Philomena en film, men ikke kun…

Jeg vågnede i dag, og var træt. Men efterhånden vågnede jeg. Det er blevet en dårlig vane, at jeg har svært ved at falde i søvn, men selvom jeg egentlig i gamle dage var morgenmenneske, så har tingene ændret sig. Jeg kan ganske enkelt ikke næsten ikke vågne om morgenen længere. Jeg vil så sige, at det bliver lettere nu, hvor det bliver lysere. Uvist af hvilken grund har hele den her Coronating, ikke gjort sagen bedre. Gad vide, om det er fordi, man bare gerne vil hive dynen op over hovedet og blive der?? Muligheden forelægger ihvertfald.

Søndag plejer at være plantedag, men jeg har længe taget tilløb til, at jeg skulle omplante nogle af mine planter. Det havde jeg lyst til i dag, så det gjorde jeg. Det var dejligt at få gjort, ligesom jeg fik smidt nogle døde vækster ud, der stod og fyldte på altanen. Det er ligesom sådan noget, man får lyst til, når der er forår i luften. Senere blev det dog meget overskyet og det har ihvertfald støvregnet her, så der er ikke meget forår over det lige nu. Skaderne har været igang med deres redebyggeri til morgen. De bygger noget tid og så laver de noget andet – jeg gad vide hvad.

Jeg så lige reklame på TV, for en film med Judy Dench – Philomena (2013) her til morgen og skyndte mig og finde den, og begyndte at se den. Slukkede og tænkte, at jeg hellere måtte tage pligterne først, hvilket jeg så gjorde. Det viste sig, at jeg har set filmen før, hvilket jeg simpelthen ikke kan huske, jeg har gjort. Det undrer mig, for det er ellers et emne, der optager mig, af helt naturlige grunde.

Lad mit lige starte med at sige, at det her er en rigtig historie. Du kan læse mere her i artiklen i Evening Standard, men meget kort handler det om meget unge piger, der kommer “i uføre” som det hed sig førhen, og så blev skibbet afsted til et afsidesliggende kloster i det katolske Irland. Her fødte de resultatet af deres synd (ifølge nonnerne), og var det en sædefødsel og var der andre problemer, jamen så var det Guds vilje og ingen læge blev tilkaldt. Som følge af dette døde flere af pigerne og deres børn også selvfølgelig. Philomena, er netop sådan en pige, og det er hendes historie filmen beskriver. Hun får via sin datter kontakt til den forhenværende Journalist Martin Sixsmith, som hjælper hende med at finde frem til hendes søn. Det er denne proces filmen beskriver. Filmen ligger på DRTV. Derudover har Martin Sixsmith også skrevet en bog, der beskriver hele forløbet. Du kan låne bogen og filmen også faktisk på biblioteket.

Hvorfor er det her så interessant? Tjah det er det jo fordi Philomena’s søn ender med at blive adopteret bort. Sådan som den var skruet sammen var det overgreb på Philomena og de andre kvinder, og salg af børn. Mod en vis donation, fik de her amerikanere et barn i bytte eller flere. Philomena’s søn’s adoptivforældre får også en pige. Det interessante i det her er også, at det er angiveligt “gode kristne mennesker” der mishandler forsvarsløse unge pige under undskyldning af, de er hellige. Det er ærlig talt til at brække sig over. Udover filmen har jeg også personlig erfaring med katolske nonner og hele det hykelri, der omgiver det. Det gjorde, at min respekt for katalolisismen kunne ligge på et meget lille sted, allerede tidligt i livet. Og historier som denne, ligesom flere skandaler med præster, der har begået overgreb også, ikke har gjort sagen bedre. Filmen og historien generelt åbnede en Pandora’s box af skandaler af samme art som Philomenas, og Martin Sixsmith har også lavet en dokumentar (kan ikke ses online umiddelbart) om problemet.

Sådan helt pricipielt må folk jo tro, hvad de har lyst til. Mén når de misbruger den tro, til at gøre skade på andre og bruger deres tro som en undskylding for onde gerninger, så holder min tolerance op. At rive et barn fra en pige på 14 år på den måde, og andre onde gerninger, er ihvertfald ikke kristent, og bliver det heller aldrig. Tal om hykleri, som springer Richter Skalaen. Hold nu op.

