En dag med flot vejr

I dag var en dag, der ikke har været mange af på det sidste. Der var blå himmel og solen så vi også lige lidt. Egentlig var det sådan en dag, hvor der havde været genial til at tage på udflugt, og tage nogle fotos. Men det har der bestemt ikke været energi til. Jeg har været mere end dødtræt på det seneste.

Weekenden gik med løb i lørdags. En sejr til stalden lunede, men det var en grå og trist affære. Mentalt, har man ligesom fået nok. Men nu er der så også sæssonslut på lørdag. Det bliver godt. Så er der en naturlig pause, og man kan få energien igen.

I morgen har jeg dog lovet at komme forbi stalden, og det bliver det. Onsdag skal jeg have pudset mine vinduer. Noget de i den grad trænger til. Så ugen er faktisk brugt, hvis jeg også skal have lidt energi til på lørdag.

I mangel af bedre, får i et par skud, jeg tog fra altanen her i dag, for skyerne og himlen var rigtig flot, også herfra. Vi får se, hvornår det bliver til udflugt igen, men foreløbig må I have en god uge…

Tekniske efterårsudfordringer

Nå, så starter vi en ny uge. I kuldens tegn må jeg konstatere. I morges skulle jeg i stalden og af den simple grund, at rytterne skal kunne se, hvor de rider, er tidspunktet skudt længere frem på morgenen. Ikke desto mindre, kunne jeg konstatere, at det var ualmindelig koldt. Jeg tænker, det kommer lidt bag på os hvert år. Vi er utilbøjelige til at ville slippe sommerstemningen, selvom den ret beset har været væk et godt stykke tid nu. Ihvertfald blev de tykke strømpebukser fundet og da jeg kom ud, kunne jeg godt mærke, at jeg snildt kunne have taget varmere tøj på generelt. Som det var, var det en T-shirt, en fleece og en vind/regnjakke og et tørklæde. Det var ikke nok, det var bidende koldt, og endnu mere, da jeg skulle køre igen. Det vender jeg lige tilbage til

Weekenden gik med løb i lørdags. Det var en stor dag med Kongeligt besøg. I skal nok få det vanlige kongelige portræt. Jeg skal lige finde det rigtige, og er først igang med at sortere i det. Dertil kommer, at lørdag fik jeg en mavepuster af de større.

Det lader til, at jeg skal have alle de tekniske udfordringer, jeg på nogen måde kan, oveni hinanden. Jeg har i forvejen sagt, jeg ville tage færre fotos, men det var galopfotos, jeg der talte om. Jeg tager jo mange andre fotos, når jeg er nogen steder, som I også ved fra siden her. Jeg har eller havde to kameraer et Canon 40D købt i 2010, som er ved at være mere end slidt og også står for udskiftning og så et Canon 600D, som jeg købte brugt på nettet. Jeg har været rigtig, rigtig glad for begge, men ganske især det sidste blev jeg meget glad for, og det har hængt på mig hele tiden næsten. Det er ikke blevet sparet.

På banen bruger jeg begge kameraer. 40D til hestene i løb på banen og det andet til efter løbet, portrætter i vindercirklen m.m. I lørdags havde vi midt i det hele et skrækkeligt regnvejr og pludselig var mit 600D bare dødt. Jeg kunne intet få det til, det var dødt, som i helt dødt. Jeg forstod ingenting, og var bange for, at det havde fået vand. Jeg har dog før, haft mine kameraer i regnvejr uden der er sket noget og jeg dækkede dem jo også så godt, som muligt, inden jeg kom i tørvejr. Så jeg var usikker.

