Ugens update incl. cykelreparation

Der er ikke så meget nyt. Jeg bøvler stadig med “projekt lægeskift”, som jeg er grundigt træt af, men er dog kommet lidt videre ved hjælp af udelukkelsesmetoden.

Jeg har haft besøg af verdens bedste Carla i torsdags. Vi gik en laaang tur på en times penge. Og det er der, fotos er taget. Jeg elsker den lille hund. Hun er bare så kær, at man smelter fuldtstændig. Da vi kom hjem fik jeg aftensmad og hun lidt guffer og masser af vand, for det var dælme lummert.

Jeg havde ellers planer i dag. Først en plan, som krævede at jeg fik et lift (hørte aldrig noget fra nogen), og alle jeg spurgte skulle ikke afsted. Så det opgav jeg. Så lavede jeg en anden aftale med en veninde, som også blev aflyst. Og så besluttede jeg ellers, at jeg ville en tur på Reffen. Det satte vejret en stopper for.
SÅ opgav jeg og kørte en tur på min cykel til Jæagersborg Alle. Eller det vil sige noget ad vejen. Min cykel har længe haft en mislyd og nu blev det så slemt og føltes så underligt, at jeg ikke turde køre mere på den. Unødigt at sige, at jeg kom ud i det værste skybrud. Jeg havde regnjakke på, så det var “kun” mine bukser, der blev våde. Så var turen – bageren efter det lækre signaturbrød (ville have haft boller, men de var udsolgt), og så Fakta og Irma. Og så kunne jeg og mine små “konvelutter” ellers gå incl. cykel til nærmeste cykelrep. på Ordrupvej. Nu bliver den lavet og får fuld service. Den skal holdes og passes på, og nu jeg ikke har bil, skal der bestemt ikke spares på den. Så et sidste stop hos Urd Helsekost og så hjem. Det gav godt på skridtkontoen og jeg har jo generelt prøvet at skrue op for motionen og regulere på maden også. Det giver resultat heldigvis. Mere om det ved uvalgte delmål. Men jeg er glad, for det giver jo “blod på tanden”.

Dette var også ugen, hvor en kær veninde mistede sin far og jeg og familien måtte sige farvel til min farbror. Den ældste af hans brødre, der var tilbage. Han og min venindes far, var i en alder, hvor den slags er at forvente, og begge led desuden af demens, så for dem helt sikkert nådigt, da livskvaliteten var stort set væk. Så det giver en bisættelse/begravelse i næste uge også. Det er aldrig særlig sjovt, og det er lidt trist, det efterhånden er den eneste lejlighed, hvor man ser familien.

I morgen skulle jeg jo ellers som altid have været til Derby. Det kommer jeg så ikke i år heller. Som det går, kan jeg se frem til det næste år, hvor alt det her Coronacirkus forhåbentlig ihvertfald i forhold til restriktioner er en sagablot. Nu er det så sådan, at de har lovet regnvejr. Og holder det stik, er jeg langt fra at være ked af det. En helt anden ting er, at man faktisk ser meget bedre hjemme og så kan jeg her også få noget at spise. Så alt i alt klager jeg ikke og er godt tilpas med at se hestene “til daglig” om jeg så må sige og vide, at jeg der har haft en hånd med i nogle af de bedste heste i landet. Jeg har været mange år i det her, så det går nok. Men spændende, er det da altid. Rigtig god weekend til jer.

At finde positiver

Jeg har svært ved at finde positiver i øjeblikket. Selvom det er frit valg fra min side, så synes jeg da stadig det er hårdt, efter 1½ års isolation, at være næsten ikke kommet ud af stedet. Ville jeg gerne i sommerhus, ud og spise, og ud og rejse – Ja selvfølgelig ville jeg det. Det kan jeg så ikke. Som jeg skrev til min søster i dag, så ville det have været dejligt, at have haft bare et af de sommerhuse, min far havde tilbage, og endnu bedre et han solgte. Så kunne jeg dog været taget i sommerhus. Som det går er det nok ikke engang til at finde et sommerhus eller et B&B, hvor man kan få plads.

Alt det her havde jeg forudset. Og så havde jeg i min sædvanlige optimisme tænkt, at jeg kunne besøge venner rundt om i Danmark. Dem, hvor det har været på tale, har været tavse som graven – uden undtagelse, eller også har der været andre forhindringer. Og let’s face it, nu er sommeren på hæld lige om lidt. Selvfølgelig kan man også tage omkring på andre tider, men sommeren i det fine vejr, er da det optimale. Det synes jeg da også. Fordi alle andre har travlt med at styrte rundt eller være i sommerhus etc., så kan jeg ikke engang invitere dem her, for de er ikke hjemme. Så det er lettere deprimerende, for nu at sige det mildt.

