Forvirringen er total

I dag var det så dagen, hvor jeg har været uden min allergipiller i 14 dage, og hvor jeg skullle til en ny test. Eftersom jeg jo har gener, så havde jeg jo gerne set, den viste noget. Det skal siges, at jeg for mange år siden (da jeg boede i Nakskov) fik lavet en test, der viste, at jeg var allergisk for 3 ting. Så som minimum havde jeg forventet, at testen ville vise de samme i det mindste. Men nej, testen viste ingen verdens ting! Med andre ord, så er jeg altså ikke allergisk længere!! Det samme har jeg oplevet i forhold til, at jeg dengang også havde astma, og det har jeg heller ikke længere. Selv tilskriver jeg mine symptomer dengang til et meget usundt hus og en utæt brændeovn. Ligeledes min nu veganske kost. Så et sted, er det jo godt, at jeg ikke er allergisk, men hvad er de symptomer så? Tja, deraf overskriften.

Det er ikke nyt for mig, at få den slags beskeder. Jeg har ret ofte fået at vide, at diverse læger ikke kan finde ud af mit helbred, og at tests er okay, men jeg ikke føler mig okay. Min søde øre-, næse- halslæge, tager ting seriøst og lytter og han er utroligt behagelig og sød. Vi starter ud med at jeg stadig ikke tager pillerne, men jeg har fået nogle en ny næsespray, og så skal vi mødes igen om en måned. Hm!

I forhold til hele det her Coronacirkus, er jeg også godt og vel forvirret og min forvirring bliver ikke mindre. Jeg synes ikke, der er logik i noget af det. Jeg har også svært ved at vurdere, hvor forsigtig jeg skal være, for jeg vil pinedød ikke smittes nu, hvor jeg har været så forsigtig. Skal vi ikke bare sige, at jeg er afventende….Hvad med jer? Synes I det er logisk, og hvordan forholder I jer?

Fotoet er fra min tur i dag. Er der noget, jeg elsker, så er det sådan en blodbøg. Havde jeg en have, blev der plantet sådan en.

Jeg ønsker jer en god uge, uanset…..

Status og Tillykke til endnu en Kongelig Højhed

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte fotograferet af undertegnede på Klampenborg Galopbane i 2018

Normalt ville alt være i fuld sving nu på Galopbanen, men som tingene er, så er det jo ikke sådan. Vi må se løb onlinee, men det er nu langt fra, at være det samme. Der mangler meget. Alle de dejlige mennesker man plejer at se, og ikke mindst alle de smukke heste og duften af dem. Heldigvis er det nu megakoldt og den vej rundt, så er det fint, at det er online only. På negativsiden, ingen fotos, hverken af heste eller Kongelige Højheder som ovenfor. Men det er faktisk også positivt, or jeg har rigeligt, jeg skal have ordnet. Så ikke engang Corona, er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Nu så jeg så, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag i dag og når jeg nu har, sådan et fint foto liggende, så skulle det næsten “luftes”. Hun fylder 76 år, og er således født i 1944. Jeg håber, hun som alle jer andre får en god dag, selvom vejret kunne være bedre.

Her sker der ikke så meget. Jeg har fået en pakke i dag. Med de varer, jeg bestilte hos det Indiske Online Supermarked. Hvis du ikke ved det, så elsker jeg Indisk og laver det ofte og udforsker stadig opskrifter den vej rundt. Noget, jeg håber at skrive mere om herovre på et tidspunkt.

Her sker der ikke så meget. Jeg prøver at få lavet de daglige ting, der nu skal laves og gerne lidt mere, men energien er fuldstændig i bund for tiden. Ikke at jeg er syg, men jeg er dødeligt træt og kan dårligt holde mig vågen. Hvoror det er sådan ved jeg ikke. Jeg sørger selvsagt for at få søvn nok, men det er aldrig nok lige p.t. Nu må vi se, hvad min allergitest i morgen siger. Så kommer jeg dog udenfor der og så skal jeg også hente en pakke.

Gad vide…….

Ja min overskrift var egentlig noget med, gad vide, hvornår det bliver hverdag igen. Sådan set, så nyder jeg det, at det er så stille og få gjort en masse her. Samtidig er jeg da også godt klar over, at det ikke er smart sådan helt overordnet set.

Sådan helt personligt, er jeg endelig ved at komme mig (banke under bordet) efter Guderne skal vide hvor lang tids dårligdom (nej ikke Covid19). Men selvsagt, eftersom jeg bare skal høre ordet influenza og så får jeg det, så kan jeg sagtens holde mig her stort set uafbrudt.

Noget jeg godt kunne var at cykle en tur. Det vil sige, det kan jeg så ikke, for den fine cykel er gået i udu (gearet), så den skal til doktoren. Det viser sig, de henter. Det viser sig så at være gratis indenfor et vist område, men koster 98,- kr. når det er så langt. Det vil jeg meget gerne betale, for jeg skal ikke ud og køre den lange tur med tog lige nu. Helt bortset fra, at togene jo kører meget sjældenere, og i forvejen er det noget af et helvede, hvor jeg skal med 3 tog. Så nej fremover får de lov at hente den, medmindre, jeg beslutter at jeg ønsker mig en udflugt. Og gør jeg det, kan jeg altså finde mere epændende steder, at tage hen. Så de kommer så vidt vides i morgen og henter den.

