Opstramninger

Jeg har besluttet, at nu må al den slendrian ophøre. Alt det her Corona har for mig, som mange andre ikke gjort noget godt for formen. Så nu er målet at gå så meget jeg kan (nogle dage, kan jeg bare ikke p.g.a. mine hofter), men cykle kan jeg altid.

Altså tog jeg mig sammen i går, ikke mindst fordi temperaturen var, så det var til at holde ud. Dertil kom, at min hofter overhovedet ikke brokkede sig. Så det var “all systems go” og jeg satte min motionsapp i sving og kom afsted. Målet for turen var en vej, jeg kom i tanke om, jeg ikke havde været på længe, og en formodning om, at der her ville være en masse flotte huse at fotografere. Dertil kom at jeg tænkte, det kom til passe med, at jeg havde sat mig for at gå 5 km, og dels skal jeg jo ud, men jeg skal altså også have energi til at komme retur. Det viste sig så, det var længere, for jeg endte med at gå 6 km. Jeg var godt træt og havde ømme fødder, da jeg nåede hjem. Og mine planer for at få lavet noget mere blev ikke til voldsomt meget. Det er mit nemesis. Jeg løber tør for energi, så jeg skal ligesom vælge dagens aktivitet, og så være tilfreds med det. For at tro, at jeg kan gå sådan en tur og så gøre hovedrent, lave lækker mad og ….vælg selv! Det er utopi. Jeg kan formentlig godt få lavet noget mad, men at være særlig kreativ, er der ikke energi til.

Men jeg kan som regel godt “nørkel” computer selvom, jeg er træt. Det skal jeg så heller ikke overdrive, for så står mit hoved helt af. Så det er hele tiden en ballance. Ikke at jeg ønsker det sådan, men sådan er det. Og så kan det have følger i dagene efter, som i dag, hvor jeg ikke har kunnet hænge sammen. Det er sådan en dag, hvor jeg aldrig er blevet rigtig vågen.

I morges havde jeg håndværkerbesøg, der lige skulle udbedre på et tidligere besøg, og således sørgede han for, at jeg kom op, og dog fik noget ud af dagen. Ellers tror jeg ikke, jeg havde fået lavet så meget, som tilfældet blev. Jeg fik handlet og forberedt til noget mad til senere på ugen, hvor jeg skal til noget komsammen. Og med min veganske livsstil, så er det ofte praktisk selv at tage noget med. Så det gør jeg, og så kan de andre selvfølgelig også få. De elsker mine kager, så jeg har lovet at tage kage med. Derudover tager jeg nok en vegansk steg og en tærte med. Det skal jeg så lave færdig i morgen. Skulle jeg få energi til overs – ja jeg ryddeer stadig op.

Viste fotos er faktisk (igen) taget med min mobiltelefon. Mit kamera, driller mig gevaldigt og er nok godt og vel ved at være slidt op. Det har altså også holdt i 10 år, så det er vel fair nok. Så det er også noget, jeg skal finde en løsning på.

Nu har jeg hundebesøg og sidder og venter på at min veninde kommer retur og henter. Så skal jeg godt nok sove og så op og være aktiv i morgen. Jeg håber dagen i morgen bringer lidt fred og ro, og ikke mængden af dårlige nyheder, dagen i dag har været overstrømmet med.

Nogen er til skov og nogen strand og vand. Hvis jeg skal vælge, vælger jeg skov. Viste fotos er fra Charlottenlund Skov ved Charlottenlund Slot. Du kan se flere på min Instagram.

0

Blame it on Blixen – en bog og en cykeltur!

