Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

0

Troldetur

Jeg havde fået nogle Troldekugler i Julegave. Af grunde, jeg vist ikke behøver komme ind på, blev de så først byttet i dag. Jeg havde svært ved at falde i søvn, så jeg vågnede først, da klokken var 11.30. Men det var jo stadig masser af tid til at komme afsted til centrum. Jeg gjorde det, at jeg sprang i tøjet og tog toget. Det var som ryggen var i dag, ikke aktuelt, at cykle hele vejen. Jeg kunne have taget cyklen med, men det gjorde jeg så ikke i dag.

Fordi det jo var første dag, det overhovedet var muligt at bytte kuglerne, var jeg slemt bange for, at der ville være kø ved butikken. Det var der ikke og ikke nok med det, der var ikke en anden kunde så meget som i udsigt. Så det var jo dejligt, ihvertfald ikke at skulle stå i kø. Jeg fik byttet mine to kugler til dennne ene, som hedder “Omkranset af Efeu”. Som det ses på fotos, der her er fra Christian IX’s Gade, så var jeg heldig at løbe på netop efeu på vejen retur. Iøvrigt på en fantastisk ejendom, som heldigvis ikke er blevet for spoleret, ihvertfald udefra.

Jeg gik igennem Kongens Have op til Nørreport, og så fandt jeg toget hjem. Det var dejligt at få det hængeparti ud af verden, for hvem ved, hvad der sker med det her Corona næstefter. Så det er bare om at få det gjort. Jeg er ihvertfald glad for min kugle, som dårlig kan kaldes en kugle, men stadig – I ved, hvad jeg mener. Som det kan ses her, var vejret fantastisk. Der er flere fotos på Instagram.

0

Forårsfornemmelser i Forstbotanisk

Vejret var intet mindre end fantastisk. Og som jeg stort set altid gør, når vejret er så fint, så griber jeg det. Det gjorde jeg således også i går. Jeg prøver jo at få så meget motion pakket ind, som jeg kan, men er jo afhængig af hofterne, og hvordan de vil og ikke. I går var de rigtig fine, og jeg endte med at få gået 5 km og 6.485 skridt, så det var da fint.

Jeg plejer gerne at udse mig et mål for turen og i går var det så Forstbotanisk Have. Jeg har ikke været der længe, for jeg synes, det er gået for meget Park og socialt eksperiment i den. Dertil kommer, at det ser ud til, at de har væltet nogle meget store træer med vilje udover dem, som allerede af sig selv, væltede i stormen for nogle år siden. Men det var nu meget rart at gå derinde. Og der var heldigvis ikke mange mennesker. På en af de nyt bænkearrangementer, sad der nogle unge fyre og drak øl.

De fleste, der følger mig og bloggen ved også, at jeg elsker træer og er stor fortaler for, at folk ikke fælder træer og planter flere. Der er mange meget, meget gamle træer i Forstbotanisk Have og alle mere eller mindre specielle. Det er interessant at studere barken og der er så mange farver og struktuer. Det gjorde jeg det så lidt i igår og bare sådan i det hele taget, var det jo haven, der inspirerede og gjorde, at jeg tog de fotos jeg gjorde. Det første og det næstsidste, er dog taget på vej derover. Der hvor der er skilte, hører de til fotoet ovenover – og i et tilfælde de to ovenover. Det var heldigt, jeg gik, da jeg gjorde, for så snart jeg kom hjem blev det overskyet og mere blæsende.

Efter sådan en tur er der ikke meget mere energi på tanken, og således heller ikke i går. Men det var en skøn tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted. I dag har været forholdsvis stille, men jeg har dog fået tømt min fryser for alt, der ikke var gemmeværdigt og gjort alle skuffer rene og sorteret indhold. Det var bare skønt, at få gjort. En start på forårsrengøring, der sådan set er i gang flere steder her, men som konstant bliver sat baglæns, når jeg har været dårlig. Men lige nu går det godt og så bliver der også lavet noget. Nu er det snart weekend, og jeg har ihvertfald en plan om, at jeg skal noget søndag, men ellers bare videre med tingene her.

Med den nye genåbning af butikker, kan jeg endelig komme ind og bytte min Julegave, så det skal jeg ihvertfald næste uge. Så langt så godt, så må vi se, hvad ellers.

Canadisk Poppel og den de fine gule blomster sidder på – Trodnød

0

På missson efter….

Lørdag var vejret rigtig flot, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså tage mig sammen og komme ud. Det til trods for, at jeg egentlig have lagt andre planer, så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville køre til Nørrebro til Cafe KAF efter en vegansk Fastelavnsbolle. Som sagt så gjort og ruten blev plottet i min Google Maps på telefonen. Langt henad vejen kunne jeg jo godt huske vejen, for jeg har været der en gang før. Da jeg var på dejlig tur med min veninde.

