Philomena en film, men ikke kun…

Jeg vågnede i dag, og var træt. Men efterhånden vågnede jeg. Det er blevet en dårlig vane, at jeg har svært ved at falde i søvn, men selvom jeg egentlig i gamle dage var morgenmenneske, så har tingene ændret sig. Jeg kan ganske enkelt ikke næsten ikke vågne om morgenen længere. Jeg vil så sige, at det bliver lettere nu, hvor det bliver lysere. Uvist af hvilken grund har hele den her Coronating, ikke gjort sagen bedre. Gad vide, om det er fordi, man bare gerne vil hive dynen op over hovedet og blive der?? Muligheden forelægger ihvertfald.

Søndag plejer at være plantedag, men jeg har længe taget tilløb til, at jeg skulle omplante nogle af mine planter. Det havde jeg lyst til i dag, så det gjorde jeg. Det var dejligt at få gjort, ligesom jeg fik smidt nogle døde vækster ud, der stod og fyldte på altanen. Det er ligesom sådan noget, man får lyst til, når der er forår i luften. Senere blev det dog meget overskyet og det har ihvertfald støvregnet her, så der er ikke meget forår over det lige nu. Skaderne har været igang med deres redebyggeri til morgen. De bygger noget tid og så laver de noget andet – jeg gad vide hvad.

Jeg så lige reklame på TV, for en film med Judy Dench – Philomena (2013) her til morgen og skyndte mig og finde den, og begyndte at se den. Slukkede og tænkte, at jeg hellere måtte tage pligterne først, hvilket jeg så gjorde. Det viste sig, at jeg har set filmen før, hvilket jeg simpelthen ikke kan huske, jeg har gjort. Det undrer mig, for det er ellers et emne, der optager mig, af helt naturlige grunde.

Lad mit lige starte med at sige, at det her er en rigtig historie. Du kan læse mere her i artiklen i Evening Standard, men meget kort handler det om meget unge piger, der kommer “i uføre” som det hed sig førhen, og så blev skibbet afsted til et afsidesliggende kloster i det katolske Irland. Her fødte de resultatet af deres synd (ifølge nonnerne), og var det en sædefødsel og var der andre problemer, jamen så var det Guds vilje og ingen læge blev tilkaldt. Som følge af dette døde flere af pigerne og deres børn også selvfølgelig. Philomena, er netop sådan en pige, og det er hendes historie filmen beskriver. Hun får via sin datter kontakt til den forhenværende Journalist Martin Sixsmith, som hjælper hende med at finde frem til hendes søn. Det er denne proces filmen beskriver. Filmen ligger på DRTV. Derudover har Martin Sixsmith også skrevet en bog, der beskriver hele forløbet. Du kan låne bogen og filmen også faktisk på biblioteket.

Hvorfor er det her så interessant? Tjah det er det jo fordi Philomena’s søn ender med at blive adopteret bort. Sådan som den var skruet sammen var det overgreb på Philomena og de andre kvinder, og salg af børn. Mod en vis donation, fik de her amerikanere et barn i bytte eller flere. Philomena’s søn’s adoptivforældre får også en pige. Det interessante i det her er også, at det er angiveligt “gode kristne mennesker” der mishandler forsvarsløse unge pige under undskyldning af, de er hellige. Det er ærlig talt til at brække sig over. Udover filmen har jeg også personlig erfaring med katolske nonner og hele det hykelri, der omgiver det. Det gjorde, at min respekt for katalolisismen kunne ligge på et meget lille sted, allerede tidligt i livet. Og historier som denne, ligesom flere skandaler med præster, der har begået overgreb også, ikke har gjort sagen bedre. Filmen og historien generelt åbnede en Pandora’s box af skandaler af samme art som Philomenas, og Martin Sixsmith har også lavet en dokumentar (kan ikke ses online umiddelbart) om problemet.

Sådan helt pricipielt må folk jo tro, hvad de har lyst til. Mén når de misbruger den tro, til at gøre skade på andre og bruger deres tro som en undskylding for onde gerninger, så holder min tolerance op. At rive et barn fra en pige på 14 år på den måde, og andre onde gerninger, er ihvertfald ikke kristent, og bliver det heller aldrig. Tal om hykleri, som springer Richter Skalaen. Hold nu op.