Derudover har jeg fået ordnet lidt ved et andet hængeparti og skrevet et par mails og skrevet lidt med en hesteven. Jeg har ikke være praktisk rundt i lejlighden i dag, men har opdateret et ældre indlæg, der sagtens tåler gensyn, hvis du vil have fornemmelsen af havn og saltvand. Sådan kan man jo heldigvis tilpasse det efter, energi og dagens tilstand.

Jeg håber, I klarer den derude med isolation etc. Værst må det være for dem med hyberaktive unger, det må være noget af en udfordring, men kan selvfølgelig klares også. Om vi kommer retur til normalen efter Påske….Jeg ved det jo ikke, men jeg tillader mig at tvivle, og jeg er ikke sikker på, at jeg er tryg ved det. Pas på jer!

For en gangs skyld…..

Ja, du kan jo selv prøve at gætte, hvad jeg laver lige nu. Hvis du gættede på, at jeg ligger i min seng og blomstrer, så har du gættet rigtig. Det startede faktisk i mandags. Så troede jeg egentlig det var gået over, men det har så vist sig, at være helt forkert. Jeg har feber og i dag sov jeg til klokken 11.30. Så helt klart, der er noget på færde. Jeg skrev med min svigerinde i USA, og de har noget kørende med lignende symptomer derovre. Og i kender jo mig. Jeg går ikke fri.

Hvad er der ellers sket her på det seneste. Tjah, jeg har været til noget fødselsdag både hos en veninde og hos min nevø. Begge dele gik rigtig godt, og gaver blev vel modtaget. Det er altid dejligt, når man har formået at ramme plet med gaver.

Hvad der går galt for mig ved jeg ikke, men den elkedel jeg købte for ikke ret længe siden er gået i stykker. Heldigvis havde de en på tilbud nu her i Lidl til 149,- kr. så sådan en skyndte jeg mig ind efter i går. Der havde jeg det faktisk okay. Men så i går aftes, skal jeg love for, at jeg blev dårlig igen. Hovedpine, feber, kvalme (heldigvis kun kvalme) og så træt som 4 alderdomshjem.. Jeg håbede så, det ville være bedre i dag. Men det må jeg så melde pas på.

Med hensyn til ryggen går det, men kun fordi jeg undgår at løfte noget som helst og går 3-4 gange, hvis jeg skal bære indkøb op, for så snart jeg løfter noget som helst, kan jeg mærke det med det samme. Til gengæld går det fint med et Nytårsfortsæt, men det vil jeg fortælle om, når jeg er lidt længere….

Nu vil jeg gå ud og få lidt sen frokost, og så iøvrigt bare slappe af, og prøve at blive rask. Fotoet er fra arkiverne fra januar sidste år. En smuk villa, som om sommeren er ret skjult af træerne.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Trolde-update incl. rygsmerter

Hvad har der så været sket her. Tjah, jeg har brugt søndagen på at slappe af. Ovenpå staldrundgangen var jeg ærlig talt træt, og så er der jo altid noget, man kan lave herhjemme, om ikke andet, så gøre rent. Det bliver “sjovt nok”, meget ofte droppet for noget, der er sjovere.

Nu skal det siges, at jeg egentlig jo synes, det er så skønt, når det her rengøring er gjort. Men jeg ser mig fuldstændig overvundet i det ofte, og det især, hvis jeg har mega-ondt, som jeg har i de her dage. Støvsugning og gulvvask, er bare det værste, når man har ondt i ryggen. Så bliver det tilpas slemt til, at jeg ikke kan holde det ud, og så …..og det irritere mig for ofte, er det egentlig værre at tænke over det, end at gøre det.

Mandag var stalden, hvor jeg faktisk havde travlt og som ofte havde jeg mange forskellige hatte på. Nogen af de dejlige øjeblikke var at stå i gården og hygge med dels Stinger og Nephew. Det er en spidskompetance, jeg er rigtig glad or.

Et lyspunkt i de her ryg- og hoftesmerter, var i denne uge Troldepost. Du ser nyeste her ovenfor de to længst til venstre. Den længst til højre, havde jeg allerede. Den lyserøde hedder Rosa Ørken og den fine prisme i midten hedder Gul Prisme. Det slog mig hvor fine de er sammen, fordi den gyldne fremhæver guldnistrene i ørkenkuglen. Jeg købte en mere af dem, for jeg er ret vild med dem. Der er også en brun og en blå ørken, som jeg også håber, at erhverve på et tidspunkt. Men lige nu står den på en lang pause, for jeg har købt nogle lidt dyrere kugler, som jeg ellers ikke ville have mulighed for, og som sagt før, der er jo også andre ting. Men der er er et par stykker på vej, som er forsinket dels af Påske og poststrejke den anden dag. Og så er det ellers i maj og juni.