Det var det så ikke i går – desværre. Men det var langt henad vejen en god cykeltur. Men jeg skal altså lade mit cykelbatteri op, noget oftere. For selvom det ikke var langt, langt nede i teorien, så undervurderer, jeg ofte, hvor meget der skal bruges. Især fordi det også blæste noget i går, og endnu værre på vej tilbage. Jeg kunne nøjatigt på nær måske 200 meter, nå hjem på batteriet, men det er ikke sjovt, at løbe tør. For cyklen er meget, meget tung at cykle uden batteri. Så nu er det til opladning. Som det ses på fotos, var vejret helt fantastisk, men det var også bidende koldt. Jeg frøs faktisk mest om fingrene, så jeg skal re-vurderer mine handsker. Og så var det lige den længste tur for mig. Det har så betydet, at jeg har sovet til klokken 13.30 i dag, selvom jeg lagde mig til at sove kl. 00.00 i går.

Dagen er gået med at få dette indlæg færdigt, og sludren med en veninde på telefonen, lyttet lydbog og få lavet noget aftensmad, som bare blev pasta med en dejlig tomatsauce. Det er faktisk rigtig dejligt. Og så blev den drysset med en vegansk pølse, der var stegt på panden. Det gjaldt om, at det var nemt, så det blev det. Men dog stadig hjemmelavet mad. Jeg prøver at lytte nogle lydbøger, der tager mig ud og rejse indimellem. For tiden er jeg i Provence.

I morgen skulle jeg gerne nå det praktiske, jeg ikke har nået i dag, som at vande blomster og gøre lidt rent. I ønskes en god uge, hvad end, I skal.

0

Tågede tider og rengøringsstrategier

Det er ikke fordi, der sker alverden. Jeg er ved at komme mig efter 2. omgangs dårligdom og imens får jeg indimellem styr på livet og ting her i huset. Blandt andet fik jeg en åbenbaring forleden. Ofte lider lejlighedens renlighed jo under, at jeg er dårlig og ikke orker at gøre rent. Dertil kommer at støvsugning og gulvvask, er gift for min dumme ryg. Efter at jeg så noget om organisering af pligterne her forleden, slog det mig, at jeg jo istedet for at synes, jeg skal ordne alle rum på en gang, sagtens kan dele det op.

Nu er strategien, at jeg støvsuger eller vasker gulv i et rum hver dag, og laver lidt af noget andet også (det være sig at tørre støv af, rydder op eller vasker op, hvis vi taler køkken). Det har ikke kørt længe, men nu har jeg været en omngang og det er en stor glæde, at her på den måde aldrig når at blive rigtig beskidt. Og uanset, hvor dårlig jeg er, kan jeg godt overskue et rum pr. dag. Det lyder måske lidt vildt, når jeg bor i en 2-værelses, men med min ryg, så bliver det sådan her, det fungerer for mig og jeg risikere ikke at få monsterondt i ryggen. Så jeg er glad, og det virker, og det må være det, der tæller.

Det ser ud til, at smittetallene stiger og det er jo så blandt andet her, hvor jeg bor, og det ser ud til, at der måske kommer flere restriktioner. Jeg kan dårligt blive mere begrænset, end jeg er. Jeg handler stort set alting online. Dog har jeg et ærinde i forhold til noget Julegave, men det er en butik. Ellers har jeg købt online og madindkøb gør jeg her og her. Jeg har jo fordi, jeg har været sløj været selvisoleret de seneste 14 dage. Og det bliver jeg så bare ved med. Jeg har stadig masser af projekter her. Skabe der skal ryddes ud i, og ting, der skal sorteres og evt. sendes videre, et skab, der skal slibes og males, helt bortset fra, at jeg skal have købt mig en vaskemaskine og sørge for detaljerne omkring det. Elektrikeren skulle vende retur, så jeg kunne få en ide om noget pris, men det har han ikke gjort, så nu må jeg så ringe igen!

Vejret her er godt nok fra forleden, men det er stadig vinter og koldt. Rigtig koldt nu. Det har det indtil nu ikke været. Men vi har været under frysepunktet og det kan man godt mærke selv indenddørs. jeg har ikke været ude længe, men jeg tænker, jeg ihvertfald skal prøve at gå eller cykle en tur i morgen og få hentet nogle pakker. Som de skriver, så der kan blive plads til andre, og det jo især lige nu. Både p.g.a. Covid_19 og Jul. Så jeg må hellere…..

0

Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

+1

En gåtur på trods og frisk luft er godt

I forgårs var jeg ude og gå en tur. Det var der flere grunde til. Dels havde jeg det bedre, lægen havde opfordret til det og det var fantastisk vejr. Det endte med, at jeg var ude og gå i lidt over en times penge. Det havde jeg det godt med bagefter. Mine hofter er langt fra samarbejdsvillige, men jeg kæmmpede mig igenneem det.