Det her indlæg er lidt om en tur jeg var på, og samtidig en boganmeldelse. Og hvorfor så det? Tjah det fordi, de hænger uløseligt sammen. Men jeg må hellere starte fra en ende af. Men som følge af flere ting, der skal dækkes bliver det lidt langt. Håber I vil læse med

Det hele kom sig af, at jeg skulle finde noget nyt at læse. Hvordan jeg lige faldt over den her bog, kan jeg fakisk ikke engang komme på nu. Jeg har formentlig bare kigget min liste af gemte bøger igennem, og endte op med den her. Jeg har intet læst af Karen Blixen, omend jeg altid har været facineret af hende. Ligesåvel som en anden dame, jeg altid har været facineret af, nemlig Marilyn Monroe, døde hun det år jeg blev født. Det har ofte været oppe og vende, at jeg skulle læse “Den Afrikanske Farm”, men jeg har aldrig fået det gjort. Og et sted, er jeg glad for, at jeg har læst denne her først: Løvinden -Karen Blixen i Afrika af Tom Buk-Swienty

Og hvorfor så det, vil du nok spørge. Det siger jeg fordi, der er kommet nye oplysninger frem, der stiller Karen Blixen’s eller Tannes fremstilling af begivenhederne i et noget – skal vi sige rosenrødt skær. Så har jeg vist ikke sagt for meget, uden at røbe, hvad det nøjatigt handler om.

Jeg havde en vag forestilling om begivenhederne og har selvfølgelig set “Out of Africa” i sin tid, men at få den rigtige historie, er altid noget helt andet. Nu jeg tænker over det, kunne jeg godt tænke mig at se filmen igen. Jeg husker, jeg købte soundtracket til filmen på LP og det var fantastisk smuk musik. Jeg har ikke mine LP’er længere, men albummet ligger på Spotify!

Bogen følger Karen Blixen’s vej til Afrika og alle de begivenheder, der former hendes liv der, og de mmennesker, hun lærer at kende der og dem som hun er tæt på. Det er interessant, og man får helt bestemt indtryk af personen Karen Blixen. Det eneste negative i bogen, var beskrivelser af jagtscener, som jeg fandt i den grad afskyelige. Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå glæden ved at slå uskyldige dyr ihjel. Aldrig. Karen Blixen udtaler endda stor beundring for løverne, men hvordan man kan det og så i samme åndedrag skyde noget så smukt…. Men det var som det var dengang. Desværre er mange ikke klogere nu! Bortset fra disse scener, som jeg sprang over så vidt muligt, vil jeg helt bestemt anbefale bogen.

Og hvad var det så lige med den anden del af det her indlæg. Tjah, nu jeg havde læst om Karen Blixen aka Tanne og Tanya, så synes jeg jo, at jeg ville cykle en tur, i det forleden (3. juni), fantastiske vejr og se hendes hjem Rungstedlund. Og det var en en skøn tur op ad Strandvejen. Intet om det og vandet var helt fantastisk flot (ad foto). Man følte sig faktisk hensat til mere eksotiske kyster. Den eneste sky på himlen var det faktum, at turen var meget længere, end jeg lige havde gjort den til i mit hoved, og at mit cykelbatteri stod på “lav” og således blev jeg efterhånden i tvivl om, det holdt hele vejen!

Læs resten

0

En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

0

Status og Tillykke til endnu en Kongelig Højhed

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte fotograferet af undertegnede på Klampenborg Galopbane i 2018

Normalt ville alt være i fuld sving nu på Galopbanen, men som tingene er, så er det jo ikke sådan. Vi må se løb onlinee, men det er nu langt fra, at være det samme. Der mangler meget. Alle de dejlige mennesker man plejer at se, og ikke mindst alle de smukke heste og duften af dem. Heldigvis er det nu megakoldt og den vej rundt, så er det fint, at det er online only. På negativsiden, ingen fotos, hverken af heste eller Kongelige Højheder som ovenfor. Men det er faktisk også positivt, or jeg har rigeligt, jeg skal have ordnet. Så ikke engang Corona, er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Nu så jeg så, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag i dag og når jeg nu har, sådan et fint foto liggende, så skulle det næsten “luftes”. Hun fylder 76 år, og er således født i 1944. Jeg håber, hun som alle jer andre får en god dag, selvom vejret kunne være bedre.

Her sker der ikke så meget. Jeg har fået en pakke i dag. Med de varer, jeg bestilte hos det Indiske Online Supermarked. Hvis du ikke ved det, så elsker jeg Indisk og laver det ofte og udforsker stadig opskrifter den vej rundt. Noget, jeg håber at skrive mere om herovre på et tidspunkt.

