Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Søndagsfrokost, dagens eneste lyspunkt

Der er desværre ikke meget nyt. Jeg kan have det nogenlunde den ene dag (i går) og så i dag, har været……nedslående forslår snart ikke længere. Jeg skrev lidt med en god hesteveninde (jeg savner dem forfærdeligt), og fortalte hende, at jeg ville prøve, at gå ud og lave Suppe og det var også hensigten.

Jeg nåede lige at komme ud i køkkenet, og få begyndt, og så blev jeg så dårlig, at jeg måtte opgive, og gå ind og lægge mig. Der lå jeg så og blomstrede en times tid for at få ro på svimmelheden. Så ændrede jeg planen, fordi det faktisk var lettere at lave ovensiddende, fordi jeg havde forberedt i går, så jeg skulle bare snitte lidt salat, smide fritter i ovnen og lave saucen. Og det kunne jeg som det ses, lige klare – og det smagte dejligt. Suppen fik jeg så til aften og den smagte som altid også rigtig dejligt.

Vejret har ellers været sådan, at havde jeg været frisk, havde jeg nok givet pokker i projekter her og var suset ud og havde fotograferet lidt forår. Som det er, må jeg blive her, og jeg skal godt indrømme, jeg er noget nær ved at få pip af det nu, selvom jeg elsker mit hjem, så er det altså ved at blive noget anstrengende.
Jeg håber, I har fået nydt det dejlige vejr i det mindste og har haft en god weekend.

Et lille smut udenfor

Jeg fik besøg i går af min lille ven Toby. Han skulle kun være der til her i dag. Og det var også derfor, det lige kunne gå, at have ham. I morges orkede jeg en lille runde, omend i meget, meget langsomt tempo. Hjem og ligge ned. På den tur fik jeg taget de fine fotos ovenfor. Som det ses, var vejret rigtig flot. Senere blev det mere overskyet. Fotos illustrerer hvorfor skyer langt er at foretrække, end en helt klar himmel. Skyerne giver virkelig stemning.

Senere skulle den lille ven ud igen, og anden gang måtte vi nøjes med en meget lille tur, for jeg var svimmel. Men han blev hentet kort efter, og så gik det og ude var han jo.

Det er ekstenten af min dag her idag. Ellers har jeg ligget her og set TV og rodet på computeren, hvilket I så blandt andet får glæde af, men jeg er dødtræt nu. Så nu vil jeg lukke dyret og muligvis holde netfri i morgen – vi ser, det kommer helt an på dagsformen. Kan I have rigtig god uge uanset.

Fantastisk vejr og solnedgang

Der sker stadig ikke noget her. Desværre heller ikke, så jeg er blevet rask. Jeg bliver ved at være dårlig, så nu skal jeg til lægen på mandag og lyttes på. Det er ligesom det eneste, jeg kan gøre. Nu er jeg begyndt at få en meget lille smulle udsving i feber. Ikke noget vildt, og man vil dårligt kalde det feber, men i forhold til før, er det bare den ændring, der er nu.

Vejret har været skønt i dag, og jeg ville ønske, jeg kunne have været ude i det. Men sådan var det ikke. Jeg nåede lige at registrere den fantastiske solnedgang, og skyndte mig at gribe kameraet. Godt jeg gjorde. Man må jo tage det man kan få.

Jeg er ked af, at være kedelig, men der er ikke så meget mere at skrive om lige nu. Til gengæld vil jeg ønske jer en god weekend, og håbe I i det mindste får nydt det flotte vejr. Jeg gad vide, om det bliver lige så flot i morgen. Nyd det!

Carlsberg Byen med kage til

Onsdag var jeg på udflugt. Egentlig skulle jeg have været med en veninde, men det var hun nødt til at aflyse. Så fanddt jeg ud af, at der hvor vi skulle have været også har en afdeling ved Carlsberg, og det meget passende kunne være mål for en udflugt. Målet var nemig egentlig vegansk kage, som de har på Kaffekilden hver onsdag.

Der er intet svært i det, jeg satte mig i toget og blev siddende indtil vi nåede Carlsberg Station. Øverst ses det første syn, der møder en, når man stiger af toget. Kønt – nej egentlig ikke og hele fronten af de her butiksareal er i lignende stil.

Det er så også her cafeen ligger og med en ikke særlig pæn eller hyggelig udsigt. Så selvom man kan sidde udenfor, var det ikkenoget, jeg følte var indbydende, så jeg sad indenfor. Der var til gengæld pænt indrettet og hyggeligt – så hyggeligt som moderne cafeer nu er. Denne var klart til den bedre side i den retning. Til gengæld var personalet utroligt søde og hjælpsomme, og både kage og kaffe smagte dejligt.

Da jeg havde siddet der lidt og summet, gik jeg videre eller det vil sige, jeg lige skulle finde ud af, hvilken vej, jeg skulle. Jeg gik først den forkete vej, og fandt hurtigt ud af, det ikke var den vej og vendte om, og kom på rette sor. Og hvis du vil derud er det til venstre,når du kommer op fra stationen. Cafeen er lige ud.