Det her foregik for ikke så frygteligt længe siden. Og hele adoptionssystemet i USA, er indrettet til at undertrykke og manipulere unge piger til at opgive deres børn. Jeg har ofte undret mig over, om de overhovedet får nogen som helst oplysning derovre om, hvordan man undgår at få børn. For det er ofte man hører, at så fandt de ud af, de var gravide – hello, hvis man har sex og ikke bekytter sig, så er det en meget stor risiko! Det er, og burde være almen viden. Når det så sker, så er der altså muligheder også derovre. Men det lader ikke til, at det er noget, man bruger. Og det er heller ikke noget, jeg synes er super fantastisk, men i forhold til, de situationer der især derovre ofte komme ud af det, så var det nok at foretrække. Men netop fordi det er så almindeligt, er det åbenbart ingen stor katastrofe, for beholder man ikke barnet, står der jo masser i kø, der gerne vil overtage. De glemmer bare at tænke på barnet. De tror, det er i “den gode sags tjeneste” – og nej det er det altså ikke. Det er ikke altid lykken at blive adopteret – meget, meget langt fra. Det har vi også set rigtig mange eksempler på. Og så har jeg slet ikke berørt et mindst lige så stort problem, som er adoption fra 3. verdens lande!

Jeg kunne skrive meget mere om det her, men vi skåne jer for mere lige nu, men det var, hvad der sådan lige sprang frem i mig efter at have set filmen (igen). Jeg har også bogen liggende og den husker jeg så heller ikke, at jeg har lyttet, men det kan jeg da gøre igen også. Hvis emnet interesserer dig, så anbefaler jeg ihvertfald til en start filmen. God weekend til jer.

I dag er det 4 år siden…..

I dag er det nøjagtig 4 år siden, jeg landede i Arizona for at besøge min familie, jeg aldrig havde mødt. Jeg kan stadig huske alle de følelser, jeg havde rasende omkring det hele dengang. Det var voldsomt. Jeg fandt dem i august og i september samme år mistede jeg min far her. Så at sige, jeg var noget igennem i de måneder, er vist en underdrivelse.

Som de fleste ved, jeg boede jeg hos min bror og svigerinde. Det var superhyggeligt og det var som om, vi aldrig havde bestilt andet. Egentlig var planen, at vi skulle have haft den store familie re-union med familien fra Ohio også i år til Jul. Men som alting har udviklet sig, behøver jeg vist ikke sige, at det sker ikke. Hvornår det bliver og om det bliver, ved jeg simpelthen ikke.

Der er stadig meget at udforske og jeg prøver at finde flere oplysninger, både på den side af familien, men også den tyske. Desværre ser det ikke ud til, at det på nogen som helst måde, er blevet lettere. Det er stadig som at hive visdomstænder ud.

Med til historien hører også, at jeg jo også havde en søster. Og ikke bare en søster, men en søster, som kunne have været min tvilling. Det var godt nok vildt. Jeg nåede kun at møde hende en gang desværre og hun døde et år efter af cancer. Det var ikke lige det, der var håbet, men at hun var så syg, var også grunden til, at det hastede med, at komme derover. Og jeg er glad for, at vi i det mindste nåede at mødes. R.I.P. Genia!

Det er vildt, der er gået så lang tid. jeg troede forlængst, jeg ville have været derovre igen. Men der er mange aspekter i det. Jeg troede også, jeg iøvrigt ville have været ude og besøge venner andre steder, men lige nu er det dejligt at have gode oplevelser at tænke tilbage på i disse tider. For Guderne må vide, hvornår det bliver igen. Fotos er forskellige indtryk fra turen og jeg er gået efter fotos, jeg mener, jeg ikke har vist jer før.

Manglen på logik og forståelse – George Floyd m.m.

Selvfølgelig er hele den her historie om George Floyd ikke gået henover hovedet på mig. Langt fra. Den gør mig rigtig rigtig trist. Jeg synes, det er så meget i det her, at forholde sig til. Men her er nogle af de ting, jeg helt sikkert ved.

Jeg kender ikke hele George Floyd’s baggrund, men jeg kan læse mig til, at han åbenbart har været involveret i noget kriminelt før. BEMÆRK før! Så vidt vides, ligger det år (2014) tilbage, og han kunne meget vel været ved at ændre på netop den løbebbane, som han så iøvrigt havde udstået sin straf for. Grunden til, at han blev tilbageholdt og dræbt på en forfærdelig måde var en $20 seddel der angiveligt og muligvis var falsk! Er ca. 132 dkr. grund til at tage et liv?? Det er nu også kommet frem, at vil man endelig tale om kriminel baggrund, så havde politimanden også en, og blev hyret på trods af det!!