Som de fleste der kender mig ved, så prøver jeg dog at finde positiver. Lige nu er vi nede i de mest elementære ting. Og derudover er det som altid de få gange, jeg ser hestene. De kan altid få mig til at glemme verdens fortrædeligheder. Så det er det meste positive på ugen. Ellers har denne ikke bragt så meget, for jeg har været smådårlig, hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på noget.

Ugen bragte også første besøg hos den nye læge. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det, men det finder jeg vel ud af, og håber ikke, jeg er gået “fra asken i ilden”, men tilskriver før-ferie-stress den noget blandede oplevelse. Det gør mig bare stresset og giver grobund for megen spekuleren, når jeg ikke føler mig helt tryg i det. Men hey, man skal snart være glad for overhovedet at have en læge, så jeg må vel ikke klage. Så det kommer så på listen – jeg har en læge!

Ellers får jeg lyttet ca. et ton bøger, og sluger den ene efter den anden, udover at få set meget forskelligt interessant på TV. Krimier er en stor del – lige nu “Inspector Banks” som jeg er ret glad for (også bøgerne), “Inspektor Frost” m.fl. Som du kan se på linket, så er jeg over målet i år. Sidste år, var jeg under. Det ser ud til, at jeg har været ved at ramme lige det, men det er heller ikke så vigtigt. Det er at hygge mig med at lytte og det gør jeg jo.

Jeg hygger mig også stadig med at lave mad. Det elsker jeg. I går lavede jeg den her ovnret, som bare er det bedste. Rigtig comfort food, som det hedder. Men det går ikke, at svælge i comfort food, når man gerne vil smide kilo. Så der skal strammes op den vej rundt også. Men når man er sådan lidt “øv”mentalt, er det svært at hive sig op til, men hvis målet skal nås til en given dato næste år, så skal det til. Når jeg får “hul på bylden” skal jeg nok melde ud om det.

Når jeg nu ikke rigtig kommer nogen steder, er jeg dælme glad for, at jeg er blogger og elsker at fotografere. For jeg har jo heldigvis dokumenteret hver lille udflugt og rejse, så jeg kan jo se, når jeg tager rundt i mine fotos, hvor mange dejlige oplevelser, jeg har på lager, at glæde mig over. Og det prøver jeg at holde fast i. Fotoet, er fra samme tid på året i 2019, fra Fredensborg Slotshave.

I dag var knap så god, men sluttede mentalt lidt bedre, med et skud af beslutsomhed. Sådan er det ofte, jeg er lidt ligesom en prop, og kommer altid op igen. Men det er rigeligt op og ned i øjeblikket. Men i morgen er der endnu en dag, og så må jeg tage det derfra. God søndag til jer.

Forvirringen er total

I dag var det så dagen, hvor jeg har været uden min allergipiller i 14 dage, og hvor jeg skullle til en ny test. Eftersom jeg jo har gener, så havde jeg jo gerne set, den viste noget. Det skal siges, at jeg for mange år siden (da jeg boede i Nakskov) fik lavet en test, der viste, at jeg var allergisk for 3 ting. Så som minimum havde jeg forventet, at testen ville vise de samme i det mindste. Men nej, testen viste ingen verdens ting! Med andre ord, så er jeg altså ikke allergisk længere!! Det samme har jeg oplevet i forhold til, at jeg dengang også havde astma, og det har jeg heller ikke længere. Selv tilskriver jeg mine symptomer dengang til et meget usundt hus og en utæt brændeovn. Ligeledes min nu veganske kost. Så et sted, er det jo godt, at jeg ikke er allergisk, men hvad er de symptomer så? Tja, deraf overskriften.

Det er ikke nyt for mig, at få den slags beskeder. Jeg har ret ofte fået at vide, at diverse læger ikke kan finde ud af mit helbred, og at tests er okay, men jeg ikke føler mig okay. Min søde øre-, næse- halslæge, tager ting seriøst og lytter og han er utroligt behagelig og sød. Vi starter ud med at jeg stadig ikke tager pillerne, men jeg har fået nogle en ny næsespray, og så skal vi mødes igen om en måned. Hm!