Jeg tænkte, at var det vand, så kunne et par dages tørring måske hjælpe på det. Intet hjalp, det var og blev dødt. Altså måtte jeg ned forbi fotohandleren i dag efter stalden og høre dem, hvordan og hvorledes. Det var koldt, og igen, jeg kunne godt have brugt mere tøj, men overlevede, men handskerne skal også frem. Ganske som ventet og frygtet, er kameratet dødt, som i helt dødt. Fotos lå og ligger på kortet og kunne sagtens findes. Til gengæld fik vi i fælleskab regnet lidt på det og sammenlagt nogle kendsgerninger omkring kameraet, der gør, at jeg (vi) var helt sikker på, at vand/regn intet har med det at gøre. Det er bare slidt op og at det skete i regnvejr, var en tilfældighed. Jeg købte det i 2016, og nu da vi kom til at tale om det, så har det nok været godt slidt allerede. Så man kan nok ikke forvente andet.

Alt det her ændrer ikke på, at jeg kommer til at mangle det helt forfærdeligt, ligesom jeg pludselig står med et kamera mindre og et der formentlig også synger på sidste vers. Jeg må i tænkeboks, for jeg kan mærke på mit 40D, at det også er ved at være klar til pension. Så nu kommer min fotonedskæring helt af sig selv, men det var bare ikke lige som planlagt. Vi må se, hvordan, men det er irriterende, når man har flere ting, man godt vil og kan bruge penge på, at man så bliver smidt noget uforudset – igen! Og så kan man sige, at det var det ikke, hvis jeg sådan lige havde tænkt over alt det her, vi talte om i butikken idag. Det havde jeg så ikke…… så er lidt øv, men igen, jeg har rigeligt med fotos, at rode med. Men når man er fotograf i hjertet, er der jo altid nye motiver, der kalder……Men ihvertfald tak for god vejledning og behandling hos Bech Foto i dag.

Så vej hjem, var jeg forbi Netto og købe to puder til min sofa (nederst i venstre hjørne), og så købte jeg impulsivt en allergidyne og 2 hovedpuder af bomuld. Så sælger jeg de andre jeg har. Det var så i omvendt rækkefølge, men hvorfor det, bliver for langt at fortælle, så jeg nøjes med kendsgerningen. Nu skal jeg lade op til resten af ugen, som jeg endnu ikke ved, hvad bringer, men ingen galop, hvilket giver ekstra tid til mange andre ting – og det gør intet som helst. Slet ikke så koldt, som det er nu.

Fotoet er fra Dyrehaven i oktober 2011

Hængende skyer

Vi er nået midt på en uge, der startede noget turbulent. I forvejen var jeg træt og lav på energi, så det blev ikke lige bedre sådan. Nu har jeg samlet energi til weekenden, hvor der for en gangs skyld ikke er løb, og hvor jeg skal have gæster. Jeg har fået ordnet en masser praktisk her, og ikke mindst fandt jeg i dag mine cykelnøgler, som var væk for mig tirsdag morgen, da jeg stod og skulle bruge dem. Det viste sig så, at jeg også havde et sæt ekstra, men det havde jeg ikke lige tanke for, for jeg havde travlt, hvis jeg skulle nå frem i tide. Det gjorde jeg, og fik så heldigvis et lift hjem (gik på vej ud).

I morgen tager jeg tidligt ned og handler og forbereder så meget, jeg kan og får det sidste overblik over, hvad jeg ellers skal købe. En af mine staldveninder, har fødselsdag, så jeg skal lige forbi og sige tillykke til hende. Og så står den på kagebagning og hygge her. Jeg ønsker jer en dejlig weekend.

Skyen her, som så voldsom ud, endte modsat hvad jeg troede ikke i regnvejr. Det drev over og blev faktisk fint vejr. Det skal dog siges, at det har regnet i dag. Desværre ser min indkøbstur ud til også at kunne ende der, for de har lovet regn i morgen. Vi må se. Men foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Aarhus og omegn 16. & 17. juli

Sådan så himlen og byen ud, da jeg ankom til Århus. Det havde været overskyet helt fra København

Møllestien, som er alt, hvad den er opreklamret til at være

Alle der kender mig ved, jeg elsker roser, og den her var da helt umulig, at gå forbi

Hopperne med føl, kom løbende, så snart de så vi kom

En rute til sommerhuset. Som det ses blev vejret bare perfekt. Det begyndte allerede så snart, vi gik ud fra restauranten, hvor vi spiste frokost