Uanset, hvordan du ser på hans liv, så er måden han blev dræbt på helt forfærdelig, og det skal man ikke være hverken det ene eller det andet for at forstå. Hvis man ikke føler det, vil jeg nødigt tage i min mund, hvad man kunne beskyldes for at være.

Midt i hele den her Coronakrise, var det sidste vi havde brug for, sådan en konflikt. Jeg forstår udemærket, at folk føler trang til at protestere, og at de er vrede og skuffede. George Floyd er uanset, hvad man mener om lige ham, et symbol på en problematik, der har eksisteret rigtig længe – mængden af unge sorte drenge/mænd, der er blevet helt udberrettiget slået ihjel af politiet i USA, er chockerende. Hvornår har du sidst hørt om en hvid dreng/mand, der på samme måde er blevet skudt f.eks. Jeg skal ikke sige, det ikke sker, men slet, slet ikke i samme omfang. Så har vi et generelt problem med et politi, der er for villige til at skyde…? Det kunne man jo godt mistænke. Men at de især gør det overfor unge sorte drenge/mænd, er helt uden for diskussion.

Som nævnt, kan jeg godt forstå folks umiddelbare trang til at protestere over det her. Men jeg kan samtidig se, et kæmpe problem i, at man tillader demonstrationer, når vi i måneder ikke har kunnet noget som helst, og som har tvunget landet i knæ stort set. Hvad med smittefaren? Det er fuldstændig “hen i hampen”, at man tillader de her demonstrationer med den ene hånd, når folk har været adskilt fra kærester, familie, venner og ægtefæller i måneder p.g.a. Corona. Jeg forstår det slet ikke, men jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klogere end eksperter på området. Problemet, er at ingen rigig ved, hvad der vil ske, men helt logisk synes jeg dog konklusionen, må være, at det ikke er en god ide.

En anden ting, er så dem, der nævner, at vi jo ikke har racisme i Danmark. Det kommer “sjovt nok” fra hvide politikere, der aldrig i livet vil ane en *BIB* om det. Bare til oplysning, så kan jeg oplyse samme om, at det på ingen som helst måde passer. Jeg kunne komme med mange eksempler på det og langt fra kun i USA, men også i Danmark. Et eksempel er teksforfatteren Nazem, som deler sin historie på FB. Og det kan da godt være, at Danmark er et af de mindst racistiske lande, som en påpegede, men så står det sgu skidt til. Det er alt, jeg kan sige. Selv indenfor familier, kan den slags give sværdslag i 2020, så hvordan nogen kan sige noget så dumt, ved jeg ikke. Den er der, den er nok bare mere skjult, men det gør den ikke mindre. Jeg har oplevet både famlie og venner komme med de mest sårende og ubetænksomme kommentarer. Når det er sagt, oplever jeg så også, at racismen går begge veje og den i høj grad også eksistere mod de hvide.

At demonsterer i de antal nu, midt i Corona, er ikke bare dumt, det kan også ende med, at være farligt for mange, der er udsatte. Derudover bliver intet bedre af, at ty til voldlige optøjer og hærværk. Det er skammeligt og en meget meget dårlig måde, at gribe et alvorligt problem an på, og er bare at give skyts til dem, som nu vil hævde at de jo har ret i, at det bare er rebelske og uregerlige folk, de har med at gøre. Ja der skal gøres noget, men det her er ikke måden på det.

Jeg synes alle liv tæller – også dyreliv, og det må man angiveligt ikke sige i den her sammenhæng. Det gør jeg. Ikke kun George Floyd’s, men også mange, mange andre, som uforvarent har mistet livet på helt ugyldig og unødvendig grund. Så mange var ordene fra mig omkring det her.

Artikler:

Byråd i Minneapolis vil nedlægge politiet efter raceuro

8. december 2014 – Religion News – Most whites say blacks are lazier or less intelligent than whites (3 graphs)

8. juni 2020 – Regeringen tillader 15.ooo demonstrerende potentielle smittespredere igennem gaderne

Veterans Day

I dag er det Veterans Day, som udover sit formål at hylde alle, der har tjent i Amerikas Hær (medmindre de er afskediget uærefuldt), også er en landsdækkende helligdag.