Det her foregik for ikke så frygteligt længe siden. Og hele adoptionssystemet i USA, er indrettet til at undertrykke og manipulere unge piger til at opgive deres børn. Jeg har ofte undret mig over, om de overhovedet får nogen som helst oplysning derovre om, hvordan man undgår at få børn. For det er ofte man hører, at så fandt de ud af, de var gravide – hello, hvis man har sex og ikke bekytter sig, så er det en meget stor risiko! Det er, og burde være almen viden. Når det så sker, så er der altså muligheder også derovre. Men det lader ikke til, at det er noget, man bruger. Og det er heller ikke noget, jeg synes er super fantastisk, men i forhold til, de situationer der især derovre ofte komme ud af det, så var det nok at foretrække. Men netop fordi det er så almindeligt, er det åbenbart ingen stor katastrofe, for beholder man ikke barnet, står der jo masser i kø, der gerne vil overtage. De glemmer bare at tænke på barnet. De tror, det er i “den gode sags tjeneste” – og nej det er det altså ikke. Det er ikke altid lykken at blive adopteret – meget, meget langt fra. Det har vi også set rigtig mange eksempler på. Og så har jeg slet ikke berørt et mindst lige så stort problem, som er adoption fra 3. verdens lande!

Jeg kunne skrive meget mere om det her, men vi skåne jer for mere lige nu, men det var, hvad der sådan lige sprang frem i mig efter at have set filmen (igen). Jeg har også bogen liggende og den husker jeg så heller ikke, at jeg har lyttet, men det kan jeg da gøre igen også. Hvis emnet interesserer dig, så anbefaler jeg ihvertfald til en start filmen. God weekend til jer.

0

Den del af dig, der er tiltrukket af håb

Watch live streaming video from supersoulsunday at livestream.com

Ånden – den del af dig, der er tiltrukket af håb

På engelsk bliver det: Spirit, the part of you that is drawn to hope! Og af ordet spirit – også spiritualitet. Se i videoen, hvorfor denne sætning og mange flere, er så vigtige!

Det alternative og spiritualitet. Egentlig ikke noget, jeg har beskæftiget mig meget med her på bloggen. Det vil jeg så lave lidt om på, for det har faktisk haft stor betydning for, hvem jeg er, og hvordan jeg tænker, føler, handler.

Som mange, prøver jeg på at være et godt menneske. Det tror jeg mange gør, men mange tror også, at hvis man i en vis grad lykkes, så kommer det af sig selv – FORKERT! Jeg tror, det er en lang række af erfaringer, ofte trukket på flere hårde oplevelser, og hårdt arbejde i søgen efter ens sande jeg. Sådan føler jeg det ihvertfald. Jeg kan jo kun fortælle, hvordan jeg oplever det.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om min rejse i den forbindelse sådan i små bidder (ellers bliver det for meget), men jeg vil starte med at sige så meget. Intet kommer af sig selv, det kræver bevidste valg og nogengange også hårdt arbejde.

Et af de største komplimenter, jeg har fået var et medie, der fortalte mig, at hun følte jeg mindede utroligt meget om Oprah. Jeg har altid elsket Oprah og har fulgt hende så vidt de danske kanaler tillod det indtil hun stoppede sine shows fornyeligt. Også hun har søgt efter sin indre sandhed og bliver ved at søge den. Nu har hun startet et nyt kapitel som også omfatter Super Soul Sunday – Inde på siden ligger flere videoer, som du frit kan se.

Jeg har selv først lige opdaget disse inspirerende videos i dag, og endte med at sidde her og lytte til to af dem istedet for at gøre rent og pakke. Må hellere komme igang, men den ovenfor tog mig med storm, og jeg beder dig inderligt lytte. Jeg er sikker på, du tager noget med dig – på vejen til dit sande jeg! God søndag aften.