Jeg havde håbet, jeg kunne få nye persienner til en rimelig penge, men det kan jeg så ikke. Lige som jeg fandt nogen, så holdt Daells Bolighus op med at sælge dem. Hvorfor ved jeg ikke, men men man kan stort set ikke få persienner nogen steder længere, og kan man er de hvide eller sorte og passer ikke i mine mål! Suk! Så nu kan jeg vente, og så må vi se, hvad jeg finder ud af.

Dagen med Snowbird fotos

Som nævnt, så er jeg stadig dårlig. Direkte affødt af det, så ringede jeg i går til lægen, og jeg blev enig med sygeplejersken om, at jeg skulle komme forbi i dag og få taget blodprøver.

Det var klokken 10.10, så jeg havde god tid, omend jeg sov lige til telefonen vækkede mig. Også et tegn på, noget er galt, for normalt vågner jeg før, jeg bliver vækket.

Jeg har noget tid spekuleret på, at jeg ville skrive et brev til min søster i Berlin vedrørende kopi af alt, hvad hun har omkring vores mor. Fotos, papirer og breve. Det kan blive for sent, at spørge, så nu springer jeg ud i det. Og jeg har ikke rigtigt noget at tabe. Det brev, villeg jeg gerne h ave ud af verden, så det var blev planen, at det skulle være i dag, så det kunne komme med Juleposten. Jeg skulle skrive det ud på biblioteket, for det var klar, men det kunne ikke blive inden, det kunne jeg ikke nå. Derudover sneede det ganske meget, da jeg skulle afsted, men så måtte jeg gøre det på vej hjem.

Besøget hos lægen afslørede, som ventet, at jeg har en virus, men det bliver jeg jo ikke mindre dårlig af. Imorgen skal jeg have svar på resten af blodprøverne, og så lægger vi en plan for, hvad så. Suk!!

Da jeg var færdig gik jeg over til biblioteket – og ja det sneede stadig. Heldigvis har jeg jo mine dejlige gummistøvler og regnjakke, så jeg blev ikke våd. Jeg fik udskrevet, hvad jeg skulle, puttet i kuvert og sat porto på. Dejligt og så gik turen over for putte postbakken og så hjemover.

Jeg nåede også lige et par ærinder, Fakta, Apotek og Helsekosten, og så var jeg også færdig. Så har jeg ligget her siden og skrevet mails og set fjernsyn og ja jeg er lige sløj! Jeg håber lægen bevilger de nævnte mirakelpiller.

Jeg har stadig masser af fotos fra min tur til Arizona, I ikke har set. Nu tænkte jeg, at dels for at få dem ordnet, og dels for, at I kan se nogen, så bliver det løsningen, når jeg ikke lige har noget, jeg ellers synes, jeg gider bruge her i vinter. Fotos her er min bror og svigerindes hus og det anddet er fra området, hvor det bor. Og ja, jeg ville ønske, jeg var derovre.
En “Snowbird” er det, folk fra Arizona kalder folk, der overvintre der.

Røde skønheder og ugen der gik

Så blev det weekend igen. Jeg synes det er helt vildt, så hurtigt tiden går. Det har været en travl uge med undersøgelser af både det ene og det andet. Nu skal jeg så bare vente på resultater, og hvad de kloge siger til det hele.

Udover alt det, har jeg jo været i stalden som vanligt og nydt det fantastiske selskab der. Ikke mindst Kickers. Vi har råhygget som altid. Det er fantastisk, når man har sådan et helt specielt forhold med en hest, eller hvilket som helst dyr i det hele taget.

Jeg troede egentlig, jeg var færdig med hunde-o.s.v.-pasning for nu, men der dukkede lige et par hunde op, der gerne vil passes fra senere i dag til i morgen. Og det bliver de da selvfølgelig så. Inden jeg henter dem, har jeg lige et par ærinder og så skal vi bare her tilbage og hygge. De er så søde og nemme, så det er ingen sag.

Vejret – tjah, gider vi næsten nævne det. Det svinger fra den ene ende af skalaen til den anden. Man skal være klædt på til at kunne klæde sig både af og på. Og paraplyen gør man også klogt i at huske. Lige nu er det overskyet og lettere køligt, men det kan let være rigtig sommervejr indenfor kort tid – vi må se. Det kaldes vist omskifteligt.

Indtil jeg skal afsted prøver jeg at få styr på et par hængepartier her online. Som det vides – dem er der altid rigeligt af. Jeg kan kun prøve mit bedste. Der er ikke galop på Klampenborg i morgen, så jeg skal bare fortsætte min kamp for at få bund i bunkerne her i morgen og så skal jeg selvfølgelig også se Jydsk Derby online. Søndag kommer min søster forbi, så jeg skal nok også lige have bagt et eller andet spiseligt til hun kommer. Rigtig god weekend til jer.

De smukke valmuer fangede jeg faktisk på banen i mandags. de står et sted, hvor der før stod en smuk samling meget, meget gamle træer, og nu er der ikke et eneste tilbage. Nu er der en flad grusplads og bunker af jord, hvor de her valmuer så kom frem. Valmuerne er skønne, men jeg havde gerne set i det mindste nogle af træerne bevaret.