Jeg havde da hørt om dagen før jeg fandt min familie i USA, men ikke tillagt den særlig betydning, udover at jeg selvfølgelig synes, det er en fin tradition.

I og med, at min far og bror, har været henholdsvis i Hæren og Marinen, så har jeg nu min egne to veteraner. Og det er jeg da stolt af. Jeg kan jo kun tænke på, at var det ikke for det, var jeg ikke blevet til. Og min bror heller ikke. Min far mødte begge kvinder i Berlin og blev gift med min brors mor. Så derfor har Veterans Day jo fået en helt anden og meget vigtig betydning for mig. På foto ovenfor, er det min far til længst venstre og min bror til højre og er fotos, jeg har fået via min bror i USA. Han har også fået et kort i dag.

Jeg kan ikke påstå, at dagen har været særlig aktiv. Med en stor fest i fredags, og en tur til Sverige i går, er der ikke meget energi. Meningen var, at min veninde, skulle komme til te, men hun meldte fra. Chokoladekagen, jeg har lavet kan heldigvis sagtens fryses og bruges senere. Den står til afkøling nu. Og nu står den så på aftensmad af en slags. Nu må vi se, hvad ugen byder. I morgen skal jeg til en specialist om eftermiddagen, og på fredag også, men ellers ingen planer.

17 år siden

Hold op, som tiden går. 17 år siden. Et sted ved jeg det jo godt og på en anden måde, så kan jeg ikke forstå, hvor tiden bliver af. Det er lidt skræmmende at tænkte på, hvor meget, der er sket siden dengang. Terrortruslen ligger stadig og lurer lige under overfladen og det har der desværre været mange eksempler på siden. Ingen med fly, men sikkerheden er jo også helt hysterisk, hvilket den desværre er nødt til at være, af netop samme grund.

Og ja, jeg husker stadig godt, hvor jeg var. Jeg gik på uddannelse dengang og var hos min veninde og skolekammerat. Vi er iøvrigt stadig veninder. Og hun var vist i køkkenet eller ihvertfald et andet rum, og jeg var i stuen, hvor TV’et var tændt og indslaget med tårnene kom på. Først troede jeg, at jeg så syner, at det var en film eller noget og så gik det op for mig. Og jeg råbte på min veninde og så gik dagen med at fatte, hvad der var sket og se nyheder. Ganske rystende, som det jo var for alle.

Det er noget, der ikke skal glemmes, og alle dem, der mistede livet, fortjener at blive husket, mindst den ene gang om året.

Jeg ligger stadig syg, vejret er heller ikke til andet. Men klart, jeg ville da hellere være ude i verden og det skal jeg helst seneste fredag. Men nu må vi se -jeg gør hvad jeg kan.

Et svar, gave med forsinkelse og hvad man IKKE skal gøre

Det er sjældent, at jeg poster om det samme, sådan lige efter hinanden, men det faldt sig altså sådan. Jeg skulle til Ortopædkirurg og det kom jeg også. Det er lidt sjovt, at det sidste sted, man næsten prøver og forventer et svar, er der man får det. Det viser sig, at de problemer, jeg har med mine fødder let kan løses med et indlæg. Det mener han ihvertfald og han har set flere tusind tilfælde ganske som mit.

Jeg er ekstremt lettet, og vil på den konto aflyse den rygmarvsprøve, som er booket til næste uge. For selvom det nok er nogenlunde rutine, så er der ingen grund til at udsætte sig for det, hvis det er helt unødvendigt, og det var, hvad han også ville gøre – ortopæden altså. Så det var dejligt, bortset fra at de nævnte indlæg koster 1.500 kr., og man får ikke tilskud. Det er mine fødder ikke dårlige nok til. Ikke retfærdigt, det synes han heller ikke, men sådan er det altså.

Så handlede jeg en smule og gik som planlagt over for at få min Stroh rom til teen. For nej, jeg har det ikke bedre i dag. De havde ikke nogen! Krise! Hvad gør en klog, jeg gik over til den næste vinhandel, de foreslog og prøvede der. Heller ingen! Han havde også et forslag. De havde heller ingen, men deres søsterbutik på Østerbro havde og leverer en på torsdag, så jeg må altså vente til der. Normalt skulle de have den i den her butik, så det må så være der jeg henter fremover. Hvordan kan det være sådan en mangelvare. I mit hoved et must i enhver husholdning.