I forhold til hele det her Coronacirkus, er jeg også godt og vel forvirret og min forvirring bliver ikke mindre. Jeg synes ikke, der er logik i noget af det. Jeg har også svært ved at vurdere, hvor forsigtig jeg skal være, for jeg vil pinedød ikke smittes nu, hvor jeg har været så forsigtig. Skal vi ikke bare sige, at jeg er afventende….Hvad med jer? Synes I det er logisk, og hvordan forholder I jer?

Fotoet er fra min tur i dag. Er der noget, jeg elsker, så er det sådan en blodbøg. Havde jeg en have, blev der plantet sådan en.

Jeg ønsker jer en god uge, uanset…..

Status og Tillykke til endnu en Kongelig Højhed

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte fotograferet af undertegnede på Klampenborg Galopbane i 2018

Normalt ville alt være i fuld sving nu på Galopbanen, men som tingene er, så er det jo ikke sådan. Vi må se løb online, men det er nu langt fra, at være det samme. Der mangler meget. Alle de dejlige mennesker man plejer at se, og ikke mindst alle de smukke heste og duften af dem. Heldigvis er det nu megakoldt og den vej rundt, så er det fint, at det er online only. På negativsiden, ingen fotos, hverken af heste eller Kongelige Højheder som ovenfor. Men det er faktisk også positivt, or jeg har rigeligt, jeg skal have ordnet. Så ikke engang Corona, er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Nu så jeg så, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag i dag og når jeg nu har, sådan et fint foto liggende, så skulle det næsten “luftes”. Hun fylder 76 år, og er således født i 1944. Jeg håber, hun som alle jer andre får en god dag, selvom vejret kunne være bedre.

Her sker der ikke så meget. Jeg har fået en pakke i dag. Med de varer, jeg bestilte hos det Indiske Online Supermarked. Hvis du ikke ved det, så elsker jeg Indisk og laver det ofte og udforsker stadig opskrifter den vej rundt. Noget, jeg håber at skrive mere om herovre på et tidspunkt.

Her sker der ikke så meget. Jeg prøver at få lavet de daglige ting, der nu skal laves og gerne lidt mere, men energien er fuldstændig i bund for tiden. Ikke at jeg er syg, men jeg er dødeligt træt og kan dårligt holde mig vågen. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke. Jeg sørger selvsagt for at få søvn nok, men det er aldrig nok lige p.t. Nu må vi se, hvad min allergitest i morgen siger. Så kommer jeg dog udenfor der og så skal jeg også hente en pakke.

Gad vide…….

Ja min overskrift var egentlig noget med, gad vide, hvornår det bliver hverdag igen. Sådan set, så nyder jeg det, at det er så stille og få gjort en masse her. Samtidig er jeg da også godt klar over, at det ikke er smart sådan helt overordnet set.

Sådan helt personligt, er jeg endelig ved at komme mig (banke under bordet) efter Guderne skal vide hvor lang tids dårligdom (nej ikke Covid19). Men selvsagt, eftersom jeg bare skal høre ordet influenza og så får jeg det, så kan jeg sagtens holde mig her stort set uafbrudt.

Noget jeg godt kunne var at cykle en tur. Det vil sige, det kan jeg så ikke, for den fine cykel er gået i udu (gearet), så den skal til doktoren. Det viser sig, de henter. Det viser sig så at være gratis indenfor et vist område, men koster 98,- kr. når det er så langt. Det vil jeg meget gerne betale, for jeg skal ikke ud og køre den lange tur med tog lige nu. Helt bortset fra, at togene jo kører meget sjældenere, og i forvejen er det noget af et helvede, hvor jeg skal med 3 tog. Så nej fremover får de lov at hente den, medmindre, jeg beslutter at jeg ønsker mig en udflugt. Og gør jeg det, kan jeg altså finde mere epændende steder, at tage hen. Så de kommer så vidt vides i morgen og henter den.

Derudover har jeg fået ordnet lidt ved et andet hængeparti og skrevet et par mails og skrevet lidt med en hesteven. Jeg har ikke være praktisk rundt i lejlighden i dag, men har opdateret et ældre indlæg, der sagtens tåler gensyn, hvis du vil have fornemmelsen af havn og saltvand. Sådan kan man jo heldigvis tilpasse det efter, energi og dagens tilstand.

Jeg håber, I klarer den derude med isolation etc. Værst må det være for dem med hyberaktive unger, det må være noget af en udfordring, men kan selvfølgelig klares også. Om vi kommer retur til normalen efter Påske….Jeg ved det jo ikke, men jeg tillader mig at tvivle, og jeg er ikke sikker på, at jeg er tryg ved det. Pas på jer!