Som det ses, så er foråret i den grad på vej og det duftede også af forår allevegnne. Så var det ikke for det her virushalløj, ville det have været perfekt altsammen. Nåh ja, og så mit helbred. I skrivende stund, er jeg “slået hjem” (ha, ha) igen, og er lige vidt og sløj igen. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op. Men eftersom alting er, som det er, tænker jeg bare, at jeg bliver liggende her. Suk! Om ikke andet så nåede jeg da lige ud og få lidt forårsluft og indtryk. Så må vi se, hvornår det bliver igen. Lige nu er jeg ikke til noget som helst……Jeg håber I kan underholde jer, og få det bedste ud af situationen. Følg med på min Facebookside, der deler jeg gode ideer til, hvad du kan foretage dig udover mit indlæg fra forleden. God søndag til jer. Hvis I vil se alle fotos samlet, så ligger de her.

>

0

Intet nyt er ikke….

som man plejer at sige godt nyt! Det går mindre godt her og af samme grund, er det jo begrænset, hvad der er at fortælle, når jeg bare er her.

Det influenza, jeg har døjet med, er vist nok (jeg skal altid passe på, hvad jeg siger) på retur og jeg har ikke haft feber i 2 dage nu. Så det er på positivlisten. På negativsiden, er min ryg. Den er fuldstændig megasart, og kan intet som helst tåle. Bærer jeg noget som helst (ikke nødvendigvis særlig tungt), så kan jeg mærke det med det samme. Så slem plejer den altså ikke at være. Det er efter den store tur, jeg havde, hvor jeg vitterligen kravlede, fordi jeg ikke kunne rejse mig.

Jeg er klar over, at jeg må lave øvelser, som jeg så også er begyndt på her i dag. Dog er jeg altid megabange for, hvad jeg laver, for det mindste, kan sætte den tilbage. I dag er således første dag, hvor jeg har været oppe det meste af dagen og lidt har jeg da fået lavet:

  • Julelys ind fra altanerne og smidt i kælderen
  • Strøget gardiner og hængt dem op i stuen
  • Vandet blomster
  • Sat alle blomster på plads i vinduet i stuen
  • Hentet den nye støvsuger op fra kælderen
  • Jeg har ondt i ryggen og jeg må tage øvelserne lidt ad gangen. Sidst jeg prøvede, gik jeg for hårdt til den, og kunne dårligt gå dagen efter. Så jeg har “kun” lavet 2 i dag og så må jeg prøve det lidt og så “skrue op”. Nu vil jeg prøve at få et bad og noget aftensmad. Jeg er voldsomt træt nu og jeg sov til klokken 11, så helt frisk er jeg klart ikke endnu.

    Det piner mig, for jeg vil gerne ned til hestene. Jeg må indrømme at vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Men skidt med det, det plejer jeg ikke at lade mig skræmme af og gør heller ikke nu. Ryggen er det store problem.

    Det ser ikke ud til, at i får noget, der ligner vinter. Så for at finde rigtige vinterfotos, må jeg i arkiverne. Godt jeg har rigeligt. Og så kan det da nås endnu, for det her er fra marts. Men jeg tvivler.

    For nu er jeg bare led og ked af mit helbred, men kan kun tage en dag ad gangen lige nu.

    0

    En dag med flot vejr

    I dag var en dag, der ikke har været mange af på det sidste. Der var blå himmel og solen så vi også lige lidt. Egentlig var det sådan en dag, hvor der havde været genial til at tage på udflugt, og tage nogle fotos. Men det har der bestemt ikke været energi til. Jeg har været mere end dødtræt på det seneste.

    Weekenden gik med løb i lørdags. En sejr til stalden lunede, men det var en grå og trist affære. Mentalt, har man ligesom fået nok. Men nu er der så også sæssonslut på lørdag. Det bliver godt. Så er der en naturlig pause, og man kan få energien igen.

    I morgen har jeg dog lovet at komme forbi stalden, og det bliver det. Onsdag skal jeg have pudset mine vinduer. Noget de i den grad trænger til. Så ugen er faktisk brugt, hvis jeg også skal have lidt energi til på lørdag.