Her sker der ikke så meget. Jeg prøver at få lavet de daglige ting, der nu skal laves og gerne lidt mere, men energien er fuldstændig i bund for tiden. Ikke at jeg er syg, men jeg er dødeligt træt og kan dårligt holde mig vågen. Hvoror det er sådan ved jeg ikke. Jeg sørger selvsagt for at få søvn nok, men det er aldrig nok lige p.t. Nu må vi se, hvad min allergitest i morgen siger. Så kommer jeg dog udenfor der og så skal jeg også hente en pakke.

0

En dag med flot vejr

I dag var en dag, der ikke har været mange af på det sidste. Der var blå himmel og solen så vi også lige lidt. Egentlig var det sådan en dag, hvor der havde været genial til at tage på udflugt, og tage nogle fotos. Men det har der bestemt ikke været energi til. Jeg har været mere end dødtræt på det seneste.

Weekenden gik med løb i lørdags. En sejr til stalden lunede, men det var en grå og trist affære. Mentalt, har man ligesom fået nok. Men nu er der så også sæssonslut på lørdag. Det bliver godt. Så er der en naturlig pause, og man kan få energien igen.

I morgen har jeg dog lovet at komme forbi stalden, og det bliver det. Onsdag skal jeg have pudset mine vinduer. Noget de i den grad trænger til. Så ugen er faktisk brugt, hvis jeg også skal have lidt energi til på lørdag.

I mangel af bedre, får i et par skud, jeg tog fra altanen her i dag, for skyerne og himlen var rigtig flot, også herfra. Vi får se, hvornår det bliver til udflugt igen, men foreløbig må I have en god uge…

0

Efterårstakter

Dyrehaven 24. oktober 2016

Lyset forsvinder mere og mere. Det er mørkt, når jeg kæmper for at vågne om morgenen. I går gik jeg til ro i god tid, men det hjælper altså ikke,når jeg så vågner kl. 04! Jeg lå og prøvede at falde i søvn længe, men det kunne jeg så ikke, selvom jeg var træt.

Med viden om, at det ikke kom til at ske, stod jeg op og gjorde mig klar til stalden. En af pigerne, havde taget brød med, og det lykkedes os at sidde ned og sludre lidt og få en bid brød. Det var dejligt. Det lykkedes mig også at få rigelig med tid med mine to favoritdrenge i dag. Det blev begge børstet og nusset og fik masser af gulerødder. Dejligt. Så ugen er faktisk begyndt godt.

I morgen fortsætter de gode takter. Jeg skal se en veninde, jeg gik på skole med for næsten 20 år siden. Vi sås ret meget dengang, men så flyttede hun til København (fra Lolland, hvor skolen lå) og vi mistede kontakten. Vi har jo så boet herinde i mange år begge to, men har ikke fået taget os sammen. Nu tog vi os sammen og jeg skal se hende i morgen. Det glæder jeg mig til. Vi skal drikke kaffe og spise kage…

I dag var jeg færdig som popsanger, da jeg kom hjem, så jeg har intet lavet siden, jeg kom hjem. Jeg faldt i søvn og sov til jeg skulle have aftensmad. Heldigvis havde jeg en færdigret i fryseren. Den var okay, men jeg vil hellere lave selv og fryse ned.

Foto er genbrug. Jeg har så mange dejlige fotos fra Dyrehaven, og jeg synes faktisk ikke der er grund til at tage flere derude fra. Det her er så genbrug fra samme tid i 2016. Jeg ønsker jer en god uge…

0

En masse frem og tilbage, men har også fået gjort en del

Skulpturen “Porten mellem kultur og natur”. Skultpuren er udført af den fynske billedhugger Keld Moseholm Jørgensen

Man siger frem og tilbage er lige langt, men turen i går for 2. gang på to dage, føltes lidt længere. Måske også fordi, jeg var træt. Turen var til Brøndby og tilbage, en tur på ca. 45 min. Men lad mig starte med begyndelsen.