For en gangs skyld…..

Ja, du kan jo selv prøve at gætte, hvad jeg laver lige nu. Hvis du gættede på, at jeg ligger i min seng og blomstrer, så har du gættet rigtig. Det startede faktisk i mandags. Så troede jeg egentlig det var gået over, men det har så vist sig, at være helt forkert. Jeg har feber og i dag sov jeg til klokken 11.30. Så helt klart, der er noget på færde. Jeg skrev med min svigerinde i USA, og de har noget kørende med lignende symptomer derovre. Og i kender jo mig. Jeg går ikke fri.

Hvad er der ellers sket her på det seneste. Tjah, jeg har været til noget fødselsdag både hos en veninde og hos min nevø. Begge dele gik rigtig godt, og gaver blev vel modtaget. Det er altid dejligt, når man har formået at ramme plet med gaver.

Hvad der går galt for mig ved jeg ikke, men den elkedel jeg købte for ikke ret længe siden er gået i stykker. Heldigvis havde de en på tilbud nu her i Lidl til 149,- kr. så sådan en skyndte jeg mig ind efter i går. Der havde jeg det faktisk okay. Men så i går aftes, skal jeg love for, at jeg blev dårlig igen. Hovedpine, feber, kvalme (heldigvis kun kvalme) og så træt som 4 alderdomshjem.. Jeg håbede så, det ville være bedre i dag. Men det må jeg så melde pas på.

Med hensyn til ryggen går det, men kun fordi jeg undgår at løfte noget som helst og går 3-4 gange, hvis jeg skal bære indkøb op, for så snart jeg løfter noget som helst, kan jeg mærke det med det samme. Til gengæld går det fint med et Nytårsfortsæt, men det vil jeg fortælle om, når jeg er lidt længere….

Nu vil jeg gå ud og få lidt sen frokost, og så iøvrigt bare slappe af, og prøve at blive rask. Fotoet er fra arkiverne fra januar sidste år. En smuk villa, som om sommeren er ret skjult af træerne.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Trolde-update incl. rygsmerter

Hvad har der så været sket her. Tjah, jeg har brugt søndagen på at slappe af. Ovenpå staldrundgangen var jeg ærlig talt træt, og så er der jo altid noget, man kan lave herhjemme, om ikke andet, så gøre rent. Det bliver “sjovt nok”, meget ofte droppet for noget, der er sjovere.

Nu skal det siges, at jeg egentlig jo synes, det er så skønt, når det her rengøring er gjort. Men jeg ser mig fuldstændig overvundet i det ofte, og det især, hvis jeg har mega-ondt, som jeg har i de her dage. Støvsugning og gulvvask, er bare det værste, når man har ondt i ryggen. Så bliver det tilpas slemt til, at jeg ikke kan holde det ud, og så …..og det irritere mig for ofte, er det egentlig værre at tænke over det, end at gøre det.

Mandag var stalden, hvor jeg faktisk havde travlt og som ofte havde jeg mange forskellige hatte på. Nogen af de dejlige øjeblikke var at stå i gården og hygge med dels Stinger og Nephew. Det er en spidskompetance, jeg er rigtig glad or.

Et lyspunkt i de her ryg- og hoftesmerter, var i denne uge Troldepost. Du ser nyeste her ovenfor de to længst til venstre. Den længst til højre, havde jeg allerede. Den lyserøde hedder Rosa Ørken og den fine prisme i midten hedder Gul Prisme. Det slog mig hvor fine de er sammen, fordi den gyldne fremhæver guldnistrene i ørkenkuglen. Jeg købte en mere af dem, for jeg er ret vild med dem. Der er også en brun og en blå ørken, som jeg også håber, at erhverve på et tidspunkt. Men lige nu står den på en lang pause, for jeg har købt nogle lidt dyrere kugler, som jeg ellers ikke ville have mulighed for, og som sagt før, der er jo også andre ting. Men der er er et par stykker på vej, som er forsinket dels af Påske og poststrejke den anden dag. Og så er det ellers i maj og juni.

Jeg havde håbet, jeg kunne få nye persienner til en rimelig penge, men det kan jeg så ikke. Lige som jeg fandt nogen, så holdt Daells Bolighus op med at sælge dem. Hvorfor ved jeg ikke, men men man kan stort set ikke få persienner nogen steder længere, og kan man er de hvide eller sorte og passer ikke i mine mål! Suk! Så nu kan jeg vente, og så må vi se, hvad jeg finder ud af.