Så kom jeg hjem og tog lidt at spise, og så lå jeg her og så Sporløs. Det viste sig, at der var et par episoder, jeg var gået glip af. Det går jo virkelig ikke. Så ringede det på døren. Pakkeposten! Iøvrigt en flot fyr, men det er sagen uvedkommende, men dog et positivt indslag, der var værd at notere.

Pakken han kom med, har været ventet siden min fødselsdag. Pakken var fra min bror og svigerinde i USA, og det har voldt store problemer, for gæt selv, hvor den her famøse pakke har været? Den har været tilbageholdt i Tolden. Og nu skal jeg fortælle hvorfor. Da min bror og svigerinde købte den, handlede de direkte med Trollbeads i USA på nettet og fik dem til at sende mig kuglen. I og for sig smart nok, og hvad man logisk ville gøre. MEN, det skal man så lade være med.

For når kuglen bliver sendt fra en forhandler til en selv, anses det som import, så jeg har betalt 200,- kr. for at få en gave! Hvis de derimod havde sendt den til sig selv og så pakket den ind og sendt den, så havde der ikke været problemer. ALTSÅ, det er sådan man skal gøre, medmindre man vil betale Told (og gebyrer) for sine gaver fra udenfor Europa. Var det indenfor EU, så var der intet problem. Men vær opmærksom på det andet, for det er dælme surt.

Derudover var jeg så udsat for en medarbejder, der ikke vidste, hvad hun havde med at gøre, og blev ved med at sende mig en yderst villedende e-mail, der sagde, at jeg skulle betale, men ikke hvor eller hvordan og ikke mindst hvor meget. I mellemtiden, havde jeg fået fat på en sød herre, der lod til at vide, hvad han gjorde så jeg troede alt var okay indtil jeg IGEN fik samme e-mail fra den her medarbejder i torsdags. For h……!! Suk! Så fik jeg fat på den søde herre igen og han fik endelig fortalt mig, hvor jeg skulle betale (online), og hvor meget og så er det gået som det skulle siden. Men så er min gave jo så også mere end en måned forsinket. Det er den fine sølvkugle i midten, der hedder Water Lily Family Bead, og den fås ikke i Danmark (Åkandefamilie), så vidt jeg kan se. Hvilket jeg ikke helt forstår, men anyway. Dagens lektie i Importtold og den slags “sjove” ting.

Nu er jeg tilpas sløj og vil slappe af med mere TV, for selv computeren er for meget i dag. Kryds lige fingre for, at jeg får det bedre til i morgen.

Opdateret 18. februar 2021

Endelig og bedre sent end aldrig

Så kom den endelig. Man kan kalde det en Valentinesgave til mig selv så. Egentlig købte jeg den allerede, da jeg var i USA (i en køb, salg, bytte gruppe på facebook). Jeg regnede så med, at den var der, når jeg kom hjem, men ak og ve, der var ingen “Old West” Troldekugle til mig i postkassen. Jeg vidste, at kuglen kom langvejs fra, så jeg væbnede mig med lidt tålmodighed, men til sidst var jeg godt nok bange for, at den var blevet borte i Post Nords kaos.

Det viste sig, at min sælger havde fået skrevet forkert husnummer på kuverten, og for få dage siden, landede kuglen retur hos hende. Jeg var lykkelig! Ikke fordi jeg ikke kunne få en anden, men denne kugle betød jo noget helt særligt og var et minde om min tur til Arizona i stor stil. Så hun sendte igen og den er så kommet nu. Så dejligt, at den endelig kom frem, men det var levering med forhindringer. Jeg har en Trold mere på vej, og jeg har flere, jeg skal vise jer, men det må lige komme henad vejen. Men nu skal jeg altså holde mig fra de grupper, for jeg bliver så fristet og har er blevet totalt bidt af en gal Troldekugle.

Uanset hvad I skal lave, håber jeg I får en dejlig tirsdag og er I heldige at have en eneste ene og skal fejre, så håber jeg, at I husker at fejre hinanden også ellers.

Missing Arizona!

Så blev det en uge siden, jeg kom hjem. Ikke helt, til aften, men næsten. Og jeg savner Arizona. I dag er det f.eks. gråt i gråt og totalt tåget. Ikke en hånd kan man se for sig. jeg er stadig jetlagged, men jeg har sovet almindelig tid i dag, men frisk er jeg ikke.