0

270412 Rundtur


Kirsebærtræ på Enghavelyst, som bare er helt, helt utroligt flot

Jeg kan dårligt kalde det en blogrundtur længere. Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men frafaldet af blogs er alarmerende! Det er næsten ingen af dem tilbage, som var der, da jeg startede. Jeg kan især se det fordi jeg får besked om døde links her på bloggen. Der er mange, men deriblandt også links til blogs, der ikke eksisterer længere. Rigtig mange, og rigtig trist synes jeg. Der er flere af dem, jeg savner. Nogen holder så “bare” en pause, mens andre er helt forsvundet. Hvis du har lukket din blog, men stadig læser med her, så fortæl mig, hvorfor du lukkede din blog.

Så runden kommer ikke i så høj grad til at handle om bloggen snarere end om den mange andre ting, jeg også falder over rundt omkring. Selvfølgeilg sker der også spændende ting på nogle af de blogs, der er tilbage, men der er altså nogen, der påstår at kalde sig aktive bloggere, og det er over et halvt år siden de skrev noget sidst – den holder (ifølge mig) altså ikke vand, omend det selvfølgelig er blogejerens valg. Men jeg står af så, hvis jeg skal vente så længe på indlæg, det må jeg medgive. Nå, men skulle du tænke, om det kunne ske her? Det tror jeg ikke, der er nogen fare for. Indtil nu, har jeg ikke set skyggen af lyst til at holde min mund. Så skal der da ske noget uventet, og det kan der selvfølgelig, som da far blev syg. Men da brugte jeg jo så bloggen til lidt informationer den vej. Det var egentlig fint synes jeg.

Man læser meget på kort tid. Ikke alt er lige interessant, men det mest interessante vil jeg så dele med jer med passende mellemrum. Ikke at jeg gider lægge mig fast på et bestemt interval, men når jeg har samlet nok til et passende indlæg. Det er det så tid til nu. Hver gang vil indlæggene hedde Rundtur med datoen foran, så skulle det være på plads.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at fotograferer og fotos i det hele taget. Også gamle fotos synes jeg er særdeles spændende. Jeg har fået nogle gamle fotoalbums, fra min mor, og motiverne i dem er facinerende for nu at sige det mildt. Desværre nådede mor og jeg ikke at sætte os ned, og gå dem igennem så vi kunne skrive, hvem der var hvad. Så mange af de her skønne fotos, aner jeg ikke, hvad forestiller. Jeg tænker, jeg vil give dem til det lokalhistoriske musem, hvor mor er født. Måske de kan redde ud, hvem der er hvad. Mor havde ingen søskende, så derfor er disse fotos dårligt interassante for andre, end nogen i hendes familie evt. Måske mors fætter, jeg besøgte sidste år, kan kaste lys på nogen af dem. Det havde vi faktisk også aftalt, vi skulle have kigget på. Hvorom alting er, så faldt jeg over dette indlæg igår, som netop handler om, at Hanne Stegemüller tilbyder sin hjælp, hvis du har et gammelt foto, du gerne vil have repareret/restaureret. Prøv at kig, jeg synes, resultatet er fantastisk.

Som med så meget andet, går der også mode i mad. En af de sidste nye trender hedder Stenaldermad. Men er det nu også så sundt igen? Det skal man vist tage med “det berømte gran salt” – nåh nej 🙂

Læs mere nedenfor:
Læs resten

0

Finding the good in all situations…

and believing that God will find us, Is not always easy, sometimes downright impossible, when everything seems to go wrong – I’ve been there, and I’ve done that. I also worked very, very hard to try and stay and be a possitive person. And with progressing years, I’ve come to believe, that there is a meaning to everything that happens, and it does so for a reason. The Story I read today is an example of keeping the faith and never forget, that you’re not forgotten:

Sometimes we must wait – by Penny J. on Peace from pieces

0

Synnøves Jul

Vi har jo en overgang indimellem haft besøg af hende her i blogverden. Det er ved at være længe siden efterhånden. Jeg har da tænkt på, hvordan det går hende.

Hun har skrevet en bog der kommer til at hedde “Skifte” og den udkommer i marts og så udtaler hun sig om Jul og Gud og ønsker Glædelig Jul. Det vil jeg så også ønske Synnøve.

0