Ajstrup Strand, som bare er et skønt, skønt sted, som det kan ses. Hvis jeg ellers havde råd og alt det her. Der var ikke en vind, der rørte sig

Til aften stod den på vegansk rosé, pizza og salat – smagte skønt efter en lang dag

Roadtrip fra om onsdagen på vej ud og se endnu en hest. Min venindes Islænder, som stod et stykke fra sommerhuset. Men igen perfekt vejr

Vegedalen hos min venindes Islænder. Det er ham, den sorte, der ligger ned


Udsigten fra Himmelbjerget, som var helt fantastisk

Det er ikke særlig længe siden, jeg spurgte min veninde i det Jydske, hvordan hendes sommer så ud. Den var travl, men vi fandt et par dage, hvor vi kunne hygge os, og jeg tog over vandet. Jeg havde inden undersøgt, hvor jeg ville give frokost, når jeg kom derover. Selvfølgelig en vegansk restaurant, som jeg havde læst om inden. Det var en rigtig dejlig frokost, som du kan læse mere om herovre.

Efter frokost gik vi ned til Møllestien. Det er en gade, jeg havde undersøgt, hvor langt der var til inden, for er man på Instagram, så optræder den ganske ofte, og nu ville jeg gerne se, hvad det var i virkeligheden. Som det ses, var den helt sikkert værd at besøge. Desværre var der nogen, der synes, det skulle smide, hvad svarede til en halv losseplads med kasser midt på gaden, og det ødelagde fotomulighederne en smule, men jeg fik fine fotos. Så gik vi tilbage til bilen og kørte videre hjem til heste og ikke mindst føl. Den ene var sødere end den anden. Den grå hoppe er fuldblod (ex-galophest) og hendes føl, skulle gerne blive det også, altså ikke ex, men galophest. Den anden hoppe er travhest med ditto føl. Begge føl er hingsteføl, hvilket er praktisk.

Efter hygge med føllene, og vi havde hentet noget tøj til min veninde, gik turen videre ud og købe aftensmad og så videre til sommerhuset. De åbne vidder, gule kornmarker, blomstrende grøftekanter og Blomkålsskyer printet på min nethinde for evigt og jeg sugede de smukke syn til mig. Vi fik købt ind til aftensmad. Det skulle være let, så det blev Netto’s Spir Veganske Margeritha Pizza, som smager rigtig godt. Dertil lidt salat, vinen var den veganske rosé fra samme sted, og det var så godt, ovenpå en lang, lang dag. Vi var begge trætte, men fik da set et program om flyveelever i England. Det var faktisk sjovt at se. De var så utroligt dygtige. Og så var det sengetid. Jeg sov fantastisk. Så fantastisk, at jeg mod sædvane, ikke vågnede før kl. 9. Så var det et bad og morgenmad. Igen var vejret helt vildt dejligt.

Da vi endelig var klar gik turen til Vengedalen, hvor min venindes sidste hest står. En Islænder, som har taget ophold på,hvad jeg vil kalde et luksushotel for Islændere. Et skønt sted, som du også kan se flere fotos fra, når jeg får de det hele uploadet her. Vi har aftalt, at næste gang, kan vi ride en tur i skoven som ligger lige bagved. Men vi kunne jo ikke det hele på denne miniferie.

Vi trak ham ind og det er noget af en tur og han fik en børste og vitaminpiller, som han tydeligt var rigtig glad for. Så gik turen tilbage igen og vi fik ham lukket ind til vennerne. Efter det var gjort, gik turen til Himmelbjerget, som ikke lå langt væk. Vi var langt fra de eneste, der havde fået den ide, og det forstod man godt. Det er et utroligt dejligt sted. Vi var nervøse for, om vi kunne få parkeringsplads, men der er så stor udskiftning hele tiden, at det sagtens gik med lidt tålmodighed.