I dag har jeg indehyggedag som jeg bedst kan lide den, med fotos, fjernsyn, TV og malebøger. Rigtig hyggeligt,men jeg er træt af at være træt. Fotoet er fra mit andet besøg på Turf Paradise galopbanen derovre, og vejret var sådan her hele dagen. Helt fantastisk.

Jeg har masser at tage mig til,men uden energi går det jo ikke, så jeg prøver at lave så meget jeg kan med den energi, jeg nu har. Selvsagt vil jeg gerne i gang med indlæg fra turen og jeg har et næsten klar. Mere om det senere. Jeg har fået gået en tur hver dag i ugen til trods trætheden og fik slæbt mig i stalden også forleden. Skønt at se alle venner dernede også. For nu vil jeg ønske jer god weekend.

De store valg og at komme hjem

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er hårdt at komme hjem. Ikke mindst vejret er en udfordring af de større. Jeg har altid tænkt, at der var charme i de vekslende årstider, og det mener jeg også stadig. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig ikke er anderledes end mange andre, og synes at vinteren her kan være ganske træls. Og jeg må sige, nu hvor jeg har prøvet vinter i Arizona, så vil jeg klart foretrække den, eller et andet varmt sted, de måneder fremover, hvis det på nogen måde, kan lade sig gøre. Som jeg har været inde på, så er folk der overvintre i Arizona “Snowbirds” og min bror og jeg blev enige om, at jeg fremover kan blive hans personlige danske af slagsen og han taler endda om et gæstehus til mig.

Om det bliver sådan, må vi se, men at jeg tager derover igen, er der ingen tvivl om. Men selvom jeg synes, der kan være charme i gråvejrsfotos og vejr, så er der altså ingen tvivl, hvad jeg foretrækker, når I kigger her.

Udover vejret, er der selvfølgelig det faktum, at jeg savner min familie nu og omvendt. Vi havde alle vænnet os til, at nu var jeg der, og vi trivedes rigtig godt med det. Jeg elskede at komme med min bror ud og køre og som oftest hvis han skulle noget, spurgte han, om jeg ville med. Og det ville jeg næsten altid gerne. Bare for at være sammen med ham.

De spurgte endda om jeg ville flytte derover. Det tror jeg så ikke, jeg gør. Det er der mange årsager til, men først og fremmest min venner og mit liv her. Ikke at jeg ikke kunne skabe mig et liv derover, for det kunne jeg da ganske givet. Men jeg synes, det er lidt sent, at rykke mig selv op med rode. Det er jo nu sådan, at fordi jeg kan bevise, at jeg er amerikansk, så kan jeg få amerikansk pas og statsborgerskab – altså dobbelt statsborgerskab. Vil jeg det? Det overvejer jeg da, men det skal først og fremmest være hvis det giver mig mulighed for at opholde mig lidt længere derover. For jeg kunne sagtens tænke mig, at være derovre om vinteren, medmindre, jeg har andre planer, hvilket jeg så har næste vinter. Det var de planer, jeg rykkede, da jeg fandt min familie. Og de planer, glæder jeg mig også utroligt til. Der står Sydafrika på turen.

Samtidg med, at jeg har nydt det rigtig meget, har jeg selvfølgelig også tænkt på min far. Han ville være og er så glad på mine vegne er jeg sikker på, ligesom min mor. De ville synes, det er fantastisk tror jeg. Og jeg er sikker på, de sidder og glæder sig et sted, og ligeledes vores fælles far.

Min mor havde været borte i 13 år i lørdags, da jeg kom hjem og i går var det 52 år siden min biologiske mor gik bort. De spurgte mig i dag, om ikke det er svært at rumme det hele i stalden, og jo det er faktisk meget på en gang. Og selv da jeg var derovre, skulle jeg knibe mig i armen flere gange.

Lige nu vil jeg bare gerne være fri for jetlag, så jeg kan begynde på nogle af de projekter, der er herhjemme. Ikke mindst at få skrevet om turen.jeg tror, det bliver indlæg delt op i perioder med lidt om de væsentlige begivenheder og så links til resten af fotos, for ellers er vi jo ude i en roman.

Nu vil jeg prøve at sove snart, og håbe, at jeg kan sove natten igennem, og være bare nogenlunde menneske, når jeg vågner. Dagen i dag var dejlig, men jeg har følt mig mere død end levende. Men jeg har ladet mig fortælle, at det tager tid. To be continued.

