovenpå alt det, var jeg træt, så jeg har også fået en lur og nu ligger jeg her og ordner fotos og ser TV. Alt i alt, en god dag. I morgen tidlig skal jeg i stalden tidligt, så jeg skal ikke sove for sent.

Nu håber jeg bare, vejret snart vil bestemme sig, om det vil være det ene eller det andet, for jeg er ved at få roterende pip af at skulle have tøj på til næsten alle 4 årstider – og jeg er vel ikke den eneste.

0

Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.

0