Først gik vi op og det var hårdt, men til at have med at gøre trods alt. Vi nød udsigten med en masse andre, for tro mig, vi var langt fra de eneste. Nu er det jo også sommerferie, så det kan ikke være andet. Og det var fint. Så skulle vi op i tårnet. Nu var vi der, og så skulle jeg altså have det hele med. Det overlevede jeg også. Og det er turen (25m) værd! Så flot, som det ses på fotos. Det værste er folks uopdragne unger, der partout skal kravle på alting!! Her kravlede de også op, og de kunne nemt, tilte udover kanten og falde de 25 meter ned eller længere, og tro mig, det ville de ikke overleve. Det utrolige er, at deres “forældre” åbenbart er ligeglade – hvad hulen sker der for folk og deres mangel på opdragelse. Et sidespring, men det kan pisse mig helt af, for nu at være helt ærlig! Jeg bad dem om, at hoppe ned og det gjorde det så heldigvis.

Så gik turen ned igen. Min veninde spurgte, om vi skulle gå ned til vandet, men mindede mig om, at jeg skulle huske at turen gik op igen. Det var en lang tur ned, men det var det værd, da vi kunne sidde der og spise vores frokost og kigge ud på vandet. der kunne jeg godt have siddet meget længere. Ikke mindst med tanke på den opstigning, der ventede. Den så jeg ikke frem til, men har man sagt A, må man sige B. Der var ingen vej udenom. Heldigvis er jeg stædig og det tog os faktisk kun ½ time at komme op igen til midten så at sige, hvor vores bil holdt, og min veninde havde lovet at give en is. Jeg fik den nok mest værdsatte Champagnebrus i mands minde, og en sød køleskabsmagnet, som minde om denne dejlige tur. Så vendte vi bilen mod Århus og Banegården, hvor jeg skulle med toget.

Jeg blev sat af lige bagved, for at finde parkering i Århus, er stort set lige så svært som i København, og det var også helt fint. Jeg gik gennem Bruun’s Galleri, som foreslået og fandt uden problemer, min perron. Jeg var i god tid, så jeg fik købt mig en Plantebassereet Starbucks is-kaffe (i SevenEleven), som smagte rigtig, rigtig godt (modsat den fra Naturli, som jeg heller ikke tror findes længere faktisk) og en vand med hyldeblomst/lime. Og så var der bare toget, som også kom.

Det var en fin tur på vej hjem. Vi mistede 9 min. på et tidspunkt, fordi vi skulle vente på et tog fra Hamborg, men det indhentede vi på nær 2 min., så det var da okay. Da jeg kom hjem til Hovedbanen, kunne jeg konstatere, at istedet for at tage Klampenborgtoget, måtte jeg tage et tog til Hellerup, og derfra så et F-tog til Klampenborg grundet alle deres sporarbejder. Noget træls, når man er megatræt, men toget holdt lige på den anden side af perronen, da vi nåede Hellerup, så det var okay. Tusind tak til min veninde for et par superdejlige dage. Det var så skønt, og man er meget taknemmelig for den slags venner. Som vi talte om, sådan et par dage, er jo mindst lige så godt som længere ferier, bare lige det at ses og komme lidt væk fra det vante, er så skønt. Og så fik vi også leget turister.

Tårnet, set fra jorden

Hvordan er det nu – er vi slut maj?

Nicolaj Stott går en græsgalop på Tante Tove her til morgen – der var knald på

I går fik jeg besked på, at der her til morgen ville være op til flere græsgalops. Det er grundet helbredet endnu ikke lykkedes mig at komme afsted til en, så jeg ville rigtig gerne her til morgen, hvis jeg havde det bedre, end tilfældet var i går. in ryg havde det ikke spor godt. Men her til morgen gik det okay, omend jeg var træt til en start, så liver jeg altid op, når jeg kommer ned på banen.