Fots er fra min tur til Ordrup i går. I dag lykkedes det mig iøvrigt endelig at hente min pakke med nogle sko, jeg købte på bud på nettet, mens jeg var derovre. Min data på mobilen er gået i koks, fordi jeg siftede til et amerikansk sim-kort derovre, så det skal jeg også have styr på. Men her med wifi kan jeg sagtens bruge, så ingen katastrofe.

En amerikaner vender hjem

Som mange af jer ved, er jeg nu vendt hjem fra USA. Det gjorde jeg i lørdags klokken 20.30, hvor jeg landede her på adressen. At sige, det er en udmattende tur, forstår næsten ikke. Jeg tog af sted fra Arizona klokken 20.40 lokal tid var min flyvetid. Så skal der lægges tiden til fra før vi nåede lufthavnen, som var et godt stykke tid før, fordi vi også skulle forbi en aftale min bror havde. Så det lagde ekstra tid til min rejsetid.

. Alt gik efter planen lige bortset fra, at jeg ikke havde nærlæst nok på British Airways side, til trods for, at jeg synes, jeg gennemgik den med lup for ikke at gøre noget forkert. Og så gjorde jeg alligevel. Man må på langdistanceflyvninger gerne have 3 tasker med i flyet. Det havde jeg så, og havde ingen problemer på vej over. Da jeg sad i loungen inden afgang fra Heathrow, hørte jeg godt, hun talte om, at man skulle komme op, hvis man havde for mange tasker. Men jeg havde jo tjekket, målt og vejet så jeg følte mig slet ikke truffet. Mistake! Jeg måtte kun have 2 tasker med om bord. Så vi måtte tjekke en ind. Det irriterer mig bare, at pigen i skranken hos British Airways i Arizona ikke fortalte mig det. Så kunne jeg jo bare have tjekket den ind. Anyway, intet problem, den blev tjekket ind og jeg kom om bord. Så nu ved du det, fra Heathrow til København kun 2 tasker.

Jeg er ret død i sværen og slås med jetlag. Jeg har ikke kunnet falde i søvn, og når jeg så endelig er faldet i søvn, har jeg været vågen tidligt. I dag var jeg så vågen fra 4-7 ca. og så faldt jeg i søvn igen og sov til 16.30!! Så var den dag da brugt. Jeg har kun fået vasket den sidste vask og fået et bad og noget at spise, både til morgen og aften.

Noget jeg også har fået gjort er at fotografere en ny Troldekugle, så I kunne se den. Stars & Stripes som er købt i en af mange Troldekuglegrupper, jeg er med i. Men har du lyst til at få den, kan du stadig få den. Jeg havde bestilt en mere i grupperne, der skulle reflektere min tur og det var “Old West“, men den er ikke nået frem endnu, så indtil den gør, så ser armbåndet så nu sådan her ud.

Jeg skal nok tilkøbe lidt, for at få min amerikanerarmbånd, men nu står den på “spareprogram” for jeg har brugt lige nøjatigt alle min penge. Så de slog til og gik til, men det er også fint, for det var meningen, at jeg skulle have verdens bedste tur, og det har jeg haft. Helt, helt utrolig dejlig tur, som jeg aldrig, aldrig glemmer og som jeg er dybt taknemmelig for. Der er masser at fortælle, men jeg kan ikke helt lige greje, hvordan jeg skal gribe det an, men det kommer nok. Lige nu er jeg for træt. Så jeg håber, I har lidt tålmodighed (som ofte).

Sidst men ikke mindst, vil jeg gerne takke for alle de søde hilsener og kærlige tanker, jeg har modtaget i forbindelse med turen. Ganske, ganske fantastisk så søde folk har været med hilsener og støtte. Tusind, tusind tak. Det betyder helt utroligt meget, at alle har været så søde. Når det er sagt, bemærker man selvfølgelig også hvem der aldrig skriver noget eller støtter op, men sådan er det. Det kan man ikke bruge krudt på. Jeg vælger at fokusere på dem, der er der og der er heldigvis SÅ mange, at det er ganske overvældende. Tusind, tusind tak.

Jeg vender retur, så hurtigt som overhovedet muligt! Nedenfor min bror og jeg ved Grand Canyon, som var en fantastisk oplevelse og at opleve det med min bror, var bare fantastisk. Har jeg sagt, jeg elsker ham?