    I mangel af bedre, får i et par skud, jeg tog fra altanen her i dag, for skyerne og himlen var rigtig flot, også herfra. Vi får se, hvornår det bliver til udflugt igen, men foreløbig må I have en god uge…

    0

    Tekniske efterårsudfordringer

    Nå, så starter vi en ny uge. I kuldens tegn må jeg konstatere. I morges skulle jeg i stalden og af den simple grund, at rytterne skal kunne se, hvor de rider, er tidspunktet skudt længere frem på morgenen. Ikke desto mindre, kunne jeg konstatere, at det var ualmindelig koldt. Jeg tænker, det kommer lidt bag på os hvert år. Vi er utilbøjelige til at ville slippe sommerstemningen, selvom den ret beset har været væk et godt stykke tid nu. Ihvertfald blev de tykke strømpebukser fundet og da jeg kom ud, kunne jeg godt mærke, at jeg snildt kunne have taget varmere tøj på generelt. Som det var, var det en T-shirt, en fleece og en vind/regnjakke og et tørklæde. Det var ikke nok, det var bidende koldt, og endnu mere, da jeg skulle køre igen. Det vender jeg lige tilbage til

    Weekenden gik med løb i lørdags. Det var en stor dag med Kongeligt besøg. I skal nok få det vanlige kongelige portræt. Jeg skal lige finde det rigtige, og er først igang med at sortere i det. Dertil kommer, at lørdag fik jeg en mavepuster af de større.

    Det lader til, at jeg skal have alle de tekniske udfordringer, jeg på nogen måde kan, oveni hinanden. Jeg har i forvejen sagt, jeg ville tage færre fotos, men det var galopfotos, jeg der talte om. Jeg tager jo mange andre fotos, når jeg er nogen steder, som I også ved fra siden her. Jeg har eller havde to kameraer et Canon 40D købt i 2010, som er ved at være mere end slidt og også står for udskiftning og så et Canon 600D, som jeg købte brugt på nettet. Jeg har været rigtig, rigtig glad for begge, men ganske især det sidste blev jeg meget glad for, og det har hængt på mig hele tiden næsten. Det er ikke blevet sparet.

    På banen bruger jeg begge kameraer. 40D til hestene i løb på banen og det andet til efter løbet, portrætter i vindercirklen m.m. I lørdags havde vi midt i det hele et skrækkeligt regnvejr og pludselig var mit 600D bare dødt. Jeg kunne intet få det til, det var dødt, som i helt dødt. Jeg forstod ingenting, og var bange for, at det havde fået vand. Jeg har dog før, haft mine kameraer i regnvejr uden der er sket noget og jeg dækkede dem jo også så godt, som muligt, inden jeg kom i tørvejr. Så jeg var usikker.

    Jeg tænkte, at var det vand, så kunne et par dages tørring måske hjælpe på det. Intet hjalp, det var og blev dødt. Altså måtte jeg ned forbi fotohandleren i dag efter stalden og høre dem, hvordan og hvorledes. Det var koldt, og igen, jeg kunne godt have brugt mere tøj, men overlevede, men handskerne skal også frem. Ganske som ventet og frygtet, er kameratet dødt, som i helt dødt. Fotos lå og ligger på kortet og kunne sagtens findes. Til gengæld fik vi i fælleskab regnet lidt på det og sammenlagt nogle kendsgerninger omkring kameraet, der gør, at jeg (vi) var helt sikker på, at vand/regn intet har med det at gøre. Det er bare slidt op og at det skete i regnvejr, var en tilfældighed. Jeg købte det i 2016, og nu da vi kom til at tale om det, så har det nok været godt slidt allerede. Så man kan nok ikke forvente andet.

    Alt det her ændrer ikke på, at jeg kommer til at mangle det helt forfærdeligt, ligesom jeg pludselig står med et kamera mindre og et der formentlig også synger på sidste vers. Jeg må i tænkeboks, for jeg kan mærke på mit 40D, at det også er ved at være klar til pension. Så nu kommer min fotonedskæring helt af sig selv, men det var bare ikke lige som planlagt. Vi må se, hvordan, men det er irriterende, når man har flere ting, man godt vil og kan bruge penge på, at man så bliver smidt noget uforudset – igen! Og så kan man sige, at det var det ikke, hvis jeg sådan lige havde tænkt over alt det her, vi talte om i butikken idag. Det havde jeg så ikke…… så er lidt øv, men igen, jeg har rigeligt med fotos, at rode med. Men når man er fotograf i hjertet, er der jo altid nye motiver, der kalder……Men ihvertfald tak for god vejledning og behandling hos Bech Foto i dag.

    Så vej hjem, var jeg forbi Netto og købe to puder til min sofa (nederst i venstre hjørne), og så købte jeg impulsivt en allergidyne og 2 hovedpuder af bomuld. Så sælger jeg de andre jeg har. Det var så i omvendt rækkefølge, men hvorfor det, bliver for langt at fortælle, så jeg nøjes med kendsgerningen. Nu skal jeg lade op til resten af ugen, som jeg endnu ikke ved, hvad bringer, men ingen galop, hvilket giver ekstra tid til mange andre ting – og det gør intet som helst. Slet ikke så koldt, som det er nu.

    Fotoet er fra Dyrehaven i oktober 2011

    0