I dag lagde vejret dog sin klamme hånd på mit humør og min normale entusiasme. Det småstøvregnede til en start, men blev snart værre ligesom det blæste godt op. Skal vi ikke bare sige, at de lange strømper, jeg ikke tog på, dem manglede jeg, ligesom jeg i det hele taget skulle have taget mere tøj på. Det er altså træls, at skulle pakkes ind som var det sensommer, når den dårligt er begyndt. Anyway, jeg havde en lydbog i ørerne, og ventede, og ventede og til sidst, kom der først heste fra en anden stald og så fra min. Midt i det hele kom en af folkene fra banen med kaffe til mig. Det var ret sødt. Jeg havde endnu en pause, og gik op i deres rum, for at få varmen. Det fik jeg og så kom de sidste af vores heste. Faktisk var Nicolaj den sidste inden jeg kørte hjem gennemkold.

Jeg var lige forbi skoven og fik taget fotoet her nedenfor og Rhododenronen er en af flere, der står på banen, som jeg fik lyst til at fotografere.

Da jeg kom hjem, stod jeg i evigheder under den varme bruser, lavede en varm kop te og fik noget frokost. Så var det altså tid til at få gjort noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har gjort – jeg støvsugede. At sige, her var beskidt, forslår ikke. Men I kan selv regne ud, når man går og svimler, er støvsugning ikke først på tapetet. Dertil kom så, at jeg gerne ville have nedrivningen af altanen overstået, for det ved jeg, hvor meget det sviner. Men nu skulle det være. Det er næsten som at få ny lejlighed og oveni, hænger bunden af altanen oppe nu, så man kan næsten forestille sig, hvordan det bliver at få den helt op. Siderne kommer jo til at spille en stor rolle og de står nede på jorden, men jeg kan ikke rigtig se dem. Spændende.

Udover det kom posten med pakker til mig gaver til gode mennesker i mit liv, og en lille gave til mig. Jeg har simpelthen købt en selfiestang. Den skal jeg vise jer en anden dag. Den er praktisk i flere situationer. Ovenpå alt det, var jeg træt, så jeg har også fået en lur og nu ligger jeg her og ordner fotos og ser TV. Alt i alt, en god dag. I morgen tidlig skal jeg i stalden tidligt, så jeg skal ikke sove for sent.

Nu håber jeg bare, vejret snart vil bestemme sig, om det vil være det ene eller det andet, for jeg er ved at få roterende pip af at skulle have tøj på til næsten alle 4 årstider – og jeg er vel ikke den eneste.

Påskeupdate efter endnu et hospitalsbesøg

Det er ikke en weekend-update dennegang. Jeg ventede på, at jeg i dag skulle på hospitalet – igen for Guderne må vide, hvilken gang, her nyeligen. Jeg var også i fredags, og det er ikke slut endnu. Jeg skal have konklusionen på de undersøgelser, jeg gennemgik der.

I dag var det så en anden ting, jeg rendte om, og indtil i dag var jeg sådan set sikker på, at jeg skulle opereres, og det ville have været en alvorlig operation. Nå, men sådan gik det så ikke, og jeg kan ånde lettet op. Ikke at jeg har mindre ondt af den grund, men det er dog rart ikke at have udsigten til at skulle opreres. Nu mangler så bare det sidste svimmelhed, så jeg forhåbentlig snart kan komme ud og ride, hvis ellers jeg får styr på de her smerter. Det kræver det, for de er invaliderende, når de sætter ind.

Jeg savner stadig hestene, og samtidig er det et år med mange, mange omvæltninger på den front, hvorfor det føles endnu vigtigere, at være der. Det har jeg så ikke været, men kan kun håbe, at jeg ikke er helt glemt, når jeg forhåbentlig snart vender retur. Jeg tør ikke spå om, hvornår for det er lige så usikkert som hele tiden, omend det nu med elemination af operation, er noget mere optimistisk.

Det er Påske, og jeg har af alle ovenævnte grunde ikke de store planer, andet end projekter her. Dem er der især et, der trænger sig på, og det fortsætter i morgen. Derudover kommer min søster her på torsdag til frokost. Så jeg skal også lægge mig fast på, hvad vi skal spise. Jeg satser på noget relativt letlavet, men selvfølgeli lækkert og har nogle forslag oppe og vende. Jeg skal lade jer vide.

