Mere malen….

Skabet ovenpå. En del malet og den anden halvdel ikke, som det vist fremgår

Som jeg fortalte i gårsdagens indlæg, så har jeg et projekt mere. Og det går på mit badeværelsesskab, som i den grad træner for en omgang. Hvorfor, jeg ikke er kommet på at gøre det noget før, ved jeg faktisk ikke. Men nu er jeg igang.

Det er ret tilfredsstillende, at kunne se, hvor man kommer til – Gæt selv, hvilken side, der er malet Mere om dette senere.
Mange  kan nok ikke forstå, hvorfor, jeg gider bruge tid på et gamnelt skab. Det skal jeg fortælle og det er der flere grunde til.

Jeg kunne have smidt det her skab ud for længst. Men det hang her, da jeg flyttede ind, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Og det er helt magen til et, der hang i mit barndomshjem (som også hang der, da vi flyttede ind der). Gamle ting er også af en helt anden kvalitet, end meget man kan købe nu.

Og så er der hele den brug og smid væk kultur, jeg ikke bryder mig om. En god ven fortalte mig i går at han har to fladskærmstv derhjemne, som han reddede fra at blive smidt ud!! De virker og er incl. fjernbetjening  
Hvorfor smide ting ud, der virker, eller måske kan få nyt liv hos andre eller med en klat maling? Jeg synes det er en uskik. Og mit skab er bestemt ikke grimt som I senere vil se. Nu har det fået en gang, men skal have igen i morgen.

Meningen var nogle madlavningsting også, men eftersom jeg var godt og vel træt efter ret meget aktivitet i går, så sov jeg længe, og inden jeg så fik lidt morgenmd og kaffe og kom i gang… Så det var “kun” skab i dag. Det tog så også lige noget længere end jeg sådan gik og troede, og det skal ihvertfald have mindst en gang mere. Men det kan kun blive pænere, som I kan se.

Nu har jeg fået aftensmad og sidder og nyder et glas vin. jeg håber, I har en dejlig weekend, og så vender jeg retur, når jeg har alt malet færdig.

0

Dagens projekter – Altangulv og blomster

Gulvet før olie

Udsigten mod syd. Rædslen af en trampolin, var en de satte op i weekenden. Heldigvis er de så langt væk, og den ses ikke, når jeg sidder på min altan

De smukke lyserøde blomster, er allevegne, også her

Gulvet efter olie

Projekt omplantning af blomster

Altankassen mod øst

Flere pelargonier, som skal ud på den olierede altan, som stadig tørrer

Jeg startede dagen med, at se retro TV – Charlies Engle (originalversionen). Det var lidt sjovt. Musikken og måden at lave film på dengang. Det var mens jeg vågnede helt og drak lidt kaffe.

Så gik jeg i gang med dagens projekter. En af dem, var at få olieret mit altangulv. Sidste år fik jeg en til det, men da jeg så, hvor lidt det krævede, besluttede jeg, adet kunne jeg sagtens selv. Først skulle alt flyttes, og gulvet skrubbet med sæbe og vand – det var godt beskidt. Så fik det lov at tørre lidt.

I mens var jeg i køkkennet og kigge efter noget, og pludselig var jeg midt i et oprydningsprojekt i mit køkkenskab. Jeg fandt en masse rod som jeg fik udryddet (ud på gulvet ihvertfald), og kunne konstatere, at det jeg ledte efter, havde jeg ikke. Det endte med, at jeg lånte af en nabo efter en tur i skralderummet med et større læs.

Så op og slipe lidt hist og pist på gulvet og så var det ellers i gang med penslen. Det gik legende let. Det sværeste var at få mig selv op og ned fra gulvet. Man kan godt mærke, at alderen begynder at trykke. Min ryg var bestemt heler ikke begrejstret. Men det blev gjort og det blev rigtig flot. Faktisk flottere end sidste år. Nu skal jeg selvfølgelig se, hvordan det ser ud i morgen. Det må være olien der er anderledes, hvis det her holder som det ser ud her til aften. Det var et hak på min to-do-liste.

Et projekt, som så bliver i morgen, er maling af nogle støbejernsting. De skal have Hammerite rustbskyttelse. Den var jeg nede og hente, samt noget terpentin og afdækningsplast.

Dernæst har jeg jo en del pelargonier, som har overvintret i opgangen. De skulle planes over, hvor de skal stå her i sommer og det blev de også. Jeg elsker at rode i jord, så det er ikke rigtig nogen pligt, men bare hyggeligt, hvis ikke det var fordi, jeg på det her tidspunkt var godt og vel moden til at slappe af. Det var så bagefter.

I morgen står den på maling af de der smedejernsting. Jeg har strammet mig an, og håber, jeg er inde i en stime. Nu må der ske lidt. Men jeg er helt færdig nu, så jeg falder nok snart i søvn…

0

Basilikum – koden knækket?

Lige så meget som jeg hader frisk korriander, lige så meget elsker jeg frisk basilikum. Af samme grund var det jo skønt, om jeg kunne have det i vindueskarmen frisk til brug. Indtil nu er det ikke lykkedes mig at holde liv i skidtet, men nu ser det ud til, at jeg har knækket koden. De står i rigtige potter og er blevet plantet i større potter ved køb. De får vand dagligt NEDEFRA og drikker det de vil og det hældes så fra. Det har virket indtil nu og jeg har altid frisk basilikum, når jeg skal bruge.

0