Mandag var jeg i stalden og jeg havde rigeligt at se til. Jeg kom dog også på banen og så lidt arbejde, så det var dejligt. Desværre var der en ting, jeg ikke nåede, men jeg håber, jeg har overskud til det næste gang, Jeg var godt og vel brugt op, da jeg kom hjem.

Min nye cykel skulle til service. Eller det skulle den bare inden Jul. Men nu var der lige at par ting, og så kunne jeg lige så godt få det gjort. Jeg skrev og spurgte, hvornår det kunne passe og jeg tog derud med den i forgårs. Samtidig var jeg en tur i ALDI derude, for der ligger en lige ved siden af. Jeg fandt også en genbrugsbutik, hvor jeg købte et salt og pebersæt og en urtepotteskjuler. Så var det hjemover. Udover den her tur i forgårs, så fik jeg ordnet en del her på computeren. Uploadet en del fotos. Mine tekniske udfordringer vil åbenbart ingen ende tage, for nu er batteriet i den her bærbare gået i udu, og skal jo så nok skiftes. Suk! Så har jeg fået rettet nogle plugins på min blog. Der er tilføjet nogle “følg mig” ikoner og et par af dem, og så har jeg slettet et deleplugin eller som det hedder Social media plugin. Det jeg havde tog ikke fotos med over og det irriterede mig, at det ikke gjorde det ordentligt. Nu skulle det meget gerne virke bedre, og selvfølgelig må I dele så tosset i vil. Det vil endda glæde mig, hvis I gør.

I går måtte jeg så tage turen en gang mere, for cyklen skulle jo også hentes igen. Iøvrigt glemte jeg at fortælle en detalje. På Hellerup St. er der nogen, der har synes, det morsomt, at smadre samtlige skærme i tunnelen. Hvordan de har kunnet nå derop må guderne vide, men bortset fra det, er da en syg ide. Jeg forstår ikke den trang til hærgen og ødelæggelse, der hersker mere i Daamark, mere end jeg har set i noget andet land indtil nu. Det være sig i form af decideret hærværk som at slå noget i stykker, eller grafitti, som jeg også anser for hærværk, hvilket det også er. Prøv bare at se på tog, bygninger etc. Jeg vil slet ikke tænke på, hvad det koster at fjerne det, der hvor det rent faktisk bliver fjernet. Andre steder, har man desværre givet op. Jeg lagde især mærke til det i London og Berlin, hvor det ikke er nær så udpræget som her. Synd og skam. Måske der er nogen, der har det for godt….?

Jeg hentede cykel, og så var jeg i genbrugsbutikken igen. Jeg havde allerede dagen før set nogle ildfaste fade, og skåle, jeg gerne ville have. Derudover var der så lige 2 ekstra fade og 3 krus, der kom med hjem (se Instagram). Har du ikke rigeligt, kan du spørge. Og jo, det har jeg, og reglen er også nu, at hvis jeg tager noget ind, skal der tilsvarende ud, og jeg er jo i forvejen ved at rydde op. Så nu kan jeg jo passende tage en tur ud til genbrugsbutikken igen med noget af det, jeg ikke vil beholde.

Egentlig var meningen, at jeg ville i stalden her i dag, men med 3 dages aktivitet fuld skrue, var jeg godt klar over, at jeg skulle slå bremsen i. jeg var og er træt. Så jeg blev her, og sov så længe jeg kunne og nu har jeg tørret vindueskarme af (det kræver sin kvinde, for jeg skal fjerne alle min planter), vandet dem – altså planterne og fået lidt frokost. Nu ligger jeg her og ser “Fantastiske Kager” (Sveriges TV4) – det er helt vildt, så flotte kager, der kan laves. Hvis ikke du har set, og altså er inteeresseret, skal du helt sikkert se.

Planter skal på plads og jeg skal have lavet resten af rengøringen, men det ihvertfald det sidste, bliver først i morgen. Hvis du er interesseret i arkitektur etc. kan du læse om tankerne bag Brøndby her, hvor jeg som sagt var de seneste dage hele 2 gange.

I morgen mere soven ud og rengøring, og så er der løb på lørdag. Sidste uge blev det aflyst på grund af vejret….Så foreløbig god weekend.