Jeg var fuldstændig masst, da jeg kom hjem, så der er er ikke sket meget siden. Fotos er fra i går, hvor jeg skulle på biblioteket med en lydbog, og så handlede jeg selvfølgelig også.

Det har været svært at holde humøret højt, i hele den her periode. Dels på grund af helbredet, men også fordi, det hele er “vendt på hovedet”, og det bliver det det vedvarende hele tiden. Derudover er der hele verdensistuationen, som bestemt heller ikke gør noget godt for ens humør for tiden. Det er næsten dagligt, der sker et eller andet voldsomt. Hvis ikke lige indenfor egne grænser, så kan de da ikke langt væk dagen efter. En dag ad gangen, og så ender det vel med at humøret kommer igen….

Foreløbig vil jeg ønske jer en rigtig god Påske, så må vi se, hvordan min bliver….Vejret var i går hvor de her fotos blev taget, helt fantastisk. I dag har det været mere skyet, men stadig godt. Dog hundekoldt, da jeg tog afsted i morges meget tidligt.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer

Det startede godt, men……

Som jeg har fortalt, er det ikke fordi, det ligefrem går strålende her for tiden. Men verden går jo ikke i stå, fordi jeg er dårlig. Jeg havde købt nogle værdibeviser, til Plads N, og inviteret min veninde ud og spise pizza. Egentlig var det meningen, at jeg skulle på hospitalet, og hun ville tage med, men jeg kom til før. Men derfor kunne vi jo sagtens spise pizza. Og jeg kunne få testet, hvordan jeg egentlig havde det. Som nævnt, så synes, jeg jo egentlig, at det gik fremad, men da vi kom afsted, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Det gik akkurat, men sige mig fri for at være svimmel og sløj, kunne jeg ikke. Ikke desto mindre nød jeg selskabet og pizzaen, men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at jeg glædede mig til at komme hjem bagefter.

For nu lige at komme til det, jeg som egentlig også var vigtigt for historien, talte vi om mangt og meget, og vi kom til at tale om en foodprocessor, som min veninde havde. Hun er igang med omlægning af køkken og har i den forbindelse ryddet ud i sine gemmer, og jeg vidste, hun havde den her foodprocessor, som jeg står og mangler. Hun havde i hele den her process givet mig sit køleskab. Fantastisk for mig. Det passer bedre end det, jeg havde og ikke mindst fungerer. Af den grund havde jeg ikke dengang spurgt til den famøse foodprocessor. Det skulle jeg have gjort, eller bare sagt, at hvis hun påtaænkte at skille sig af med den, så ville jeg gerne aftage den. For nu at gøre en lang historie kortere, viste det sig, at hun havde stillet den ned på gaden, og selvfølgelig var den væk på en halv time. Hun tænkte, at sådan en havde jeg da garanteret. Men nej, jeg har haft en, som afgik en stille død, da jeg boede på Lolland ved simpelt slid. Og egentlig synes jeg ikke, jeg havde plads til en, men jeg har samtidig et behov for, som hun siger, så laver jeg jo meget mad. Jeg bandede og svovlede, for det havde jo været rart at få den her foodprocessor. Nå, men gjort var gjort, og jeg kunne bande så meget, som jeg lystede, det ændrede da ikke fakta. Til gengæld fik jeg banket ind hovedet på hende, at fremover, så skulle hun vide og ikke tro, og i den grad spørge. Det lovede hun. Nå, men det bragte mig ingen foodprocessor.

Vi kom udenfor restauranten, og man kunne jo næsten tro på Guddommelig indgriben, for der midt i lopperne stod en foodprocessor. Til gengæld var der ingen sælger, men en som så efter og han kunne ingenting. Og de kom først om en halv time. Typisk! Nå, men så gik vi og jeg bandede lidt mere, men besluttede mig for at så måtte jeg jo efterlyse en på facebook.