Og så landede jeg på Carlsberg, eller det der engang var Carlsberg og nu er Carlsberg Byen. Jeg har ikke været der, mens det var bryggeri, men jeg må sige, jeg var noget chokeret. Dels over, hor stor en grund det tilsyneladende har været memindre, man har revet andet ned også, og så over hvor i høj grad det stadig er en stor byggeplads. Lad mig sige det sådan, at har du lyst til at se faktisk i mit tilfælde mange pæne håndværkere i bar overkrop – så tag et smut derud, for det vrimler med dem og deres kørertøjer allevegne. Nu vil du så spørge mig: “Jamen kunne du ikke have taget nogen fotos uden stilladser m.m.” og til det kan jeg sige, tro mig, jeg prøvede, men det var stort set en umulighed. Så I får det realistiske billede af Carlsbergbyen lige nu, ihvertfald den del jeg så. Der var selvfølgelig noget, jeg ikke så.

Læs resten

Hygge i sommersolen

Frøken Smilla (Appel Au Maitre-Veil Of Night)

Sjovt nok havde jeg også et ærinde i stalden i dag, og vejret var jo helt fantastisk også i dag. En af pigerne havde som vanligt aftenvagten, og jeg kørte i god tid, så jeg havde tid til at tage det roligt på vejen og køre en omvej gennem Dyrehaven. Jeg kørte op til indgangen ved Bakken og så gennem skoven ned til os. Dejligt lige at se skoven, det er ved at være længe siden. Endnu skønnere bliver det, når det hele springer ud, men der går ikke længe. Der var flere ude i det gode vejr.

Jeg var allerede i stalden ved 15-tiden og ved at aftenstaldenvagten, som var Lene, der ejer Smilla kommer kl. 16. Jeg ringede og spurgte om hun skulle ud, og tog hende så ud på folden. Det er noget, jeg holder meget af, bare at sidde i solen og drikke kaffe og kigge på det bedste jeg ved, nemlig en smuk fuldblodshest. Og smuk er Smilla. Allerede inden Lene fik hende, var jeg ret så vild med hende, uden dog at kende hende tæt på. Vi er faktisk blevet rigtig gode venner og det bød også kun på yderst hyggeligt samvær i dag. Hun fik lidt hø ud på folden og jeg fik kaffen og så var den i vinkel. Rigtig dejligt. Hun fik lov at gå ude næsten en time, og så fik naboen folden. Og det var også så varmt, at jeg tror, det var fint nok, at hun kom ind. Vi stod i skyggen lidt og kiggede og så gik vi ind og stod og nussede lidt der også. Så kom der flere folk blandt andre Lene, og vi sludrede lidt inden jeg kørte hjemover. En hesteejer, som var meget spændt på i morgen kom også forbi, og jeg forstår ham sagtens. Det ér spændende, og jeg elsker hans entusiasme.

Så kørte jeg hjemover gennem skoven og fangede de sidste anemoner og Nu har jeg spist og sidder her og nusser med foto og blog. Jeg glæder mig også til første løbsdag. Vi har 5 heste til start, og det er umuligt at sige, hvad der er mest spændende, for vi vil jo gerne, at de alle gør det godt. Foreløbig greb jeg dagen, fordi vejret var så fint, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. I morgen skulle det bliver køligere, men set med væddeløbsøjne, gør det sådan set ikke noget, at det ikke er kvælende varmt. Faktisk var der løb i England i dag, der blev aflyst, fordi det var for varmt for hestene. Og det synes jeg er helt fint. Fotoet af Smillla tog jeg onsdag, da jeg også var i stalden, men det kunne i princippet sagtens have været taget i dag. Alle de andre, er taget i dag.

Uanset, hvad I skal lave, håber jeg, at I får en dejlig weekend. Det får jeg, omend den også bliver trættende.

Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

2. Påskedag 2018 – aflysning

Fotoet er taget for næsten præcis et år siden. På nær en dag, for det var 3. april. Faktisk er det i dag lige så smukt vejr, men jeg har ikke været ude i det. Det er helligdag og hele kommunen valfarter til de steder, hvor jeg ellers ville tage hen. Selvfølgelig burde jeg gå ud, men jeg skal i stalden i morgen og kan helbredsmæssigt ikke tillade mig at skubbe for hårdt på. Det lyder for “normale” mennesker underligt, men sådan er det.

Meningen var, at jeg skulle have besøg af en veninde i dag. Hun ringede, at nu havde hun fået ondt i halsen. Hun var ikke specielt dårlig, men var bange for, at smitte mig med noget. Det sætter jeg stor pris på, for jeg har ligesom nok med at komme af med det, jeg allerede har været underlagt en måned nu. Så jeg behøver ikke mere.

Superærgerligt. Vi skulle have gået tur med hundene, spist suppe, deller og kartoffelsalat og cupcakes og bare tøsehygget.

Det blev der ikke noget af desværre. Øv, for jeg havde glædet mig og det var ligesom den eneste Påske hygge, jeg skulle have haft. Indrømmet, jeg er stadig ikke helt frisk, så jeg tager det meget stille og roligt og som altid kan jeg sagtens få tiden til at gå.

Men så har jeg hygget mig alene og lavede maden alligevel og prøvede en ny opskrift på dellerne. Det blev altsammen godt og jeg har spiste en cupcake nu her til min kaffe og et af de Påskeæg, jeg også har fået. Og så har jeg drukket en meget speciel øl, som jeg har fået. Ikke den hele, men noget af den, så jeg har virkelig fejret Påske helt alene i dag.

Nu nusser jeg rundt på computeren og får uplodet lidt hist og pist og skal jeg have et bad og bare fortsætte det. Og så skal jeg virkelig prøve at komme til at sove i ordentlig tid i dag. Jeg orker ikke at ligge vågen til klokken 2 igen! Jeg håber, I har haft en dejlig dag i det fine vejr.