0

En travl weekend

Jeg begyndte allerede at forberede mig i starten af ugen. Tog i stalden tirsdag og tænkte, at så kunne jeg lade op onsdag og torsdag. Skulle det nu også være nødvendigt? – ja, sådan er vilkårene, når jeg skal klare 2 hårde og lange dage i hestenes tegn. Det er Gudskelov kun Derbyweekenden og denne, der er et must, og som kræver 2 dage i træk. Denne weekend var det så åringsauktion om fredagen og lørdag var der også som traditionen byder Auktionsløb og Grand Prix.

På forhånd havde jeg lagt en stram plan for fotografering, for det kan meget let tage overhånd. Altså var planen faktisk kun de to hovedløb. Og det er faktisk også mere end, hvad jeg oprindeligt havde sagt. Men nu var sagen jo den, at min favorit Monte Carlo skulle ud, og skulle han nu gå hen og vinde, ville jeg ærger mig gul og grøn over ikke at have taget foto. Og det var godt, jeg tænkte sådan, for fantastiske Monty gik hen og vandt Scandinavisk Grand Prix for 3. gang. Det er der i parantes bemærket, ingen andre, der har gjort. Vi var ovenud glade.

Efter alt den emotionelle tumult, var vi hos træneren og få et glas og en sludder. Det er altid hyggeligt og hører også altid med, men er jo helt bestemt ekstra hyggeligt, når man kan fejre en sejr. De andre bestilte noget mad, men jeg takkede pænt nej og tog hjem. Jeg kunne dårligt stå på benene, så træt var jeg. Det kan jo ikke lige ses på mig, men sådan er det. Det lykkedes for mig at få noget mad og det var skønt at få noget at spise og komme hjem. Siden har jeg været her og ordnet fotos og slappet af. Sådan som jeg bedst kan lide mine søndage.

I går havde jeg allerede en snert af ondt i halsen, da jeg landede på banen. Jeg var faktisk langt fra frisk i går. Det kan gå to veje. Enten kan det blive til noget, eller være en falsk alarm. Her var det så heldigvis en falsk alarm og jeg har det fint nu. Men det er altid et hint om, at jeg skal tage det med ro.

Nu er planen en tur i stalden i morge tidlig, og så må vi se, hvor meget, jeg ellers orker, når jeg har været der. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Begge fotos er fra Åringsauktionen på York.

0

Derbyweekenden

Det var Derbyweekenden i den forgange weekend. Med det menes, at der er løb både lørdag og søndag, med Derbyet om søndagen og Scandinavian Open Championship om lørdagen.

Det er en hård en at at komme igennem. Men det er også rigtig hyggeligt og festligt. Især om søndagen, hvor revl og krat kommer fra nær og fjern. Så folk man ikke har set i årevis, kan dukke op ud af det blå, og andre har man bare ikke set længe, men på Derbydag, dukker næsten alle op med en tilknytning til sporten. Som det kan ses på mit foto, var der i høj grad mange, der havde fået samme ide. Det er længe siden, der har været så mange mennesker. Det var dejligt at se.

Lørdag (og søndag for den sags skyld) var der fest efterfølgende. Der blev vi og fik noget at spise og drikke og hørte musik og prøvede (musikken var meget høj), at få en samtale. Så det endte med at blive en meget, meget lang dag og endnu værre var det, at vi skulle på den igen om søndagen. Jeg var meget træt, dagen efter, og således skete der heller intet, da søndagen var overstået. der var simpelthen ikke mere energi, helt udover, at ingen ligesom lagde op til det heller.

Siden har jeg været her og har prøvet at slappe af og samle ny energi. Og så har jeg selvfælgelig redigeret fotos, som der er en del af, omend langt, langt fra, hvad der ville have været i tidligere tider.

Uvist af hvilken grund, er der allerede løb igen på lørdag. Dårlig ide, for næsten alle heste har jo været ude og vi kunne alle bruge “en puster”. Men det får vi så ikke. Nu får vi se, om jeg tager derned eller bliver her. Meget afhænger også af vejret.

0

Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

0