Næste morgen kunne jeg ikke få den her foodprocessor ud af hovedet og tænkte, at nu stod den jo der i Blågårdsgade – potentielt ihvertfald, hvis ikke den var solgt. Jeg skulle ud efter nogle andre ting, og tænkte at den korte tur, blev jeg nok ikke mere dårlig af, og hvis belønningen var en foodprocessor til billig penge, så ……

Altså tog jeg afsted,og vejret var som dagen før (der er fotos taget), ganske fantastisk. Jeg havde medbragt min cykel og kunne med lidt god vilje godt cykle lige ud, men gik det meste af turen. Jeg ankom til destinationen og der stod foodprocessoren som ventede den på mig. Prisen var 350,- kr. og det synes jeg er billigt uanset, så selvom man måske skal prutte, så gjorde jeg altså ikke. Jeg synes, det var mere end rimeligt.

Vi testede, at den virkede, og han gave mig en fin pose til “dyret” og alle løsdelene, og afsted drog jeg hjemover. Dejligt. Desværre gjorde det mig helbredsmæssigt ingen tjenester, og jeg var monsterdårlig, da jeg kom hjem. Jeg skulle til en længe arrangeret komsammen senere, som jeg glædede mig meget til, men jeg var ikke stolt af det. Jeg fik ordnet alt,jeg skulle så jeg var klar og så lagde jeg mig og tog en lur. Det blev det ikke bedre af. Helt smadret var jeg. Havde det været alt muligt andet, så var jeg ikke taget afsted.

Det gik og det var super, super hyggeligt, men at sige, mit helbred har sat pris på, ville være en overdrivelse af de gigantiske. Jeg er langt, langt fra til pænt brug og nu ligger jeg her igen og føler virkelig de “3 skridt baglæns”. Så alle tanker om fremgang i en grad, så jeg kan optage almindelige aktiviteter, er desværre langt væk. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om alle de planer og projekter, jeg ingen vegne kommer med. Ikke kun p.g.a. svimmelheden, men også andre problemer, der også igen viser sig. Det er åbenbart skruen uden ende….. Om ikke andet, fik jeg da fotograferet en smule forår, da jeg var ude og den dejlige blå himmel. Lidt har bestemt også ret….

I din forbindelse tusind tak til søde venner for omsorg, beskeder med updates på livet ude i verden og for at ringe og sludre, når I ved, jeg ligger her. Det er højt værdsat, at I er derude. Uden jer gik det da slet ikke. I ved, hvem I er. Jeg prøver at tage en dag ad gangen, for andet kan jeg ikke. I det mindste, håber jeg, at I har haft en dejlig weekend……

Søndagsfrokost, dagens eneste lyspunkt

Der er desværre ikke meget nyt. Jeg kan have det nogenlunde den ene dag (i går) og så i dag, har været……nedslående forslår snart ikke længere. Jeg skrev lidt med en god hesteveninde (jeg savner dem forfærdeligt), og fortalte hende, at jeg ville prøve, at gå ud og lave Suppe og det var også hensigten.

Jeg nåede lige at komme ud i køkkenet, og få begyndt, og så blev jeg så dårlig, at jeg måtte opgive, og gå ind og lægge mig. Der lå jeg så og blomstrede en times tid for at få ro på svimmelheden. Så ændrede jeg planen, fordi det faktisk var lettere at lave ovensiddende, fordi jeg havde forberedt i går, så jeg skulle bare snitte lidt salat, smide fritter i ovnen og lave saucen. Og det kunne jeg som det ses, lige klare – og det smagte dejligt. Suppen fik jeg så til aften og den smagte som altid også rigtig dejligt.

Vejret har ellers været sådan, at havde jeg været frisk, havde jeg nok givet pokker i projekter her og var suset ud og havde fotograferet lidt forår. Som det er, må jeg blive her, og jeg skal godt indrømme, jeg er noget nær ved at få pip af det nu, selvom jeg elsker mit hjem, så er det altså ved at blive noget anstrengende.
Jeg håber, I har fået nydt det dejlige vejr i det mindste og har haft en god weekend.